Klima
Læsetid: 7 min.

Presset øges for at droppe klimarabat til hybridbiler: Udleder to-fire gange mere end ventet

Pluginhybrider udleder to til fire gange mere CO2 end forventet, viser nyt studie på bilernes faktiske kørsel i seks lande. De lever ikke op til kravene for de gedigne skatterabatter, siger professor. Både eksperter, SF og Enhedslisten vil have udfaset skatterabatten
Pluginhybrider udleder to til fire gange mere end forventet, viser nyt studie på bilernes faktiske kørsel i seks lande. Det til trods får bilerne klimarabat for milliarder. Skatteminister Morten Bødskov – her til regeringskonference med blandt andre finansminister Nicolai Wammen – vil ikke sløjfe rabatten og siger, at pluginhybrider »er en grøn bil«.

Pluginhybrider udleder to til fire gange mere end forventet, viser nyt studie på bilernes faktiske kørsel i seks lande. Det til trods får bilerne klimarabat for milliarder. Skatteminister Morten Bødskov – her til regeringskonference med blandt andre finansminister Nicolai Wammen – vil ikke sløjfe rabatten og siger, at pluginhybrider »er en grøn bil«.

Claus Fisker

Indland
26. august 2021

Mens Danmark booster salget af pluginhybridbiler med milliarder af kroner i støtte, viser ny forskning, at de kombinerede el- og benzinbiler udleder to til fire gange så meget CO2 som hidtil antaget.

Pluginhybriderne er faktisk i mange tilfælde lige så klimaskadelige som almindelige benzin- og dieselbiler, konkluderer studiet, der er baseret på brugerundersøgelser af omkring 100.000 biler fra Tyskland, Holland, Norge, USA, Canada og Kina.

I Danmark er salget af pluginhybrider steget markant de seneste år. Salget udgjorde i juli 22,1 procent af det samlede personbilsalg, og i årets første syv måneder er der i alt indregistreret 21.395 nye pluginhybrider. Udviklingen skyldes i høj grad, at bilerne får en gedigen skatterabat på 108.700 kr. i gennemsnit, da de anses som »grønne« i den bilaftale, som regeringen og dens støttepartier indgik i december 2020.

Men ud fra en klimabetragtning er der »intet vundet« ved at give pluginhybrider milliardstore skatterabatter, understreger Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi på Københavns Universitet. Som medlem af den regeringsnedsatte elbilkommission var han sidste år med til at rådgive politikerne om omstillingen til en grønnere bilpark.

»Vi giver nogle milliarder til en afgiftsrabat, som egentlig ikke reducerer noget CO2. Det er spild at bruge det skud i bøssen, som man har med den afgiftsrabat,« siger Mogens Fosgerau. Professoren kalder studiet for »det største datagrundlag, der findes i den videnskabelige litteratur«.

»Artiklen ser ud til at være den bedste viden, der findes lige nu,« siger han.

Med den nye viden om brændstofforbruget burde pluginhybrider slet ikke kunne modtage afgiftsrabat, vurderer Mogens Fosgerau. Det skyldes, at rabatten ifølge den politiske aftale kun skal gives til biler, »der udleder under 50 gram CO2 pr. km.«.

Pluginhybriders faktiske udledninger er imidlertid mellem 49 og 174 gram CO2 pr. km, viser studiet.

»Hvis man lægger de her tal til grund, så vil pluginhybridbiler ikke kunne få rabat i registreringsafgiften som grønne biler. Deres CO2-udledninger ligger simpelthen for højt,« siger Mogens Fosgerau.

Den vurdering deler Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og ekspert i grøn transport.

»Det virker uprofessionelt og uigennemtænkt at brænde milliarder af på de her skatterabatter,« siger han.

Centrale i mål for grønne biler

Mens pluginhybriderne længe er blevet kritiseret for slet ikke at være klimavenlige, er de helt centrale for at nå det politiske mål om én million grønne biler i 2030. Omkring to tredjedele af de solgte ’grønne’ biler er pluginhybrider, viser en ny opgørelse.

Det til trods for, at EU-Kommissionen for nylig har besluttet, at pluginhybrider fra 2026 ikke længere må bære mærkatet »grønne«, da de også udleder CO2. Danmark yder altså støtte til noget, som EU om fem år ikke længere anser som en grøn løsning.

Når pluginhybriderne i første omgang har været omfattet af rabatten, skyldes det, at testscenarier har estimeret udledningen til at være relativt lav.

Ifølge studiet kører bilerne med en udledning på mellem 30 og 46 gram CO2 pr. km i testscenarier, men problemet er, at almindelige mennesker ikke kører som i testscenarierne, og altså udleder flere gange mere end i en test. Som nævnt helt op til 174 gram CO2 pr. km.

Dermed udleder pluginhybridbiler altså i nogle tilfælde mere CO2 end tilsvarende benzin- og dieselbiler, som til sammenligning udleder omkring 120 gram CO2 pr. km.

Jeppe Juul kalder derfor målet om en million grønne biler i 2030 for »dybt useriøst«, da man ikke har haft kendskab til klimaeffekten:

»Hvis pluginhybriderne udleder fire gange mere, end man havde regnet med, så er de jo kun en fjerdedel værd i det samlede klimaregnskab. Derfor kan man ikke bare regne dem som grønne biler.«

Bilernes større udledninger kan ifølge Jeppe Juul skyldes ineffektiv brug af bilerne, som kun sjældent lades op:

»Som udgangspunkt er pluginhybriden en ringere bil end en fossibil. Det koster mere CO2 at producere selve pluginhybriden end en tilsvarende fossilbil, og lader man den ikke op, udleder den også mere CO2 end en tilsvarende fossilbil.«

Giv rabat til ren el

Derfor foreslår forskerne bag studiet også, at statslige incitamenter i højere grad skal prioritere rabatter til deciderede elbiler og opladningsmuligheder. Den vurdering er Jeppe Juul enig i:

»Det virker helt eksorbitant at give 108.700 kroner i skatterabat i forhold til den meget moderate klimaforbedring, de kan give. I stedet kunne vi sænke afgifterne på elbiler og udbygge ladestrukturen.«

Professor Mogens Fosgerau forklarer, at man i klimaomstillingen af transportsektoren bør se på, hvor man får flest CO2-reduktioner for pengene. Og den samfundsøkonomisk billigste måde at få CO2-reduktioner på er ved at skrue på brændstofprisen gennem en CO2-afgift, siger han.

»Men politisk er det ubehageligt at sætte benzinprisen op, og så er det, at man begynder på de næstbedste løsninger som for eksempel at pille ved registreringsafgiften,« siger Mogens Fosgerau.

 

Ifølge Jeppe Juul kan man drage paralleller til debatten om biomasse og den grønne omstilling. Biomasse har i klimaregnskaber været indregnet som CO2-neutralt, selv om flere forskere har peget på, at det ikke er tilfældet.

Det er samme princip i sagen om pluginhybrider, der medregnes som ’grønne’ biler, selv om de i virkeligheden ikke er det, forklarer Jeppe Juul:

»Man går ind og finansierer noget, som alle godt ved er en dyr mellemløsning, og som har en meget begrænset klimaeffekt.«

Rabat på over to milliarder

Ganger man den gennemsnitlige skatterabat på 108.700 kroner pr. bil med de foreløbigt 21.395 solgte pluginhybrider, når man frem til et estimat, der er, at staten alene i 2021 har givet 2,32 milliarder kroner i rabat til bilerne.

Derfor mener Jeppe Juul, at aftalen må laves om hurtigst muligt.

»Bilaftalen har jo været lavet på et uoplyst grundlag. Man kommer ærlig talt meget i tvivl om, hvorvidt aftalen handler om klimaeffekten, eller om det kun handler om politiske symboler. Derfor bør man hurtigt gå i gang med at ændre på den, når nu vi er ved at have solid data.«

En vurdering som også næstformand for Klimarådet og transportøkonom Niels Buus Kristensen er enig i. Til Altinget forklarer han, at man bør holde skarpt øje med andelen af pluginhybrider:

»Vores største bekymring er, at pluginhybridbilerne siden afgiftsændringen har udgjort op mod tre fjerdedele af de nye grønne biler. Hvis ikke balancen snarest tipper til elbilernes fordel, bør man nok justere bilaftalen fra december sidste år, så de rene elbiler støttes mere og pluginhybriderne mindre,« skriver han til Altinget.

R står fast på rabat

Mens flere eksperter altså peger på, at skatterabatten til pluginhybridbilerne bør ændres, har De Radikale – der står bag aftalen om ’Grøn omstilling af vejstransporten’ med regeringen, Enhedslisten og SF – ikke travlt.

»Jeg synes, at vi fra 2025 skal lade være med at regne hybridbiler som grønne, som EU har lagt op til,« siger De Radikales klimaordfører Rasmus Helveg Petersen.

– Hvorfor ikke før? Man kan jo se, at der bliver solgt flere og flere pluginhybridbiler, som reelt risikerer ikke at være grønne. Hvorfor skal de have så høj skatterabat frem til 2025?

»Blandt andet fordi vi bruger dem til at sparke gang i et marked, og fordi mange bruger de her biler til at køre meget grønt og ansvarligt. Jeg kender flere pluginhybridejere, der er ekstremt omhyggelige med at starte på batteri hver gang,« siger han.

»Så det kan godt være, at der er en gennemsnitsbetragtning, det kan godt være, der er nogle syndere, men der er dælme også nogen, der bruger det efter reglerne.«

– Men du kan jo se, at 21 procent af alle nye biler er pluginhybrider, fordi I giver dem de her subsidier. Risikerer I ikke fra politisk side at sparke gang i en udvikling, der ikke er ønskværdig i et klimaperspektiv?

»Jeg er ikke så pessimistisk. Jeg kender folk, der bruger deres pluginhybrider meget samvittighedsfuldt. Og jeg er sikker på, at hvis du laver et specifikt dansk studie på den danske brug og det danske elmix, så vil det ikke være så dårligt.«

SF vil ændre aftalen

Også SF’s klimaordfører Signe Munk peger på, at der er der brug for, at man får danske data at diskutere ud fra.

Men alligevel bør partierne bag aftalen fra december mødes og ændre på skatterabatten til pluginhybridbiler, mener hun.

»Det ligger i aftalen, at vi løbende skal holde øje med salget af biler. Derfor synes jeg, at det er helt naturligt, at vi tager det op i aftalekredsen, når vi ser, at salget af pluginhybridbiler er i hastig vækst, og at der samtidig kommer nye videnskabelige artikler om kørselsadfærden,« siger Signe Munk.

»Vi vil gerne begrænse rabatten for pluginhybridbiler hurtigere, end der er lagt op til aftalen.«

Også Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested vil have aftalen genåbnet, så »forskellen i afgiftslettelser på rene elbiler og hybriderne gøres større«.

Minister: Det er en grøn bil

Information har sendt studiet til Skatteministeriet. I en skriftlig kommentar udtaler skatteminister Morten Bødskov, at »en pluginbil er en grøn bil, og de modeller, der for tiden introduceres af de store mærker, kører længere og længere på ren el og udleder derfor mindre CO2 end konventionelle biler«.

Ministeren kalder dog pluginhybrider for »en overgangsteknologi« og mener, at »antallet af rene solgte elbiler langsomt, men sikkert æder sig ind på antallet af solgte pluginbiler«.

»Det er dermed et spørgsmål om tid, før elbiler bliver danskernes foretrukne grønne bil,« skriver han.

»Det er en meget bred kreds af Folketingets partier, der i november 2020 indgik en aftale om grøn transport, hvor der er enighed om, at pluginbiler er et vigtigt alternativ til fossile biler.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tæppefaldet for den grønne kapitalismes forførerisme kommer i bidder, men det er alligevel signifikant.

Steen K Petersen, Peter Staal, Inger Pedersen, Jacob Johansen, Klaus Schwab, Holger Nielsen, kjeld jensen, Per Torbensen, Werner Gass, Jan Fritsbøger, erik pedersen, Birthe Drews og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hybrid biler er fup. Meget få hybrid har mindre forbrug end min nyere diesel. Enten ren el og brint. Men det er åbenbart slet ikke målet!

Jacob Johansen, Holger Nielsen, kjeld jensen, Per Torbensen, Werner Gass og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

"Jeg kender folk, der..."

Det er dagens måde at drive politik på.

Anders Hejgaard, Inger Pedersen, Flemming Skovbjerg , Rolf Andersen, Steen K Petersen, Thomas Madsen, Inge Lehmann, Tina Peirano, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Peder Pedersen, Claus Christiansen, Werner Gass, Nicolaj Knudsen, Kim Rune Sloth Jensen, Carsten Munk, erik pedersen, Morten Balling, Ole Frank, Kim Houmøller og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Carsten Dybkjær

Brug penge på en bedre opladningsstruktur

Rolf Andersen, Per Henrik Hansen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Tommy Christensen, Werner Gass og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Basalt er en hybrid bil jo, i de modeller vi har set, en kombination af en dårlig Benzin bil og en dårlig elbil. Rent (CO2) mæssigt er de ikke bedre end en god morderne diesel bil i de tests jeg har set. Hvilket også er grunden til, at vi beholdt vores diesel bil, hvor jeg brugte en del tid på at researche, hvilken der var 'mindst' miljø skadelig.
Og så er det elbil næste gang. (og ja jeg tager toget på arbejde).

// Jesper

Inger Pedersen, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Per Torbensen, Werner Gass og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

På tide, at de får øjnene op for at hybrid biler er en blindgyde.

Morten Balling

Når en politiker bruger anekdotiske beviser om folk de personligt kender, så er de presset op i et hjørne. Det er de fordi de bliver fanget i deres eget spin, i deres egne løgne. Hvorfor bliver de ved med det? Bla. fordi de er bange for vælgernes dom. Når vælgerne samtidig er naive og nemme at narre, og alle samtidig prøver at snyde naturlovene, well, så vinder naturlovene på længere sigt.

Så hybrid biler var ikke så grønne alligevel? Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen. Man tanker ligeså meget benzin på en hybridbil som i en normal bil. Samtidig slæber man rundt på en halv elbil, som tager lang tid at oplade, hvis man kan finde et sted at lade op. At tro på at alle dem som kører hybrid er super økovenlige og lader bilen op er ikke blot naivt, men decideret stupidt, eller måske mere sandsynligt, ren spin og løgn. Grunden til at hr og fru Danmark køber hybrid er for at spare afgift og samtidig virke lidt "grønne". Det kan selv politikere ikke være dumme nok til ikke at vide.

Som nævnt minder det om problematikken omkring afbrænding af biomasse (træer). Den idé var heller ikke bæredygtig. Soundtracket til den virkelighed vi alle er en del af i disse år kunne være det gamle Fleetwood Mac nummer "Tell me lies, tell me sweet little lies".

Er der andre ting man kan forvente vil dukke op som værende mindre "gennemtænkte"? Jeg har gentagne gange skrevet kommentarer om at en omstilling af den globale bilpark til el er en utopi, hvis vi har mindre end tre kg litium pr verdensborger (jvfr USGS). Derudover er der lastbiler og busser, skibe, traktorer, fly mm. som alle kører på fossil energi

Danskerne bruger afsindige mængder ressourcer, og du bor i et rigt land med en høj levestandard, så du er sikkert også en af dem som er skyld i udledning af for meget CO2. Det vil de færreste forholde sig til. Det må politikerne finde en løsning på, for danskerne har alt for travl med børnefamilier, arbejde osv.

Langt størstedelen af den CO2 som udledes kommer fra forbrug af fossil energi. Jeg har nævnt det tidligere, men den mængde el vi bruger i Danmark, svarer til at hver eneste dansker har en knallertmotor kørende på fulde omdrejninger døgnet rundt. Og vi bruger ikke kun el. F.eks. kører selv hybrid biler mest på benzin.

Nogen indvender at industrien og landbruget er de store klimasyndere, men som jeg også har nævnt talrige gange før, så producerer begge varer som forbrugerne aftager. Når du køber en ny trøje syet af et barn i Bangladesh (den ér jo billig), så har det stadig krævet energi at producere trøjen, og det har kostet energi at transportere den til Danmark. Butikken du køber trøjen i bruger el til belysning mm. Og du køber ikke kun trøjer.

Der er helt sikkert mange steder hvor vi kunne effektivisere vores energiforbrug. Man kan købe lokalt producerede varer og undgå transporten. Man kan bygge flere vindmøller, og man kan køre flere mennesker i samme bil eller tage bussen. Osv. Det er bare ikke nok.

Hvis vi virkelig mener noget reelt med klima og frem for alt bæredygtigheden (manglen på samme), så er vi alle nødt til at gøre op med os selv, hvor der kan spares på energiforbruget, og så er vi nødt til at handle derpå.

Jeg kan næsten høre alle tænke at de i hvert fald prøver at leve bæredygtigt, men med mindre du bruger ressourcer nogenlunde som en fattig afrikaner, så er tanken om at man lever bæredygtigt noget man bilder sig ind, fordi man ikke kan bære at se virkeligheden i øjnene. Det er der bare ikke så mange som tør sige højt.

Steen K Petersen, Inger Pedersen, Tina Peirano, Holger Nielsen, Per Torbensen, Werner Gass, Thomas Søndergaard Larsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg har længe vidst at hybridkonceptet ikke er en klimaløsning, det er udviklet som løsning på problemet med luftkvaliteten i storbyerne,
men da klimaproblemet blev kendt fik man den smarte ide at sælge dem med en fin grøn etiket, for klimaet er jo blevet en effektiv markedsføringsfaktor,
og så kan privatbilismen måske overleve lidt længere, hvis man bilder folk ind den godt kan blive bæredygtig,
så man har udviklet den "rene" elbil uden fossilmotor og mener at man dermed godt kan fortsætte med at sælge og købe privatbiler,
men allerede i midt 80erne opdagede jeg at privatbilisme ikke kan være bæredygtig, den er et udtryk for den syge ide at man har ret til alt hvad man har råd til,
jeg læste bogen "grænser for vækst" og indså at den vilde overflod vesten her gjort til et almindeligt liv, kun kunne lade sig gøre fordi kun en lille gruppe mennesker har råd,
at forestille sig at alle voksne mennesker på jorden kan eje en bil er en umulig tanke, der findes ikke resurser nok til at det er muligt,
men ejer man noget som ikke alle kan få indebærer det jo at man mener at man selv har en særlig ret, som nogen aldrig vil kunne få, og det er efter min mening ikke i orden,
så jeg har lavet en definition for den absolutte øvre grænse for et legitimt forbrug:

det maximale forbrug man kan retfærdiggøre er det forbrug som samtlige mennesker på jorden alle vil kunne have, og som også alle kommende generationer vil kunne have, uden at det skader jordens økosystem og naturen som helhed,

og nej det behøver da ikke betyde at vi alle skal have lige meget, det er helt ok at have et mindre forbrug, det er bare en øvre grænse.

Nicolaj Knudsen

"Mens pluginhybriderne længe er blevet kritiseret for slet ikke at være klimavenlige, er de helt centrale for at nå det politiske mål om én million grønne biler i 2030. Omkring to tredjedele af de solgte ’grønne’ biler er pluginhybrider, viser en ny opgørelse."

Jamen det er jo for f... fordi de får subsidier. Prøv at overføre den rabat til de rene elbiler i stedet.

"Jeg er ikke så pessimistisk" siger ministeren. Nej, det er jo nok det der er problemet.

Jeg kan stadig ikke se argumentet for at vi ikke bare kan forbyde nyregistrerede biler der kører på fossilt brændstof fra 2025. I 2030 har vi næste brugt hele vores totale CO2-budget, så er det ligesom lidt sent, ikke?

Bilerne er her, de er allerede overlegne OG konkurrencedygtige - Dacia, Skoda, Citroen, Opel og mange andre af de 'gamle' fabrikanter har nye elbiler til salg for under 300.000 inden årets udgang. Man kan få store elektriske SUV'er med halvandet tons trækkraft og omkring 500km rækkevidde til under en halv million (bl.a. Ionic 5 og Model Y). Du kan få ny elbil for 130.000, og brugt for under 50.

Det giver så 4 år til at opsætte flere ladestandere - Tesla bygger ca. en om dagen et eller andet sted i verden, så den danske stat kan vel også klare et par hundrede stykker på den tid.

Skal elnettet opgraderes? Jamen så kom i gang, det skal vi jo alligevel! Så kan det også være at man næste gang en virksomhed kommer i problemer finder en elektrisk løsning i stedet for at trække en skide gasledning hen over Lolland.

Der er ingen, INGEN, i regeringen der behandler klimakrisen som en krise. De laller bare derudaf med symbolske prestigemål og fnidderier som de altid har gjort. Oppositionen er værre, jeg har ingen illusioner om det modsatte.

Med det er absurd at have oplevet handlevilligheden og krisebevidstheden under pandemien, og så se det nøl og den ligegyldighed politikerne (stadig) udviser overfor en galloperende krise der får langt, langt større konsekvenser.

Inger Pedersen, Rolf Andersen, Per Henrik Hansen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Uffe Juul, Jesper Frimann Ljungberg, Christian Bruun, Holger Nielsen, Finn Jakobsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Lone Gravgård

Vi købte en plug-in hybrid for 3 måneder siden.
Vi har solpaneler på taget gennem hvilken bilens batteri bliver opladet med bæredygtig solenergi. Det fungerer udmærket til dagligt. Vi har ingen transportomkostninger, hvis vi ser bort fra køb af bilen (350.000 kr.), installering af ladestander (25.000 kr.) og solpanelesystemet (135.000 kr.)
Vi kunne også have fortsat med vores 10 år gamle dieselbil. Men vi valgte i stedet at bakke op om den grønne omstillingsproces. Hvor aftalen er at vi investerer de nævnte beløb mod at politikerne holder lidt med afgifterne.

Plug-in hybrid versus helt elektrisk.
Der er tale om ny teknologi som er ikke helt gennemført endnu. De gange hvor der var ingen ladestander på horisonten var vi meget glade for at have en benzinmotor med. Og lige nu er vores ladeboks ud af drift. På lokal- og landsplan mangler elektrikerne specifikt viden angående den nye teknologi. Således skal boxen tilbage til fabrikken for at blive repareret. Igen er vi glad for i mellem tiden at kunne falde tilbage på benzinmotoren.

Tanken er at vi om 5 år, når batterierne kan klare 1.000 km, der er ladestandere alle vejene og opladning tager ikke mere end et kvarter, skifter plug-in hybriden ud med en fuld elektrisk bil.
Imellem tiden hjælper vi, ved køb af en plug-in hybrid bil, udbredelsen af den nye teknologi på vej. Nedsættelsen af afgiften fra politikernes side er led i denne bestræbelse.

Spørgsmål:
Både Information og Politiken kører den samme artikel, med enslydende tal. Information kørte en lignende artikel for et par måneder siden. Hvem koordinerer denne kampagne for at miskreditere plug-in hybrid biler?

Kim Houmøller

@Lone Gravgård - Enslydende tal?
Er det mere troværdigt med løgn og latin?
Og du tror måske også på der er kabler nok til dine superbatterier?
Det kommer til at koste et milliardbeløb at få den infrastruktur på plads, som om føje år er forældet At jeres ladebox er defekt siger vist alt!

Hybridbiler er fup & svindel!

Sebastian Gjerding

@Lone Gravgård:

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der ligger til grund for Politikens historie, men vores artikel opstod efter vi blev opmærksom på den nye forskning, som er det artiklen omhandler. Den tidligere artikel for et par måneder siden opstod på baggrund af et folketingssvar fra skatteministeren.

I forhold til alt det du skriver om jeres kørsel og brug af plug-in-hybrid, så er jeg helt overbevist om, at der er mange der både har gode grunde til at køre plug-in-hybrid og som kører den meget klimarigtigt. Forskningen vi skriver på baggrund af er et studie af den rapporterede kørsel med 100.000 biler, og der imellem vil der jo både være nogen, der kører meget klimavenligt og nogen der ikke kører så klimavenligt. Det er altså et gennemsnit, man kigger på - og det gennemsnit ligger bare langt over, hvad man regner med ud fra tests, og de grænser som man besluttede at afgiftsfritage plug-in-hybrider ud fra. Der er altså ingen - hverken i denne artikel eller andre steder jeg har læst - som kritiserer den enkelte hybridbilsejer for at forurene, men diskussionen handler om hvorvidt det er en god idé at bruge mange milliarder på at understøtte en teknologi, der risikerer at udlede langt mere, end hvad man antog, da man besluttede at sænke afgifterne.

Om de milliarder kunne bruges til at støtte andre teknologier, ladeinfrastruktur eller andet, hvor man er mere sikker på at man også i praksis vil få et klimavenligt slutresultat er da meget relevant?

En anden oplagt model som også Mogens Fosgerau er inde på i artiklen handler jo om at man beskattede benzin og diesel frem for at afgiftsfritage enkelte specifikke teknologier som hybrider. Så ville man sandsynligvis komme udover det her problem fordi det ville blive markant dyrere for plug-in-hybrid ejere at køre på benzin-delen frem for strømdelen og dermed ville den faktiske kørsel måske i højere grad nærme sig det man troede der ville ske ud fra testscenarierne.

Nicolaj Knudsen, Carsten Munk og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Lone Gravgård
Jeg tror ikke der er nogen der benægter, at en plugin hybrid kan, hvis den passer ind i køremønstret, kan være væsentlig bedre end end en benzin bil og også diesel biler for nogle.
Hvis man arbejder i lokal området, og sjældent kører mere end 20 km væk fra sit hjem, kombineret med længere ture. Og hvis man endda har solceller, så kan det sagtens være et glimrende valg. Og det lyder som om at I har regnet på det og valgt det der er rigtigst for jer.

Men hvis man bruger en hybrid bil, som f.eks. den mest solgte i Danmark en Ford Kuga, så har den en Elektrisk range på 56 km. ved en fuld opladning. Så sådan en gang kold morgentrafik med frostgrader og kø (så vidt jeg husker har Kuga ikke en varmepumpe ift batteriet), med 80% opladning (45 km range) der vil man hurtigt æde hele batteriet bare på at kommer på arbejde, hvis man f.eks. har 25 km på arbejde. Og hvis der så ikke er ladestander på ens arbejde, så kan man hurtigt ende op med at man hovedsaglig kører på benzin, især hvis man har en tung fod. Og så er usecasen lige pludselig ikke grøn mere, når kuga'en kører ~15 km/l sammenlignet med diesel versionen der kører ~21 Km/l.

Men igen det afhænger meget af usecasen :)

// Jesper

Måske skal man lige præcisere, at hybriddrift ikke er enkelt en enkelt type drift ved brug af en enkelt art drivmiddel. Nogle hybrider køre på benzin sammen med el, andre på diesel eller gas sammen med el.

Men så er der altså også de hybrider, der anvender vådgas direkte ind i en brændselscelle, hvor de omdannel til el. Foreløbig er der 18 forskellige på markedet, og dette marked er i kraftig stigning.

Vådgas er et totalt co2-frit drivmiddel, som kan købes visse ganske få steder - i hvert fald i Danmark, men både Forbundsrepublikken, Norge, Sverige og flere andre lande er ved at etablere et forholdsvis tæt net af tankstationer for vådgas. Desuden kan man købe små og store anlæg, der ved hjælp af solceller og vand, producerer vådgas på tank, som kan tankes efter behov.

Det er korrekt, at hvis man kun ser på benzin eller diesel-hybrider, og brugerens daglige kørselsbehov overstiger, det man kan køre på en el-opladning, så er der formentlig intet sparet. Men så skal man også forholde sig til, at medens de tidlige hybrider kun kunne køre 35-45 km på en el-opladning hjemme, er der nu hybrider der klarer op mod et par hundrede kilometre på en opladning. Og hvis det er brugerens daglige behov, så fungerer hybriden faktisk som en alm. el-bil.

Men det skønnes i bilbranchen, at hybrider på vådgas er det, man vil se i fremtiden. Derfor satser bilproducenter også på dette i stedet for elbiler.

Endelig er der dette, at udviklingen af bilbatterier er i fuld gang, og flere forskellige typer batterier, med lavere vægt og større kapacitet er på trapperne. Den nye batteriproducent, Nordvolt, der etableres i Sverige på 3 forskellige adresser, og skal anvende 6.000 personer i produktionen, har udviklet en batteritype til el-biler, der bygger på en helt andre materiale, der både er billigere og ikke er en knap faktor. Og med disse batterier vil hybriden formentlig kunne køre stort set lige så langt, som nutidens el-biler, før man enten skal tanke, lade eller starte den alternative motor.

Morten Balling

@Gert Romme

"Vådgas er et totalt co2-frit drivmiddel" ?!? (host)

Mener du biogas? Biogas er stort set metan og når metan reagerer med atmosfærens ilt, producerer det CO2, på fuldstændig samme måde som naturgas. Biogas indeholder ovenikøbet allerede CO2 efter fremstillingen, og den fjerner man så meget så muligt af (kræver energi), for ellers er biogas meget svær at afsætte.

Batteriteknologien er i udvikling, men alle de nye batterityper jeg har læst om indeholder stadigvæk litium. Det er ikke så underligt. Det skyldes spændingsrækken, samt at litium har lav masse ift. f.eks. bly.

Prøv f.eks. at se her, hvad det er for nogle batterier Northvolt AB producerer:

https://en.wikipedia.org/wiki/Northvolt

(Products Lithium-ion batteries)

Der er stadig ikke nok litium, med mindre man finder MEGET mere end den nuværende reserve, eller finder nye måder at udvinde litium på. Der er masser af litium, men ikke ret meget i så koncentreret form at man ikke skal bruge store mængder energi på udvinding og raffinering, og som nævnt tidligere skal vi have skåret vores energiforbrug ned. Ikke øge det ved at udvinde begrænsede ressourcer. Det er IKKE bæredygtigt.

For nylig har der været tale om Jern/luft batterier, og teknologien ser lovende ud, men energidensiteten gør dem ubrugelige til transport. De skal stå i en bygning. Jern er ellers et af de grundstoffer vi har relativt meget af.

Jan Fritsbøger

vådgas er såmænd bare brint, men at den er fremtidens løsning er faktisk tvivlsomt, der er flere ulemper, en af de alvorlige er at teknologien er meget ineffektiv,
hvilket medfører at energiforbruget til transporten vil stige markant sammenlignet med batteriløsninger,
og hvis man bruger brændselsceller + elmotor så har man det samme problem som der er med batterier, nemlig begrænsede forekomster af de materialer der skal bruges,
men det lyder da dejligt at man kan tanke som man plejer og køre lige så langt man ønsker uden ladepauser,
men hvad ingen vil indse er at privatbilismen aldrig kan blive bæredygtig, og at vi derfor nødvendigvis bør finde kollektive løsninger, og samtidig reducere selve transport mængden,
både persontransporten og varetransporten bør skæres ned til det mindst mulige niveau, og samtidig foregå på en langt mere bæredygtig måde end nu, ( i hvert fald hvis vi faktisk vil begynde at leve bæredygtigt men det vil "vi" vel slet ikke )

@ Morten Balling,

Tak for din kommentar.

Jeg er økonom og ikke teknikker. Men vådgas er en form for brint, der spaltes ved at tilføre elektricitet til vand.

Vådgas er ganske gennemtestet til biler. Siden starten af 1990-erne har Audi og BMW, hver for sig, testet det i fuld skala i delstaten Bayern. Man har simpelt hen solgt vådgasbiler, og lavet aftale med tankstationer. Audi tanker vådgas direkte fra tankanlæg, medens BMW tanker vand og el.

Der findes en hel del vådgasanlæg på markedet i størrelser fra husholdningsanlæg til store anlæg til tankstationer og vognmænd. Siemens i Sverige markedsfører f.eks. 4 forskellige størrelse, der alle bygger på solceller og for de største også vindkraft eller tilførsel af el. Og både i Sverige og Norge har kommuner investeret i disse anlæg til egne biler..

På det europæiske markedet findes i dag 18 forskellige bilmodeller der er vådgas-hybrider, og flere er på vej. Tilsyneladende satser de fleste Europæiske producenter mere på vådgas end på rene elbiler. Det gælder VW-koncernen, BMW, Mercedes Benz, PSA og både Kia samt Hyundai.

Desuden satser alle lastbilsproducenterne stort set kun på vådgas for tiden. Der findes færdige vådgas-sæt baseret på brændselscelle til eftermontering i udslidte diesellastbiler, og det anvendes mest i Østeuropa, hvor flere producenter nærmest serieproducere ombygninger. Og i Bosnien har en kendt fodboldspiller et mindre antal benzinstationer, der har specialiseret sig i vådgas, og har aftale med nogle ganske få mekaniske værksteder, der ombygger kendte bilmærker/modeller til drift på brændselsceller..

Omkring Nordvolt, der bygger 3 produktionsvirksomheder til samlet 6.000 ansatte i Sverige, kender endnu ingen deres teknologi, men alene VW-koncernen har trods dette bundet sig for køb for 6 mia. EUR. Men det antydes, at deres teknologi anvender mere almindelige og langt billigere materialer, der ikke er en mangelvarer, og at deres batterier derfor både er billigere og giver øget effekt.

I øvrigt har den gamle SAAB-fabrik har forsket i batteriteknik og ladeteknik i mere end 12 år, og har opbygget en enorm ekspertice på området, som de simpelt hen sælger til bilproducenter,

Og for blot 1½ måned siden offentliggjorde Calmers Tekniske Højskole at de havde udviklet et batteri for biler, der skal testes endnu et halvt år før lancering. Og dette batteri benytter almindelige materialer, og er både billigere, lettere og har mere effekt end kendte batterisystemer.

Så der er faktisk masser nytænkning på vej som alternativ for både elbiler og de gamle hybridbiler.

Niels Erlinger

Det er blevet meget normalt at tale om brint, (hydrogen, H₂) som energikilde.

Her bliver brinten udvundet ved elektrolyse af vand med vindmøllestrøm eller strøm fra solpaneler.

Og herefter bliver brinten brugt i en brændselscelle til at producere elektrisk energi, som så driver en elektromotor.

Så er der lige det der med at bruge brint i ren form.

For at få 1 kg brint til at fylde 1 liter, så skal det sættes under tryk på mere end 10000 atmosfæres tryk.
Dette er et meget højt tryk.

Og da brint er et meget lille molekyle, er der ingen materiale som er tætte nok, - så snart man har en beholder med brint under tryk, vil brinten sive ud igennem porerne i det materiale, som beholderen er lavet af.

Dette gør så, at virkningsgraden på sådanne brintanlæg er meget dårlig.

Derudover er brint et meget let molekyle.

Den brint som således slipper ud af det materiale som beholderen er lavet af, vil komme ud i atmosfæren og stige opad da brint er meget let.

Her vil det stige så højt op i atmosfæren, at det til sidst vil blande sig med det brint, som udgør det meste af verdensrummet.

Med andre ord er brinten forsvundet fra jorden og ud i universet.

Og denne brint kan så ikke længere indgå i vandet her på kloden, hvilket på sigt reducer mængden af vand her på kloden.

Kim Haagensen

Der er INTET nyt i, at biler i faktisk kørsel lever op til test og norm tal. Det gælder for alle drivmidler. Dertil kan man ikke sammenligne faktiske udledninger fra PHEV med teoretiske for fossilbiler. Jeg vil meget heller have en plug-in bil i en Københavner bilkø, end end osende fossilbil.

PHEV er en biltype, der kører 40-60% på el med 1/6 batterieffekt af en elbil. Og mindre vægt som svarer til mindre ressourceforbrug og mindre slid på vej og dæk. Det er en god trædesten mod renere bilkørsel.

Kim Haagensen

Der mangler et IKKE ovenfor.
Der er INTET nyt i, at biler i faktisk kørsel IKKE lever op til test og norm tal.

Jan Fritsbøger

Jesper Frimann Ljungberg skriver: "Jeg tror ikke der er nogen der benægter, at en plugin hybrid kan, hvis den passer ind i køremønstret, kan være væsentlig bedre end end en benzin bil og også diesel biler for nogle."
jah måske væsentlig bedre for ejeren som kan bilde sig ind at han er miljøvenlig, og vel også en anelse bedre for klimaet,
hvis altså udgangspunktet er at man SKAL have en privatbil, problemet er bare at det på ingen måde forhindrer klimaets kollaps med alle de følger vi end ikke er i stand til at fatte konsekvenserne af,
det er for mig tydeligt at vi ikke ser (nægter at se) hvor umulig ! vores livsstil er på lidt længere sigt end nogle år,
vi er allerede alt for sent ude og alligevel kæmper vi for at undgå at lave om på vores livsstil, og sikrer dermed at vi ikke når at redde stumperne af vores civilisation,
men pyt er vi heldige når vi nok at dø inden det går så galt, og så er det jo godt vi ikke har børn, og så er det jo slet ikke vores problem,
som en dansk politiker sagde i en lidt anden sammenhæng, "vi hang før på randen af afgrunden, men i dag er vi kommet lidt videre".

Morten Balling

@Gert Romme

Ok nu er jeg med. Du mener det man på svenska kalder vätgas, altså brint på dansk eller hydrogen på engelsk.

Brintbiler findes, men der er langt imellem tankanlæg. Det lader til at politikerne bakket op af befolkninger (som ikke er "teknikere") har valgt at de synes at el-biler lyder som det helt rigtige, og derfor siger bilfabrikanterne: "Vil markedet have elbiler, så skal de få elbiler". Det de måske mangler at sige er at elbiler kun er effektive, hvis de har tilstrækkeligt lette batterier, og at det kræver litium vi ikke har nok af. Måske hører det også med til overvejelserne at strømmen skal komme et sted fra. Det samme skal brint til brintbiler. Det kan laves ved at stikke to elektroder i vand, men pt. laver man primært brint ud fra naturgas.

Niels Erlinger beskriver nogle af problematikkerne omkring brint. Brint er også ekstremt brandfarlig, men det er benzin også. Det væsentligste potentielle problem med brint er dog ift. atmosfæren. Som Erlinger nævner er det svært at håndtere og opbevare brint uden at noget af brinten lækker til omgivelserne. I atmosfæren stiger brint til vejrs, og her kommer det væsentlige: Brint reagerer med ozon.

NASA var ude for nogle år siden og gøre opmærksom på problemet. Vi risikerer at komme til at stå med et nyt problem med ozonlaget, hvis vi begynder at bruge brint i global målestok, og klimaet skal løses globalt.

Calmers Tekniske Højskole har udviklet et aluminiumsbaseret batteri, og det har potentiale (no pun int) men generelt har aluminium batterier haft problemer med holdbarheden, så lad os se hvordan det går med langtidstest.

Lone gravgård nævner at de ikke har nogen transportomkostninger, bortset fra 510.000 dkr. Her er det værd at huske på at man ikke kan bruge penge uden at bruge begrænsede ressourcer. Bilisme er super komfortabelt, men det er ikke bæredygtigt. Ingen ønsker tydeligvis at forstå budskabet, men når vi globalt og i Danmark bruger for mange ressourcer, så er der kun én løsning, og det er at bruge færre.

Man kan recirkulere nogle af de ressourcer vi bruger, men det kræver energi, og energi er indtil videre en begrænset ressource. Hvis vi vil gøre den mindre begrænset, så skal vi bygge vindmøller eller lign. Det lader til at være en anden ting man ikke vil/kan forstå: Der skal bygges hysterisk mange vindmøller, og vindmøller er ikke gratis. Du er økonom:

Afsindigt mange vindmøller * ikke gratis = ?

"man ikke kan bruge penge uden at bruge begrænsede ressourcer"

Jacob Johansen

Jeg synes det er virkelig tyndt, at den store rabat til hybrider ikke er blevet fjernet af politikerne for længe siden, for der har tidligere været undersøgelser der har sagt det samme. Og efter denne nye meget grundige undersøgelse siger de fleste partier, at det stadig ikke skal ændres - det er jeg virkelig frustreret over! Efter min mening viser det, at mange partier slet ikk rigtig interesserer sig for at komme i gang med den grønne omstilling.

Holger Skjerning

Lidt sent at minde om, at politikerne har været advaret i mange år.
For ca. 10 år siden trykte jeg en "plamflet" om hybridbiler. Den blev uddelt til de politikere, der deltog i div. energikonferencer.
Jeg foreslog, at hvis hybridbiler skulle have afgiftslettelse, skulle de være udstyret med to km-tællere. En der talt benzin-km og en, der talte el-km. Så skulle man en gang om året "selvangive" sine tal, og man fik lagt en afgift på de kørte benzin-km. Det var dengang, hvor vi udfyldte en selvangivelse og selv aflæste el- og vandforbrug. - Så det var simpelt.
Siden har jeg gentaget forslaget, hver gang, der har været lejlighed til det. Men dansk politik skal åbenbart gå så langsomt, at der næsten intet sker!!!