Sømandsformand: Søfartsstyrelsen brød loven ved ikke at inspicere Scandinavian Star

Søfartsstyrelsen brød dansk lov, da de lod Scandinavian Star, der sejlede under Bahamaflag, gå i fast rutefart med passagerer fra en dansk havn uhindret, usynet og uden farttilladelse fire gange i perioden fra den 1. april til den 6. april 1990.

Sådan lyder anklagen i et notat, som Henrik Berlau, tidligere formand for Sømændenes Forbund, har overrakt juraprofessor Vibe Garf Ulfbeck fra Københavns Universitet. Som tidligere omtalt i Information skal hun på bestilling fra Erhvervsministeriet undersøge »regler og praksis i 1990 for syn af udenlandske passagerskibe«.

Ved siden af denne undersøgelse har Folketinget også besluttet at nedsætte en særlig taskforce, som skal undersøge skibets ejer- og forsikringsforhold, samt om nogen kunne have økonomisk motiv til de påsatte brande.

Siden katastrofen natten til den 7. april 1990, der kostede 159 personer livet, har Søfartsstyrelsen fastholdt, at den havde fulgt reglerne, selv om skibet ikke blev synet. Lige så længe har Henrik Berlau kritiseret styrelsen for at have svigtet sine opgaver og desuden dækket over sit svigt. Nu er det op til Vibe Garf Ulfbeck at komme til bunds i sagen.

»Undladelsen af syn fik helt afgørende og fatal betydning for katastrofens omfang og for de passagerer, der fordi skibet kunne sejle uhindret var om bord på brandnatten og mistede livet,« skriver Henrik Berlau i sit notat på 17 sider samt 21 bilag.

Søfartsstyrelsen havde efter lov om skibes sikkerhed til opgave at godkende skibes anvendelse, herunder det tilladte fartsområde og passagerantal. Desuden skulle styrelsen foretage et fuldstændigt syn af hele skibet og et delvist eftersyn af skibet, et såkaldt kontrolsyn. »Dette var praksis. Der er ingen kendte eksempler på andet,« skriver Henrik Berlau og henviser til, at Søfartsstyrelsen ikke selv har kendskab til tredjelands flagede passagerskibe, som før 1990 var usynede efter danske regler.

I den daværende vejledning til en bekendtgørelse fra juli 1988 fremgår det, at intet passagerskib må gå i fart uden en tilladelse, som først kan udstedes efter et fuldstændigt syn. Tilladelsen skal tilmed være anbragt på skibet, så passagererne kan se den.

»Intet passagerskib må gå i fart uden den i stk. 1 nævnte tilladelse eller uden for det i tilladelsen nævnte fartsområde eller med flere passagerer end angivet deri,« hedder det.

»Bestemmelsen er flagblind og gælder alle passagerskibe,« skriver Henrik Berlau, der på linje med den senere granskningskommission, der skulle undersøge katastrofen, føler sig sikker på, at hvis Scandinavian Star var blevet synet, var skibet blevet stoppet. Det var ifølge Henrik Berlau styrelsens lovbestemte pligt at stoppe skibet, indtil en række alvorlige mangler, blandt andet med utætte og ufunktionsdygtige redningsbåde, var udbedret.

Heroverfor har Søfartsstyrelsen henvist til, at i og med at Scandinavian Star sejlede under bekvemmelighedsflag, lå ansvaret hos flagstaten, det vil sige Bahamas. Danske myndigheder havde kun mulighed for at foretage såkaldt havnestatskontrol, det vil sige kontrol af skibets certifikater, og her stod Scandinavian Star ikke for tur.

Underbygge sin søforklaring

Havnestatskontrollen blev indført efter store forureningsulykker som for eksempel tankskibet Amoco Cadiz, der i 1978 strandede og lækkede hele olielasten ud for Bretagne. Kontrollen var først og fremmest rettet mod handelsskibe, der anløb en havn en enkelt gang, og ikke mod passagerskibe. Derfor er det ifølge Henrik Berlau »fejlagtigt«, når Søfartsstyrelsen har henvist til, at aftalen om havnestatskontrol fra 1982 også gjaldt passagerskibe i fast rutefart mellem en dansk og en udenlandsk havn. Hvis erhvervsministeriet havde ønsket, at reglerne om havnestatskontrol fra 1982 skulle have betydning for kontrol af passagerskibe, ville det være fremgået af vejledningen, som blev udarbejdet i 1988.

Han hæfter sig ved, at det først er efter katastrofen på Scandinavian Star, at Søfartsstyrelsen har udarbejdet sin forklaring om, at det kun var muligt at gennemføre havnestatskontrol af udenlandske passagerskibe. I den forbindelse anfører Henrik Berlau, at Søfartsstyrelsen »massivt« har ført offentligheden bag lyset, fordi den efter hans vurdering har tilrettet og skrevet alle notater og folketingsbesvarelser om syn på udenlandske passagerskibe for »at underbygge og fastholde sin søforklaring«.

Straks efter katastrofen udstedte Søfartsstyrelsen da også i maj 1990 en teknisk forskrift, hvorefter styrelsen fremover skulle godkende alle udenlandske passagerskibe, inden de blev sat i fart.

»Dermed punkteres endelig styrelsens påstand om, at Danmark ikke kunne syne tredjelandes passagerskibe i fast rutefart på dansk, fordi kun flagstaten har beføjelsen,« konkluderer Henrik Berlau, der opfordrer Folketinget til at tage »skridt til et retligt opgør«.

Søfartsstyrelsen ønsker at afvente resultatet af undersøgelsen og har derfor ingen kommentarer.