klima
Læsetid: 5 min.

FN-klimarapport på vej: Den bør modtages som et alvorligt opråb, der kræver handling

Accellererende klimaforandringer og katastrofale vejrfænomener vil komme på dagsordenen, når FN’s klimapanel mandag udgiver første del af sin sjette hovedrapport. Information har talt med en klimaaktivist og en EU-politiker om, hvilken betydning rapporten bør få
Den tætte røg indhylder Jon Capplemans hjem i Twain, Californien, den 24. juli. Han forsøger at blive og beskytte sit hjem mod den enorme brand, som nærmer sig.

Den tætte røg indhylder Jon Capplemans hjem i Twain, Californien, den 24. juli. Han forsøger at blive og beskytte sit hjem mod den enorme brand, som nærmer sig.

Josh Edelson

Indland
9. august 2021

Mandag klokken ti offentliggør FN’s klimapanel, IPCC, første del af sin sjette hovedrapport. Den gør ud fra den nyeste tilgængelige viden status på klimaforandringerne, og det står allerede på forhånd klart, at klimapanelets konklusioner er alarmerende.

Den seneste rapport fra 2018 fik stor gennemslagskraft. Og det forventes også, at den nye rapport vil give genlyd hos regeringer, virksomheder og organisationer.

Men hvilken betydning skal vi håbe på, at rapporten får? Det har Information spurgt klimaaktivist Sarah Hellebæk og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Linea Søgaard-Lidell om.

Aktivisten: »Den spændende samtale ligger dér, hvor vi får placeret et ansvar for, hvem der skal handle nu«

Sarah Hellebæk, aktivist hos Den Grønne Studenterbevægelse

– Hvad er dine forventninger til rapporten? 

»Jeg forventer, at klimavidenskaben er blevet endnu skarpere, og at der bliver særligt fokus på de her såkaldte tipping points (klimatiske punkter, hvor en proces er overskredet og ikke kan rulles tilbage, red.).«

»Jeg går og venter på den med en klump i maven, fordi jeg har læst den nyeste litteratur og godt ved, hvad budskabet vil være: at der vil komme flere klimakatastrofer, hvis ikke vi gør noget. Men der er noget særligt og enormt vigtigt over, at hele FN’s klimapanel med samlet stemme går ud og leverer den her rapport, fordi det bør modtages som endnu et alvorligt opråb, som kræver handling.«

– Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på rapporterne?

»Jeg håber, at mange medier vil skrive om det her, men jeg kan også være bekymret for, at folk hjemme i stuerne får læst om det og derefter bliver handlingslammede, fordi de synes, det er for deprimerende. Eller at de vender hele ansvaret indad og tænker: ’Nå, men nu må jeg være bedre til at sortere mit affald’.«

»Når konklusionerne præsenteres, er det helt vildt ærgerlige, at vi kun får snakket om, hvad rapporterne siger, og ikke hvad de kræver af os. Jeg synes, den spændende samtale ligger dér, hvor vi får placeret et ansvar for hvem, der skal handle nu, og hvor der skal handles henne.« 

– Hvad håber du på, at rapportens konklusioner vil kunne rykke på hos beslutningstagere?

»Konklusionerne vil vise, hvor sindssygt afgørende det er, at vi laver en gennemgribende omstilling af vores samfund. Vi skal have lavet en kobling mellem alvoren, som de videnskabelige konklusioner repræsenterer, og de nødvendige forandringer og strukturelle ændringer, der skal til, og som politikerne har ansvar for. Den kobling skal, synes jeg, være det, vi tager med på mandag, når rapporten bliver præsenteret.«

– Hvad er det næste skridt, hvis der skal handles nu?

»Det, vi har brug for lige nu, er, at vi får banket de drivhusgasudledninger i bund. Det kræver blandt andet en ændring af vores arealforvaltning og en reduktion af vores ressourceforbrug, og her spiller CO2-afgiften en afgørende rolle.«

»Mit helt store håb er, at løsningen bliver endnu mere demokrati. Jeg kan være bange for, at vi ser ind i en fremtid, hvor klimadiktatur bliver svaret, og hvor få mennesker sidder og træffer beslutninger. Klimaborgertingets nødvendige anbefalinger til Folketinget viser, at vi har brug for borgerting til flere politiske spørgsmål, så borgerne er i centrum for de komplekse løsninger i den grønne omstilling.«

Politikeren: »Vi er ikke blevet så ambitiøse, som jeg gerne ville have, at vi var«

Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet (V)

– Hvad forventer du, rapportens konklusioner vil vise?

»For at været helt ærlig, så er jeg faktisk lidt nervøs for at læse den. Jeg forventer ikke, at det bliver en opmuntrende omgang. De næste ti år skal vi i EU virkelig sætte ind og skabe nogle forandringer i vores samfund, for jeg regner ikke med, at rapporten fortæller os, at vi har bedre tid til at omstille os.«

»Jeg kan forstå, at noget af det nye i rapporten vil være det regionale fokus, og det bliver godt, at vi konkret kan se, hvilke konsekvenser vi risikerer af klimaforandringerne. Vi oplever jo lige nu, at klimaforandringerne er i gang med at føre nogle flere ekstremer med sig her i Europa, så jeg forventer, at der bliver pres på os i forhold til, hvor hurtigt forandringerne skal ske.«

– Hvad kommer rapportens resultater til at få af betydning for EU’s fremtidige klimapolitik?

»Vi læser jo alle sammen rapporten, og den bliver uden tvivl referencepunkt for de politiske drøftelser. Jeg skal selv sidde og forhandle om byrdefordelingen, som handler om, hvilke måltal landene hver især skal have for at reducere i de sektorer, som ikke er kvotebelagte. Det er sådan noget, hvor alle går fra at være grønne til at være nationalister, så jeg forventer, at rapportens konklusioner, hvis de er markante, godt kunne sætte noget skub i de forhandlinger.«

»Nu har kommissionen jo lige fremlagt en kæmpe pakke lovforslag (Fit for 55, som handler om 55 procent CO2-reduktion, red.), hvor vi er i gang med at opdatere stort set alt, hvad der kan opdateres, for at vi kan nå vores klimamål.«

– Er den lovpakke ambitiøs nok til at besvare de udfordringer, som vil blive fremhævet i rapporten?

»Jeg er nødt til at sige, at vi ikke er blevet så ambitiøse, som jeg gerne ville have, at vi var. Men det kommer an på, hvor markante konklusionerne fra rapporten er. Jeg tror ikke umiddelbart, der kommer nye forslag på bordet, men det kan sagtens få stor betydning for udfaldet af de forhandlinger, vi skal i gang med.«

»Fit for 55 kan nå at lande mange steder, og jeg synes, at EU-Kommissionen er kommet med et ambitiøst forslag, men jeg ville gerne have haft et højere klimamål. Og det ville jo betyde, at man skulle gøre endnu mere og gøre det endnu hurtigere.«

– Hvad er så næste skridt?

»Vi kender løsningen, vi ved, hvad vi skal gøre, men det kræver noget politisk vilje, og at man er klar til at omstille sig. Vi ser ud i nogle meget lange horisonter, men vi har brug for, at der sker handling i løbet af de næste ti år. Der er stadig holdninger om forbrændingsmotorer, hvad vi kan bruge brint til og så videre, fordi folk holder fast i, at de gerne vil gøre tingene, som de plejer. Men jeg håber, at rapporten vil sætte skub i nogle af de her ting.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Den nye FN-rapport vækker opsigt, men heller ikke mere.
Nej, for hvad skal man da også gøre, når man ikke vil ændre på årsagerne, og
derfor skal vi da fortsætte og ikke ændre på de grundlæggende forhold:

Vi er åndeligt forandret i noget, vi kalder kristendom, og et produktionssystem der ødelægger naturen. Det forsvarer vi over for fjendtligsindede med avanceret våbenteknologi og atombomber. Arbejde har ikke noget at gøre med at være til nytte, og alle får en løn, efter hvor effektive de er til at ødelægge. Hvis befolkningen ikke retter ind, sætter reklamebranchen ind, og det sker både i de daglige valg og før de valg der foregår i demokratiets navn. Opdragelse og undervisning fra vugge til grav handler om at komme først til helvede og kaldes konkurrence. Meningen er, at ingen skal smutte uden om at bidrage til ødelæggelse af børnenes fremtid - heller ikke børnene selv.

De efterhånden mange bevægelser, der findes, vil ikke lave om på systemet, men gerne undgå dets skadevirkninger - en haj må ikke spise mennesker, men gerne være en haj osv. En økonomi, der ikke udleder skadelige stoffer, er der ingen bud på. Systemet må gerne fortsætte bare ikke med alle de grimme skadevirkninger.
De mange grupper, der råber: “Lad lige være med det”, må tage sig sammen og fortælle, hvad det er for et samfund, de vil have.

Rasmus Kristiansen, Holger Skjerning, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Ejvind Larsen, Bo Stefan Nielsen og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Niels-Simon min anbefaling gælder absolut ikke din afsluttende bemærkning,
fordi, når et problem skal løses er første skridt altid at erkende at der er et problem, næste at indse hvorfor problemet opstår, nået så langt kan man overveje om man kan ændre noget i sin adfærd som kan medføre at man ikke selv bidrager til problemet, og dernæst anbefale denne adfærd til andre,
på dette tidspunkt er der et perspektiv til løsning, men ikke en fix og færdig opskrift på den endegyldige løsning, og problemet er IKKE løst,
og her opstår en væsentlig hindring for en løsning, nemlig alle dem som ikke kan lide de foreslåede adfærdsændringer,
og det er altså først og fremmest dem som skal tage sig sammen,
og lur mig om det ikke også er dem som mest hårdnakket insisterer på den komplette opskrift på en løsning,
det samfund jeg helst vil have er baseret på samarbejde i stedet for konkurrence, og i det samfund har alle indflydelse men ingen har magt, der er ingen meningsløs overflod og meningen med livet er ikke besiddelse og forbrug, egoisme og grådighed belønnes ikke og medfører ikke respekt men snarere foragt, således at kulturen understøtter nøjsomhed og ydmyghed, i stedet for egoisme grådighed og magtsyge som det er nu.
men der er med garanti mange som vil kalde dette et helvede, problemet er jo at vi ikke drives af helt de samme værdier, og derfor kan ingen konstruere et perfekt samfund hvor alle er tilfredse, men vi kan godt erkende de mest alvorlige fejl og derfor gradvis rette skuden op, en slags erkendelses evolution som har potentiale til at skabe et bæredygtigt samfund, hvis ellers retningen fører os den vej.
i øvrigt er vi slet ikke forankret i kristendom, snarere i tilbedelsen af guldkalven ! vi hykler bare kristne værdier vi tror ikke på dem.

Rasmus Kristiansen, Niels-Simon Larsen, erik pedersen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Gætter, at der kunne opnås et folkeligt flertal for en tilstrækkelig høj CO2-afgift - en afgift, der naturligvis skal bruges til vedvarende energi - og nok også moderne atomkraft.
Hvis det skete, ville samfundet gradvis blive mindre svinsk.

Arne Albatros Olsen

Det bedste vi kan håbe er , at de skadevirkninger fra oversvømmelserne i Europa , og skovbrandene rundt om i verden i år ,kan skabe grundlaget for de nødvendige politiske forandringer fremover, og timingen her er rigtig.

Holger Skjerning

Gode kommentarer, men de ses næppe af danske politikere og slet ikke internationalt!!
Jeg glæder mig til at se, om IPCC nævner, at der kun er to store, stabile og næsten CO2-fri energikilder. Det er vandkraft og atomkraft, dog suppleret af den del af biomassen, der er CO2-neutral. Forklaring på reo.dk/?p=304
Desuden kan naturgas være positiv, når den erstatter olie og kul.

Søren Kristensen

Jeg har valgt ikke at få børn og fordi jeg er militærnægtende cyklist mener jeg ikke at have noget i klemme - det skulle da lige være det med kosten, som godt kunne være lidt mere vegan, men det arbejdes der på og kommer der et godt tilbud om at udskifte mine 35 m2 til et lavenergi-kollektiv, så vil jeg da overveje det. Problemet, som jeg ser det, er nemlig først og fremmest at vi er alt for mange mennesker på denne lille kugle; der er bare ingen der gider høre om det - eller at tage konsekvensen af det, for den sags skyld og så længe videnskaben ikke har akutte løsninger på akutte problemer skabt af milliarder af menneskers uforstandige omgang med naturen, er det nemmere at overlade hovedpinen til politikerne, herhjemme personificeret i Dan Jørgensen. På den baggrund synes jeg faktisk han klarer det meget godt. Alene det at han gider.

Søren Kristensen

Rettelse: 35 m2

Jan Fritsbøger

Søren hvis der ingen grådige mennesker var med vanvittige overforbrug ville jordens befolkning ikke være for stor,
der er for mange mennesker med overforbrug ja, men det er faktisk at løbe fra sit ansvar at mene det "bare" er for mange mennesker, men det er en holdning man ofte møder,
men prøv et tankeeksperiment, forestil dig at vi lige fjerner halvdelen af jordens befolkning, hvis problemet bare er for mange mennesker vil det da løse problemet ikke sandt ?
og så er det da fornuftigt at vi fjerner dem som har det dårligst, så vi fjerner fra den fattigste ende,
men hov det hjalp sørme slet ikke ! surt kurt,
men så prøver vi da bare noget andet, vi fjerner fra den anden ende altså de 50% rigeste, og WOW så skal jeg da ellers love for at det hjalp problemet løst, vi kunne endda nøjes med 30% og problemet ville stadig være løst, (ved du ikke at de rigeste 10% er skyld i 70% af CO2 udledningen ?)
Hvis Dan havde gjort noget som helst godt kunne jeg måske følge dig,
men han gider jo ikke,
han har bare fundet et overordentlig lukrativt ben at gnave, og så lader han som om han er engageret i verdens problemer, og hykler det bedste han har lært.
min dom er at han er ubrugelig ! som hele højrefløjen faktisk er det, de gør kun skade,
og sjovt nok, jeg er selv militærnægter cyklist og uden børn, desuden er jeg folkepensionist helt uden anden pensionsordning, men jeg er nu alligevel bevidst om at jeg er over-privilegeret og nok lidt medskyldig alene fordi jeg lever i et rigt land.