Klima
Læsetid: 1 min.

Her er hovedkonklusionerne i den alarmerende nye rapport fra FN’s Klimapanel

Den globale temperatur og det globale havniveau stiger med hidtil uset hastighed – og syv andre hovedkonklusioner i ny omfattende rapport fra FN's Klimapanel
Store oversvømmelse har ramt Kina denne sommer. Blandt andet her i Weihui.

Store oversvømmelse har ramt Kina denne sommer. Blandt andet her i Weihui.

AFP/STR/Ritzau

Indland
9. august 2021

Mandag udkommer første del af den nye hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Det er sjette gang siden 1990, at IPCC gør status over klimaudfordringen, og i denne første delrapport fokuserer panelet på klimaets alarmerende tilstand og sammenhængen mellem menneskeskabt CO2-udledning og ekstreme vejrhændelser.

234 forfattere har arbejdet i tre år på den 3.000 sider lange rapport og besvaret 78.000 faglige kommentarer fra kolleger for at sikre den videnskabelige kvalitet. Rapporten følges op af en anden delrapport i februar 2022 om de samfundsmæssige konsekvenser og en tredje i marts 2022 om mulighederne for at bremse klimaforandringerne. Det hele bliver samlet i en synteserapport i september 2022.

Her er de vigtigste konklusioner fra FN’s Klimapanel:

  • Den globale overfladetemperatur er i dag 1,1 grader højere end 1850-1900. Hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850.
  • Den globale opvarmning forventes at overstige 1,5 grader i de tidlige 2030'ere i alle scenarier på nær det mest pessimistiske, hvor den vil stige endnu mere. 
  • Den globale opvarmning vil overstige 2 grader i midten af det 21. århundrede, med mindre der sker store reduktioner af drivhusgasser i de kommende årtier. I værste fald stiger temperaturen mellem 3,3 og 5,7 grader inden år 2100.
  • Menneskeligs indflydelse har utvetydigt opvarmet klimasystemet, og udbredte og hastige opvarmninger har allerede fundet sted.
  • Enhver forøgelse af den globale opvarmning vil betyde, at de ekstreme vejrfænomener bliver hyppigere.
  • Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.
  • En fordobling af CO2 i atmosfæren vil øge den globale middeltemperatur med 3 graders celcius.
  • Arealet af sommerisen i Arktis er nu mindre end på noget tidspunkt de seneste 6.000 år, ligesom den »næsten synkrone« tilbagetrækning af alverdens gletsjere siden 1950 er foregået hastigere end i de sidste 2.000 år.

Kilder: DMI og FN's Klimapanel, IPCC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Hvis vi skal ændre på disse perspektiver, skal vi jo nok ændre på alle de forhold, der der er årsag til dem. Hvilke af vores politikere har ideer udover lidt mindre co2-udslip? Jeg kender ikke nogen. De vil alle sammen gerne have nogle flere motorveje.

Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Maj-Britt Kent Hansen, Peter Høivang, Bo Stefan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Susanne Kaspersen, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Anna Schumacher, Morten Balling og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Den globale opvarmning forventes at overstige 1,5 grader i de tidlige 2030’ere i alle scenarier på nær det mest pessimistiske, hvor den vil stige endnu mere."

Gad vide om det er optimisterne eller pessimisterne som er bedst til at spå om fremtiden?

Det er der heldigvis lavet undersøgelser af. De viser at pessimister har det med at overvurdere deres egen personlige ulykke i fremtiden. Til gengæld er pessimisterne bedre end optimisterne til at forudsige fremtiden for alle andre end dem selv. Når det kommer til forudsigelser om menneskeheden, så har pessimisterne en bedre track record end optimisterne.

FN er ikke et videnskabeligt organ. Det er en politisk organisation, sammensat af stort set alle lande på planeten. Nogle lande har en del mere "ret til sandheden" end andre. Spørg f.eks. Tuvalu. Hvis man ikke skulle tage hensyn til alle de forskellige interesser ville IPCC's rapport være væsentligt mere barsk i dens konklusioner.

Dette understreges af at IPCC's forudsigelser som regel har vist sig at falde ud til den mindre gode side, og ikke er havnet på det optimisterne troede. Når der kommer nye rapporter fra IPCC, så ser det altid værre ud end sidste gang, og aldrig bedre.

Klima drejer sig dog ikke om optimisme eller pessimisme. Klimaet drejer sig om den virkelighed vi lever i, og hvad vi gør ved den. Herunder konsekvenserne af vores adfærd. Det er svært at se en vej ud af den situation vi har sat os selv i, men hvis man ser på det, så er det os selv som har skabt situationen, og dermed er det også os selv som måske kan løse den.

Der kommer ikke nogen og hjælper os, men hvis vi ikke får fingeren ud, så kommer Moder Natur og svinger jernnæven. Det vi oplever med Covid-19 er et blidt "wake up" pust i øret ift når hun for alvor svinger med næven. Tænk over det. Det er den fremtid vi overlader til vores børn og efterkommere, fordi vi lige skal nå et eller andet mere, inden vi går igang med at fikse planeten.

Når regeringen snakker om hockey modeller, og dermed skyder løsningen til hjørne, baseret på håbet om teknologiske løsninger vi ikke har, så bør man erindre hvor hurtigt IPCC blev 33 år gammel, og hvor lidt der er sket på de tre årtier. Det er mere tid end vi har før modellerne viser at systemet kollapser.

Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Klaus Lundahl Engelholt, Hanne Utoft, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Ejvind Larsen, Nicolaj Knudsen, Arne Albatros Olsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg synes, at jeg tidligere har oplevet , at IPCC rapporter for det meste har været lidt til den konservative side.

Uanset om det osse skulle været tilfældet her nu, så er der overhovedet ingen undskyldning for nogen længere.

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Niels-Simon Larsen, Mogens Kjær, Bo Stefan Nielsen, Susanne Kaspersen, Morten Balling og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Gad vide hvornår de 234 forfattere også begynder at adressere befolkningstilvæksten som værende en del af problemet, og dermed også noget man ikke kommer uden om at skulle forholde sig til?

Mogens Kjær, lars pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jacob Nielsen. Du nævner befolkningstilvæksten. Den globale, reproduktive rate har været faldende siden primo 1960'erne. For øjeblikket ligger den på 2,4-2,5. En reproduktiv rate på 2,1 er nødvendig for at opretholde status quo i befolkningsstørrelsen globalt som nationalt. Hvis du synes, du orker, kan du google reproductive global rate 2020 og få lidt mere information. Verdensbanken er ét hit: https://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.TFRT.IN?end=2019&start=1960&...
Den globale befolkningsstørrelse p.t. er i høj grad også styret af, at mennesker i mange, særligt rige lande, lever længere. Det faktum udgør et særskilt problem i forhold til den vedvarende faldende reproduktionsrate frem til 2100.

Inger Pedersen, Peter Knap, Peter Høivang og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Steen Voigt, det eneste jeg skriver er, at vi kan ikke løse klimaproblemerne hvis befolkningen på jorden bliver ved med at stige. Jeg tror ikke engang at vi for alvor kan løse den med de nuværende 7 mia +, men alligevel er der ingen der vil tale om elefanten i rummet. Selv ikke engang Bill Gates vil røre ved emnet i sin bog.

Vi kan ændre vores livsstil her i Europa og Vesten generelt, til det ukendelige, uden at det vil have nogen betydning andet end det vil være en politisk markering og en feel good handling. I makrosammenhæng vil det betyde nul og niks. Og måske er det derfor at der netop sker nul og niks, også efter denne rapport?

Dan D. Jensen, Klaus Lundahl Engelholt og lars pedersen anbefalede denne kommentar

Jacob Nielsen. Siden jeg startede med at følge klimaproblematikken for 30 år siden har et af kravene fra de fattige og fattigste lande til de rige lande handlet om kompensation og hjælp til at imødegå klimaforandringerne. Du må ærlig talt ikke bilde mig ind, at en ludfattig familie i f.eks. Niger med seks børn har bare noget, der ligner samme klimaaftryk som mit eller dit formentlig. I Kyoto i 1997 sagde kineserne klart og tydeligt, at man ikke ville indgå i en aftale før man havde bragt en væsentlig del af sin befolkning op på et økonomisk niveau i nærheden af vestlig levestandard. Du undervurderer, hvor meget vi og resten af Vesten har bidraget og fortsat bidrager til udslippet af klimagasser i forhold til så mange andre mennesker på kloden. Find tallene for udslip på person i de enkelte lande. Men så: hvad vil du egentlig gøre ved nogle af de nuværende 7,8 mia. mennesker på kloden?

Bjørn Pedersen, Inger Pedersen, Michael Waterstradt, Peter Knap, Peter Høivang, David Zennaro, Birgit Sloth, Ruth Sørensen, Bo Stefan Nielsen og Henrik Plaschke anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Jacob Nielsen

Det er ikke korrekt, når du skriver, at en ændring i livsstil i vesten vil betyde nul og niks. For et par år siden skrev jeg en kommentar, som jeg tillader mig at genbruge. Den er ikke blevet mindre aktuel i mellemtiden:

Når man diskuterer, hvem der skal reducere deres CO2 udledninger hvor meget, kunne det måske også være af en vis interesse, at se på sammenhængen mellem indkomstniveauer, geografisk placering og udledninger. Det har de franske økonomer Thomas Piketty & Lucas Chancel skrevet et større arbejde om. De viser bl.a. at 10 % af verdens befolkning står for ca. 45 % af de globale udledninger, mens 50 % står for ca. 13 %. Af de 10 % mest udledende mennesker, kommer 2/3 fra de vestlige lande, og 1/3 fra de fremvoksende vækstøkonomier (Kina, Indien m.v.). Disse beregninger vedrører udledninger baseret på faktisk forbrug og tager således højde for handelsstrømme... De 10 %, der udleder mest, svarer nogenlunde til de 10 %, der har de største indkomster.

Med andre ord: i gennemsnit udleder en person fra de 10 rigeste % ca. 17 gange så meget CO2 som en person fra de fattigste 50 %.

Ifølge artiklen ovenfor udleder ”Den gennemsnitlige kineser… omkring 7,7 ton CO2 pr. år. Den gennemsnitlige amerikaner udleder 15,7 ton, den gennemsnitlige japaner 9,0 ton og den gennemsnitlige EU-borger 7,0 ton.” Her påpeger Piketty & Chancel, at den rigeste % udleder ikke mindre end 318 ton (USA), 287 (Luxemburg), 251 (Singapore), 247 (Saudi Arabien) og 204 (Canada), mens den årlige udledning i de fattigste lande ligger på ca. 0,1 ton. Nogle har nok et større potentiale for mindskede udledninger end andre…

Lucas Chancel & Thomas Piketty, Carbon and inequality: from Tokyo to Paris, World Inequality Lab, November 2015, http://piketty.pse.ens.fr/files/ChancelPiketty2015.pdf

https://www.information.dk/udland/2019/09/ingen-saa-travlt-groen-omstill...

Michael Finn Jørgensen, René Petersen, Knud Chr. Pedersen, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Pietro Cini, Peter Knap, David Zennaro, Mikael Benzon, Ruth Sørensen, Steen Voigt og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jacob Nielsen

Forleden så jeg en Numberphile video på Youtube med en astrofysiker som forklarede hvordan man udregner antallet af partikler i det synlige Univers.

Efter forklaringen af beregningen, fortalte han at han for sjov havde prøvet at ekstrapolere en befolkningstilvækst på 1,11% pr år, for at se, hvornår vi havde opbrugt alle partikler i det synlige Univers til at lave mennesker: 8604 år. Som han selv bemærkede. "Surely something's got to give before that happens".

https://youtu.be/lpj0E0a0mlU

På samme måde udregnede fysikeren Lawrence Krauss engang, hvor lang tid der ville gå, hvis Moore's Lov fortsatte, før vi skulle bruge hele Universets energi og masse for at holde vores IT kørende i et år. Svaret var endnu mere "overraskende". Ca. 300 år så hudt jeg visker.

Overraskende i gåseøjne fordi en af mine kæpheste er det gamle Albert Bartlett citat: "The greatest shortcoming of the human race is our inability to understand the exponential function".

Her er Bartlett i fri dressur:

https://youtu.be/O133ppiVnWY?t=1335

Torben Bruhn Andersen og Mikael Benzon anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Kære klimabevægelse og (rød-)grønne partier, her er et udmærket spørgsmål: https://www.facebook.com/625453174624536/videos/975665629952537

Bo Stefan Nielsen

Det er ikke det uhyre flertal i verden, der med deres relativt lave forbrug og udledning, er det store problem. Det er derimod de rigeste (læs evt. statistik fra bl.a. Oxfam). Det er ligeledes ikke menneskeracen, der er dømt til at vokse eksponentielt (læs evt. noget demografi), men derimod den kapitalistiske økonomi. Hvorfor konklusionen må blive, at det mest effektive værktøj i kassen er en økologisk antikapitalistisk økonomi. Til anbefaling: https://solidaritet.dk/modvaekst-socialisme-uden-vaekst/

Morten Balling

@Bo Stefan Nielsen

Hvilket spørgsmål?!? Dit første link er til en FB side som henviser til Information.

Der er ingen tvivl om at vi i Danmark og andre rige lande går til makronerne, når det kommer til at bruge ressourcer. Det er dog ikke det eneste problem. F.eks. er der hver dag 7,9 milliarder mennesker som skal have noget at spise. Selv Bill Gates eller Jeff Bezos spiser ikke væsentligt mere mad end de fleste andre mennesker.

Misforstå mig ret: Der er mange mennesker som bruger alt for mange ressourcer, men vores samlede globale ressourceforbrug, og vores samlede belastning af planeten afhænger i høj grad af det samlede befolkningstal.

F.eks. bruger vi ca. 1/3 af al den energi menneskeheden samlet bruger (>80 % fra fossile kilder) på at skaffe mad til Jordens befolkning. Når det kommer til det tal er den enkeltes belastning af systemet væsentlig, også selvom vi bruger væsentligt mere energi på kød end på vegetabilsk føde. Det er en lille del af Jordens befolkning som har råd til kød dagligt, men de spiser stadig alle mad. Selv den milliard som allerede sulter.

Der findes meget fattige lande, hvor befolkningen faktisk lever med et ressourceforbrug som er "bæredygtigt", men et land som Kina, eller bare Indien, har begge ressourceforbrug som ikke er bæredygtige. En del af kinesernes forbrug skyldes produktion til eksport, men der er mange kinesere.

Hvis vi skal redde planeten bliver der ikke mange ressourcer pr. Verdensborger, selv hvis vi utopisk besluttede os for at dele lige. Et mere sandsynligt scenarie er at der bliver hård konkurrence om ressourcerne. F.eks. vil en af de første ting vi formentlig kommer til at opleve at mad bliver (meget) dyrt.

Steen K Petersen, Jacob Nielsen, lars pedersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

@Morten Balling
Spørgsmålet findes i teksten til den video, linket fører til. Men det er desværre nok ikke et spørgsmål, man i Klimabevægelsen og andre mainstream ngo'er har tænkt agter at eller tør tage alvorligt.

Niels-Simon Larsen

Bo Stefan Nielsen: Det er et meget vigtigt, at klimabevægelsen bringer spørgsmålet om kapitalisme på banen. Der er bare ingen steder at gøre det. Sådan er det med de flade strukturer, vi foretrækker. Følgen af det er, at klimabevægelsen altid er ude med tiggerskålen: “Giv os noget grønt (ditten datten)”.
Der er flere problemer i det:
1. Kommunisterne led nederlag med alternativet til kapitalismen.
2. Folk ville hellere have ting end fællesskab.
3. Vi har stadig ikke opstillet et tiltrækkende alternativ, og folk lukker øjnene for katastroferne.
4. Vi blev alle fokuserede på penge.
5. Fagforeningerne har intet perspektiv ud over højere løn og bedre arbejdsvilkår.
6. Selv når vi kæmper mod vandmasserne eller løber fra brandene, har vi intet andet mål, end at komme tilbage til den uorden der fremkaldte ulykkerne.

Vi stemmer på de samme dumme politikere. Stemmer vi ikke på Mette, får vi en højreregering.

Jacob Nielsen

Steen Voigt, du rammet rent, når du påpeger at kineserne ikke vil noget, før en stor del af deres befolkning har det som os i Vesten. Formentligt har Indien de samme ambitioner, og hvem mere? Netop derfor vil vores (Europas) reduktion i CO2 være som at slå i en dyne.

Vi kan ikke løse det her (gigantiske) problem uden også at begynde at tale om antallet af mennesker der bliver sat i verden. I den sammenhæng er det ligegyldigt hvad jeg vil gøre, selvom jeg gerne så at man postede mine og vores penge i familieplanlægning, uddannelse til piger og kvinder, økonomisk støtte til familier i fattige områder der vælger kun at få to børn, etc.

Iøvrigt må vi forvente at alle mennesker der bliver født har en drøm om at opnå så god en levestandard som muligt.

"Bio Carbon capture and storage"
Det er dyr investering at komme i gang.. Kan det betale sig - Er det umagen værd ? Tja bum bum!

Bo Stefan Nielsen

@Niels Simon Larsen
Ja, det er seks svære problemstillinger. Og jeg skal bestemt ikke påstå at have alle svarene. Men at nøjes med den grønne tiggerskål overfor kapitalismens slipseklædte bestyrere ser jeg intet perspektiv i. Der er, for mig at se, ikke noget alternativ for klima- og miljøaktivister til at springe med hovedet først ind i udfordringerne og blive ved og ved med at argumentere for nødvendigheden af et radikalt opgør med et system, der har igangsat den sjette masseudryddelse og klimafremkaldt menneskelig lidelse i masseskala. At det så at sige er håbløst at appellere til politikerne om at bekæmpe symptomerne, når det står klart, at de er dedikeret til beskytte selve sygdommen. For at behandle krisen som en krise, som Greta Thunberg plejer at sige, må der en demokratisk planlagt krisepolitik og ditto økologisk økonomi og produktion til for at kunne lykkes (min konklusion, ikke nødvendigvis Gretas). Hvis ingen større bevægelser og partier gør økologisk antikapitalisme til en del af det fælles sprog om klimakampen og samfundsindretningen, og i den proces får lirket op for den fastlåste fortælling siden 1989 om, at den sovjetrussiske statskapitalistiske vækstøkonomi VAR alternativet til kapitalismen, så sker de nødvendige forandringer sandsynligvis ikke. Indtil dét går op for Klimabevægelsen og andre toneangivende grønne bevægelser og partier, ser jeg desværre ikke meget perspektiv for en ændring i den almindelige naive forestilling om, at der i virkeligheden ikke er så langt fra mainstreampolitik til de reelt nødvendige forandringer.

Henrik Plaschke

Det er ikke en givet sag, at ”kineserne” ikke vil gøre noget ved CO2 udslip, førend Kina har nået vestlige forbrugs- og levestandard.

Kineserne er ligesom andre nationer delt i dette spørgsmål. På den ene side har vi den officielle linje, der satser på fortsat indhentning af den vestlige verden og fortsat stigende materielt forbrug. Dette forsøges dog også fra regeringens side at kompenseres med udviklingen af vedvarende energi m.v.

Disse forhold er velkendte og behøver ikke nærmere uddybning he

Mindre velkendt er en interessant og måske lovende udvikling, som i denne tid kan iagttages i kredse i den kinesiske ungdom. Det er det såkaldte tang ping fænomen. Udtrykket kan ca. oversættes til ”læg dig fladt ned”. Udtrykket har floreret i de senere måneder på de sociale medier i Kina og er – ikke overraskende – yderst ildeset fra myndighedernes og partiets side, og censuren bekæmper tang ping ideer på de sociale medier.

Hvor udbredt tang ping idéen er i den kinesiske ungdom, er det umuligt at fastslå præcist. Men en opinionsundersøgelse gennemført på den kinesiske Weibo (der er en slags pendant til twitter) i starten af juni måned blandt 261.000 unge pegede på støtte fra 61 % af de adspurgte, der var parate til at ”lægge sig fladt ned”!

Tang ping kan ses som et udtryk for en afvisning af den ekstremt pressede, belastende og barske livs- og konkurrenceform, som unge kinesere presses ind. Stigende materiel levestandard, der i øvrigt er ekstremt skævt fordelt, er langt fra det eneste, der tæller i et godt liv. I den forstand har dele af den kinesiske ungdom måske genopdaget en idé hos Karl Marx’ svigersøn Paul Lafargue: Retten til dovenskab. Denne bog kom i 1883 og er også tilgængelig i dansk oversættelse.

Jeg har ikke set tang ping idéen omtalt i den danske presse, men udenlandske aviser har i de sidste par måneder bragt flere artikler. Eksempelvis:

https://www.lemonde.fr/international/article/2021/06/16/la-jeunesse-chin... (starten af artiklen er frit tilgængelig, men er ellers kun for abonnenter);

https://www.theguardian.com/world/2021/jul/05/the-low-desire-life-why-pe... (frit tilgængelig);

James Kynge, China’s young ‘lie flat’ instead of accepting stress, Financial Times, August 2, 2021 (for abonnenter, men kan læses via google).

Arne Albatros Olsen, Bjørn Pedersen, Sabine Behrmann og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Spændende, Henrik Plaschke. Måske kunne du skrive til redaktionen på nærværende avis og efterspørge en artikel om tang ping? Det lyder særdeles relevant langt udover den kinesiske ungdom.

Retten Til Dovenskab kan for øvrigt læses på non-profit databasen Marxists Internet Archive: https://www.marxists.org/archive/lafargue/1883/lazy/index.htm

Arne Albatros Olsen

Henrik Plaschke:

Medierne herhjemme sover tornerosesøvn, og der har de gjort i lang tid.

Tang ping bevægelsen er simpelthen genial.

For i et traditionelt ungdomsoprør ville man jo forvente at de unge gik på gaden med flag og bannere, råbte op om frihedsrettigheder,, demokrati og deslige.

Og så er det jo så nemt for et diktatur som det kinesiske , at indfange dem , kører dem over med tanks eller , hvad de nu kunne finde på i den anledning.

Men de det kan de ikke gøre med udøverne af Tang ping, for det første , fordi bevægelsen ikke har en organisation, at indfange dem ville i øvrigt være et logistik mareridt, simpelthen fordi de ikke ved hvor de er, og ikke mindst , fordi de jo ikke ulovligt har gjort. Og de tager heller ikke stoffer.

Men først og fremmest er de en trussel , fordi de nægter af anerkende det officielle narrativ, om hvad man skal gøre som ung i Kina.

Og de frisatte tid for giver jo rigelig anledning til at tænke kritisk om dette og hint.

https://www.youtube.com/watch?v=uWl7njLlXLU

Henrik Plaschke

Arne Albatros Olsen

Tak for dette link. Denne film havde jeg ikke set før.