Klima
Læsetid: 6 min.

Ny beregning: Danmarks CO2-budget er opbrugt om højst 15 år

Selv hvis vi når de fastsatte klimamål, vil Danmark have opbrugt hele sit samlede CO2-budget i 2036. Overholdes målene ikke, er budgettet allerede brugt op i 2031. Det viser beregninger fra Greenpeace, som er lavet på baggrund af tal for det globale CO2-budget i den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC
Hvis Danmark skal yde sin ligelige andel til at sikre Parisaftalens mål om 1,5 grader, har vi opbrugt al den CO2, vi må udlede om højst 15 år, viser beregninger fra Greenpeace.

Hvis Danmark skal yde sin ligelige andel til at sikre Parisaftalens mål om 1,5 grader, har vi opbrugt al den CO2, vi må udlede om højst 15 år, viser beregninger fra Greenpeace.

Mikkel Barker/Ritzau Scanpix

Indland
25. august 2021

Danmark vil have opbrugt sit samlede CO2-budget mange år inden 2050, hvor Danmark ellers efter planen skal være klimaneutral.

Det viser beregninger fra Greenpeace, som er lavet på baggrund af tallene for det globale CO2-budget i den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

Selv hvis de fastsatte mål om at reducere udslippene med 54 procent i 2025 og 70 procent i 2030 overholdes, vil Danmark have opbrugt hele sit tilbageværende CO2-budget i 2036. Fortsætter CO2-udledningerne derimod som hidtil, vil CO2-budgettet allerede være opbrugt i 2031.

Ud fra en sådan budgetbetragtning burde samtlige danske CO2-udledninger altså stoppe om ti til 15 år, hvis Danmark skal yde sin ligelige andel til at sikre Parisaftalens mål om 1,5 grader.

»Det viser, at vi har allerhelvedes travlt,« siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace, som også stod bag den beregning, der førte til nedsættelsen af klimalovens 70-procentsmål.

»Konklusionen er, at det er alt for sent at gå i netto nul i 2050. Vi har opbrugt budgettet lang tid før 2050, som vi normalt snakker om. Så det skal virkelig sandsynliggøres nu, at man faktisk kan nå de her mål, for hvis man ikke gør det, bliver det meget mere problematisk.«

Globalt er der ifølge FN’s klimapanel et tilbageværende CO2-budget på henholdsvis 500 og 400 milliarder ton CO2, alt efter om verden vil have 50 eller 66 procents chance for at overholde Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader.

Information har sendt beregningerne til Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer, prorektor på Syddansk Universitet og en af hovedforfatterne til den seneste rapport fra FN’s klimapanel. Han vurderer, at der er »et godt rationale i de her beregninger«.

»Det ser fornuftigt ud, og jeg kan ikke se, at der skulle være noget i vejen for, at de holder vand,« siger Sebastian Mernild.

Reducere mere end 70 procent

Ligesom FN’s klimapanel regner Greenpeace med, at der er 66 procents sandsynlighed for overholdelse af Parisaftalen. Beregningen forudsætter desuden, at det tilbageværende CO2-budget fordeles ligeligt, så alle verdens indbyggere fra i dag har ret til lige store mængder CO2-udledning.

Samme tilgang brugte regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, da det op til vedtagelsen af den danske klimalov i 2019 regnede på det danske CO2-budget. Metoden tager imidlertid ikke højde for, at Danmark og andre rige lande historisk har belastet klimaet langt mere end udviklingslandene.

Klimarådet har ikke opdateret sine beregninger siden 2019 og kan derfor ikke kommentere tallene fra Greenpeace, forklarer rådets formand, professor Peter Møllgaard. Men han påpeger, at mens 70-procentsmålet ud fra en ligelig fordeling lever op til Parisaftalen, kan Danmark »have et moralsk ansvar for at have udledt mere pr. dansker end andre lande«.

»Hvis man ser på det på den måde, skal vi levere mere end de 70 procents reduktion. Indbyggerne i et udviklingsland har jo ikke bidraget til samme akkumulation af CO2 i atmosfæren som danskerne,« siger Peter Møllgaard. Han tilføjer, at Danmark for eksempel kan bidrage med klimafinansiering og støtte til konkrete klimaprojekter i udviklingslandene, der hjælper udviklingslandene til hurtigere at få reduceret deres udledninger.

Uanset hvad, er Danmarks reduktionstempo »helt afgørende« for at få udskudt tidspunktet for, hvornår Danmarks CO2-budget er opbrugt, tilføjer professoren. Han roser derfor også, at Folketinget før sommerferien satte et nyt reduktionsmål på 50-54 procent i 2025.

»Det skal sikre, at vi når en nogenlunde ret linje i reduktionsstien frem mod 70-procentsmålet i 2030,« siger han.

Det åbne vindue

I 2018 havde embedsværket en større strid om udregningen af det danske CO2-budget. SF’s formand Pia Olsen Dyhr havde bedt om en beregning fra daværende klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), der først otte måneder senere svarede, at »præmisserne for den efterspurgte beregning ikke var meningsfulde«.

En aktindsigt viste efterfølgende, at DMI’s klimaeksperter på forespørgsel fra Klimaministeriet havde lavet og godkendt en tabel med CO2-budgettets løbetid. Men undervejs i de otte måneder fik Finansministeriet udvandet Klimaministeriets svarudkast, og i det endelige svar til Pia Olsen Dyhr var beregningen udeladt.

Ud fra Klimaministeriets oplysninger regnede Greenpeace sig dengang frem til, at budgettet ville udløbe mellem 2025 og 2028. Nogenlunde samme resultat nåede DMI frem til, viste aktindsigten. Forskellen på i dag og dengang er ifølge Tarjei Haaland de seneste tre års klima- og energipolitiske aftaler.

Samtidig er klimavidenskaben blevet langt klogere på den såkaldte klimafølsomhed. Et centralt fremskridt i den seneste IPCC-rapport er således, at forskerne nu kan sætte mere præcise tal på, hvordan ophobning af CO2 i atmosfæren påvirker global opvarmning. For eksempel vil en fordobling af CO2 i atmosfæren ifølge klimapanelet betyde en temperaturstigning på cirka tre grader.

Vi har med andre ord fået bedre indsigt i, hvordan klimaet ændrer sig, når verden skruer op og ned for udslippet af drivhusgasser, forklarer Sebastian Mernild.

»Derfor er det her CO2-budget interessant. For vi skal vide, hvor stort vores vindue er; hvor meget CO2 vi kan tillade os at udlede, før vi ser diverse temperaturstigninger,« siger han.

Både Tarjei Haaland og Sebastian Mernild understreger, at beregninger som denne generelt altid er behæftet med stor usikkerhed. Særligt er der forskellige beregningstekniske metoder til at omregne drivhusgasser som CO2, metan og lattergas til den fælles værdi, CO2-ækvivalenter. Her har Greenpeace valgt en model udviklet af Malte Meinshausen, som er forsker på det anerkendte Potsdam Institute for Climate Impact Research.

I beregningen har Greenpeace desuden inkluderet udledninger fra Danmarks andel af den globale fly- og skibstrafik. På grund af FN’s opgørelsesmetode tæller den del normalt ikke med i Danmarks officielle klimaregnskab. Men ifølge professor Sebastian Mernild er det retvisende at tage med, da Danmark også her bærer et ansvar.

Omvendt er der en række andre forhold, som Tarjei Haaland ikke har medtaget, og som ville gøre Danmarks tilbageværende CO2-budget endnu mindre, såfremt de blev indregnet. Det gælder blandt andet udledninger fra danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk og den tunge transport, som fysisk finder sted uden for Danmark.

»Det er fair nok, at Greenpeace tager fly- og skibstrafik med i beregningen. Spørgsmålet er bare, om man bør tage mere med,« siger Sebastian Mernild.

Han peger på, at en stor del af danskernes klimaudslip knytter sig til eksempelvis forbrugs- og fødevarer, hvor den fysiske udledning fra produktionen sker i andre lande og dermed ikke tæller med som Danmarks udledninger i opgørelser som denne.

»Selv om det ikke er produceret her, bør vi stadig tage det på vores kappe,« siger Sebastian Mernild.

Behov for negative udledninger

Selv om Peter Møllgaard fra Klimarådet ikke specifikt vil forholde sig til, hvilket år Danmarks CO2-budget er opbrugt, understreger han, at der i scenarierne hos FN’s klimapanel er en klar tendens:

»Man overforbruger CO2-budgettet på den korte bane og er derfor nødt til at lave store negative udledninger på den lange bane,« siger han.

»Vores 2050-mål kræver under alle omstændigheder, at vi får lavet negative udledninger og derfor får godt gang i CCS (CO2-fangst og -lagring, red.) og andre metoder til at skabe negative udledninger,« tilføjer Peter Møllgaard.

De negative udledninger kan både foregå via biologiske processer som skovrejsning eller via teknologiske løsninger som CO2-fangst og lagring, hvor den udledte CO2 opfanges, før den siver ud i atmosfæren.

»Det er vigtigt at få lavet en strategi for de negative udledninger. Vi har jo ikke de store erfaringer med, hvor effektivt det er,« siger Peter Møllgaard.

Information har spurgt klimaminister Dan Jørgensen (S) til de nye beregninger af Danmarks CO2-budget, men han havde tirsdag ikke mulighed for at kommentere, da han var til konference om »Danmarks fremtid« i Fredericia.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Måske ser det alligevel ikke så sort ud. I klimapanelets IPPCs egen database har forskerne lavet en række fremskrivninger af, hvordan verden kommer til at se ud - selv ud fra de værste scenarier:
https://interactive-atlas.ipcc.ch/ med havsstigninger, nedbør, historikker, temperaturer osv indskrevne. Tankevækkende modelleringer for os bekymrede alarmister. Måske bekymrer vi os for meget?
F. eks. kan man vælge fremskrivninger med nyeste klimamodel CIMP6 med diverse computerberegninger med forskellige scenarier.
Fx viser https://interactive-atlas.ipcc.ch/permalin... nedbørsændringer frem mod 2100 hvor man finder en 10% forøgelse for Danmark - om 80 år! Denne beregning er lavet ud fra helt urealistisk høje værdier for CO2 udslip etc Det erkender forskerne i IPCC også, men det er ikke hvad NGOere og politikere i arbejdsgrupperne WG2 og WG3 siger offentligt.
Hvis modelleringsværktøjet er baseret på de bedst tilgængelige forskningsdata - så ser det vel ikke så slemt ud? Prøv selv at lege med modellerne!

Nicolaj Knudsen

@jens christian jacobsen. Hvis der er noget vi i hvert fald ikke gør som samfund, så er det at bekymre os for meget over klimakrisen.

Det der bekymrer mig er ikke ekstreme vejr-hændelser på egne breddegrader, men de områder af verden der bliver gjort ubeboelige pga. ørkendannelse med store flygtningestrømme og konflikter til følge. Verdens mest udsatte områder falder sjovt nok sammen med nogle af de folkerigeste.

Et par få tusinde millarder kroner ekstra til kystsikring af vores byer i den rige del af verden er en af de mindre konsekvenser.

nanna Brendstrup, anne bach, Ruth Sørensen, Lillian Larsen, erik pedersen, Jacob O, Gitte Loeyche, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Halfdan Illum anbefalede denne kommentar

Afgift på udledning af de klimaskadende drivhusgasser - først og fremmest CO2 - som skal gå til forskning, udvikling og oprettelse af det grønne samfund.
Lad os få en folkeafstemning - her i landet - og i alle andre lande.
Vi skal ikke finde os i udenomssnak!

nanna Brendstrup, erik pedersen, Jacob O og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gert Romme 25. august, 2021 - 11:01
Det er desværre ikke kun den nuværende regering, der kan stilles de spørgsmål til/om.

Men MF gav et andet indtryk før valget. Nu er Venstre ved at forsøge sig med en "grøn-profil" ( men det har de jo gjort før med AFR's "der er ingen fugl, fisk ,osv der har fået det værre)

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Nikolaj Knudsen
'Det der bekymrer mig er ikke ekstreme vejr-hændelser på egne breddegrader, men de områder af verden der bliver gjort ubeboelige pga. ørkendannelse med store flygtningestrømme og konflikter til følge.'

Det er en klimamodel. Ikke en social-økonomisk model. Ingen modeller indeholder ALLE tænkelige katastrofescenarier. Her må du anvende andre modelberegninger og iflg. IPCC udgør ørkendannelser som følge af den globale opvarmning kun en ganske lille del af årsagskomplekset 'bag' ørkendannelser. Det skyldes først og fremmest at der er for få dyr der kan afgræsse steppelandet og give gødning, for mange monokulturer, for stor mellemrum mellem planterne og for mange mennesker der i randområderne er afhængige af afbrænding af træ til husholdning og opvarmning.
Men ørkendannelser løses kun indirekte ved at begrænse de globale opvarmning.

Dorte Sørensen

Jeg er desværre ikke så uenig i din vurdering Gert Romme. Men overtrædelsen ved Mink-balladen var vist mere et "uheld", da embedsværket ikke havde råbt højt nok om .at der ikke kunne laves et forbud uden en lovændring - eller sådan noget i den retning.

Tommy Rasmussen

Regeringen skal udarbejde en række delmål for årene frem til 2030, så man kan følge med i, hvad regeringen konkret vil gøre for, at reducere CO2 -udledningerne, så C02-budgettet ikke allerede er opbrugt 2031. Regeringen skal simpelthen tvinges til at gøre noget! Dette vil kunne skabe en heftig debat, og skabe en større forståelse i befolkningen for, hvor alvorlig klimakrisen er.

Lisbet Møller

I følge klimaministeren så er Danmarks opgave i klimasammenhæng at være foregangsland på smarte CO2 løsninger. Fordi Danmarks CO2 udledning er meget lille i verdenssammenhæng… Hvad klimaministeren undlader at sige er, at Danmarks CO2 udledning pr. indbygger hører til blandt verdens højeste.
Jeg kalder det fiflen med fakta.

Morten Balling

Danmarks "CO2-budget" er allerede overskredet adskillige gange.

En vigtig detalje når vi taler CO2 budget og bruger det som mål for vores udledninger kan findes i kap. 5 i IPCC rapporten og nærmere beskrevet i en artikel af Giacomo Grassi et al. 2018. Vi følger IPCC guidelines når vi opgør og rapporterer vores udledninger, men det er ikke sådan de modeller som beregner det globale CO2 budget virker. Problemet er, at vi regner nogle optag af CO2 i skove med som modellerne ikke gør. Som vist i artiklen, jeg henviser til og som IPCC også erkender, betyder det ,at vi faktisk skal nedjustere CO2 budgettet med 11-13% for at det passer med den måde vi opgør vores udledninger.