Interview
Læsetid: 4 min.

Katrine Rav har to diagnoser og er næsten ingeniør. Men SU- og lånestop gør, at hun måske må droppe ud

27-årige Katrine Rav mangler kun at skrive speciale på civilingeniøruddannelsen, men står snart uden SU eller muligheder for at låne, fordi hun har læst på nedsat tid på grund af ADHD og autisme. Hun har svært ved at forstå, at systemet ikke kan give unge som hende den tid og SU, de har brug for
Katrine Rav har ADHD og Aspergers syndrom, og det gør det ekstra imponerende, at hun om et år er færdig med en universitetsuddannelse som civilingeniør. Flere undersøgelser viser nemlig, at især unge med psykiske og kognitive handicap har svært ved at få sig en uddannelse.

Katrine Rav har ADHD og Aspergers syndrom, og det gør det ekstra imponerende, at hun om et år er færdig med en universitetsuddannelse som civilingeniør. Flere undersøgelser viser nemlig, at især unge med psykiske og kognitive handicap har svært ved at få sig en uddannelse.

Magnus Hove Johansson

Indland
30. august 2021

Katrine Rav er cremen af dansk ungdom. Hun er 27 år, har et tårnhøjt snit og er snart færdig som civilingeniør i velfærdsteknologi.

Men Katrine Rav har også ADHD og Aspergers syndrom, og det gør det ekstra imponerende, at hun om et år er færdig med en universitetsuddannelse. Flere undersøgelser viser nemlig, at især unge med psykiske og kognitive handicap har svært ved at få sig en uddannelse.

Kun godt 14 procent af de 16-64-årige med kognitive handicap som autisme og ADHD havde i 2019 en videregående uddannelse, mens 36 procent af befolkningen i 2016 havde nået det uddannelsesniveau.

Katrine Ravs dobbeltdiagnose ville også have gjort det tæt på umuligt for hende at gennemføre sit studie på Syddansk Universitet på normal tid. Efter kun et år på studiet var hun så overbelastet, at hun slet ikke hang sammen længere og til sidst måtte sygemelde sig.

»Jeg var så presset, at jeg havde svært ved at sørge for mig selv. Det var min kæreste, der lavede mad til mig og sørgede for, jeg kom i seng,« forklarer Katrine Rav, der først efter sin sygemelding blev udredt og fik diagnoserne ADHD og Aspergers syndrom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Når vi har et arbejdsmarked og Folketing, der i hvert fald til en vis grad anerkender, at der eksisterer et behov for arbejdspladser til folk der kun kan arbejde på nedsat tid pga. sygdom, er det jo sindssygt at uddannelserne og deres systemer til selvsamme arbejdsmarked ikke magter at kunne følge med.

Susanne Kaspersen, Sven Elming, Jane Jensen, Ole Kristensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, Svend Erik Sokkelund, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Kassetænkning af værste skuffe.
Selvfølgeligt skal der være muligheder for at modtage SU eller lignende for personer der pga. diagnoser tager ekstra tid om uddannelse.

Få tilladelse til forlænget studie, men forlænget SU gives ikke i samme omgang. Et eksempel på den udbredte mangel på intern logik der findes i de mange støtte-systemer.
Man er vel nærmest nødt til at have en privat sagsbehandler ansat for at navigere og kræve sin ret. Og hvis du ikke har overskud selv til at kæmpe, eller har nogen til at hjælpe dig, falder du igennem.

Den egentlige løsning er borgerløn. Afskaf samtlige krav til at få kontanthjælp/SU (evt. først fra f.eks. 22 år), giv til alle borgere automatisk. Træk beløbet over skatten fra de borgere der har høj nok indtjening til ikke at behøve støtten. Så er vi af med de bureaukratiske regler der i praksis er både fjollede og dyre at håndhæve, og ingen gavn gør.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men vi ved ikke, om hun pga. sine diagnoser har fået den forhøjede SU, som måske ville have givet hende mulighed for at økonomisere med pengene mhp. længere studietid, selvom reglerne af gode grunde formulerer det anderledes.
Det ville være helt rimeligt, at Katrine Rav modtog tillægget, som er betydeligt. https://www.su.dk/su/saerlig-stoette-til-foraeldre-handicappede-mv/handi...

Sven Elming, Inge Lehmann, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Hvad med den gamle ordning med revalideringsydelse? Den eksisterer vel stadig. Men måske kommuner vil vægre sig lidt ved at give den.

Lauge Hoyer, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Når et beskedent beløb kan hæve livskvaliteten for resten af en handikappets liv og dermed givet også senere spare udgifter på langt sigt på socialbudgettet, kan jeg ikke forstå, hva' dælen man nøler efter. Der er stort behov for kvalificeret arbejdskraft.

Susanne Kaspersen, Sven Elming, Inge Lehmann, Jane Jensen, Inger Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Er der en kommende arbejdsgiver derude, der med en beskeden investering vil sikre sig kvalificeret arbejskraft?

Niels Bønding, Susanne Kaspersen, Sven Elming, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er problematisk, at man med al den regelbundethed, man har så nidkært har indført fra småborgerskabets side, hvor man godt vil have tingene strømlinede, forhindrer den udmærkede danske tradition for lange studietider, delvis finansieret af sideløbende arbejde.
Man har vægret sig ved at ville regne studerendes arbejde med til deres arbejdsår, men et bliver man nødt til nu, hvor arbejdskraftmanglen begynder at bide sig kraftigt fast. Jo bedre man allerede i studietiden får placeret sig dér, hvor man senere ønsker at have sit arbejdsliv, jo bedre kan man berede den mulighed.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Gert Romme og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jeanette Jensen

Det er desværre det, der sker, når man over en længere årrække flere gange har forringet revalideringsordningen kombineret med kommunal kassetænkning.

Problemet som Katrine Rav står i, ville man have løst prompte for 10-15 år siden via den daværende revalideringsordning. Dels fordi Katrine umiddelbart er målgruppe herfor, dels fordi det er sund fornuft(og her tænkes ikke den Inger Støjbergske udgave af sund fornuft jvf. artikel her for et par dage siden:), da hun med en relativ lille indsats primært af økonomisk karakter, sandsynligvis ville være selvforsørgende hermed.

Gad vide hvordan Katrine vil blive modtaget i dagpengesystemet, hvis hun får gjort uddannelsen færdig og får brug for dagpenge indtil hun finder arbejde? Mange ting kan gå galt der.
Hvorfor har vi skabt nogle systemer, der ikke kan løse et så relativt enkelt problem?

Ole Henriksen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Inger Pedersen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Systemet er bare sindssygt bange for ,at folk hellere vil leve i fattigdom på SU, end at få et lønnet job, der også kan betale for maden.

uffe hellum, Jørgen Mathiasen, Sven Elming, Inge Lehmann og Jane Jensen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

@Nikolai Frederik S.G.

Jeg kan naturligvis ikke svare for Michael. Men jeg forstår det på denne måde:

En diagnoseramt som Katrine er jo ikke på nogen måde "ramt" i forhold til de ADHD og Autister der virkelig døjer med deres handicap. Disse ville på ingen måde kunne gennemføre en uddannelse. De sidder derhjemme og burer sig inde og kan slet ikke få deres hverdag til at hænge sammen uden at være assisteret døgnet rundt. En der er på spekret med Asperger kan i vid udstrækning lære at håndtere dette og klare sig ok. Selv om det er meget drænende for dem. Dem der er hårderer ramt har slet ikke den mulighed.

Spørgsmålet hvorfor vi ikke hjælper mere, kan besvares enkelt med politikernes beslutning om, at vi har et konkurrencesamfund.

I en konkurrence skiller man de svage fra de stærke og der er kun en vinder.

Er der ingen her, der mere husker erhvervslivets ønske om særskilte elite uddannelser på universiteterne. Der kommer for mange plebejere ind.

Eller de sundhedsmedarbejdere, der nu er fyret, efter at have fået langtidsskader af corona. De kan jo bare melde arbejdsskade.

En undersøgelse forleden her i Danmark viste, at præsenteret for kvalificerede ansøgere på papiret, valgte arbejdsgiverne selvfølgelig de mest egnede. Men fik de så tillægsinformation om handicap efter tilvalget blev de mest kvalificerede fravalgt igen.

Inklusion i Danmark er primært noget på papiret.

De fleste arbejdsgivere vil have unge, raske, ukomplicerede og villige medarbejdere. Nogen der kan sprinte hele dagen som ved nemlig.com.

Og hvis de skulle bruge ældre, danskere, kvinder eller folk med forskellige sygdomme eller handicap toner de frem i medierne og påstår, der er mangel på arbejdskraft og beder om opblødning af immigrationsreglerne igen.

Så selv hvis Katrine skulle få sin uddannelse, er der ikke sikkerhed for hun får arbejde, selv hvis der er påstået mangel af folk med hendes kvalifikationer.

Jens Christensen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Der er mange tåbeligheder i uddannelses systemet, og meget af det grundlæggende er dybt forældet og direkte tåbeligt ift. at give folk den uddannelse og dannelse de har brug for, for at kunne arbejde, forske og ellers bidrage til samfundet.

En af de største tåbeligheder er manglen på fleksibilitet ift. til at folk kan gennemføre deres studie.
Der er også en social skævvridning her.

Som nogle skriver her, så er løsningen selvfølgelig en form for Basis ydelse for alle, som ikke bare ville hjælpe Katrine her, men mange andre også.

Især også hvis man gerne ville fremme uddannelse for livet.

Steffen Gliese skriver rigtig nok at man kan få handikaptillæg til sin SU. Dette er ~8800 kroner om måneden, som jo er en del penge, men igen så kræver det, at du ved det eksisterer, og at du faktisk får ydelsen. (84% af ansøgere får et ja)

Problemet er bare at for at du skal kunne lægge nok til side, kræver det at du som ungt menneske, forstår at planlægge nok år ud i fremtiden. Det kræver også at du ved, at du ikke når det på de 6 år du har SU til.

Det er meget at forlange af så unge mennesker, især hvis man er sårbar, og ja det er sku ikke godt nok.

Og på nogle af de 'hårde' studier, i det mindste da jeg gik på universitetet, der var den gennemsnitlige studietid 7 år+. Noget af det skyldes klart af nogle år var eksamenerne var rene slagtehuse med dumpeprocenter på 80% og derover.

Man har så forsøgt at gøre noget ved det og nu er gennemsnit overløbstiden ned på 7 måneder. Om det så skyldes at papir arbejde, eller reelle forbedringer har nedbragt dette tal siger undersøgelsen så ikke noget om.

Men der er mange tåbeligheder, hvor man så at sige aktivt forsøger at spænde ben for de studerende. Et af de mest åbenlyse er at sommereksamenerne stadig ligger i den periode hvor pollen tallet er størst.

// Jesper

Mikael Velschow-Rasmussen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar