Studiestart
Læsetid: 11 min.

Studerende kæmper med ensomhed, eksamensangst og bedragersyndrom. Men små ting kan gøre en kæmpe forskel

For nogen markerer studiestarten en svær overgang i livet, som kan være præget af ensomhed, stress og perfektionisme. Men det er faktisk nemt at gøre livet lidt lettere for de studerende, viser et amerikansk forskningsstudie. Tre studerende, en studenterrådgiver og en ungdomsforsker fortæller om det svære ved studielivet og giver råd til at komme godt igennem
»Jeg læste stoffet igen og igen, men fattede alligevel ikke halvdelen, fordi min hjerne var overkogt,« siger 35-årige Jeppe Andersen, som fik eksamensangst, da han læste på maskinmesterskolen i Fredericia.

»Jeg læste stoffet igen og igen, men fattede alligevel ikke halvdelen, fordi min hjerne var overkogt,« siger 35-årige Jeppe Andersen, som fik eksamensangst, da han læste på maskinmesterskolen i Fredericia.

Magnus Hove Johansson

Indland
28. august 2021

Egentlig havde Matilde Gro Larsen ikke problemer med at finde venner. Og da hun som 20-årig flyttede fra Sydsjælland til Aalborg for at læse industrielt design, tog hun initiativ til at lære sine studiekammerater at kende. Også kæresten begyndte at læse i Aalborg.

Alligevel følte Matilde Gro Larsen sig ensom efter første semester.

»Jeg hang ud med en del mennesker, men det blev aldrig til mere end overfladiske relationer. Man skulle være meget hurtig i begyndelsen til at finde en gruppe, og da de først var dannet, var det svært at komme ind i dem.«

Matilde Gro Larsen, der aldrig før havde haft det svært socialt, søgte fællesskaber andre steder ved at melde sig som frivillig, men lige lidt hjalp det. 

»Jeg satte ikke ordet ’ensomhed’ på min følelse. Måske fordi det er et stort tabu at snakke om. Man vil jo gerne se ud, som om man har det godt og har styr på det, især når man skal lære nye mennesker at kende. Men jeg ville ønske, jeg havde talt om det på det tidspunkt, for lige så snart man tør åbne op, så føler man sig også mere tryg,« siger Matilde Gro Larsen.

Efter to år i Aalborg besluttede hun at skifte studie til Designskolen i Kolding. Og det hjalp. Allerede efter en måned havde hun fået langt bedre sociale relationer på studiet. Under sit bachelorprojekt samarbejdede Matilde Gro Larsen med Ventilen, som er et tilbud til ensomme unge og delte sin historie på Instagram.

»Forventningerne til studielivet er skruet op til, at det skal være de fedeste år i ens liv, men for mange studerende er virkeligheden en anden.«

Matilde Gro Larsen.

Matilde Gro Larsen.

Anders Rye Skjoldjensen

Social præstation

Matilde Gro Larsen er ikke alene om at føle sig uden for studiefællesskabet. Efter to lange coronanedlukninger følte 80 procent af de førsteårsstuderende i marts 2021, at de i høj eller meget høj grad har svært ved at blive end del af studiefællesskabet. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut – EVA.

Også før corona var ensomhed et problem blandt studerende, men de mest udbredte problemer har typisk været stress og eksamensangst.

Det forklarer Jesper Madsen, som er afdelingsleder i Studenterrådgivningen, et tilbud på alle videregående uddannelser til studerende, der har det svært.

De seneste år er der dog sket en stigning i problemer med perfektionisme og følelsen af ikke at høre til. Altså at føle sig ensom, selv om du er en del af nogle fællesskaber, forklarer Jesper Madsen:

»Mange studerende ser det som en præstation at skulle være social, og de føler ikke, de kan være sig selv. Førhen var ensomhed mere noget med ikke rigtig at kende nogen, og man så det sociale som et sted, hvor man kunne lade op, men sådan er det ikke helt længere.«

Han mener, at ensomhedsfølelsen også handler om, at de unge er præget af en præstations- og nulfejlskultur, som gør det svært at vise, hvis du føler dig utilstrækkelig og har det svært.

Nulfejlskulturen er tæt knyttet til perfektionisme, som på mange måder kan være en fornuftig adfærd som studerende, fordi den gør, at du gør dig mere umage. Problemet opstår, hvis perfektionismen tager overhånd og bliver til stress og en følelse af, at du kun har denne ene chance, og derfor skal du gøre alt perfekt, forklarer Jesper Madsen.

Læste, til hjernen kogte

En af de studerende, der har været ramt af perfektionismens bagside, er 35-årige Jeppe Andersen, som har kæmpet med eksamensangst, da han læste på maskinmesterskolen i Fredericia. Både op til eksamen og i hverdagen betød de høje krav, han stillede til sig selv, at han havde meget lange arbejdsdage fra tidlig morgen til sen aften.

»Jeg følte, det var nødvendigt for at kunne være med,« fortæller Jeppe Andersen, der oprindeligt er uddannet skibsmontør og har arbejdet i godt ti år i Søværnet.

I begyndelsen af studiet gik det fint, problemerne kom, når der var en prøve eller eksamen på uddannelsen:

»Jeg begyndte at overlæse op til alle prøver og eksamener. Jeg læste stoffet igen og igen, men fattede alligevel ikke halvdelen, fordi min hjerne var overkogt. Jeg blev irriteret og frustreret og græd nogle aftener, fordi jeg følte, at det slet ikke gik,« siger Jeppe Andersen.

Jeppe Andersen.

Jeppe Andersen.

Magnus Hove Johansson

Efter to år på studiet søgte han hjælp. Kurset i eksamensangst gav nogle værktøjer til at håndtere overlæsningen og stresssymptomerne bedre, men da maskinmesteruddannelsen gik fra det mere praktiske til mere teoretiske fag om ledelse, begyndte Jeppe Andersen også at miste interessen. Han droppede ud og begyndte på elektrikeruddannelsen.

»Der har nok været noget perfektionisme i mig, og det har været en hæmsko, at jeg ville kunne det hele,« siger Jeppe Andersen.

Tre råd til den svære del af studielivet

  • Matilde Gro Larsen, bachelor i industrielt design: »Som studerende skal man være opmærksom på andre og invitere dem med. For selv om nogen udadtil ser ud til at have det o.k., kan de stadig godt føle sig ensomme. Derudover kan studierne blive bedre til at informere om, at det er helt almindeligt at føle sig ensom i begyndelsen, og hvilke ting man kan engagere sig i for at lære nye mennesker at kende.«
  • Jeppe Andersen, skibsmontør og elektrikerlærling: »Man behøver ikke forstå alting 100 procent. Det er nok at forstå 50-75 procent og nøjes med at læse det stof på studiet, som underviserne anbefaler. På en arbejdsplads er du jo sjældent alene, så virkeligheden er, at ingen forventer, du skal kunne alting helt perfekt.«
  • Josephine Basthof, kandidat i engelsk: »Selv om vi altid har hørt, at studierne er den fedeste tid i ens liv, så kan det altså også være rigtig svært. For det er en overgangsperiode med mange svære valg, så ræk ud til andre, og sig det højt, hvis du er stresset, angst eller ensom.«

Bedragersyndromet

Mange studerende kæmper med det, som kaldes ’impostor’-syndromet. Det går ud på, at man tvivler så meget på egne evner, at man føler sig som en bedrager og bliver bange for at blive opdaget.

Den følelse bærer en del studerende rundt på, og det er ekstremt stressende, forklarer Studenterrådgivningens Jesper Madsen: 

»De studerende føler, at de har lært at agere som rigtige studerende, men har en grundfølelse af at være forkerte, også selv om de klarer sig godt. Derfor varer glæden ved et 12-tal ofte kun få minutter, inden frygten for næste eksamen tager over, fordi de frygter at blive afsløret. Og det gælder både fagligt og socialt.«

Når de studerende samtidig er påvirket af de gængse flertalsmisforståelser som, at »alle andre end mig kan finde ud af det her« eller »alle andre har fundet gode venner«, så bliver det rigtig svært, forklarer Jesper Madsen.

Flertalsmisforståelser hører dog til blandt de problemer, som studerende godt selv kan gøre noget ved. Hvis man taler om det eller bare vender sig rundt og ser på sine medstuderende, så er det måske nemmere at se, at de færreste er utroligt selvsikre eller geniale, forklarer Jesper Madsen. At forstå de socialpsykologiske reaktionsmønstre, som fører for eksempel til flertalsmisforståelser, kan være et skridt i retning af at få det bedre.

»Og så skal man forstå, at studiestarten er en kæmpe overgang i livet, for der er så meget på spil. Mange flytter hjemmefra og føler, at nu skal de indfri alle deres drømme om det gode liv, få nye venner, måske finde en kæreste og opbygge deres identitet.«

Der er altså pres på forventningerne til studielivet. Derfor er det måske ikke så underligt, at tallene for mistrivsel blandt de studerende på de videregående uddannelser allerede før coronapandemiens nedlukninger var alarmerende høje.

Eksempelvis viste en undersøgelse fra 2019, at 18 procent af de studerende altid eller ofte oplevede stærke stresssymptomer i dagligdagen. Mens ti procent altid eller ofte følte sig ensomme.

Matilde Gro Larsen.

Matilde Gro Larsen.

Anders Rye Skjoldjensen

Stabilitet og relationer

Det, der for alvor kan slå en ud, er, hvis der er for mange destabiliserende faktorer i ens liv, forklarer Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Og når man som studerende, der lige er flyttet hjemmefra, skal begynde på et nyt studie, måske i en ny by, hvor der skal opbygges et nyt netværk, så er der mange ting, der i forvejen er ustabile.

Men det behøver ikke kun være negative ting, der kan destabilisere. Ungdomslivet i dag er nemlig i høj grad et udspændt liv, hvor der er meget, som skal opleves, passes og præsteres i forhold til – uanset om det er familie, venner, sociale medier eller uddannelse, forklarer ungdomsforskeren. 

Noemi Katznelsons bedste råd til studerende er derfor at melde klart ud, hvis det bliver for meget.

»De studerende skal ikke vente, til de ikke kan løbe mere, hvis de oplever sig for pressede. De skal række ud og få hjælp til at prioritere og passe på sig selv, inden de helt kollapser.«

På mange studier er det i et vist omfang op til de studerende selv at skabe relationer og netværk, og kontakten til underviserne er som regel sporadisk. Og det er en anden vigtig del af forklaringen på unges øgede sårbarhed, mener Noemi Katznelson:

»Mennesker har brug for andre for at trives. Det er ikke særskilt for studerende, for vi er sociale væsener, som trives i samspil med andre, og der forventer mange uddannelser, at du i vidt omfang selv skaber sociale netværk og kontakt. Men de alarmerende tal for mistrivsel på de videregående uddannelser – også før corona – viser, at der er noget i den struktur, som er ekstremt krævende.«

Hvis du kommer fra en anden del af landet, en familie uden uddannelse og føler dig forkert på studiet, kan du hurtigt komme ind i en negativ psykisk spiral, fordi der simpelthen er for mange destabiliserende faktorer. Trivsel handler om, hvorvidt du føler, at du kan være dig selv blandt de mennesker, der er omkring dig, og i de miljøer, du indgår i. Hvis du i længere tid bliver nødt til at performe for at opnå tilknytning til andre, så kan kroppen begynde at reagere.

»Det, vi ser i ungdomslivet, er, at de unge har meget høje performancekrav både fagligt, men i lige så høj grad socialt. Hvis du hele tiden bruger kræfter på, om de andre tænker, at du er dum eller kikset og bliver nervøs over, om du kan være med i gruppen, så begynder kroppen at reagere ved, at du bliver mere ked af det, føler dig alene og måske bange for at blive hægtet af,« siger Noemi Katznelson.

De fleste fortsætter bare derudad, men hvis der også er andre ting i livet, der ikke fungerer, så kan kroppen på et tidspunkt sige stop. Og langvarig ustabilitet og utryghed kan resultere i overbelastning med grådlabilitet, angstanfald, men også fysiske men som hårtab eller vægttab, forklarer ungdomsforskeren. Og sker det, så er der ikke andet for end at søge hjælp hos Studenterrådgivningen eller andre støttemuligheder til unge og studerende, lyder rådet fra Noemi Katznelson.

Støtte fra start

En af de studerende, der allerede fra studiestart kontaktede Studenterrådgivningen, er Josephine Basthof. I 8. klasse begyndte hun at ryste, svede og få hjertebanken, og hun fik senere en angstdiagnose. Angsten blev forstærket af at være sammen med mange mennesker, og det gjorde det svært for hende at gå i skole især i de sidste år.

Men i gymnasiet gik det bedre, og lige efter studentereksamen søgte hun ind på engelskstudiet. På grund af sin angstdiagnose kunne hun få en fast studenterrådgiver helt fra studiestart.

»Det var meget angstfyldt i begyndelsen, fordi jeg ikke er god til det ukendte. Og jeg var meget nervøs for, om jeg ville kunne finde ud af det faglige og det sociale,« husker den nu 24-årige Josephine Basthof.

Men hendes angst blev ikke værre på engelskstudiet. Måske fordi Josephine Basthof hele tiden vidste, at hun havde nogen, der kunne hjælpe hende, når det blev svært. Studenterrådgiveren sørgede blandt andet for, at hun kunne få et separat lokale til eksamen og forlænget eksamenstid. Ligesom hun undervejs i studiet har gået i en gruppe med andre psykisk sårbare studerende og været frivillig i Headspace og Psykiatrifonden og har hjulpet andre sårbare unge.

»Når jeg ikke gør alting perfekt, så føler jeg mig ikke god nok, men jeg har efterhånden lært at styre det mindset og de negative tanker om mig selv bedre,« siger Josephine Basthof, der i juni blev kandidat i engelsk uden nogen forsinkelser på studiet.

Josephine Basthof.

Josephine Basthof.

Sigrid Nygaard

Små ting kan gøre en forskel 

Uddannelserne har ifølge Noemi Katznelson også et ansvar for studerende, der har det svært. Problemet er, at mange studier er alt for dårlige til det, mener hun.

»Mange steder er det kun, hvis du ikke møder op til eksamen, at der bliver reageret. Ellers kan der være langt imellem, at de studerende, der mistrives, bliver ’opdaget’. Lidt groft sagt har vi mange steder fået skabt et uddannelsessystem, der er med til at producere mentale problemer. Det skyldes blandt andet, at vi ikke sikrer, at de unge bliver mødt af et system, der inkluderer og engagerer de unge i et fagligt fællesskab, der også er fleksibelt, når der er brug for det,« siger Noemi Katznelson.

Hun mener, at mængden af reformer og nedskæringer i uddannelsessystemet på den måde har skubbet på den stigende sårbarhed blandt unge.

Jesper Madsen fra Studenterrådgivningen er enig. Han mener dog, at de studerendes høje krav til sig selv er noget, de har fået med sig fra en tidlig alder.

»Ideen om man skal vælge rigtigt og klare sig bedst muligt opstår sandsynligvis allerede i skolen, og de reformer, der har været af uddannelsessystemet, hvor det drejer sig om at blive hurtigt færdig og vælge rigtigt, skubber kun til de studerendes krav til sig selv,« siger Jesper Madsen.

Men måske skal der ikke så meget til for at gøre livet lidt lettere for studerende.

Et amerikansk forskningsstudie fra Stanford Universitet viser, at noget så simpelt som at de ældre studerende helt kort fortæller de nye studerende, hvad de havde det svært med i begyndelsen af studiet, faktisk kan gøre underværker. De studerende, der hørte de ældre studerendes erfaringer, havde de næste tre år langt færre lægebesøg, bedre karakterer og mindre frafald, end den gruppe der ikke fik information fra ældre studerende. Og de så generelt modgang på studiet som en del af livet frem for som et personligt problem. 

»Det er altså helt små ting, som kan gøre en kæmpe positiv forskel, som for eksempel at underviserne bruger 10-15 minutter på at tale med de studerende før eller efter undervisningen. Og så er det også vigtigt at påvirke studiemiljøet, så det bliver mere normalt at tale om, hvad der er svært i studielivet,« siger Studenterrådgivningens Jesper Madsen.

Serie

Studiestart 2021

Nye studerende kan have brug for hjælp til at komme i gang, og mange bøvler med for høje forventninger til egne præstationer. Derfor klæder vi nye (såvel som mere rutinerede) studerende på til at få det meste ud af deres studieliv – uden at ambitionerne tager pippet fra dem. En slags life hack til studielivet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Slotsted

Jeg hader, når folk, der tydeligvis ikke er ensomme, udtaler sig, som havde de erfaring med ensomhed. Som eksempelvis Matilde Gro Larsen, der havde sin kæreste med sig i Aalborg, havde masser af venskabelige relationer, og ... tydeligvis ikke var ensom.

Altså bortset fra at hun følte sig ensom, hvilket man bestemt ikke skal undervurdere. Ensomhed er en følelse. Lidt som man kan have millioner på bankbogen og stadig føle sig fattig, fordi der er andre, der har milliarder.

Marianne Jespersen

Væk med fremdriftsreformens tilbageværende elementer. Væk med vanvittig rigide procedurer og uigennemskuelige systemer for assistance. Bedre mulighed for at tale med en person, der faktisk kan hjælpe når man som studerende er løbet ind i vanskeligheder. Man skal lade være med hele tiden at gøre systemernes rigiditet og regelrytteri og de studerendes vanskeligheder med at overvinde dem til den enkelte studerendes individuelle personlige problem. Når alt kommer til alt siger også disse gode råd- kun at den studerende skal lave om på sig selv. Det hjælper kun den enkelte hvis det lykkes, mens systemet fortsat kører uanfægtet videre.

Rasmus Kristiansen, Kasper Lorentzen, Inger Pedersen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg taler nok som en blind om farverne, da jeg kom igennem barndom, skole, og uddannelse på den tid dette var muligt for en glad ”komplet idiot”. En tid hvor man med Piet Heins lille kat kunne sige: ”jeg er sku min egen”. Det er min kæphest at ”forstå” de mentale lidelser unge mennesker har i dag, dagligt beskrevet i ”avisen”. Jeg tror ikke jeg udviklede min levedygtighed fordi jeg i nogen mening af ordet havde en ”bedre” udrustet hjerne, snare tværtimod: At være ”min egen”, og middelmådig, det var accepteret som det normale det er. Jeg tror den indoktrinering til konformitet der kræves, som hjerner udvikles, indoktrineret som de bliver i de påtvungne regelstyrede fællesskaber som vuggestuer og børnehaver er. Jeg tror det forhindrer den individuelles personlighedsudvikling? Alle skal være tilpassede kollektivets form og normer. Har man ikke selv udviklet sin basis identitet, som man er blevet god ven med, inden man bliver 20? så kan livet nok blive drøjt. Med den næsten glemte filosof Piet: ”den der låner ånd og sjæl forskriver sig til fanden – thi den der ikke er sig selv, er heller ingen anden."