Boligpolitik
Læsetid: 6 min.

Ny undersøgelse: Mange studerende bruger det meste af deres SU på at have et sted at bo

I en ny undersøgelse bruger 25 procent af de adspurgte studerende mere, end de får i SU, på at betale husleje. Og yderligere 17 procent bruger næsten hele deres SU på det. Mangel på små og billige boliger vil gå ud over alle med små indtægter, advarer boligeksperter
Mangel på billige boliger til studerende har blandt andet ført til tiltag som Urban Rigger, der er studieboliger i ombyggede containere ved Refshaleøen i København. Problemet med mangel på små og billige boliger i København er dog stadig voksende – ikke mindst på grund af stigende boligpriser.

Mangel på billige boliger til studerende har blandt andet ført til tiltag som Urban Rigger, der er studieboliger i ombyggede containere ved Refshaleøen i København. Problemet med mangel på små og billige boliger i København er dog stadig voksende – ikke mindst på grund af stigende boligpriser.

Thomas Rousing

Indland
23. august 2021

For mange studerende går det meste af SU’en i dag til at betale for at bo. Det viser en ny undersøgelse lavet af Analyse & Tal og Epinion for Danske Elever og Studerendes Kollegieråd (DSK).

1.500 studerende på de videregående uddannelser har svaret på undersøgelsen, og 42 procent af dem har månedlige boligudgifter på 5.000 kroner eller mere. Det svarer til det meste af SU’en, hvor man typisk får udbetalt 5.500 kroner efter skat.

I en tidligere og tilsvarende boligundersøgelse fra DSK fra 2009 var det knap 20 procent af de adspurgte studerende, der havde boligudgifter på 5.000 kroner eller mere, mens andelen i 2016 var vokset til 24 procent. 

Siden 2009 er studiestøtten ikke hævet væsentligt, men det beløb, som de studerende må tjene ved siden af SU’en for at bo, er steget markant. 

Hans Thor Andersen, der er forskningsleder på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, mener, at de studerendes stigende boligudgifter er et udtryk for, at efterspørgslen efter små og billige boliger er langt større end udbuddet.

»De høje huslejer reflekterer, at der er hård kamp om de små boliger især i København, hvor der i årevis er blevet lagt lejligheder sammen, bygget større lejligheder og moderniseret. Det betyder, at det er slut med de lave huslejer, og de studerende må arbejde mere, men det kan gå ud over studieaktiviteten,« siger Hans Thor Andersen.

 

Louise Frost, der er formand for DSK, mener, at de studerendes huslejeudgifter er endnu et tegn på, at boligmarkedet er helt skævt.

»Men det siger også noget om, at SU’en bare ikke dækker de udgifter, de studerende har,« siger hun.

DSK’s undersøgelse er ikke helt repræsentativ for studenterpopulationen, skriver Analyse & Tal, og derfor har Epinion kompenseret for skævheden ved at vægte nogle svar mere og andre mindre.

Louise Frost frygter, at de høje boligudgifter får flere studerende til at arbejde så meget, at studiet kommer i anden række. Og 22 procent af de studerende i undersøgelsen svarer da også, at de arbejder mere, end de ellers ville for at dække de høje boligudgifter.

Et andet problem kan være, at studerende optager for store studielån. Selv om det kun er 11 procent af de studerende i undersøgelsen, der svarer, at de tager studielån for at dække boligudgifter, er for høj studiegæld et voksende problem. På ti år er antallet af personer, der ikke kan betale deres studielån tilbage, vokset med 140 procent fra 58.000 til 135.000, viser en kortlægning lavet af P1 Orientering.

 

Flere bor hjemme

De stigende boligudgifter kan også være en af forklaringerne på, at langt flere studerende bor hjemme, siger Louise Frost. 15 procent af de studerende i DSK’s undersøgelse bor hjemme hos deres forældre. I DSK’s boligundersøgelse fra 2016 var kun seks procent hjemmeboende.

Den udvikling stemmer overens med tal fra Danmarks Statistik. Her er antallet af unge mellem 18-24 år, der bor hjemme, steget de sidste ti år – især i København og omegn. Her bor 22 procent af de 18-24-årige nu hjemme, mens tallet for hjemmeboende unge i 2011 var 16 procent.

 

Louise Frost mener, at det rejser spørgsmål om SU’en.

»Når man begynder på en videregående uddannelse, vil de fleste gerne være uafhængige og have deres eget liv. Det er også derfor, vi har SU’en, så man ikke skal bo hjemme, til man er fyldt 30 år, som man ser i nogle lande. Hvis det er egen fri vilje, er det jo fint, men problemet er, at boligpriserne gør, at det bliver af nød for manges vedkommende,« siger Louise Frost.

Hans Thor Andersen mener ikke, at det i sig selv er et problem, at flere studerende bliver boende hjemme: »Bortset fra, at de unge selvfølgelig gerne vil væk hjemmefra. Men de fleste familier har jo gode boligforhold, så de kan sagtens være der, og det kan måske endda være en fordel i forhold til at passe sine studier.« 

Airbnb

Ud over de stejlt stigende priser på boligmarkedet er en af årsagerne til de høje huslejer også, at markedet for udlejning af værelser hos private er svundet ind.

Det forklarer Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter. Tidligere har der været mange værelser til leje i private hjem, men via udlejningsplatformer som Airbnb kan private udlejere få langt højere indtjening ved kortvarigt at leje hele boligen ud i stedet for at leje et enkelt værelse ud i for eksempel et år til en studerende.

»Dermed er der ingen tilskyndelse til at leje et værelse ud i længere tid.«

 

Et andet problem i især København er, at der i en længere årrække ikke er blevet bygget nok almene ungdomsboliger, mener Curt Liliegreen. Fra 2005 satsede København på at bygge større boliger, så gennemsnitsstørrelsen for lejligheder i et boligprojekt skulle være mindst 95 kvadratmeter. Det gjorde kommunen for at få flere parfamilier til byen. Det har været medvirkende faktor til, at der er opstået et misforhold mellem antallet af studiepladser og studieegnede boliger i København, forklarer Curt Liliegreen.

De studerende har derfor i en del år fået besked på, at de bare kunne bo længere væk fra studiet, hvis de havde svært ved at finde et sted at bo. Og de studerende har tilsyneladende lyttet. I hvert fald har hver femte af de adspurgte i undersøgelsen mere end 45 minutters transport til studiet. At bo langt fra studiet er dog ikke omkostningsfrit, siger Louise Frost.

»Vi kan se i undersøgelsen, at lang transporttid har konsekvenser for de studerendes deltagelse både i forhold til undervisningen og det sociale liv på studiet, og det øger risikoen for frafald. De fleste uddannelser ligger jo i byen, så det her handler ikke om, at de studerende bare vil bo i byen, men at de med god grund gerne vil bo på tæt på studiet.«

Større problem

Det begrænsede antal mindre lejligheder og de voksende huslejer på små lejeboliger er en bekymrende tendens, mener Curt Liliegreen. Især fordi manglen på små betalelige boliger ikke kun er et problem for de unge og studerende, men også for en langt større grupper af voksne og ældre med lavere indkomster.

»Flere arbejdende voksne singler med kortere uddannelser kan blive tvunget til at bo sammen, og ældre med reducerede pensioner vil ikke have råd til at bo i egen bolig. Ikke af eget valg, men fordi de er tvunget til det, og det er noget, som vi skal være opmærksomme på, fordi det kan være begyndelsen til overcrowding som i Sverige, hvor der bor flere personer, end der er rum i boligen,« siger Curt Lilliegreen.

Hans Thor Andersen er enig i, at huslejepriserne på små boliger er et problem for en langt større gruppe end unge og studerende. Ufaglærte, enlige forsørgere og andre med små indtægter kan også få svært ved at få råd til huslejen.

»De studerende er ikke værst stillet, fordi de som regel kan se frem til en højere indkomst. Den her udvikling er langt værre for dem, som bliver skilt, syge eller mister deres arbejde i 40’erne, fordi det kan blive meget svært for dem at finde en billigere bolig,« siger han.

Hans Thor Andersen mener, at manglen på små betalelige boliger i København vil tage lang tid at løse. Curt Liliegreen er enig i, at det bliver en lang proces at få rettet op på, at der især i København er blevet bygget for få små og billige boliger.

»Men at bygge langt flere almene ungdomsboliger er en måde at sikre, at der er små betalbare boliger i byen.« 

Inderigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) siger, at det altid har været svært at finde et sted at bo for nye studerende: »Men det er blevet sværere i dag, og det er en vigtig erkendelse.« 

Han mener, der er to løsninger på de høje huslejer. For det første skal der bygges flere almene boliger, men der skal også bygges flere egentlige studieboliger.

»Mange af de studieboliger, der er blevet bygget, viser sig jo ligefrem at være små lejligheder, og studerende har jo ikke råd til en husleje på 7-8.000 kroner om måneden,« siger Kaare Dybvad.

Udfordringen i København er, at det er dyrt at bygge, og grundpriserne er dyre. Boligministeren mener derfor, at det er vigtigt via lovgivningen at sikre, at der reelt også bliver bygget mindre og billigere. 

»Boligudfordringen er så stor i København, at vi er ved at få en hovedstad, som bliver opdelt efter socialklasse. Hvis man kommer fra Nykøbing Falster for at studere, har du reelt ikke en chance for at finde en billig bolig, så det her er ikke bare et hovedstadsproblem,« siger Kaare Dybvad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men hvis den studerende bor hjemme, så kan vedkommende da ikke få noget SU, idet forældrenes indkomst bliver lagt til grund for en evt. SU beregning! Det også selvom, den studerende betaler for at bo! Så går man vist udfra, at forældrene betaler det hele også selvom den studerende er voksen? Og jeg skal lige sige, at indkomsten ikke skal være særlig stor før SU'en er lig med nul. Det er jo ikke alle der kan betale for deres voksne børn kan studere?

Eric Philipp, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Signe Hansen, Holger Nielsen, Marianne Jespersen, Carsten Flensburg, Rikke Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget nyt i det. Men dette beskriver 2 vigtige problemer:
1. Katastrofal mangel på boliger, der kan betales.
2. At hele ydelsen til studerende enten er alt for ringe, eller er fejlagtigt.

Ad 1:
Det danske samfund har siden II-verdenskrig haft katastrofal mangel på billige boliger. Ser man f.eks. på Sverige, der gennem mange år har forsøgt at have cirka 10% flere boliger, end der er behov for (for at sikre mobiliteten på arbejdsmarkedet), er det tydeligt, at dette ikke er en naturlov.

Dette skyldes udelukkende totalt uinteresserede politiske beslutningstagere. For det er indlysende, at der findes muligheder for både flere og billigere boliger. En af mulighederne er seriefabrikation af de små kompaktboliger af træ, de såkaldte attefallshuse, der rummer alt. De kan købes som færdige samlesæt fra 55.000 SEK. Og de kan stilles op uden fundament i lange rækker på midlertidig lejet jord. Og de kan dermed flyttes, hvis behovet er større andre steder, eller hvis området skal bruges til noget andet.

Attefallshuse appellerer især til de unge, men tager man dem ud af det ordinære boligmarked, bliver der plads til andre.

Ad 2:
Det er indlysende, at ydelsen er alt for lav for at man kan leve af den. Bl.a. anvender mange studerende et par månedlige ydelser alene til undervisningslitteratur.

Spørgsmålet er dog, om ikke det er ejendomsretten til uddannelserne, der er fejlagtig. Måske bør man lade uddannelser være en del af den offentligt ejede infrastruktur på samme måde som hospitaler, skoler med videre.

Det forudsætter rimelig aflønning under uddannelse for alle - også i de praktiske fag, men også at man har enhedsløn som uddannet - altså at alle i samfundet aflønnes ens.

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Bo Stefan Nielsen, Signe Hansen, Holger Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Lotte Anker, Rikke Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

I princippet så er det statens SU der betaler direkte til de dyre lejligheder fra DEAS og Blackstone. 3-4 studerende går sammen om at bo i en lejlighed til 15-20k om måneden - det er ret dumt

Eric Philipp, Jette Steensen, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Signe Hansen, Holger Nielsen, Jane Jensen, Jesper Frimann Ljungberg, Allan Stampe Kristiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

SU'en står også i skærende kontrast til eksempelvis løn til elever og lærlinge.

Løn eksempel 1: Butikselev (2018)

1. uddannelsesår: 11.534 kr/måned
2. uddannelsesår: 12.776 kr/måned
3. uddannelsesår: 13.942 kr/måned

Løn eksempel 2: Farmaceut-elev (2018)

1. uddannelsesår: 12.222 kr/måned
2. uddannelsesår: 13.060 kr/måned
3. uddannelsesår: 13.933 kr/måned

https://arbejdsgiver.elevplads.dk/vidensbank/lon-til-elever-og-laerlinge/

nanna Brendstrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Velfærdsstatens evige problem. Vi vil have mere - mere - mere hele tiden.

Søren Nielsen

@Jens Christian Jensen
Er det mon ikke kapitalismens evige problem?
Profit er jo ikke en af de Syv Små Dværge ;-)

Alvin Jensen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Det er det også kapitalismens evige problem, Søren.
Forskellen her er dog at det er fælleskassen der skal punge ud. De unge får allerede en meget høj SU sammenlignet med andre lande. Men det er selvfølgelig ikke nok. Vi vil have mere - mere - mere.....

Søren Nielsen

Priserne i Danmark er jo også højere - ikke mindst boligpriserne.
Alting stiger og stiger.

Bjørn Pedersen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

En stor del af "eliten", sikkert langt ind i socialdemokratiet, ønsker at de fleste uddannelser er for eliten...

Gert Romme, Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jens hvem er det det punger ud når den besiddende klasse vil have mere mere mere, for de laver jo ikke selv det de tjener penge på, den slags har man jo folk til, jeg synes fælleskassen skal have mere af det den besiddende klasse rager til sig, og mindre af den løn dem som skaber bliver spist af med,
når man er lønmodtager, især dem på bunden af pengehierarkiet, så skal man give en arbejdsgiver en god del af værdien af sit arbejde (afkast) og give fælleskassen yderligere en del (skat), lønmodtagere betaler altså både hele fælleskassen og hele den besiddende klasses rigdom og overflod, ( husk at penge overhovedet ikke kan formere sig uden arbejde der kan købes billigt )
men hvem er det der hyler over at fælleskassen skal bruge penge ? det er først og fremmest de højest lønnede og den besiddende klasse, det stinker fælt af egoisme og grådighed.

Ruth Sørensen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Rasmus Kristiansen, Søren Nielsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Signe "eliten" er slet ikke nogen elite de er bare de mest privilegerede, men det ved du sikkert udmærket godt ;o)

@Jens Christian Jensen fornuftige løsninger, er ikke et veldfærdsproblem, billige boliger eks, men måske et politisk problem :-)

Jan Fritsbøger

10:57 rettelse linie 4 "dem som skaber værdi"

Bo Stefan Nielsen

Denne fattiggørelse af studerende og folk med små indtægter er et symptom på en krise i kapitalismen, der ses overalt i verden, og i mange vestlige storbyer står det endnu mere grelt til.

Det er på høje tide at tage boligmassen ud af det private markeds profit-prisskrue, og at bremse det generationstyveri, der ophober værdierne i de ældre generationer, som har beriget sig på arbejdsfri fortjenester og som derfor har en uretfærdig fordel overfor de unge (og dem med små indkomster) i handlen på det private ejendomsmarked.

Det kunne ske som led i en socialistisk samfundsforandring, hvor også uddannelse og arbejde frisættes fra profittvang og konkurrence, eller det kan ske ved en reform indenfor systemet.

Eftersom de politiske vinde ikke tyder på det første foreløbig, burde det være en sag for alle social retfærdigt indstillede partier at arbejde for det sidste. Og så er løsningen en kombination af en gradvis og heftig stigning i beskatningen af boliger, der frigiver midler til at renovere eksisterende og nybygge klimaansvarlige og billige almene boliger, og som starter fællesskabets gradvise overtagelse af den private boligmasse. Boligbeskatningen skal være progressiv, idet et stort boligforbrug er forbundet med luksus, høj indkomst og/eller stor formue. Det er her en fordel, at ejendomsværdier ikke kan flyttes. Boligskatterne skal alt afhængig af beliggenhed og prisklasse være markant højere, muligvis dobbelt så høje som i dag, for at forhindre, at ejerboliger bliver anvendt som givtig kapitalanbringelse.

En skattestigning af den størrelsesorden kræver:
– En besindig optrapning f.eks. over 10-15 år.
– At det offentlige får pligt til at købe boligen til en pris, der fastsættes med udgangspunkt i en aktuel offentlig vurdering. Den sælgende ejer skal have ret til at fortsætte som lejer til en leje fastsat ud fra den omkostningsbestemte leje. Det offentlige kan overdrage administrationen eller afhænde ejendommen til et alment boligselskab. Lejer såvel som udlejers rettigheder og pligter følger den lovgivning og de regler, der er gældende for den almene boligsektor.

Endelig må venstrefløjen droppe den gamle modstand imod at bygge i højden i de store byer, særligt i København. For selvom en sådan reform ville frigive en del plads til billige lejligheder og kollektiver, da mange ældre bor på urimeligt mange kvadratmeter i store huse og villaer, vil der fortsat være brug for at bygge nyt. Og de seneste års græsrodskamp imod inddragelse af bynær natur til boligbyggeri er en afsindigt vigtig og meget positiv udvikling, som en ansvarlig økosocialistisk politik er nødt til altid at vægte over behovet for plads til bebyggelse. Her vil en del af løsningen derfor være højhuse med billige almene boliger.

Bo Stefan Nielsen

Rettelse: "... da mange ældre bor på urimeligt mange kvadratmeter i store huse og villaer" skulle have været:

... da mange ældre bor på urimeligt mange kvadratmeter i store lejligheder, parcelhuse og villaer.

Man kunne eventuelt også lige kigge lidt på, hvad det er, som de studerende øjensynligt ikke kan leve uden:

En lille lejlighed med blot en små 30-40 kvadratmeter, gerne med 2 værelser, men i hvert fald med eget bad/toilet samt eget køkken, lader til at være standarden fra første studiedag. Selvfølgelig skal den også helst være velbeliggende, ikke for langt fra bymidten i København eller en anden større by

Måske kunne de unge poder evt. lære at nøjes med lidt mindre, f.eks. i form af et kollegieværelse eller et værelse i en privatbolig? Og så ER det vel endnu ikke en menneskerettighed, at man kan transportere sig til sit uddannelsessted på under et kvarter? (I hvert fald har tidligere generationer vist sig forbløffende overlevelsesdygtige under noget mere beskedne kår)

På den vis er de nuværende, eksorbitante huslejepriser da lykkeligvis med til at presse de unge væk fra de store byer og ud til studiestederne i provinsen, hvor det er en hel del nemmere at finde en billig studiebolig.

Rikke Nielsen

John Kierans, lyder ikke som om, du er i trit med, hvad der sker på boligmarkedet for unge studerende. Hvis de ikke kan få lov at få tildelt en bolig på et dyrt (ift. SU) kollegie, er de tvunget ud på det "sorte marked", hvor et lille kælderværelse kan koste lige så meget som eller mere end SU.

Jan Fritsbøger, Ruth Sørensen, Rasmus Kristiansen, Anders Reinholdt, Søren Cramer Nielsen, Bjørn Pedersen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mange fordomsfulde kommentarer om studerende. Paradoksale kommentarer. Selve antagelsen om, at de studerende er "eliten" og de derfor selv må betale, er en kæmpe hindring for den sociale mobilitet. Jo mere I kæmper mod studerendes ret til ordentlige levevilkår, des mere er I med til at bremse den sociale mobilitet.

Du fattige, blev ved din læst.

Den bagvedliggende årsag kunne jo være, at I faktisk ikke mener, at børn af arbejdere har ret til at tage en længerevarende uddannelse. Fordi de dermed arbejder sig ud af arbejderklassen. Sådan lidt jantelov. Men hvem ønsker ikke det bedst for deres børn?

Dennis Tomsen, Anders Reinholdt, Søren Cramer Nielsen, Kim Cort, Bjørn Pedersen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

@ John Kierans

Din nedladende kommentar om unges behov og muligheder på boligmarkedet bygger tydeligvis på uvidenhed og fordomme. Du ved f.eks. ikke, at et kollegieværelse i Københavnsområdet typisk ligger på +6000 kr. Du ved åbenbart heller ikke, at de unge (typisk studerende) lejer sin ind på mikroskopiske værelser i størrelsesordenen 5-10 kvm til en markedspris på 4-5000 kr, og i de mest grelle tilfælde op til 9000 kr. Nogle deler endda disse små hummere. Kollektiver popper op for et godt ord, men det er ikke kollektiver som nogle af os andre kollektivister kender dem. Det er simpelthen unge, der deler lejligheder og typisk skal lægge 5000 eller mere om måneden. Bemærk, at både de små værelser og andele i kollektiver bliver revet væk. Hvorfor skal de unge efter din mening bare affinde sig med at skulle leve på fattigdomsgrænsen? Det er langt fra alle unge og studerende, der har mulighed for at få hjælp af deres øvre middel- og overklasse-forældre. De kan da bare blive boende på Lolland og satse på et job som opfylder i supermarkedet eller en kontanthjælp. Eller hvad?

Jan Fritsbøger, Rasmus Kristiansen, Anders Reinholdt, Søren Cramer Nielsen, Bjørn Pedersen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Rikke Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Danmarks Statistik regner ikke SU-modtagere med i undersøgelser af relativ fattigdom, da de mener, at fattigdommen er et aktivt valg. Dette betyder så også at undersøgelser omkring fattigdom bliver skæve, da de studerende udelades.

Begrebet "et aktivt valg" synes jeg er en mærkelig snoning, for ønsker Danmark ikke højtuddannede medarbejdere, så hvori består det aktive valg...

Den relative fattigdomsgrænse for 1 voksen uden børn er her på 9.772 kr. Cirka 50% mere end en studerende har at leve for.

https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=arbejde-l...{2}

Rasmus Kristiansen, Anders Reinholdt, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Grønjordskollegiet: 2000 kr.
Øresundskollegiet: 3000 kr. ( der står at der er mange færinger på dette kollegium !!?)
Frankrigsgadekollegiet: 3000 kr.
Rasmus Nielsen Kollegiet: 2600 kr.
Alle i gå- eller cykelafstand til KU på Amager eller i Byen.

Eva Schwanenflügel

Ja, og satsen for udeboende på videregående uddannelser er 6.321 kr. pr. måned før skat i 2021.

Rasmus Kristiansen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis Danmark skal have kloge hoveder og hænder, nytter det ikke at presse de studerende.

"Ni ud af ti studerende har følt sig stressede i løbet af det sidste semester. Ni procent har følt sig stresset hele tiden, og mere end hver femte af alle studerende har søgt professionel hjælp for deres stress. 2. Mere end hver tredje af alle studerende har oplevet generel stress i løbet af det sidste semester."

Dansk Magisterforenings undersøgelse

Rasmus Kristiansen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar

@ Jan Fritsbøger ja eliten er bare nogle rige og nogle halvstuderede røvere, herunder journalister, der tror de er eliten. Eliten findes ikke... :-P

Eva Schwanenflügel

Signe Hansen, jeg mener at forstå på Jan Fritzbøger, at det dér med "eliten" er et politiseret begreb, og den reelle definition er dem, der af den ene eller anden grund har raget privilegier til sig.

Spændt på hvad du siger, Jan ;-)

Rikke Nielsen

jens peter hansen

Du må næsten vide, at den kom ;-)

Grønjordskollegiet: 1000 pladser
Øresundskollegiet: 1500 pladser
Frankrigsgadekollegiet 126 pladser
Rasmus Nielsen Kollegiet: 219 pladser
Ialt billige boliger: 2845

I alt studerende i København over 5 år (typisk længde på en videregående uddannelse): Cirka 15.000 per år x 5 år= 75.000

Hm, hm... stoppede man dem ind på de 2845 pladser, ville det selvfølgelig blive endnu billigere... ;-)

Lise Lotte Rahbek, Ruth Sørensen, Rasmus Kristiansen, Dennis Tomsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu behøver de heller ikke alle sammen at bo på Amager. Der er kollegier i Herlev, Ballerup, Albertslund ( bvadr) etc. og så er der jo også Malthe og Henriette der bor godt hos mor og far hjemme i Gentofte, eller sammen med fire andre i en lejlighed. Ud over det så synes jeg såmænd også at mange værelser er alt for dyre.

Bo Stefan Nielsen

@ Jens Peter Hansen

Ja, og glem ikke kollegieværelserne i Nuuk. Mere alvorligt, der er for FÅ billige boliger, ikke kun i København. Det er sådan set dér, den ligger. Det der forsøg på at få unge og studerende over en kam til fremstå som forkælede full time ravers, der er nødt til bo ovenpå en trendy café og ved siden af clubberne - og nåja, i cykelafstand til KUA - lugter lidt af noget trolling. Vil du/I virkelig påstå, at boligproblemet ikke eksisterer? Er det noget, der kan argumenteres for med fakta?

Lise Lotte Rahbek, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu har jeg vist ikke omtalt noget om cafébesøg eller noget der ligner. Jeg gjorde bare opmærksom på at der eksempelvis var kollegier tæt på KU på Amager, Søndre Campus som KUA har heddet siden 2017 og kollegier ikke længere væk end fx en god cykeltur til Panum eller det gamle Kommunehospital. Nej der er ikke 75000 kollegieværelser i København, men faktisk omkring 30.000 hvis man læser følgende adresse:https://kbh-kollegier.dk/?gclid=Cj0KCQjwjo2JBhCRARIsAFG667UKzzqiY4ZZIy5K...
Og hvis du Bo Stefan Nielsen ellers læste hvad jeg skrev : Ud over det så synes jeg såmænd også at mange værelser er alt for dyre.
At sammenligne Albertslund med NUUK er selvfølgelig sjovt, ha,ha. Nyrop og Lykketoft boede begge på kollegium der og de klarede afstanden og lidt til.

Nu hvor dette omkring SU åbenbart er gået over på et andet statement, - altså om beløbets størrelse er rimeligt, eller måske ligefrem for højt for nogle. Samt at dansk SU er højere end andre lande, er det måske rimeligt at inddrage endnu et statement.

For man kan i hvert fald slå fast, at ingen kan leve på danske SU i Danmark. Og beløbet skal også anvendes til indkøb af dyrt undervisningslitteratur og transport.

Derfor kan man også fastslå, at dansk SU har indbygget en social ubalance. For i det samfund som Danmark, at videregående uddannelser kun er for samfundets velbjærgede familier. Samfundet rummer faktisk også enlige forsørgere.

Og når samfundet tilsyneladende har råd til enorme udgifter til forsvaret, erstatninger til minkavlere. Europas største tilskud til landbrug, juletræsproduktion, DIS-aflønning til danske og udenlandske besætninger på danske fartøjer og meget andet, så er det altså ikke et spørgsmål om penge. Dette er udelukkende et fordeligs-politisk problem i et samfund, der årligt genererer BNP på mere end 2.300 mia. DKK. Og dermed er det også et udtryk for, at folketingets flertal er ganske indifferente i almindelige borgere.

Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar

And so I am reading all your comments how difficult your life as a young studen in DK may I suggest you start to GROW up all of you. Your generation is turning out to be complaining just about everything. Try to stand on your own show some you have yet to be tried inn REAL life. Starting with $ 350.00 back in 1969 and have been doing very well since NOT EVER asking for any monetary assistance, you should all try it it will do you good!

Rikke Nielsen

John Nielsen, jeg boede i en papkasse på midten af vejen... så jeg havde det værre end dig...

Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Bare lad os passe på med, at der ikke kommer for meget snobben nedad i denne her debat. Det er åbenbart ok, at en butikselev får 12.000 kr per. måned for at uddanne sig, mens en studerende på en videregående uddannelse ikke fortjener det halve. Hvorfor denne forskel.... ? Og det er selvfølgelig dér det fordelingspolitiske kommer i spil, svær fattigdom for studerende er guf for vælgerne.

Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja lad os misunde kassemedarbejdernes løn. IT- ingeniørstudendenten får vel også 12.000. Om ugen når han er færdig.

Rikke Nielsen

jens peter hansen, ja, præcis det argument, der holder folk i fattigdom i mange år...

@ John Nielsen,

Tusind tak for din utroligt berigende kommentar. Jeg tillader mig at gå ud fra, at det er det mest konstruktive, du kan byde på omkring dette emne.

Men jeg har faktisk også selv betalt min uddannelse som økonom og MBA, - i øvrigt medens jeg havde fuldtidsansættelse med rejseaktiviteter og ude-overnatninger en stor del af året

Men det betyder da ikke, at jeg i min egoisme mener, at SU-ydelsen er alt for høj.

Faktisk ser jeg SU-ydelsen som et udpræget socialt problem, hvor familier med gode indkomster har let ved at hjælpe deres studerende, medens den enlige mor har meget svært ved det.

Og det er, efter min opfattelse, ikke et socialt og demokratisk retssamfund værdig. I et socialt samfund er alle lige og skal have lige muligheder.

- Er der i øvrigt andet omkring social ligestilling i et samfund, du er kommet i tvivl om?

Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Velstandsniveauet i samfundet er vokset markant også i de seneste årtier. Det forekommer mig umådelig usympatisk, hvis ikke vi bestræber os på, at alle borgere skal få del i velstandsforøgelsen – herunder naturligvis også de studerende. Men netop for de studerende er situation blevet forværret gennem årtier, hvilket artiklen bidrager til at belyse.

Jeg har vanskeligt ved at forstå de selvtilstrækkelige voksne, som ikke ønsker at deres børn og børnebørn skal have bedre vilkår end de selv har haft. Hvor visionsløst og pauvert kan det blive?
Men løbet er desværre næsten allerede kørt. Børnene og de unge står til at arve nogle massive problemer i form af bl.a. klimaforandringer og biodiversitetskrise, som alle voksne har bidraget til gennem deres hovedløse fokus på materiel velstand. Der er intet at misunde de unge. Absolut intet.

Jens Christian Jensen

Nuancerne har svære vilkår i denne tråd :-)

jens peter hansen

Rikke Nielsen du har ret. Medarbejderen i Netto stiger med lidt held til 20.000. Så han holdes da i fattigdom.

Jan Fritsbøger

Anders, du har helt ret i at de unges fremtid er noget dyster som følge af tidligere og nuværende generationers stupide fokus på besiddelse og overforbrug,
men det er decideret forkert at alle voksne har deltaget aktivt, der findes voksne mennesker med helt andre mål i livet end at udleve deres grådighed, er muligvis her man kan finde en ægte elite,
men vores kultur giver os svære kår hvis vi ikke deltager i ræset efter mere mere mere, at deltage er blevet et krav !
Jens uha er man fattig med en indkomst på 20.000, jeg føler mig nu slet ikke spor fattig med mine ca 16.000, men relativt til en gennemsnits-lønmodtager er 20.000 da godt nok en ussel betaling, og sammenligner man med grådighedssegmentet og den besiddende klasse er man vel vildt fattig.

Rikke Nielsen

Hvem husker for øvrigt ikke Monty Pythons. De kunne sætte tingene i perspektiv...

But you try and tell the young people today that... and they won't believe ya'.
https://montycasinos.com/montypython/scripts/4york.php.html

Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Gert, jeg undrer mig en anelse over at du i tide og utide har behov for at nævne dine uddannelser, og dine boliger i flere lande, tror du din privilegerede status giver dig en større troværdighed, at du selv har betalt viser blot at du tilhører den mere privilegerede klasse, man betaler jo kun selv hvis man kan.

jens peter hansen

Jamen det er da dejligt at vide at kassedamerne bare har det meget federe end ingeniørene. Start i Netto og slut i Netto, så fyldes dit eget kasseapparat. Det er noget der boner ud.

Jan Fritsbøger

Eva tror faktisk de fleste af dem som selv mener de er "eliten" har arvet deres privilegerede status,
og så er der nogle få som selv har "raget dem til sig", drevet af egoisme og grådighed ( med et "pænere" ord ambitioner )
men har man arvet en privilegeret status er det alt for nemt at rage endnu flere privilegier til sig, og endnu mere rigdom forstås.

Rikke Nielsen

jens peter hansen, men med 20.000 kr ind hver måned, er det dæleme svært at ændre på sin livssituation, hvis man skal ned på 5.500 om måneden i 5 år. Med mindre man selvfølgelig har nogle rige forældre til at betale.

Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

En butiksassistent har altså en højere livsløn end en akademiker ? Når den veluddannede har fået et job varer det ganske kort tid 5-6 år inden hun når op på kassedamens samlede indtægt. Derefter sparker hun røv. At det er svært for en der har haft en indtægt at begynde på en uddannelse på SU har jeg vist ikke udtalt mig om. Jeg trækker mig.