Sygeplejerskestrejke
Læsetid: 5 min.

Sygeplejerskerne tabte, men på længere sigt kan de profitere på at have sat ligeløn på dagsordenen

Sygeplejerskernes strejke har givet dem bedre forudsætninger på den kampplads, den kommende lønkomité bliver. Men en præmis for succes er, at sygeplejerskerne allierer sig med de andre kvindedominerede fag, vurderer eksperter
Selv om der fortsat er lang vej for at opnå ligeløn, har sygeplejerskerne med strejken taget et vigtigt skridt på vejen. De har nemlig fået sat ligeløn og tjenestemandsreformen på dagsordenen, mener eksperter.

Selv om der fortsat er lang vej for at opnå ligeløn, har sygeplejerskerne med strejken taget et vigtigt skridt på vejen. De har nemlig fået sat ligeløn og tjenestemandsreformen på dagsordenen, mener eksperter.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
27. august 2021

Kulminationen på ti ugers sygeplejerskestrejke, og dermed den længste konflikt på det offentlige arbejdsmarked nogensinde, er med al sandsynlighed tæt på.

Onsdag meddelte regeringen, at de ville gribe ind i konflikten, og med en hastebehandling torsdag og fredag ser det ud til, at et flertal i Folketinget kan ophæve mæglingsforslaget til lov. Sker det, slutter strejken lørdag.

Men for sygeplejerskerne er der ikke meget at juble over. De ender med en aftale, de allerede har sagt nej til to gange, og et stort indhug i strejkekassen, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl:

»Hvis man alene ser på den korte bane, er det svært at se, hvad de har fået ud af at strejke i de her mange, mange uger.«

Men på den lange bane er situationen en anden, mener Astrid Elkjær Sørensen, der forsker i ligelønskampen i arbejderbevægelsens historie på Aarhus Universitet. I mæglingsforslaget ligger nemlig en skitse til en såkaldt lønstrukturkomité, der skal analysere problemerne med lønstrukturerne og dermed også udfordringerne i det offentlige aftalesystem.

»Strejkens eftermæle vil først blive afgjort, når vi ser, hvad lønstrukturkomitéen munder ud i,« siger hun: »Den har lagt et vist forventningspres på komiteen, og i går (onsdag, red.) kunne vi også høre, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard brugte komiteen til at forsøde og rimeliggøre regeringens indgreb over for sygeplejerskerne.«

Næste kampplads

Selv om den nye lønkomité giver håb for forbedringer for sygeplejerskerne, venter der udfordringer forude. Der er nemlig mange, både politikere, private fagforbund og mandedominerede faggrupper, der vil forsøge at sætte sig imod, at der bruges flere penge på offentlige kvindedominerede fag. Sådan lyder forventningen fra Astrid Elkjær Sørensen:

»Jeg tror, at det bliver lidt af en kampplads. Der er nogen, der har rigtig stærke interesser i, at det ikke bliver til noget – at det bare bliver et stykke papir. Og så er der nogen, der har rigtig stærke interesser i, at der kommer noget konkret ud af det,« siger hun.

Men selv hvis sygeplejerskerne skulle ende med at få tilkæmpet sig mere løn i den nye komité, skal de ikke regne med at få et stort lønhop. Det sætter den såkaldte reguleringsordning nemlig en stopper for, forklarer Laust Høgedahl. Den sikrer, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked altid følger udviklingen på det private arbejdsmarked:

»Lønkomiteens arbejde risikerer at komme i karambolage med reguleringsordningen. Hvis man vil løfte nogle grupper ekstraordinært meget, så er det klart, at den offentlige sektor hurtig kan gå hen og blive lønførende, og så vil de automatisk blive nedreguleret,« siger han.

»Hvis de skal indføre noget, er de nødt til at gøre det gradvist, for ellers risikerer forbedringerne bare at blive ædt op af reguleringsordningen. Så der er helt klart nogle udfordringer, man skal have løst i arbejdet i komiteen.«

Roden til problemet

Det er endnu uvist, hvem der skal sidde i lønkomiteen, og hvad dens opdrag bliver. Men når komiteen tager fat på arbejdet, er der brug for ikke bare at se på lønstrukturer, men også elementer i selve den danske model, mener Laust Høgedahl:

»Hvis man skal tale om, hvad der er roden til lønproblemerne, så skal man også tale om, hvordan man forhandler. Så selve den danske model vil være til diskussion i komiteen i et eller andet omfang.«

Udfordringerne i den offentlige arbejdsmarkedsmodel er blandt andet, at parterne i den offentlige sektor, i modsætning til den private sektor, indgår i et »asymmetrisk forhold«, hvor sygeplejerskerne aldrig for alvor kan presse deres arbejdsgivere, mener Laust Høgedahl.

»Det handler blandt andet om, at der er et skrapt krav om nødberedskab hos sygeplejerskerne i den offentlige sektor, men ikke i samme grad i den private sektor. Samtidig kan de heller aldrig tvinge de offentlige arbejdsgivere – og i sidste ende statskassen – økonomisk i knæ,« siger han.

En af de ting, komiteen bør se på, er derfor muligheden for at lave mere forpligtende forhandlingsfællesskaber på det regionale og kommunale område, så enkeltorganisationer ikke ender i konflikt alene, mener Laust Høgedahl:

»Erfaringerne viser, at det er utrolig svært for en enkelt organisation at gå i konflikt og opnå noget, der er bedre end det, de øvrige forbund har skrevet under på.«

Og det er altså heller ikke sket under den igangværende konflikt. Her har sygeplejerskerne strejket alene, selv om kravet om ligeløn og opgøret med tjenestemandsreformen også vækker genklang hos andre faggrupper. Derfor venter der også en stor opgave for sygeplejerskerne i den nye lønkomité, idet de skal skabe en bredere alliance, mener Astrid Elkjær Sørensen:

»Den store udfordring bliver, at hvis kampen skal vindes, er de kvindedominerede fag nødt til at have et fælles fodslag. De er nødt til at lave en alliance, der kan stå sammen i komiteen og presse dagsordenen igennem,« siger hun.

Men det bliver ikke helt gnidningsfrit, vurderer Astrid Elkjær Sørensen:

»Der kan være forskellige modsætningsforhold, og det har der været historisk set, eksempelvis mellem FOA og Dansk Sygeplejeråd, angående hvor meget uddannelse skal betyde, når man fjerner løngabet.«

Ligeløn på dagsordenen

Selv om der fortsat er lang vej for at opnå ligeløn, har sygeplejerskerne med strejken taget et vigtigt skridt på vejen. De har nemlig fået sat ligeløn og tjenestemandsreformen på dagsordenen, mener eksperterne.

»Vi kan se ned gennem historien, at forbedringerne kommer med en vis forsinkelse. Sygeplejerskerne har jo fået sat en dagsorden her, og de vandt jo også noget fra første gang, de sagde nej, idet de har fået den her komité. Og det kan jo sagtens være, at den kommer til at kaste noget af sig, som giver forbedringer på sigt,« siger Laust Høgedahl.

Også Astrid Elkjær Sørensen påpeger, at det er interessant, at vi nu i 2021 har fået en situation, hvor majoriteten af Folketinget anerkender, at der er et lønefterslæb for de kvindedominerede fag.

»Det havde vi ikke for ti år siden,« siger hun.

-Men Folketinget har for første gang har anerkendt, at der er et lønefterslæb, vi skriver 2021 og har lige haft #MeToo – og alligevel lykkes det ikke sygeplejerskerne at vinde kampen. Er det så ikke svært at forestille sig, at det nogensinde sker?

»Jo, altså, det har været en lang, sej kamp, og den har jo varet 50 år. Men alle de forhold, du nævner der, bliver også båret med ind i komiteen. Og samtidig har vi et kommende kommunalvalg, hvor de socialdemokratiske borgmestre skal kunne stå på mål for, at deres regering har lovet minimumsnormeringer og 1.000 flere sygeplejersker.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regeringens signal er tydeligvis, at kvinder skal lade være med fremover at uddanne sig til sygeplejersker. Der er jo nok andre og bedre betalte kvindejobs i det private arbejdsmarked.

Jens Christian Jensen

Eller også er regeringens signal at man ikke skal kunne true sig til lønforhøjelse. Det ville medføre ragnerok og kaos.

Jeg syntes bestemt at alle fortjener en ordentlig løn, men niveauet skal fastlægges på en rimelig måde. Nedsættelsen af en lønkommision kan være med til at skille følelser fra fakta.

Niels-Simon Larsen

Sygeplejerskerne er ikke nogen særligt revolutionær gruppe. De går ikke ind for en generel ligeløn på arbejdsmarkedet. De går ind for den danske model, og når den går imod dem, bliver de sure. De skal vende deres energi bort fra tiggeriet om mere i løn til en kamp for alle, men det hører jeg aldrig noget om.
Fagbevægelsen har vundet og fagforeningen med sygeplejersker tabt. Sådan er spillet, og ellers må man forlange en helt anden samfundsmodel. Nu bliver det bare til sure miner, og det bliver ikke sjovt for nogen.

Niels-Simon Larsen

Og så må vi ikke glemme, at fagforeningsbosserne og kapitalisterne ligger og hygger sig rigtig godt i sengen, og de bliver kun forstyrret af sådan nogle som sygeplejerskerne, og sygeplejerskerne står temmelig alene, for de andre i lønhierakiet har det godt med tingenes tilstand, så de vil da ikke lave om på noget.
Begrebet solidaritet er røget ud af ordbogen sammen med andre gode ord.

Klavs M. Christensen

Endnu et forræderi af Usocialdemokraterne. Coronakrisens helte bliver pløjet ned med en lov lavet med blå block. Hvor er de røde partier? Og mest af alt, hvor var den solidaritet fra de andre fagforbund?

Klavs M. Christensen

@Niels Simon Larsen:

Her har vi jo ikke at gøre med den danske model. Regionerne har jo et fastlagt budget, som de ikke kan øge, selv om de ville. Det kan kun Christiansborg, som skamfuldt gemmer sig bag regionerne. Vi har massere af penge til skattesvindlere, men ikke en øre til de få varme hænder i vores velfærd.

Niels-Simon Larsen

Klavs M C: “Hvor er de røde partier”? Spørger du. Tja, hvor vil du have, at de skal være? De står jo bag det arbejdsmarkedssystem, de har været med til at skabe og kan ikke lige pludselig hjælpe en gruppe, der går på tværs af systemet. Den danske model har en pris, og flertallet i befolkningen er stolte af den. Med god grund føler sygeplejerskerne sig tilsidesat, men systemet er ikke til føleri, og ret beset går sygeplejerskerne også ind for modellen - bare ikke lige nu, hvor de føler sig i klemme. Ville de være solidariske med andre grupper, der følte sig i klemme? Jeg tvivler. De andre faggrupper har det udmærket med regeringsindgrebet.
Min indstilling er, at vi burde have en helt anden indstilling til arbejde og løn. Det leder så hen til et andet samfund, men det er en anden historie.