Guide til nye studerende
Læsetid: 4 min.

Sådan spiser du godt og klimavenligt uden at sprænge SU-budgettet

Lad være med at købe ind på tom mave, brug dine brune bananer, og drop frygten for madplanen. Det er nogle af rådene fra en norsk influencer og en dansk kostvejleder, der har skrevet kogebøger om at leve billigt og klimavenligt
Lad være med at købe ind på tom mave, brug dine brune bananer, og drop frygten for madplanen. Det er nogle af rådene fra en norsk influencer og en dansk kostvejleder, der har skrevet kogebøger om at leve billigt og klimavenligt

Katrine Bælum

Indland
28. august 2021

Egentlig var det pengenød, der fik den norske studerende Karen Elena Thorsen i gang med at undersøge, hvordan hun kunne få madbudgettet ned på et minimum. Året var 2017, hun læste folkesundhedsvidenskab i Oslo, stod uden studiejob og manglede penge.

»Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg holdt op med at smide mad ud, så ville jeg spare meget hver måned,« fortæller Karen Elene Thorsen i en mail til Information.

Hun opdagede dog hurtigt, at skal man leve billigt og klimavenligt ved at bruge hver en brun banan, så kræver det planlægning. Der skal laves madplaner, indkøbssedler, og du skal finde ud af, hvordan resterne skal bruges, forklarer Karen Elene Thorsen.

Tilbage i 2017 gik hun så i gang med at lave madplaner og opskrifter, som hun lagde ud på sin instagramkonto @fattig.student. Efter kort tid havde hun fået over 100.000 følgere og blev spurgt, om hun ville skrive en kogebog.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus

Tænk, jeg troede lige jeg var kommet til at læse Politiken.