Analyse
Læsetid: 5 min.

Lovindgreb mod sygeplejerskerne vækker Thorning-traumet til live for Mette Frederiksen

Hasteindgrebet mod sygeplejerskerne skærper fronterne i sundhedspolitikken, som tegner til at blive det dominerende tema ved næste folketingsvalg: S-regeringen er kommet i defensiven på en dagsorden, som statsminister Mette Frederiksen ellers har tænkt sig at satse stort på
Med hasteindgrebet mod sygeplejerskerne vil de få nøjagtig samme lønstigning som alle andre offentligt ansatte. Forløbet har udstillet en dyb kløft mellem de menige og stadig mere aktivistiske sygeplejersker på den ene side og så det etablerede system på den anden.

Med hasteindgrebet mod sygeplejerskerne vil de få nøjagtig samme lønstigning som alle andre offentligt ansatte. Forløbet har udstillet en dyb kløft mellem de menige og stadig mere aktivistiske sygeplejersker på den ene side og så det etablerede system på den anden.

Christian Lykking

Indland
27. august 2021

Ingen har vundet på sommerens sygeplejerskekonflikt. Så langt har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ret.

Da han onsdag aften annoncerede, at S-regeringen vil gribe ind og ophøje den tidligere mæglingsskitse til lov, erkendte Socialdemokratiets kronprins, at det var endt med en loose-loose-situation: »Der er ikke nogen vindere ved det her, men sådan er virkeligheden jo også fra tid til anden.«

Sidste gang »virkeligheden« ramte en socialdemokratisk regering var tilbage i 2013, hvor daværende S-statsminister Helle Thorning-Schmidt stod i spidsen for en lockout af skolelærerne og dermed lagde grobunden for stadig uforløste spændinger mellem magthaverne og de offentligt ansatte.

Det nye lovindgreb, som blev hastebehandlet allerede torsdag eftermiddag, kan udløse det samme modsætningsforhold, som fortsat præger mange læreres forbitrelse over Socialdemokratiet. Trods mange krumspring for at vride sig fri af Helle Thorning-Schmidts skygge har Mette Frederiksen pludselig placeret sig i nogenlunde samme position. I hvert fald set fra en betydelig del af de offentligt ansattes side.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Arne Albatros Olsen

Hvor Kontraproduktivt.

Der spares lidt penge her og nu, men i
længden bliver det langt dyrere ,fordi flere og flere
siger op, nogle af dem blive måske ansat i vikarbureauer
til en højere løn, og hvor de selv kan bestemme deres arbejdstid.

Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, P.G. Olsen, Anne Søgaard, erik pedersen, Inge Lehmann, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Mads Berg, Rolf Andersen, Werner Gass, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Dorte Sørensen, Carl Chr Søndergård, Hans Larsen, Peter Høivang, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Alvin Jensen, erene rusmann, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Krister Meyersahm og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

- eller flytter til et privathospital - måske med nøjagtigt det samme arbejde - og måske med bedre arbejdsvilkår?...

Og PLUDSELIGT er sygeplejersken forvandlet fra t fære en udgift på statsbudgettet - til at være et plus på bruttonationalprodukt-regnskabet.

Forstå det, hvem der kan...

Torben Bruhn Andersen, P.G. Olsen, Anne Søgaard, erik pedersen, Inge Lehmann, Eric Philipp, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Bjarne Tingkær, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, olivier goulin, Hans Larsen, Peter Høivang, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Holger Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Ups.. fra AT VÆRE en udgift...
Undskyld!

Folketingets indgriben svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen - pludselig bliver det pisse koldt.

Lige nu mangler faget 4.000 sygeplejersker. Hvor mange flere mon vi mangler om et år efter folketingets tåbelige indgreb, der kun kan have én effekt, nemlig at skræmme fremtidens medarbejdere væk.

Det spørgsmål vi må stille os selv er, hvad et sundhedsvæsen er uden sygeplejersker?

Hanne Ribens, ingemaje lange, Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, Anne Søgaard, erik pedersen, Thomas Helbo Hansen, Torben Lindegaard, Inge Lehmann, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Werner Gass, Mads Berg, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Peter Høivang, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Søren Cramer Nielsen, Erik Karlsen, Alvin Jensen, erene rusmann, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Gunnar Gjelstrup

Er der andre, der savner, at organet for den højeste oplysning (Information) journalistisk i avisen undersøger, om en "dansk model" på det offentlige arbejdsmarked er andet end en for magthavere bekvem diskurs?

Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, P.G. Olsen, erik pedersen, Karsten Nielsen, Inge Lehmann, Niels-Simon Larsen, Eric Philipp, Poul Søren Kjærsgaard, Werner Gass, Mads Berg, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, erene rusmann, Peter Knap, Bjarne Tingkær, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, Peter Høivang, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Søren Cramer Nielsen, Inger Pedersen, Alvin Jensen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Mere i løn til sygeplejersker og SOSU´er, men jeg vil ikke ind i en diskussion om hvor meget. Men jeg er rimelig sikker på, at regeringen kan løse en lille smule af problemet. MF sagde på et stor møde i Fredericia, at de skal se på arbejdsvilkårene, og at sygeplejerskerne skal tilbage til deres kerneopgave, nemlig patienterne det samme skal gælde for SOSU´erne, væk med al den registrering og hvad ved jeg, hvad der er af minuttyranni. De skal have mere tid, da det ikke kan være rigtigt, at de går grædende hjem, fordi de føler, at de ikke slår til. Det gør de i den grad, hvis de fik tiden til det. Ansæt lægesekretærer, der kan løse det skriftelige for dem, så bruger de ikke tiden på det, for det er de ikke uddannet til, det er sekretærerne, det samme gælder for lægerne det kan ikke være deres opgave. En af mine venner skulle opereres, det sygehuset skrev i journalen fyldte 5, A4 sider, der stod minut for minut, med navn, hvem der gjorde hvad, næste minut var der en anden, der gjorde noget andet, han kunne lave en journal, der fyldte et A4 ark. Vi er enige om, der skal stå, hvem der har ansvaret, men skal der stå, at sygeplejerske nr. 1, fyldte en sprøjte med?, og sygeplejerske nr. 2 gjorde noget andet? Næste minut gjorde læge en ting og en overlæge gjorde noget andet? Som jeg skrev for det hele var minut på minut, og jeg gætter på at den ansvarlige læge brugte resten af dagen til, at skrive det hele på et stykke papir. Efter min mening burde den føromtalte lægesekretær kunne løse den opgave, men det kan vi takke LLR for, med hans sundhedsreform anno 2007. Han ville spare, men det var også på et helt forkert sted. Det samme med politiet, der også blev sparet næsten væk. Kommunalformen ser vi også resultatet af nu.

Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Carl Chr Søndergård, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Birte Pedersen, Bjarne Tingkær, Peter Høivang, Eva Schwanenflügel, Ole Bach, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Der mangler åbenlyst personale på sygehusene. Højere løn er en mulig løsning. Alternativt må visse behandlinger fravælges. Men ingen må jo dø.. svært.
Regeringen giver Arne pension som skræmmer unge væk fra det hårde håndværketliv, mens der mangler håndværkere.
Regeringen lover bedre normering i børnehaver og vuggestuer.
Hvor skal de ekstra varme hænder komme fra?

Alvin Jensen, Inger Pedersen, Kurt Nielsen, Carl Chr Søndergård og Ole Bach anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Mange venstresnoede offentlig ansatte har troet at med en socialdemokratisk regering var der gaver til alle i form af højere løn og flere kollegaer. Sådan har det aldrig været, heller ikke med en socialdemokratisk regering.
Havde regeringen givet store lønforhøjelser til sygeplejerskerne, var der kommet uro for højere løn blandt alle andre offentlig anatte.
Det havde givet udsigt til en fremtidig katastrofe for regeringen.

erik pedersen, Alvin Jensen, Jens Christian Jensen, Niels-Simon Larsen, Birte Pedersen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Mette kommer ikke til at lide af noget Thorning-traume - det er hun simpelthen for anderledes til - så mon ikke hun opfinder sine helt egne problemer, før eller siden, som de fleste politikere jo gør?

erik pedersen, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Carl Chr Søndergård og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men MF og regeringen burde ha' kunnet se , at der skulle ha' været oprettet et samarbejde/en slags 3-partsforhandlingsgruppe , der med det samme kunne ha' begyndt på at udarbejde ændringsforslag for de skæve politisk vedtagede lønrammer fra 1969.

Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Inge Lehmann, Rolf Andersen og erene rusmann anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Et grundlæggende problem med den “totalitære” velværestat og vores demokrati er fint illustreret i udtrykket ”sygeplejerskerne taber”. Det er OS = hver eneste danske vælger, som gennem vores ombud vælger at ikke ville betale mere for en sygeplejerskes hjælp – om vi skulle behøve det. ”Vi vil ha valgfrihed, nærhed, hjælp vi synes vi behøve, når vi behøver det – 1000 nye sygeplejersker. Hen ad vejen, som med alt: vil vi ikke betale, så får vi det ikke. Nu er det er jo ”gratis”. Der er en markant diskrepans mellem det hver og en af os vil ha ”gratis” = nogen anden betaler. Og det de = nogen anden – er villig at betale for. Et andet problem er vores kultur værdisætter ”rigdom” højt! Det er ikke de lemlæstede soldater der kæmpede for Danske værdier, som er helte. Det er dem der er de rigeste vi beundrer. At sygeplejersker ikke vil – i det mentale klima – blive eftersat om dårligere betalte er fuld forståeligt. En løsning kunne være en forsikrings finansieret sundhedsvæsen: hver og en ved hvad det koster dem. Over en basal tvangsforsikring mellem 0 – 70 år, tillæg og valg af hvad man vil forsikre sig for, og hvad man i givet fald vil betale selv, eller afstå fra. I Totalstaten er alle tvangs forsikrede for at kunne tilbringe år i en seng som senildement. Penge jeg personligt kunne bruge til større glæde for mig selv.

erik pedersen, Niels-Simon Larsen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Torben Holleufer

Der spekuleres i, hvad indgrebet vil betyde for næste valg, men hvad med kommunevalget? Det må da snart være slået fast, at når det gælder, er Socialdemokratiet kun røde og grønne af navn, men ikke af gavn.
Dertil kommer at de gambler med, at vi allerede har glemt, hvad pandemien betød i forhold til øget pres på sygehuspersonale.
Jeg tror, at #metoo, Amager Fælled og Lynetteholm bliver møllesten omkring socialdemokratisk selvforståelse og magtfuldkommenhed og giver udslag ved førstkommende mulighed i stemmeboksen.
Her er en nedsat lønstrukturkommision eller hvad det nu hed i munden på to mandlige ministre, nok ikke det mest salgbare slagnummer, fordi det lyder som en god gammeldags syltekrukke.
Eller hvad?

Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Alvin Jensen, Carl Chr Søndergård, Inge Lehmann, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

‘Negativ elektricitet’. Det bliver nok til modfaldenhed og surhed i det daglige eller tung-i-røvenhed. Og det vil ramme os alle. Her får vi den straf vi fortjener og tilmed som patienter. Det bliver ikke rart.
Den højt besungne danske model duer kun så længe, vi retter ind og dvs accepterer at der er forskel på folk og især fagforeningsfolk og fagforeninger.

Endnu et problem er det, at ethvert lønhop er et skridt mod temperaturstigning. Derfor burde fagforeningerne være fortroppen af Klimabevægelsen, men det er de ikke. Der er ikke noget, der minder som udsyn eller vidsyn. Det hedder penge, penge, penge. Det er den danske model i dag.

Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Carl Chr Søndergård og Uffe Juul anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ kjeld hougaard

Et sundhedsvæsen baseret på individuel forsikring af borgere?
Tja, sådan et er præcis hvad de har ovre i USA. Det koster dem lidt over 16% af BNP at drive dette, hvor vores danske sundhedsvæsen til sammenligning koster godt 10% af BNP. Til trods for den højere pris, så står mere end 30 millioner amerikanere helt udenfor sundhedsvæsenet og flere endnu er så utilstrækkeligt dækket af deres sundhedsforsikring at et lille sammenstød med en alm. forekommende folkesygdom som f.eks. diabetes, kræft eller hjerte-kar sygdom vil ruinere dem totalt. Dette betyder at omkostningerne pr. patient i sundhedsvæsenet er endda højere end andelen af BNP indikerer, men de mange penge går ikke til at aflønne sygeplejersker.

Gennemsnitslønnen for amerikanske sygeplejersker medregnet alle tillæg er omregnet til danske kroner lige omkring 40.000 kr. pr. måned, men der er en lille humle. Jobbet som sygeplejerske er risikabelt ift. eksponering med infektionssygdomme, arbejdsskader (f.eks. ved løft af patienter eller voldsomme reaktioner fra psykisk syge) og kemikalier, så sygeforsikring er enten en del af lønpakken eller skal købes privat ud af lønnen. Dermed ligger USA's sygeplejersker bagude for danske sygeplejersker, når det handler om løn, men med til dette billede hører at USA's kvindelige sygeplejersker har deres egen ligelønskamp. Mandlige sygeplejersker får højere løn end kvindelige sygeplejersker og andelen af mandlige sygeplejersker i USA's sundhedsvæsen er højere end andelen af mandlige sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen.

https://nursejournal.org/resources/the-gender-pay-gap-in-nursing/
https://www.prnewswire.com/news-releases/gender-pay-gap-rises-in-nursing...

https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=SHA
https://apps.who.int/nha/database/Select/Indicators/en
https://news.harvard.edu/gazette/story/2016/02/money-quality-health-care...

Der er ganske logiske årsager at finde bag alle forholdene, hvis man ellers kan lade være med at lade sig forblænde af holdninger og følelser, men jeg hverken orker eller gider at gøre rede for dem her, på nær måske et enkelt. Det pudsige ved individuelle forsikringer, hvad enten disse skal dække sundhed eller andet, er at disse kræver meget administration og dem som skal administrere disse vil kræve sig godt betalt for deres arbejde lige gyldigt hvor de er ansat. De kan så være ansat i et offentligt eller selvejende non-profit selskab eller de kan være ansat i et privatejet forsikringsselskab, men placerer man sundhedsforsikring i sidstnævnte, så vil der udover lønudgifter og lokaleudgifter til administrationspersonale også være virksomhedsejere/aktionærer, som forventer profit af deres investering.

Dit forslag lyder ikke som en løsning i mine ører og følger vi det, så er du fremover hele tiden kun et lille uheld fra at de penge du personligt kunne bruge til større glæde for dig selv, bliver til glæde for nogle helt andre mennesker som du aldrig ser ansigtet på. Og alle vi andre vil så være i samme båd.

ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Palle Jensen, Rolf Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ kjeld hougaard

Jeg glemte lige at linke til dokumentation på USA's sygeplejerske-lønninger, så den får du her: https://nursinglicensemap.com/resources/nurse-salary/

Freddie Vindberg

Henning Kjær, "Mange venstresnoede offentlig ansatte har troet at med en socialdemokratisk regering var der gaver til alle i form af højere løn og flere kollegaer. Sådan har det aldrig været, heller ikke med en socialdemokratisk regering."

Teksten er enormt nedladende.