Studiestart
Læsetid: 10 min.

Frygt ej, kommende studerende, selv Darwin var en ’slacker’

Charles Darwin fik dårlige karakterer og pjækkede fra undervisningen. Men de ting, han lavede, mens klassekammeraterne sad bøjet over lektierne, endte med at gøre ham til den store videnskabsmand, vi kender ham som i dag. Vores forståelse af vejen til faglig succes kan meget vel hvile på en fordom
Charles Darwin fik dårlige karakterer og pjækkede fra undervisningen. Men de ting, han lavede, mens klassekammeraterne sad bøjet over lektierne, endte med at gøre ham til den store videnskabsmand, vi kender ham som i dag. Vores forståelse af vejen til faglig succes kan meget vel hvile på en fordom

Mia Mottelson

Indland
28. august 2021

Har du nogensinde hørt om Erasmus Darwin? Nej, vel?

Men du kender nok hans lillebror, Charles, den berømte biolog bag evolutionsteorien – den teori, som ved sin lancering i 1859 forandrede menneskets syn på verden og sig selv for altid.

Det lå dog ikke i kortene, at det var den yngste af de to Darwin-brødre, der skulle blive husket for eftertiden. Slet ikke, faktisk. Den myreflittige Erasmus Darwin var nemlig udset til at blive familiens store videnskabsmand.

Han var en seriøs studerende, dygtig i alle fag og opkaldt efter brødrenes bedstefar, der var en berømt fritænker. Erasmus Darwin levede med andre ord op til forventningerne.

Hans lillebror, derimod, var en doven elev – dvask, ugidelig og ude af stand til at holde fokus.

Alligevel er det Charles og ikke Erasmus Darwin, vi i dag husker som den store videnskabsmand.

Hvordan det hænger sammen, kan den amerikanske journalist David Epstein og den danske dna-forsker Eske Willerslev gøre os klogere på.

Men lad os først kigge nærmere på Darwins biografi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Ærgerligt at man ikke længere kan anbefale artikler, suk..

Men mange tak for en opbyggelig beretning om generalismens velsignelser og fordelen ved tålmodighed.

David Zennaro, Thomas Tanghus, Alvin Jensen og Grethe Kildegaard Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Ravn-Jensen

Læg mærke til, at de nævnte eksempler på generalister ikke var slackere i større omfang end, at de havde et drive mod noget - dette "noget" skiftede blot fra tid til anden.

På grund af besparelser er megen universitetsundervisning i dag holdt på et generelt plan, så de stakkels unge mennesker bliver metamusikere, metahistorikere, metapædagoger eller meta-noget-andet-noget. Men ingen skole kan lære dig at blive generalist, og ingen arbejdsplads burde ansætte en generalist uden specialviden overhovedet.

Den autodidakte uddannelse er paradoksalt undervurderet i en tid med internet og global vidensdeling. Vi spilder år efter år på irrelevant undervisning af voksne mennesker i gårsdagens antagelser og forestillinger. Først efter endt uddannelse starter den egentlige læring og dygtiggørelse.

Folkeskolens vigtigste opgave er at skabe tryghed, basisviden, interesser og rum for fysisk og intellektuel udfoldelse. Herfra står verden vidt åben med livslang læring i kombination med erfaring og kollektivt samarbejde i en virkelig verden.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Niels Risager og Kim Ravn-Jensen anbefalede denne kommentar