Integration
Læsetid: 4 min.

Indvandrerkvinders beskæftigelse er nu højere end før coronakrisen

Ikkevestlige indvandrere har været særligt hårdt ramt af arbejdsløshed under coronakrisen, men flere er nu i beskæftigelse end før krisen. Det er indvandrerkvinderne, som driver udviklingen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Når det efter coronakrisen ser ud til at gå fremad for kvinderne med ikkevestlig baggrund, kan det blandt andet skyldes, at mange finder arbejder inden for social- og sundhedsvæsenet samt rengøring, siger cheføkonom Erik Bjørsted.

Når det efter coronakrisen ser ud til at gå fremad for kvinderne med ikkevestlig baggrund, kan det blandt andet skyldes, at mange finder arbejder inden for social- og sundhedsvæsenet samt rengøring, siger cheføkonom Erik Bjørsted.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
5. august 2021

Under den første nedlukning blev ikkevestlige indvandrere relativt set ramt hårdere af arbejdsløshed sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Det fik udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at frygte, at man ville tabe flere års indsats med at få flere ikkevestlige indvandrere i job.

Men nu viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det ikke er gået så galt, som mange havde frygtet.

Der er nemlig lige så mange ikkevestlige indvandrere i arbejde i dag som før krisen. Det skyldes, at flere ikkevestlige kvinder er kommet i arbejde siden foråret 2020, mens beskæftigelsesfrekvensen for mændene stadig er lidt lavere end før krisen.

Resultatet er overraskende, fremhæver Erik Bjørsted, som er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og har udarbejdet analysen på baggrund af Danmarks Statistiks seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen. Under finanskrisen så man nemlig, at ikkevestlige indvandrere var længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet end den øvrige arbejdsstyrke.

»Coronakrisen har vist sig at være anderledes end andre kriser ved at have de her meget voldsomme bevægelser. Lige så kraftig nedturen var, lige så kraftig ser opturen ud til at være‚« siger han.

Mens gruppen af indvandrere på arbejdsmarkedet er kommet sig oven på krisen, er der fortsat lidt flere personer af dansk herkomst, som står uden for arbejdsmarkedet nu sammenlignet med før coronakrisen.

Jacob Arendt, som er forskningsleder i Rockwool Fonden, har læst analysen. Han kalder det »interessant«, at de ikke ikkevestlige indvandrerkvinder klarer sig bedre end før coronakrisen.

»Det er værd at hæfte sig ved, fordi det i sig selv er en positiv historie, at den her gruppe, som er mest marginaliseret, faktisk er en, der er gået frem.«

Han hæfter sig dog også ved, at der er tale om en marginal stigning på cirka én procent. Det svarer til, at omtrent 1.000 flere ikkevestlige kvinder er kommet i arbejde. Det betyder også, at usikkerheden om, hvor vedvarende udviklingen er, er relativ stor.

»Usikkerheden øges, fordi vi ikke ved, hvad tallene dækker over. Er der for eksempel flere, der er gået på deltid på grund af forsigtige arbejdsgivere, eller er flere droppet ud af studier grundet presset under coronakrisen?« siger Jacob Arendt.

»Jeg vil derfor gerne se en lidt længere, vedvarende stigning og et samtidigt fald i ledigheden, før man kan sige, at det ser rigtig positivt ud.«

Flere job i sundhedssektoren

Efter finanskrisen i 2009 så man, at beskæftigelsen dykkede en del for indvandrere, og at de var længere tid om at komme tilbage end personer med dansk oprindelse. Mens danskernes beskæftigelsesfrekvens begyndte at rette sig op fra 2013, skete det først for alvor efter 2015 for indvandrergruppen.

Når det efter denne krise ser ud til at gå fremad for kvinderne med ikkevestlig baggrund, kan det blandt andet skyldes, at mange finder arbejder inden for social- og sundhedsvæsenet samt rengøring, fremhæver Erik Bjørsted:

»Især inden for social- og sundhedsvæsnet er der blevet flere job efter coronakrisen, og samtidig er det en branche, hvor indvandrerkvinder ofte har kunnet finde beskæftigelse.«

Jacob Arendt er enig i, at årsagen kan bunde i noget branchespecifikt. En anden forklaring kan ifølge ham være, at indvandrerkvinderne er nogle af dem, der historisk har været sværest at få ind på arbejdsmarkedet, og at der derfor kan være tale om høsten af nogle lavthængende frugter.

»Med et arbejdsmarked, der nu buldrer derudad, kan der været tale om, at man nu fortsætter en stigende udvikling i beskæftigelsen fra før krisen,« siger han.

Et af regeringens fokuspunkter i beskæftigelsespolitikken er netop at få flere indvandrerkvinder i arbejde, men om den kan lære noget af erfaringerne fra coronakrisen, er endnu for tidligt at sige, mener Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han påpeger dog, at regeringens krisehåndtering og hjælpepakker har været succesfulde:

»Det har været en helt anderledes krisehåndtering end tidligere, hvor man har gjort meget for at holde hånden under arbejdspladser. Det, tror jeg, har betydet meget i forhold til, at ikkevestlige indvandrere har haft et arbejde at vende tilbage til.«

Flere langtidsledige

Selv om beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere er tilbage på samme niveau som før coronakrisen, er der fortsat lang vej igen, før beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere er lige så høj som for personer af dansk herkomst.

Samtidig har coronakrisen også skabt et andet problem på arbejdsmarkedet. En anden nyligt publiceret analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at coronakrisen har skabt flere langtidsledige. Og her er der også sket en stor stigning blandt ikkevestlige indvandrere. Det vil sige, at coronakrisen har forøget det antal af personer, som har gået ledig i mere end 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder.

»Langtidsledigheden blandt ikkevestlige indvandrere var også høj inden coronakrisen, men i dag er mere end fire ud af ti ledige ikkevestlige indvandrere langtidsledige,« siger Erik Bjørsted.

Langtidsledige ender ofte langt nede i bunken af ansøgere, og med tiden mister de måske modet og tilknytning til arbejdsmarkedet, påpeger han. Derfor er det ifølge Erik Bjørsted fortsat vigtigt at tænke i indsatser, der opkvalificerer og uddanner denne gruppe.

»Det er stadig vigtigt, at vi får flere til at tage en uddannelse. Alle vores erfaringer peger på, at man så er langt bedre stillet på arbejdsmarkedet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Viser det ikke også, at arbejdsgiverne er blevet bedre til også at ansætte ikke-vestlige .
Der skal da 2 parter til før en person kommer i arbejde. Det er da ikke nok at stille sig til rådighed , der skal også være en der vil ansætte dig.

Ligeledes har alle teststillingerne vel også haft et vist udslag i, at arbejdsgiverne har måtte ansætte ikke-vestlige.

Carl Chr Søndergård, erik pedersen, Anders Reinholdt, Christel Gruner-Olesen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Werner Gass, Pietro Cini og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Hans Schjørmann

Det viser vel ikke andet end hvad vi ved i forvejen:
At verdenskrige og pandemier er effektiv beskæftigelsesfremme!

Søren Kramer

Hvordan i himlens navn er det muligt at skrive så lang en artikel uden at bringe de centrale tal?
Læs tallene fra AE her:
https://www.ae.dk/analyse/2021-08-ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftige...
Ikke vestlige kvinders erhvervsfrekvens er ca gået fra 48,1% til knap 48,5% - 0,4% point.
Den generelle erhvervsfrekvens for personer med dansk herkomst er gået fra 73,0% til 72,2%.

Citat:
"Selvom beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er kommet sig hurtigere end for personer med dansk herkomst, er beskæftigelsesfrekvensen betydeligt højere for personer med dansk herkomst end for ikke-vestlige indvandrere.

For ikke-vestlige indvandrermænd er beskæftigelsesfrekvensen rundt regnet 15 procentpoint lavere end for danske mænd, og for ikke-vestlige indvandrerkvinder er beskæftigelsesfrekvensen mere end 20 procentpoint lavere end for danske kvinder. Der er fortsat lang vej igen før ikke-vestlige indvandrere har en lige så tæt og stærk tilknytning til arbejdsmarkedet som personer med dansk herkomst. Ikke-vestlige indvandrere er også i højere grad ramt af langtidsledighed end danskere. Mere end 40 procent af de ledige ikke-vestlige indvandrere er således langtidsledige, mens det tilsvarende tal for de danske ledige er 30 procent."

Søren Kramer

@Hans Schjørmann
Det er desværre en myte der stadig eksistererer. Det forholder sig modsat. Årsagen er vel, at der efter krigen er en regning, der skal betales, hvorfor der i mange år er lav økonomisk vækst.
Krig vil dog ofte give formueudligning, da formuerne bliver beslaglagt.

jens peter hansen

Regnemetoden minder om det hedengagne Fakta om Sovjetunionen, hvor fx ægproduktion på Røde Oktober lå 25% over det forventede. Hvad det betød i virkelige tal fik man ikke at vide. Men flot det var det nu.

jens peter hansen

ups: hedengangne