Klima
Læsetid: 6 min.

Hovedforfatter til FN-klimarapport: Det er dybt bekymrende, at man ikke har lyttet tidligere

I et langt skarpere sprog end tidligere kæder forskerne bag FN's nye klimarapport menneskeskabt CO2-udslip sammen med ekstreme vejrhændelser. Og de rykker tidspunktet for, hvornår verden forventes at ramme 1,5 graders opvarmning, ti år frem
Tyskland - Mens ild og varme har hærget blandt andet Grækenland, har store vandmængder skabt oversvømmelser flere steder i Europa denne sommer. Her er det frivillige, der forsøger at rydde op efter oversvømmelserne i Bod Neuenahr-Ahrweiler i Tyskland.

Tyskland - Mens ild og varme har hærget blandt andet Grækenland, har store vandmængder skabt oversvømmelser flere steder i Europa denne sommer. Her er det frivillige, der forsøger at rydde op efter oversvømmelserne i Bod Neuenahr-Ahrweiler i Tyskland.

THOMAS LOHNES

Indland
10. august 2021

Budskabet har grundlæggende været det samme de sidste 30 år: Klimaforandringerne er menneskeskabte, accelererende og vil føre til dramatiske konsekvenser, hvis ikke de globale udledninger bliver kraftigt bremset op.

Lige siden FN’s klimapanel, IPCC, blev oprettet i 1988, er panelets rapporter blevet anset som de mest autoritative værker inden for klimavidenskaben.

Mandag udkommer IPCC så med første del af sin sjette hovedrapport, og selv om datagrundlaget og modellerne er blevet bedre og mere præcise, lyder de dystre fremskrivninger og konklusioner som et ekko af de advarsler, klimapanelet er kommet med i mere end tre årtier.

Men der er en central forskel: Den tid, vi har tilbage at bremse katastrofen i, svinder hastigt ind. 

Og på enkelte afgørende punkter skærper IPCC nu retorikken i forhold til tidligere rapporter, forklarer Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet, SDU, som er en af hovedforfatterne til den 3000 siders lange rapport.

Ikke nok med at IPCC kalder det »utvetydigt«, at menneskeskabte CO2-udledninger opvarmer kloden – de fastslår også, at denne opvarmning allerede påvirker mange ekstreme vejr- og klimahændelser i alle dele af verden.

Det kan måske forekomme banalt. Når det alligevel er værd at nævne, skyldes det, at IPCC’s konklusioner både videnskabeligt og politisk er følsomme, og at de derfor er kendt for at udvise forsigtighed i deres formuleringer.

»I den her rapport er de mere skarpe og direkte. Vurderingerne er klare og ikke til at tage fejl af,« siger Sebastian Mernild.

»Man er gået videre med faktisk at turde komme med de her konklusioner. Og det kan man jo selvfølgelig, fordi videnskaben rent faktisk ligger der.«

Historisk har FN's Klimapanel desuden vist at ramme ganske præcist i sine temperaturforudsigelser. I den første rapport fra 1990 sagde IPCC, at den globale opvarmning gennemsnitligt ville stige 0,3 grader hvert årti. I dag ved vi, at temperaturen er steget omkring 0,2 grader hvert af de sidste fire årtier.

Forbi de 1,5 grader

Mest overraskende er nok, at rapporten fremrykker tidspunktet for, hvornår den globale opvarmning forventes at overskride 1,5 grader celsius. Altså det mål, som 196 lande under FN’s Klimakonvention vedtog i 2015, og som siden har været omdrejningspunkt for al global klimapolitik.

Da IPCC i 2018 fulgte op med sin såkaldte 1,5-gradersrapport, lød det, at »det vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfund« at overholde målet.

Dengang anslog FN’s klimapanel, at temperaturmålet ville blive passeret omkring år 2040, med mindre der skete drastiske reduktioner i de menneskeskabte CO2-udledninger.

Nu – bare tre år senere – konkluderer forskerne, at den globale opvarmning vil overstige 1,5 grader allerede i de tidlige 2030’ere i alle scenarier på nær det mest pessimistiske, hvor det vil ske endnu tidligere. Det er altså ti år tidligere end estimeret i 2018-rapporten.

Og skal vi skal have bare 50 procent chance for ikke at overskride, men bremse opvarmningen ved de 1,5 grader, har verden ifølge IPCC et resterende CO2-budget på 500 milliarder ton. Skal vi have to tredjedels chance, må vi over tid kun udlede 400 milliarder ton.

I øjeblikket udgør de menneskeskabte udledninger omkring 40 milliarder ton CO2 om året, skriver IPCC.

Også selv om vi i morgen slukkede for alle verdens udledninger, risikerer temperaturen at kravle over 1,5 grader. I rapporten fra 2018 konkluderer IPCC således, at der er samlet så meget CO2 i atmosfæren, at temperaturen selv uden nye udledninger vil øges med op til 0,5 grad. Hvilket skal ses i lyset af, at den globale overfladetemperatur allerede er steget omkring 1,1 grad.

»De 1,5 grader vil vi med 50 procent sandsynlighed ramme i starten af 2030’erne. Og det gælder for alle scenarier på nær det mest ekstreme scenarie, hvor vi vil ramme det endnu tidligere,« siger Sebastian Mernild.

– Bør man politisk droppe tanken om at nå 1,5 grader og i stedet sætte et nyt mål?

»Jeg har længe ment, at vi nok skal kigge forbi det med de 1,5 grader og i stedet have et target point på 2,0 grader.«

Rasmus Anker Pedersen, der er leder af klimaforskning hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), siger, at »stort set uanset hvad der sker med udledningerne, er det sandsynligt, at vi kommer til at krydse 1,5 grader i en ikke al for fjern fremtid.«

»Hvis vi på global skala gør indsatser for drastiske reduktioner, så kan temperaturerne godt komme ned under 1,5 grader, men det kræver drastiske reduktioner, og at vi har negative udledninger omkring midten af århundredet.«

Også Parisaftalens andet mål om at begrænse temperaturstigningen til under to grader celsius »vil blive overskredet i løbet af det 21. århundrede, med mindre der over de kommende årtier sker drastiske reduktioner af CO2 og andre drivhusgasser,« skriver IPCC.

Irreversible forandringer

I 31 år har klimaforskerne altså grundlæggende leveret det samme budskab.

Den første IPCC-rapport fra 1990 fastslog, at business as usual vil øge den globale middeltemperatur med »fire grader over det førindustrielle niveau før udgangen af næste århundrede.« I 2021-versionen taler forskerne i værste fald om en stigning på 3,3 til 5,7 grader inden 2100, hvis ikke vi ændrer kurs.

Til forskel fra de gamle rapporter bærer den nye i høj grad også præg af, at klimakrisens konsekvenser ikke længere kun kan aflæses i videnskabelige prognoser. De er her.

»Klimaforandringer påvirker allerede enhver region på Jorden,« udtaler Panmao Zhai, der er medformand for IPCC’s Arbejdsgruppe 1, i en pressemeddelelse.

Panelet skriver, at »mange af de registrerede forandringer i klimaet er uden fortilfælde i tusinder, hvis ikke hundredetusinder af år, og nogle af de forandringer, der er sat i gang – såsom fortsatte havstigninger – er irreversible i fra hundreder til tusinder af år«.

Netop konklusionerne omkring havstigninger er ifølge Sebastian Mernild et område, hvor der er kommet nye tilgængelige data, og hvor forskerne kan styrke deres vurderinger.

»Der er en markant ændring i både retorik, forståelse og data omkring ændring i havniveau. Mod år 2100 vil det stige op mod 1,02 meter eller deromkring. Men under de varmeste scenarier er det ikke utænkeligt, at man op mod 2150 vil se et havniveau, der vil stige op til fem meter,« siger han.

»Og man anerkender også, at hvis det går rigtig galt, så kan det blive meget mere end de fem meter fremadrettet«.

Rapporten konkluderer også, at selv hvis drivhusgasudledningerne bremses, vil havene fortsætte med at stige, da de udledninger, der allerede er sket, vil føre til en fortsat afsmeltning af gletsjere og opvarmning af havene i de næste årtier – og måske endda århundreder.

»Det kan godt være, at vi kan vende opvarmningen, men hvad angår havniveauet, så ser vi ind i en stigning, der vil fortsætte lang tid fremover, uanset hvad vi gør,« siger Rasmus Anker Pedersen.

I den nye rapport har IPCC-forskerne forbedret datagrundlaget for de ekstreme vejrhændelser og kan nu endnu klarere end tidligere koble dem med de øgede udledninger af drivhusgasser.

»De ekstreme hændelser, som vi ser i dag, vil på et tidspunkt gå hen og blive det normale, hvis vi stadig udleder som i dag. Noget af det, vi har set i Europa her i sommer, er noget, vi vil se meget mere af,« siger Sebastian Mernild.

– Hvordan har du det selv med, at I som videnskabsfolk har råbt op i 30 år, og nu er det så ved at gå galt?

»Det er dybt bekymrende, at man ikke har lyttet tidligere og handlet på videnskabens vurderinger for 30 år siden. Og så bliver jeg også bekymret, når man kigger ud i verden og ser, hvad der sker. Selvfølgelig er der lande, der har meldt klimaneutralitet ud, men der er også virkeligt mange, der ikke har,« siger Sebastian Mernild.

»Når man kigger på det politiske landskab globalt set, kan man godt tvivle på, at det lykkes, selv om IPCC her kommer med nogle barske konklusioner. Man kan ikke gøre andet end at have de her konklusioner i baghovedet og tænke: Det er jo nok det, der bliver virkeligheden på et tidspunkt, når vi kommer ud i 2030 og 2050. Fordi det netop går så trægt politisk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arne Albatros Olsen

Nu har jeg ikke hørt om tipingpoint i denne nye rapport.

Det vil være meget vigtigt at vide, om hvorvidt visse tipingpoints måske allerede er overskredet, eller hvor tæt vi er på det, og hvad man så videre kan forvente derfra ?

Anders Hüttel

Ikke ord om dyrelivet mens mennesket som parasitter overtager mere og mere.
Mon ikke at 1,5-2,0 grader forandrer alle økosystemer.
Der smides stadig plastik ud gennem bilruden som ender som mikroplast i fisks væv. Velbekommen.
Så er der trafik-kulturen. 8 af 10 kører alene. Enkelte sejler oceangående mine-færger med sauna og swimmingpool (4 gaster og en kok til to pensionister).
Små mænd lærer at køre knallert fordi der intet alternativ er.
Når nu vi kun mangler, at øge den totale mængde af co2 med 20% tænker jeg på hvornår vi bliver kvalt, er det ved 2,5 grader? Når der er mere co2 er der vel mindre ilt.
Amazonas udleder mere co2 end ilt (så fæld bæstet) og arter som vi ikke kender forsvinder med ekspress fart. Hvornår skal Bolsonaro og Trump egentlig i fængsel?

Arne det hele tilter og det har det gjort længe. Arktis og Antarktis har svedt de seneste år. Gletcherne er næsten borte og methan fra permafrosten gasser ud.
Mennesket kan ikke begrænse sig - det er den største forhindring.

Ruth Sørensen, Søren Cramer Nielsen, Carsten Munk, Rasmus Kristiansen, erik pedersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Arne Albatros Olsen

Har endnu ikke læst den nye PCC rapport og ved derfor heller ikke, hvor meget den gør ud af tipping points. Men jeg læste i 2018 en artikel om tipping points, der fik vældig meget omtale. Det er en systematisk gennemgang af de tipping points, der kan true jordens klima.

Artiklen er faktisk et "must" for alle, der interesserer sig for tipping points. Her er linket til artiklen:

https://www.pnas.org/content/115/33/8252

Arne Albatros Olsen

Udover selve temperaturstigningen og co2 indholdet i atmosfæren, så nævner nedestående video osse Amazonas og Golfstrømmen , som et par vigtige tipingpoints. Begge steder er det vist temmelig problematisk for tiden.

https://www.youtube.com/watch?v=D6pLB2fAOfY

Arne Albatros Olsen

Her er en video mere , som er langt mere grundig og detaljeret:

https://www.youtube.com/watch?v=haG2S0B0aNU

Jens Ole Mortensen

Jeg tror ikke et sek. på beregninger der skal forudsige hvor meget temperaturen vil stige og hvor hurtigt. Det er som med flokimmunitet. Den kan, ikke, fastlægges på den måde man beregner det, da virus hele tiden muterer og man ved ikke i hvilken retning.
Der spiller for meget ind til at man kan forudsige drivhuseffekten. Og hvornår den vil være i balance. Alt fra kosmiske begivenheder til hvordan evolutionen udarter sig. Og naturen er ikke et intelligent design , man kan lære at forstå fuldt ud. Mennesker kan ikke kontrollere naturen. Som andre arter må vi tilpasse os mest muligt. At tro vi kan kontrollere naturen er et narcissistisk syn på mennesket.

Jens Ole Mortensen

For øvrigt er konklusionen fra flere klimaforskere. At , hvis vi blev klimaneutrale .
Kan der gå , alt mellem 80 og flere hundrede år, før vores atmosfære er i balance.

Det ligner et pres fra politikkere, der vil have konkrete tal, af hensyn til valgkampe.

Og de kan jo altid vælge de forskere som siger det de ønsker.

Selvfølgelig bør man efterstræbe at blive co2 neutral. Men det det ændrer muligvis intet ved klimasituationen længe frem. Og det fjerner fokus fra det store problem.- Overdreven vækst i vores del af verdenen. Og et finansielt system som laver penge af penge. og er fuldstændigt ude af trit med de ressourcer vi har til rådighed på kloden.

Ib Christensen, Søren Cramer Nielsen, Peter Høivang, Carsten Munk og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

Der tales fortsat alt for meget om problemet, og alt for lidt om løsningerne. Derfor sker der stort set ingenting. Folk har lyttet, og folk har forstået problemet, men hvad skal man gøre ved det? Når man spørger eksperter om global opvarmning, så er de meget klare i mælet om problemet, men meget uldne, når det kommer til løsninger. Det er altid noget med at vi skal reducere vores CO2-udledninger drastisk. Ja, det ved enhver, men hvordan? Fokus på løsninger nu!

Peter Høivang

DR har spurgt nogle klimaforskere om løsninger som de gennemgår her:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/folk-skal-nok-vaenne-sig-til-flere-vin...

Søren Kristensen

Man lytter skam, man ved bare ikke hvad man skal gøre - eller man ved det godt, på en måde og så alligevel ikke, for det der skal til er ikke noget vælgerne har lyst til at få trukket ned over hovedet. Derfor kommer forandringerne ikke så meget oppe fra som de kommer nede fra og sandsynligvis for langsomt - i hvert fald i forhold til de forkromede mål politikerne sætter op. Men mål er godt hvis de er gode.

Kim Houmøller

Formoder de planlagte motorveje alle som en bliver skrottet. Eller tager jeg også her fejl? Intet bliver gjort.

Vi har stadig i tusindvis af dårligst isolerede boliger i den almene sektor. Også her sker der intet.

Det bliver alt for dyrt at redde planeten.
Godt man snart er død!