Baggrund
Læsetid: 10 min.

Danmarks indsats i Afghanistan har kostet mindst 20 milliarder kroner

Der findes ikke samlede tal for, hvad den danske indsats i Afghanistan har kostet i kroner og øre. Men Information har forsøgt at regne sammen, hvad 20 års krig har kostet i militær indsats, udviklingsstøtte og hjælp til veteraner
En historisk milepæl blev passeret, da danske soldater i samlet flok forlod basen Camp Price ved Gereshk og Helmandfloden efter seks års kamphandlinger.

En historisk milepæl blev passeret, da danske soldater i samlet flok forlod basen Camp Price ved Gereshk og Helmandfloden efter seks års kamphandlinger.

Erik Refner

Indland
30. august 2021

12,1 milliard kroner. Så meget oplyser Forsvarsministeriet i en sms til Information, at den danske krigsdeltagelse har kostet. Men det er nok ikke korrekt.

Forklaring følger.

I skrivende stund findes der ikke et samlet overslag over, hvad den militære danske indsats har kostet. Der findes heller ikke præcise overslag over, hvad der er blevet brugt af udviklingsstøtte til Afghanistan i de 20 år, og hvad der er brugt på hjælp og erstatninger til de danske krigsveteraner.

»Det er rimelig relevant at få lagt frem, hvad det har kostet at føre krig i Afghanistan,« siger Eva Flyvholm, der er forsvarsordfører for Enhedslisten og medlem af Udenrigspolitisk Nævn. Hun har stillet en række spørgsmål til ministrene om prisen for indsatsen.

Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, synes, det giver god mening at få et overslag over, hvad indsatsen har kostet:

»Der er ikke nogen tvivl om, at det er den dyreste mission. Afghanistan er massivt meget dyrere end Irak-indsatsen.«

Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier er enig, hvad angår udviklingsarbejdet:

»Det er fuldstændig på sin plads at lave en opgørelse over udgifterne til Afghanistan. For der er ingen tvivl om, at der er brugt rigtig mange penge i Afghanistan, og det er så som så med effekterne af nogle af udviklingsindsatserne.«

Når man forsøger at finde ud af, hvad den danske krigsindsats har kostet, løber man hurtigt ind i forhindringer:

Forsvarskommandoen har ikke det samlede tal og henviser til Forsvarsministeriet, der ikke har et samlet tal og i stedet henviser til Forsvarskommandoen.

Inden der går rundhyl i tingene, fremsender Forsvarsministeriet dog en sms, der tidligere er sendt til DR – og det er her, det forkerte tal på 12,1 milliard kroner dukker op:

»Her er lidt tal til en start. Med det forbehold, at opgørelsesmetoden blev ændret med virkning fra og med 2012 for at afspejle en ny model for økonomiopfølgning vedrørende internationale operationer,« indledes sms’en fra Forsvarsministeriet til DR, der nu er blevet videresendt til Information.

Længere nede i teksten hedder det: »Hovedkonklusionen er, at den danske militære indsats i Afghanistan estimeres at have medført meromkostninger på cirka 12,1 mia. kr. i perioden 2002 til og med 2020.«

Over en milliard om året

Forklaringen er, at meromkostning dækker over forskellen mellem de penge, som Forsvaret ville have brugt uanset hvad, og så det reelle beløb, der er blevet brugt i perioden.

Men i 2013 anslog daværende forsvarsminister Nick Hækkerup, at den danske militære indsats i Afghanistan til og med 2012 havde kostet 11,4 milliarder kroner – det vil sige over en milliard kroner om året.

I perioden fra 2002 til og med 2011 kostede indsatsen 10 milliarder kroner, og i 2012 kostede indsatsen 1,4 milliarder. Skillelinjen mellem 2011 og 2012 skyldtes, at Forsvaret havde ændret opgørelsesmetoden.

Hvis Forsvarsministeriets tal i dag er sandt, har det altså kostet sølle 700 millioner kroner i alt at være i Afghanistan de seneste otte-ni år.

»Det er meget svært at forestille sig, at det er korrekt,« siger Eva Flyvholm.

Danmark har deltaget i en række forskellige missioner i Afghanistan med hver deres rammer og hver deres omkostninger. Krigen i Afghanistan begyndte den 7. oktober 2001 med USA’s Operation Enduring Freedom, som Danmark bidrog til. I 2002 indgik danske styrker i NATO-operationen ISAF, der varede frem til 2014. Det var i perioden fra 2006 til 2014, at danske styrker oplevede meget hårde kampe i Helmand-provinsen.

Fra 2012 overgik danske styrker til en mere tilbagetrukket rolle og med årsskiftet 2014-2015 blev ISAF afløst af Resolute Support Mission, som netop er blevet afsluttet med en flagceremoni i juli 2021 i lufthavnen i Kabul.

Med udgangspunkt i de 11,4 milliarder kroner, som daværende forsvarsminister Nick Hækkerup fremlagde i 2013, bliver de endelige omkostninger for den militære indsats betydeligt højere end de 12,1 milliarder kroner, Forsvarsministeriet i dag anslår prisen til at være.

I Finansloven for 2014 var der afsat 965,3 millioner kroner til ISAF-missionen. Med forslaget til finanslov for 2015 var ISAF afløst af Resolute Support-missionen. Her var der foreslået afsat 265 millioner kroner. I forslaget til finanslov for 2016 blev der foreslået afsat 76,2 millioner kroner og i finansloven 2017 blev der afsat 93,7 millioner kroner.

Dermed er der afholdt eller foreslået udgifter til den militære indsats for 12,9 milliarder kroner i årene 2001 til og med 2012 plus årene 2014 til og med 2017.

Forsvarets dyreste mission

Dertil kommer så altså omkostningerne for årene 2013 – midt i den voldsomme Helmand-mission – og årene 2018 til og med 2021 plus selvfølgelig de fortrolighedsbelagte udgifter som for eksempel udgifterne til Forsvarets Efterretningstjenestes indsats i perioden.

Med andre ord ender man, med et slag på tasken, på, at de samlede udgifter for den danske, militære indsats i Afghanistan sniger sig op på den anden side af 14 milliarder kroner.

Information har forelagt tallet for Forsvarsministeriet, der dog i skrivende stund ikke er vendt tilbage.

Men tallet er ikke helt skævt, mener Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Københavns Universitet:

»14 milliarder kroner er et stort beløb, men det passer meget godt med, hvad indsatsen har kostet. Det er 20 års indsats, og det har været Forsvarets suverænt dyreste mission,« siger Hans Peter Michaelsen.

»Men man kan roligt sige, at udbyttet ikke har stået mål med udgifterne. Effekten af indsatsen er kastet op i luften, og de sidste 20 års fremskridt afhænger nu fuldstændig af Taleban.«

Professor Peter Viggo Jakobsen har ikke kendskab til, at der er foretaget en samlet beregning af omkostningerne ved Afghanistan-indsatsen. Men han mener, at Informations beregning er rimeligt inden for skiven:

»Det er også de tal, jeg ville have brugt, hvis jeg skulle sjusse mig frem til det,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Men vi ved godt alle sammen, at det har været dyrt. For mig gør det ikke nogen forskel, om det er 12 eller 14 milliarder kroner, det må give anledning til de samme refleksioner. Man må stadig tage udgangspunkt i, at det har været meget dyrt og den største indsats nogensinde, og at man på den baggrund skal tænke over, hvad man kan lære, og hvad man kan gøre en anden gang. Det må være det logiske udkomme af det her,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Eva Flyvholm har netop i Folketinget spurgt forsvarsminister Trine Bramsen (S), hvad den samlede danske militære indsats i Afghanistan fra 2001 til 2021 har kostet i kroner og øre.

»Det er vores ønske at få de tal lagt frem. Vi bliver altså nødt til at forholde os kritisk til, hvad den type indsatser koster,« siger Eva Flyvholm.

»Det er ekstremt dyrt at gå i krig. Og som vi kan se, så er det ikke den bedste måde at bruge penge på. Spørgsmålet er, hvad man ellers kunne have fået for de mange penge.«

Milliarder brugt til udvikling

Men ud over de direkte militære udgifter har Danmark også brugt store beløb på udviklingsbistand til det krigshærgede land.

I 2016 udgav det amerikanske konsulentbureau Landell Mills en rapport, der samlede op på erfaringerne med den danske udviklingsindsats i Afghanistan. Rapporten var iværksat i regi af Udenrigsministeriet og blev præsenteret på en stor konference i 2016. Rapportens data blev udleveret af Danida, men rapportens oversigt over danske udviklingsudgifter til Afghanistan løber op i omkring 12,5 milliarder kroner fra 2001 til 2014.

Det tal er næppe helt korrekt. 

Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor mange bistandsmidler, Danmark har sendt til Afghanistan siden 2001. Udenrigsministeriet ligger ikke inde med et samlet tal. Det gør eksempelvis Danida eller Dansk Institut for Internationale Studier heller ikke.

Det kan være yderst besværligt at regne ud, hvor mange danske udviklingskroner der er endt i Afghanistan. Den danske udviklingsbistand gives nemlig gennem både bi- og multilaterale samarbejder. Det vil sige direkte til enkelte lande eller til internationale organisationer som FN, som herefter fordeler pengene videre.

Derfor kommer vi ikke i nærheden af at kunne fastslå hvor mange udviklingsmidler, der rent faktisk er endt i Afghanistan.

Men hos den internationale organisation for økonomisk samarbejde, OECD, kan man via en oversigt over Danmarks ’Official Development Assistance Disbursements’ se, at Danmark fra 2001 til 2019 har bidraget med omkring 6,1 milliarder kroner til Afghanistan.

En gennemgang af Danidas seneste 20 årsberetninger viser, at den bilaterale støtte til Afghanistan kan anslås til at løbe op i omkring 6,5 milliard kroner.

I en periode var Afghanistan den største modtager af dansk bilateral bistand, og derfor er beløbet meget højt, forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen.

»6,5 milliarder kroner er rigtig mange penge. Den reelle bistand til Afghanistan er dog højst sandsynligt større, da Danmark også støtter Afghanistan gennem multilaterale fora som eksempelvis FN.«

I de første otte år af krigen blev der årligt givet knap 200 millioner kroner i udviklingsstøtte, men i de seneste 12 år er beløbet hævet til mere end 400 millioner kroner årligt.

Pengene er blandt andet blevet brugt til at styrke nationale institutioner og uddanne afghanerne i god regeringsførelse. De skulle bruges på at uddanne og styrke politiet og militæret, og de skulle sikre bedre uddannelse til børn og hjælpe internt fordrevne.

»Hvis vi forestiller os, at det nye Taleban-regime ikke er meget mere moderniseret end i slutningen af 1990’erne, så vil jeg tro, at effekten af meget af den bistand, der er gået til eksempelvis institutionel udvikling, vil forsvinde over relativ kort tid,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Samtidig har mange af de danske udviklingsmidler også skullet bekæmpe korruption i det afghanske samfund. 

»Internationalt set har der har været så store midler involveret i Afghanistan, og der har været så stor politisk interesse i at støtte egne soldater, at pengene har siddet løst. Derfor har der ikke altid været så stor kontrol med midlerne, og det har i sidste ende højst sandsynligt gødet korruptionen,« siger Lars Engberg-Pedersen og fortsætter: »Det tragiske er, at udviklingsbistanden nu vil blive kritiseret, fordi den af politiske hensyn er blevet anvendt, hvor betingelserne har været allersværest.«

Veteraner fra Danmarks hårdeste kampe

I februar 2006 besluttede Folketinget dels at udvide det danske bidrag til ISAF, dels at de danske styrker fremover skulle sættes ind i Helmand-provinsen. I de kommende år mødte de danske styrker historisk voldsom modstand. 38 danske soldater mistede livet, og et stort antal blev såret i Helmand fra 2006 til 2014.

Som en konsekvens af Danmarks indsats i Afghanistan, har staten hvert år store udgifter til veteraner. Også på dette område er det vanskeligt at opgøre de egentlige udgifter forbundet med Afghanistan-indsatsen, da udgifterne til de danske veteraner opgøres samlet og således også dækker over udgifter til eksempelvis Irak- og Balkan-veteraner.

I 2011 blev Veterancentret oprettet som støtte for soldater, veteraner og pårørende. Centret arbejder for at øge anerkendelsen af udsendte soldater og har siden oprettelsen modtaget omkring 100 millioner kroner årligt af staten.

Sideløbende modtager en række foreninger og organisationer årligt mindre millionbeløb. Det gælder blandt andet KFUM’s Soldatermission, Fonden Danske Veteranhjem, foreningen Danske Veteraner og DIF Soldaterprojekt. Organisationer, fonde og foreninger modtager årligt i omegnen af 20 millioner kroner fra staten.

Den største udgift til veteraner skal dog findes i arbejdsskadeerstatninger til fysisk og psykisk skadede veteraner. Samlet set ligger udgifterne til Veterancenter og arbejdsskadeerstatninger de seneste år på mellem 400 og 600 millioner kroner om året.

Omkostningerne til veteranerne er steget de seneste år, da en række arbejdsskadesager har været længe undervejs. Men samlet set er der de seneste år blevet brugt et milliardbeløb på de danske veteraner – heriblandt veteraner fra Afghanistan.

Ved forsvarsforliget i 2018 mellem den daværende regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale blev der afsat 1,8 milliarder kroner for perioden 2018 til og med 2023 til veteraner fra det danske forsvar. 

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, har spurgt forsvarsministeren om udgifterne til den militære indsats. Hun har tillige spurgt udviklingsministeren om de tilsvarende udviklingsomkostninger. Efter Informations henvendelse vil hun nu spørge ministeren om de samlede udgifter specifikt til veteraner fra Afghanistankrigen.

Eva Flyvholm forklarer, at Enhedslisten mener, at Rigsrevisionen bør lave en samlet gennemregning af fakturaen for den danske Afghanistan-indsats:

»Det er selvfølgelig umuligt at få en præcis beregning af prisen for krigen, men det er en god idé at få en nøgtern og upolitisk vurdering af, hvad Danmarks indsats har kostet. Det er rimelig relevant at se på i forhold til Afghanistan, Irak, de andre missioner Danmark har deltaget i, for vi har alt for dårlig viden om, hvad den type missioner koster,« siger Eva Flyvholm.

Men sammenlagt ligger omkostningerne for den danske indsats i Afghanistan altså på den fjerne side af 20 milliarder kroner: Over 14 milliarder kroner til den militære indsats, over seks milliarder kroner i udviklingsbistand og dertil et ukendt milliardbeløb til veteranerne og de fortrolighedsbelagte dele af de militære missioner.

Dertil kommer omkostningerne til de krigsflygtninge fra Afghanistan, der er nået til Danmark, og et ukendt beløb i forbindelse med andre afledte konsekvenser af krigen som eksempelvis besvarelse af bunkevis af folketingsspørgsmål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

20 mia på 20 år. Ulandsbistand om året: 16mia.

Ove Skildal Nielsen, Per Torbensen, Torben Arendal og Jens Garde anbefalede denne kommentar

Artiklen beskæftiger sig med et væsentligt emne, - men som artikel er det noget af det kedeligste jeg har læst i information, - ja undskyld den sure bemærkning.

Christian De Coninck Lucas

20 mia for Rasmussen Global og positionen til at rådgive nogle af planetens værtste regimer. Ja, AFR havde virkelig "Danmark" i fokus med denne vanvittige kampagne af "aktivistisk udenrigspolitik", og slet ikke sig selv og sinde DC benefactors. Og de fiik smadret det sidste af Fredsbevægelsen - FOR FRIHED NATURLIGVIS!

"Anders Fogh er en farlig Mand." - Jelved havde så evigt ret.

Fucking Disgusting. Og ja, ligesom Irak burde hele forløbet kulegraves.