Strejkeramt
Læsetid: 5 min.

Sundhedsøkonom: Sygeplejerskestrejken gør ikke for alvor ondt endnu

Selv om mere end 50.000 patienter de seneste to måneder har været ramt af sygeplejerskestrejken, har det ikke for alvor gjort ondt på regionerne, forklarer sundhedsøkonom. Det er forhandlingsparterne uenige i, og de har fortsat meget svært ved at se en løsning for sig
Regionernes forhandler Anders Kühnau og formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er på vej ind til orienteringsmøde mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd om strejken. Indtil videre har der dog ikke været konkrete udspil på bordet.

Regionernes forhandler Anders Kühnau og formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er på vej ind til orienteringsmøde mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd om strejken. Indtil videre har der dog ikke været konkrete udspil på bordet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
18. august 2021

Sygeplejerskernes strejke er nu officielt den længste sygeplejerskekonflikt i landets historie. Strejken begyndte den 19. juni, og nu knap to måneder senere har den overskredet de 58 dage, som den hidtil længste strejke i 2008 varede.

Men på trods af den langstrakte konflikt har strejken fortsat ikke for alvor gjort ondt på regionerne. Det vurderer sundhedsøkonom ved Vive Jakob Kjellberg.

»Vi er ikke nået til et niveau, hvor der er en masse røde lamper, der bimler og bamler, og hvor man tænker, at det her er helt katastrofalt,« siger Jakob Kjellberg.

Konflikten mellem sygeplejersker og arbejdsgivere bunder i et ønske om et opgør med den uligeløn og det lønefterslæb, sygeplejerskerne oplever at have haft siden indgåelsen af tjenestemandsreformen i 1969. I foråret stemte Dansk Sygeplejeråds medlemmer to gange i træk nej til en ny overenskomst, fordi lønstigningerne ikke var store nok. Siden er omkring 6.000 sygeplejersker blevet udtaget til strejke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Regering og folketing tager ikke ansvar og man kan frygte at det hele munder ud i at mæglingsforslaget blot ophøjes til lov. Det vil være en ulykke, fordi det ikke løser noget men blot gøder vejen for utilfredshed og flugt fra faget.

Jeg vil derfor foreslå at arbejdsgiverne (regering/folketing) tilbyder en tre- eller firetrins løsning, således at grundlønnen hæves over tre - fire år, første gang straks efter konfliktens ophør. På denne måde fordeles den udgift som jo alligevel kommer, over flere budgetår for ingen tror vel at sygeplejerskerne blot lader stå til.

Vi skal alle være klar over at den grundløn der gælder nu er flere tusinde kroner lavere end det en tømrer, snedker, elektriker med flere får. Sygeplejerskernes krav er derfor helt rimeligt.

Klavs M. Christensen

Hvor er solidariteten fra de andre fagforeninger? Hvad havde vi gjort uden sygeplejen under coronabølgerne? Hvor er SOSU, pædagoger og andre som er truffet af den gamle lov på lige fod?
Jeg ville ønske vi kunne samles bag spleen, som vi samlede os I 1998.

Rolf Andersen

Information, November 2020:

"Sygeplejersker: Vi venter stadig på de 1.000 nye kolleger, Mette Frederiksen har lovet"

https://www.information.dk/debat/2020/11/sygeplejersker-venter-stadig-pa...

Der er stadig flere og flere sygeplejersker, der forlader faget .. i hvert fald i offentlig, dansk ansættelse.

Så længe arbejdsforholdende (inkl. løn) er så dårlige på de offentlige hospitaler, kan Mette Frederiksen jo selvfølgelig godt gribe ind i arbejdskonflikten med en lov .. som så, selvfølgelig også skal påbyde ansættelse af 1000+ nye sygeplejersker ...

Men hvor vil hun finde dem ?

Kan hun tvangsudskrive dem til offentlig, dansk tjeneste, eller vil hun ansætte 1000+ ungarnske, polske osv. sygeplejersker ?

Rolf Andersen

PS:

DR har også et indlæg om sagen (okt. 2018):

" Socialdemokratiet går til valg på at ansætte 1000 flere sygeplejersker.
Partiet vil bruge en halv milliard kroner på at ansætte flere sygeplejersker. "

https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-gaar-til-valg-paa-an...

Med andre ord: Der er altså penge nok til lønninger til sygeplejersker ;)

Holger Nielsen

Der står i artiklen, at det er ved, at gå udover akutmodtagelsen og kræftpatienter, hvordan vil Grete Christensen og sygeplejerskerne have det med sig selv hvis, det håber jeg ikke, at der begynder at dø kræftpatienter under deres strejke? Grete Christensen siger, at de vil have mere i løn, men jeg har læst i en anden artikel, hvis jeg husker rigtigt var det i Altinget, hvor der stod, at DSR igennem flere år, har vægtet bedre tillæg og til dem med høj anciennitet mere end grundlønnen, mon ikke DSR har skudt sig selv i foden med det valg? Det er måske derfor de har balladen i dag, og nu vil de have regeringen til, at finde flere penge til dem, for mig at se, kan regeringen kun finde pengene ved effektivisering hvis, de ikke skal hæve skatter og afgifter, og så har regeringen balladen næste gang der er forhandlinger. Grete Christensen har jo ikke et svar på, hvor regeringen skal finde pengene, og hvor meget vil de have? Jeg hørte på et tidspunkt, at hun udtalte til TV, at de ville have mellem 4 og 5000 mere om måneden? Er hun tabt bag en vogn, det tror jeg ikke hun er, eller kan hun ikke regne. Efter min egen udregning med en grundløn på 25.000 i måneden har de 300.000 om året plus tillæg, der er dem velundt, med den løn plus tillæg mon så de ikke nærmer sig topskat, hvis de ikke er der endnu, det ved jeg ikke om de er.

Ja, hvad havde vi gjort under coronabølgerne uden SOSU, sanitører, chauffører, renovationsarbejdere, butiksassistenter, bude, pædagoger, lærere, læger, reparatører, bioanalytikere, jordemødre og alle de andre, der ligesom sygeplejerskerne har passet deres samfundsnyttige arbejde under epidemien.
Om sygeplejersker skal have mere i løn, eller fordele den samlede lønpulje på en anden måde indbyrdes, skal jeg ikke gøre med klog på. Men at de passede deres arbejde under "coronabølgerne" er ikke et gyldigt argument for at netop de skal have lønforhøjelse. Som gruppe betragtet var de ikke mere i frontlinjen end mange andre faggrupper.

Klavs M. Christensen

@ Søren Dahl

Hvad med at vende den om?

Fordi, det viste sig at sygeplejerske er højst systemrelevante skal de endelig have en anstændig løn.
Samme gælder for SOSUer, butiksassistent, pædagoger etc.
Løn og arbejdsvilkår er jo afgørende for at få de ledige stillinger i syge-og ældrepleje besat.