Sundhedsøkonom: Sygeplejerskestrejken gør ikke for alvor ondt endnu

Sygeplejerskernes strejke er nu officielt den længste sygeplejerskekonflikt i landets historie. Strejken begyndte den 19. juni, og nu knap to måneder senere har den overskredet de 58 dage, som den hidtil længste strejke i 2008 varede.

Men på trods af den langstrakte konflikt har strejken fortsat ikke for alvor gjort ondt på regionerne. Det vurderer sundhedsøkonom ved Vive Jakob Kjellberg.

»Vi er ikke nået til et niveau, hvor der er en masse røde lamper, der bimler og bamler, og hvor man tænker, at det her er helt katastrofalt,« siger Jakob Kjellberg.

Konflikten mellem sygeplejersker og arbejdsgivere bunder i et ønske om et opgør med den uligeløn og det lønefterslæb, sygeplejerskerne oplever at have haft siden indgåelsen af tjenestemandsreformen i 1969. I foråret stemte Dansk Sygeplejeråds medlemmer to gange i træk nej til en ny overenskomst, fordi lønstigningerne ikke var store nok. Siden er omkring 6.000 sygeplejersker blevet udtaget til strejke.

Hver uge opdaterer de fem danske regioner antallet af udskudte behandlinger og operationer som følge af konflikten. Efter knap to måneder er mere end 54.000 patienter blevet udskudt, mens mere end 23.000 patienter er blevet visiteret til privat behandling som følge af behandlingsgarantien.

Selv om tallene umiddelbart kan virke høje, presser de ikke regionerne for alvor, mener Jakob Kjellberg. De svarer nemlig til, hvad der på én uge blev udskudt under den store sygeplejerskestrejke i 2008.

»Der er mellem otte og 16 millioner behandlinger om året i sundhedsvæsenet, så i den forstand er det jo håndterbare størrelser.«

Selv om strejken endnu ikke gør rigtig ondt på regionerne, bevæger vi os alligevel ind i en ny og mere alvorlig fase. Strejken har nemlig kollideret med sundhedsvæsenets sommerferieperiode i seks uger, hvor der i forvejen var planlagt færre patienter. Men nu er sommerferieperioden slut, og samtidig er flere sygeplejersker udtaget til strejke.

Senest blev strejken udvidet tirsdag med 225 sygeplejersker særligt på landets operationsafsnit.

»Regionerne kan selvfølgelig mærke det, og det giver også problemer rundt omkring. Jo længere tid det varer, desto mere bøvlet bliver det selvfølgelig. På et tidspunkt vil ventetiderne blive rimelig lange, og på den måde flyttes presset hele tiden tættere på,« forklarer Jakob Kjellberg.

Flere strejkende ville ikke ramme flere

Selv om mange flere blev ramt af strejken i 2008, mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen dog stadig, at strejken denne gang kan mærkes.

»Det er virkelig en svær situation nu, fordi der er mange, der er blevet ramt af strejken. Det kan godt være, at der var flere, der blev ramt i 2008, men vi synes alligevel, at mere end 50.000 udskudte patienter er et stort tal,« lyder det fra Grete Christensen.

Forskellen mellem ramte patienter i 2008 og 2021 skyldes blandt andet, at der i år er udtaget væsentligt færre sygeplejersker til strejke end i 2008. Men ifølge Grete Christensen havde det ikke hjulpet, hvis flere var udtaget til strejke.

»Jeg tror ikke, vi ville have ramt flere, hvis vi havde udtaget flere til strejke, fordi der har været lukket så meget ned i sommerferien. Vi har jo hele tiden sagt, at vi ikke ville udtage flere, end det var nødvendigt for at frigøre os fra overenskomsten. Det var ikke vores mål i sig selv at ramme så hårdt.«

Også på den anden side af konflikten opleves konsekvenserne af konflikten. Hos Anders Kühnau, chefforhandler for Danske Regioner, er oplevelsen af strejken mere alvorlig end hos Jakob Kjellberg.

»Situationen i regionerne og i vores sundhedsvæsen bredt set er alvorlig. Der er flere steder, hvor vi har alvorlige udfordringer. Blandt andet bliver patientrettighederne nu udfordret, fordi sygeplejerskerne, der skal visitere til private tilbud, også strejker. Det begynder at være kritisk,« siger Anders Kühnau.

På hospitalerne begynder strejken også at gå ud over akutområdet og kræftpatienter, som ellers er undtaget fra strejken. Det skyldes, at hospitalerne ikke kan få udskrevet patienterne hurtigt nok til kommunale tilbud, fortæller Anders Kühnau.

Dødvande i forhandlingslokalet

Trods alvorlige meldinger fra begge sider af bordet har forhandlingerne stået i stampe sommeren over. Faktisk er der ikke blevet forhandlet, siden parterne blev enige om overenskomstforslagene i foråret, der efterfølgende blev nedstemt.

Parterne mødtes onsdag i sidste uge til et »gensidigt orienteringsmøde«, men heller ikke her nærmede de sig hinanden.

»Så længe Anders Kühnau siger, at han gerne vil tilbyde sygeplejerskerne noget mere, men ikke kan, fordi forhandlingerne er lukkede, så synes jeg, at han må byde ind med, hvad han er parat til at tilbyde os. Han ved jo udmærket godt, at det handler om løn, og så kunne han lige såvel komme med et bud på en løsning,« siger Grete Christensen.

Hos Danske Regioner peger initiativretten omvendt på sygeplejerskerne. For efter at have stemt to aftaler ned må det være Dansk Sygeplejeråds opgave at finde en løsning, mener Anders Kühnau:

»Vi ved faktisk ikke, hvad de vil have eller kræver af os. Det er en ret usædvanlig situation at være underlagt en otte uger lang konflikt, uden at de har fortalt, hvad de rent faktisk kræver af os. Derfor er det svært for mig at se, hvad en forhandlingsløsning skal indeholde, og jeg kan ikke komme med et bud på det, fordi jeg ikke ved, hvad de kræver.«

Indtil videre har regeringen holdt sig ude af konflikten, men da ingen af parterne umiddelbart virker til at bløde op, mener Grete Christensen, at regeringen må gå ind i konflikten.

»Nogen bliver nødt til at hjælpe med at finde nogle flere penge til sygeplejerskerne, hvis vi skal have dem tilbage i sundhedsvæsenet igen. Hvordan det skal foregå, det skal jeg ikke kunne sige. Men det er jo helt tydeligt, at det er vanskeligt for Anders Kühnau at finde noget at forhandle om, så derfor er der brug for, at andre kommer på banen,« siger Grete Christensen.

Danske Regioner skal først have diskuteret situationen, inden de vil tage stilling til, hvorvidt de vil opfordre regeringen til at gå ind i konflikten.

»Vi har ikke endegyldigt konkluderet, om vi ønsker at regeringen går ind i konflikten. Men jeg tror godt, regeringen kan høre, når jeg offentligt siger, at vi har en alvorlig situation i sundhedsvæsenet, og at det er svært at komme længere med forhandlingerne,« forklarer Anders Kühnau.