I de første måneder af coronapandemiens begyndelse i foråret sidste år spredte smitten sig som en bølge hen over Danmark.
De første tilfælde blev fundet i Nordsjælland, hvor den øvre middelklasse havde bragt den nye virussygdom med hjem fra deres skiferier i Alperne, som på det tidspunkt var et smittehotspot.
Men ret hurtigt skvulpede smitten videre til områder vest for København i kommuner som Glostrup, Albertslund og Ishøj, hvor en stor andel af indbyggerne har et lavt uddannelsesniveau, og der bor mange med ikkevestlig baggrund, ligesom arbejdsløsheden er højere end mange andre steder i Danmark. Siden har områderne været nogle af dem herhjemme, der har været hårdest ramt af COVID-19.
Pandemiens vandring hen over danmarkskortet er blevet et billede på dens store sociale slagside. Også i resten af verden har COVID-19 vendt den tunge ende nedad. Belastede boligkvarterer, minoriteter og de fattigste lande har generelt været hårdest ramt af både smitte og død.
Det er ’gammel viden’, at ulighed er dybt indlejret i pandemier, fortæller Morten Sodemann. Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, medstifter af Indvandrermedicinsk Klinik på samme hospital og har i mange år beskæftiget sig med ulighed i sundhed.
»Det er de samme mekanismer, der skaber ulighed i epidemier, som dem, der er på spil i den generelle ulighed i sundhed. Vi ser det også hvert år med influenza. Der er en kraftig social slagside både i forhold til, hvem der er mest udsat for selve sygdommen, men også hvad angår, om man evner at udnytte sundhedsvæsenets muligheder,« siger han.
Middelklassens sundhedsvæsen
Selv om Danmark generelt er et ret lige samfund, hvad angår økonomi og uddannelse, og der er gjort talrige forsøg på at komme uligheden i sundhed til livs, er det ikke lykkedes. Hverken før eller under corona.
I dag lever mænd med de laveste indkomster omkring ti år kortere end mænd med de højeste lønninger. Og mennesker med psykiske lidelser dør i gennemsnit hele 15-20 år før resten af befolkningen.
Ifølge Morten Sodemann drives uligheden blandt andet af, at dem, som tilhører de laveste sociale klasser herhjemme, har sværest ved at drage nytte af vores velfærdsstats ellers universelle sundhedssystem.
»Middelklassen har skabt sundhedsvæsenet, men det er jo ikke dem, der har mest brug for det. Vores sundhedssystem er bygget op om pjecer, forebyggelseskampagner og stadigt mindre tid til den enkelte patient. Det fungerer ikke for kortuddannede,« siger han.
Vi har set præcis det samme udspille sig under corona, mener Morten Sodemann. Årsagen til, at der stadig er ulighed i sundhed, er blevet tydeligere for ham under pandemien.
»Der har været en ekstrem individualisering af ansvar. Opfattelsen har generelt været, at det er den enkeltes problem, et udtryk for en svag karakter, at blive smittet med COVID-19. Den forståelse af sygdom ser vi også i forhold til livsstilssygdomme, fedme, rygning osv.,« siger han.
Under coronakrisen har Mette Frederiksen eksempelvis fra Folketingets talerstol slået fast, at »der er for mange med ikkevestlig baggrund, som bliver smittet«. Og ifølge statsministeren bærer befolkningsgruppen selv en stor del af ansvaret.
»Alle ved, hvad vi har at gøre med nu, så det kan ikke være en undskyldning, at man ikke har fået information om denne pandemi, og hvad man skal gøre, hvis man bliver smittet,« som hun sagde i marts i år.
Men den udlægning køber Morten Sodemann ikke.
»Man har legitimeret, at vi har et velfærdssamfund, hvor alle er lige og derfor kan nøjes med samme information. Det er at screene alt viden om social ulighed væk. Forudsætningerne for at modtage og omsætte viden om eksempelvis smitteforebyggelse til handling er ikke ens. Det har corona da om noget vist os,« understreger han.
Privilegieblindt standpunkt
Paradoksalt nok har flere af de epidemibekæmpende politiske tiltag under coronakrisen ligefrem bidraget til den skæve udvikling i smitten, som Mette Frederiksen kritiserer, mener Morten Sodemann.
Han nævner blandt andet ansvaret for selv at isolere sig, de langvarige skolelukninger, hvor fokus var mere på smittebegrænsning end på sociale omkostninger, og at alt materiale om den nye virus i begyndelsen kun blev udgivet på dansk.
»Mange af dem, som i højest grad er blevet smittet, er fanget i en bermudatrekant af forhold, som spiller hinanden stærkere,« siger han.
»Der kræves måske fysisk tilstedeværelse på deres arbejde, uanset om det er som kassemedarbejder eller buschauffør. De har ofte ikke plads til at isolere sig i egen bolig og sværere ved at forstå og bearbejde den brede mainstreaminformation, der bliver givet, enten på grund af kort skolegang eller manglende danskkundskaber.«
Ifølge Morten Sodemann er hele tilgangen til pandemibekæmpelsen udtænkt fra et »privilegieblindt standpunkt«, hvor de tiltag, som er nødvendige for at holde hånden under samfundets svageste, er kommet på bagkant.
»Det tog næsten trekvart år, før kommunerne forstod, at de havde ansvar for at sikre isolationsmuligheder for alle dem, der ikke lige har et sommerhus eller et ekstra værelse at opholde sig i,« nævner han som eksempel.
Morten Sodemann mener, at politikere og myndigheder har sovet i timen i forhold til at trække på en viden om pandemiers sociale slagside, som ellers er flere hundrede år gammel. Og at hensynet til uligheden i sundhed »som udgangspunkt« slet ikke er blevet tænkt ind i smittebekæmpelsen.
»Hygiejneforskningen ved helt tilbage fra pest og kolera, at bolig- og arbejdsforhold påvirker smitterisikoen. Det er tæskegammel viden. Vi ser det også udspille sig hvert år med influenza. Men det er blevet totalt underkendt,« siger han.
Forskning har eksempelvis vist, at de fattigste både blev oftere syge og døde under den spanske syge, som raserede fra 1918 til 1920. Det samme gjorde sig gældende under svineinfluenzaen i 2009, ligesom det har været tilfældet under senere mindre influenzaepidemier.
Store lommer af smitte
Den sundhedsmæssige ulighed, som coronapandemien har både udstillet og bidraget til, begrænser sig langt fra kun på nationalt plan. Mens lande som Danmark og USA har bestilt unødvendigt mange vaccinedoser til deres borgere og i øjeblikket overvejer et tredje stik til i hvert nogle grupper i befolkningen, er store dele af verden stadig uvaccineret. I Afrika har kun omkring tre procent eksempelvis fået mindst ét stik.
Det betyder, at mens vi herhjemme igen flyer på sommerferie og går på restaurant og museum, så raser smitten videre på hidtil uset højt niveau i lande som Tunesien og Indonesien, hvor hospitalsvæsenerne oveni er dårligt rustet til presset. Samtidigt har de ramte samfund ikke nogen sociale sikkerhedsnet under nedlukningerne, der altså også får meget større menneskelige og økonomiske konsekvenser.
Smitteudbruddene er ikke kun et problem af humanitære årsager, understreger Morten Sodemann.
»De her store lommer af smitte er jo farlige for hele samfundet, fordi de holder pandemien i live og risikerer at føre til nye mutationer. På den måde bliver uligheden i sundhed vores alle sammens problem. Det har coronakrisen om noget lært os,« siger han.
Det samme gør sig ifølge ham gældende herhjemme, hvor der både har været flere smitteudbrud og mindre udbredelse af vacciner og test i socialt belastede boligområder. Tal for Aarhus Universitets HOPE-undersøgelse om vores adfærd under coronakrisen viser, at tilslutningen til coronavacciner er lavest for dem med kortest uddannelsesniveau.
»Det understreger, at uligheden i sundhed altid er der. Og at politikere og myndigheder er nødt til at håndtere den på en anden måde, for virus rammer jo bare der, hvor den kan,« siger Morten Sodemann.
Smalt fokus på smitterisiko
Spørger man professoren, så kunne de danske myndigheder sagtens have sat mere proaktivt ind mod den smitte, man ifølge ham burde have vidst ville ramme skævt.
»Man kunne jo fra starten have sikret isolationsmuligheder og været mere opsøgende i kommunikationen i områder som Gellerup og Vollsmose, hvor smitten fik lov at stikke af,« siger han.
Men det hænger også sammen med, at nedlukningen og genåbningen af samfundet primært er baseret på epidemiologer og virologers teoretiske vurderinger, som har fokuseret på smitterisiko i den brede befolkning, men uden at inddrage viden om holdning og adfærd i mindre grupper, mener Morten Sodemann.
»En virolog bekymrer sig jo ikke om, hvad det får af sociale konsekvenser at holde alle skolebørn hjemme i flere måneder.«
Morten Sodemann understreger, at det ikke kun er under denne pandemiske undtagelsestilstand, at ulighed i sundhed er et problem for hele samfundet:
»Ulighed i sundhed koster det danske samfund omkring 50 milliarder kroner om året i tabt førlighed, arbejdsliv og livslængde. Det går ud over vores alle sammens velfærd. Derfor er det også så uforståeligt, at der ikke bliver gjort mere for at komme skævvridningerne til livs.«
Morten Sodemann håber, at den synliggørelse af ulighed i sundhed, som han mener, at corona har bidraget med, kan stille os bedre som samfund i forhold til at bekæmpe uligheden. Vi har eksempelvis set, at det virker med en særlig sundhedsmæssig indsats over for samfundets mest udsatte i de boligområder, hvor der har været mobile testvogne og lettere adgang til vacciner, og hvor lokale kræfter har kommunikeret om epidemien, påpeger han.
»Indtil videre har vi som samfund tænkt folkesundhed på en måde, som kun dækker de 80 procent og vender den tunge ende nedad. Det skal udfordres fremover,« siger Morten Sodemann.
Læren fra coronakrisen
Danmark har været igennem den værste krise siden Besættelsen. Krisepolitikken og nedlukningerne af landet var kæmpe eksperimenter, hvor meget blev sat på den anden ende, og samfundet pludselig så helt anderledes ud end normalt. Men hvad har vi så lært af det hele? Det kommer en række kloge hoveder med deres bud på i denne artikelserie.
Seneste artikler
Kriseløsningerne har fungeret godt, men vi skal tegne en bedre forsikring mod fremtidige pandemier
30. august 2021Takket være en aktiv krisepolitik kom Danmark gennem coronakrisen uden større skader på økonomien. Men vi lærte også, at vi bør sikre os bedre mod den næste epidemi, der måtte ramme verden. Det vil koste, men pengene kan hurtigt være tjent ind igenUnder coronakrisen har vi fået en smagsprøve på, hvordan det er at leve i et mere totalitært system
25. august 2021Statsmagten kan være særdeles effektiv, når det virkelig gælder. Det fik vi demonstreret under coronakrisen. Men vi så også, at magtfuldhed hurtigt kan slå over i magtfuldkommenhed og demokratisk underskud, skriver juraprofessor Jens Elo Rytter i Informations serie om læren fra krisen
`Ulighed i sundhed koster det danske samfund omkring 50 milliarder kroner om året i tabt førlighed, arbejdsliv og livslængde `
Det er dog en fantastisk finansiering, der skal til for at holde klasseopdelingen i samfundet i live.
Kunne man dog ikke finde mere produktive ting at bruge de mange penge på?
Herligt igen at læse Sodemanns strukturkritiske ulighedskritik af velfærdsstatens indsatser. Men kæden hopper af. Beboerne i de udsatte boligområder infantiliseres: De skal iflg Sodemann passes og nudges. Ellers forstår de ingenting.
Det er alt for unuanceret. Alle ved fra hjemlandene at der også er Covid-19 der. Alle ved at de gamle i familierne dør af sygdommen. Masser af civilsamfundsorganisationer samt kommuner har siden pandemiens begyndelse gjort et kæmpe hjælpearbejde i lokalområderne. Beboerforeninger, boligselskaber og mange private aktører er gåer fra dør til dør. De har oversat, snakket uformelt med ogvejledt hvor de kunne. og har fået mange minoriteter med på at lade sig vaccinere.
Problemet er iflg mange af disse organisationer, at de efterhånden er nået til vej ende med dem, der kan vejledes til at lade sig vaccinere. Tilbage står de, der ikke vil. Og det er ikke uvidende individer, men folk, der aktivt ikke ønsker at blive vaccineret.
Hvordan overbeviser man en 22-årig mand af pakistansk oprindelse, der mener at vacciner gør muslimer sterile og som ser vacciner som endnu et udtryk for en racistisk islamofobisk myndigheds overgreb?
Kan strukturkritikken være handlingsvejledende her?
Jens Christian Jacobsen.
Noget af årsagen i indvandre kredsene til, at der er flere, der ikke ønsker at sige ja tak til stikket er, at de får oplysninger, vi ikke får officielt her i Danmark, vi bliver ret ensidigt oplyst, men udlændingene har flere sprog de søger på, og hører derfor også om flere bivirkninger af stikket i udlandet, end vi får oplyst af myndighederne, sencuren er ret hård herhjemme for den slags oplysninger. En anden ting der gør, at der en større del smittede, (vi får ikke oplyst hvor mange der er indlagt i % i forhold til andre grupper) er, at rigtig mange har ikke så stærkt immunforsvar, mangler vitaminer mm, de har job, som gør de er i mere kontakt med mange forskellige mennesker end folk med hjemmearbejde eller fast arbejdssted, med de samme mennesker, så det er ikke så enkelt, som myndighederne fremstiller problematikken, der er mange faktorer der spiller ind og ikke at de er af anden herkomst end etnisk danske
.
@Illa Jepsen,
Jeg tror altså også at henstillinger om at udvise samfundssind og ""tage en for holdet" klinger lidt hult i ørene på mange med minoritetsbaggrund, ligesom det også gør for mig som har nær familie her med ikke-vestlig bagrund.
Jeg kan da ikke lade være med at undre mig over hvorfor man forventes at "tage en for holdet" idag, når man både i går og i morgen igen bliver betragtet og omtalt som nogen der ingen værdi eller berettigelse har i Danmark.
Jeg synes, at det er et interessant aspekt, jens christian jacobsen tager frem, med infantiliseringen af befolkningen, når vi taler om ulighed i sundhed. Vi er alle små børn og den store moderstat har en ansvar for at tage sig af os.
Lad os tage rygning som eksempel. Rygning er en kæmpe dræber. 13.600 dør med baggrund i rygning hvert år. Mon ikke vi alle ved, at rygning er farlig, også dem der ryger. Men alligevel smøges der videre. Når samfundet forsøger at gøre noget ved dette kæmpe problem med information og begrænsninger der, hvor det går ud over andre, handler debatten i befolkningen mere om friheden til at ryge, end om, at det er pisse farligt. Staten har ikke mange greb til løsning af dette, specielt ikke, hvis man er en stat, der ikke går ind for totalforbud.
Men er rygere så små børn, der kræver et totalforbud, eller er de (fleste) voksne med et ansvar for at tage vare på sig selv? Også selvom det har konsekvenser ift. sundhedsmæssig ulighed.
@ Illa Jepsen
Du mener at mange i udsatte boligområder er bedre oplyste end 'os andre' fordi vi 'kun' er oplyste gennem de danske myndigheder? Ja, de danske myndigheder kolporterer ikke anti-vaxx teorier om det ene og det andet. Så jeg foretrækker at lytte til myndighederne kontante oplysninger fremfor at læse og lytte til de vanvittige ude på nettet.
Så påstår du, at grunden til at mange indvandrere bliver hårdere ramt er, fordi de er i dårligere fysisk tilstand end danskere. Det var rigtigt tidligere i epidemien da det var de gamle der blev ramt og i flere tilfælde døde. Nu er de yngre, der bliver ramt. Under alle omstændigheder: Jo flere, der af den ene eller den anden grund kan rammes af Covid-19, jo mere er der brug for at alle der kan bliver vaccinerede. Og de unge, der ikke vil lade sig vaccinere, ved udmærket at det er de ældre, det går ud over. Der er ingen undskyldning for på nuværende tidpunkt i epidemien ikke at lade sig vaccinere.
Vel er der så flere legitime.grunde til ikke på nuværende tidspunkt at blive vaccineret.
For det første er det helt ok at være så "gammeldags" at man holder sig til de.standarder og forsiktighedsprincipper vedr. udvikling og godkendelse af medicinske produkter som der var generel enighed om for blot 2 år siden, men som der nu er lykkedes at kaste helt under bussen.
Og i øvrigt behøves frie mennesker ikke komme med "undskyldninger" for selv at bestemme hvad de vil have ind i deres krop. Det er fuldt tilstrækkeligt med et "ja tak" eller "nej tak". Så er den ikke længere.
Det er også et helt legitimt synspunkt at den præcedens, som betingelsesløs accept af corona politikens frihedsindskrænkninger fremmer, er mere farlig for menneskerettigheder i fremtidens samfund, end denne konkrete sygdom berettiger.
Jeg selv ønsker ikke på nuværende tidspunkt at tage første skridt til et livstidsabonnement på årlige covid vacciner, heller ikke selv om første skud (måske) er gratis.
Ja, Niels. Dit første argument for ikke at lade dig vaccinere, er sådan set rigtigt, men berettiger efter min mening ikke til den konklusion, du drager. Og dit andet synspunkt med 'frie' mennesker er jo tidstypisk for jer, der bor i Ego-lande lige fra USA over UK til Danmark. Din frihed eksisterer kun, fordi alle os andre lader os vaccinere. Du risikerer ikke selv noget. Free rider kalder man dig. Nyder uden at yde. Så meget for solidaritet og samfundssind. Og så snakker du om menneskerettigheder, som du påstår, at samfundssind kan resultere i. Jeg forstår simpelhen ikke ,hvad du mener.
Men med tiden slipper du nok afsted uden at blive syg med dit associale standpunkt. Takket være alle os andre.
Uligheden i sundhed og lav vaccine deltagelse skal ikke bare reduceres til et kulturelt og etnisk problem. Det gør Morten Sodemann heller ikke. Morten Sodemann påpeger, at det er de korttidsuddannede, med ufaglært arbejde, som kræver tilstedeværelse, med manglende it-kundskaber, utilstrækkelige muligheder for isolation osv. Mere end noget andet er det en middelkasse og overklasse tilgang og indretning af både vores sundhedsvæsen og coronabekæmpelsen ( restriktioner, isolation, sprog, lixtal.) som har betydning. Fx. kunne selv højtuddannede akademikere og folketingspolitikere i begyndelsen heller ikke finde ud af at booke en vaccinetid.
Essensen er at vi ved udmærket fra 10.000 års epidemi historie, at det er de fattigste, der bliver mest syge og dør. Skal vi ændre på det skal vi anlæggge et klasseperspektiv. Sjovt nok er den gruppe, der påråber sig deres absolutte individuelle frihedsrettigheder sjældent blandt disse fattigste. Disse grupper vil ofte ikke bare selv bestemme om de vil vaccineres, de forlanger oftest også ret til at gå uden mundbind og coronapas og frihed for alle mulige andre restriktioner.
Det kan være ok ikke at ville lade sig vaccinere -( selvom det ikke kan videnskabeligt begrundes med de gode vacciner vi har i DK) men så må man også bære, at samfundet sikrer sig imod, at man får lov at være smittebærere og driver epidemien videre.
Det er jo i øvrigt ikke kun unge pakistanske mænd, der tror på mærkelige myter om det ene og det andet, er selvoptagede og eventuelt lider af kamufleret nåleskræk.
@jens christian jacobsen,
jammen hvis du tror at jeg nok vil gå fri af sygdom på trods af min påståede egoisme, så peger det vel på at der er opnået flok-immunitet alene ved hjælp af frivillige vaccinemodtagere. I så fald er alt jo godt.
Jeg kunne omvendt hævde at dine holdninger er egoistiske når du er villig til at nedbryde væsentlige hårdttilkæmpede rettighedet vedr. selvbestemmelse om medicinsk behandling. Og det netop i en tid hvor medico-tech industrien af politikerne tilbedes som falske profeter for evigt liv og endeløst afkast.
Hvem er du til at sige at mine magt og kapitalisme-kritiske samfundsmæssige bekymringspunkter er mindre valide end dine? Og at det skulle være et udtryk for manglende solidaritet at jeg frygter langsigtet nedbrydning af etablerede borgerretigheder, lige så meget som du frygter corona?
'langsigtet nedbrydning af borgerrettigheder?'
Ja, retten til at være free rider. Til at nasse på de risici andre påtager sig på dine vegne, på den solidaritet du selv ikke vil (tør?) yde.
Og - bare for sjov: Sig et par ord om din særprægede 'kapitalisme-kritik.' Også gerne om sammenhænge mellem din kritik og 'borgerrettigheder.'
Hvorfor mon det er progressivt at have en blind vinkel for den åbenlyst etnisk/kulturelt begrundede vaccinemodstand ? Det er åbenlyst forkert, når Sodemand kun forholder sig til, at fattige og underuddannede slår ud med den største vaccinemodstand og dermed sygdomsfrekvens pga Covid-19. Der er større covid-frekvens blandt etniske minoriteter, ikke blot pga sociale forhold, men også pga det ekstraordinære vaccinefravalg blandt etniske minoriteter af mellemøstlig oprindelse. Hvorfor skal det være et tabu at forholde sig til det?
Ja, lad os da endelig forsøge at holde fokus på muslim-bashing. Den plejer jo at kunne lukke enhver debat.
Niels G Madsen: jeg går på ingen måde ind for nogen form for muslim-bashing, Jeg er tilhænger af, at alle skal vaccineres uden hensyn til etnisk eller religiøs orientering.
Der er da.godt at du ikke diskriminerer i den henseende, men hvorfor drejer du så samtalen ind på påståede tabuer vedr. borger med mellemøstlig baggrund?
Hvad skulle det lige være for tabuer? Der er da ingen befolkningsgruppe der har været mere hængt ud i hele corona-universet end dem. Det skulle da lige være somalierne.
Jeg kan godt kende en skovl fra en spade.
Niels G Madsen: jeg bliver nødt til at tilføje, at din måde at debattere på er meget utiltalende. Jeg forstår ikke, at du skal skyde folk motiver i skoene, som vi ikke har. Hold dig venligst til sagen, lad være med at lade fordommene løbe af med dig. Så får vi en bedre meningsudveksling.
Niels G Madsen: det er såmænd bare den kære professor Sodemand, som lægger op til at etablere et tabu om, at enhver diskussion om etnicitet i forbindelse med vaccinemodstand, er malplaceret - for ifølge ham, altså professor Sodemand, er det kun sociale forhold, der konstituerer om man er mere elle mindre udsat for Covid19. Jeg mener, at professoren tager grueligt fejl - og jeg fatter ikke, at han ikke forstår at moderere sine udtalelser, professortitlen taget i betragtning.
Finn Jakobsen,
Jeg synes jo at det er en sygeliggørelse af (indtil videre) helt lovlige personlige til eller -fravalg når private lægefaglige oplysning om enkeltindivider, i al offentlighed bliver sammenkørt for at udtrække top-10 lister over steder hvor flere borgere har taget et andet lovligt valg end andre steder, og som herefter skal debatteres paternalistisk, disekeres offentligt på tv af alskens højpandede sociologer og glatte politikere på jagt efter eksponering.
Hvorfor skulle etnicitet/baggrund/kultur være mere relevant at problematisere for visse afgænsede minoriteter end for alle de andre uvaccinerede borgere som bor mere spredt rundt om i landet? De er jo talmæssigt mange flere.
@jens christian jacobsen
"Og - bare for sjov: Sig et par ord om din særprægede ’kapitalisme-kritik.’ Også gerne om sammenhænge mellem din kritik og ’borgerrettigheder.’ "
Hvis du vil vide mere om mine holdninger generelt kan du jo kigge lidt omkring her og debatten på version2.dk