Feature
Læsetid: 12 min.

Under sygeplejerskernes konflikt ulmer en indre klassekamp i fagbevægelsen

Kampen for ligeløn på det offentlige arbejdsmarked skaber ikke kun konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er også en kamp, som i sin essens svækker solidariteten i fagbevægelsen – og som delvist kan forklare, hvorfor sygeplejerskerne efter ni ugers strejke stadig står uden en løsning
Sygerplejersker demonstrerer på Christiansborg Slotsplads lørdag den 14. august 2021 med buskabet: »Vi strejker for en fremtid uden forskel. Derfor kræver vi politisk handling fra arbejdsgivere, regering og folketing på sygeplejerskernes historiske lønefterslæb«.

Sygerplejersker demonstrerer på Christiansborg Slotsplads lørdag den 14. august 2021 med buskabet: »Vi strejker for en fremtid uden forskel. Derfor kræver vi politisk handling fra arbejdsgivere, regering og folketing på sygeplejerskernes historiske lønefterslæb«.

Anthon Unger / Ritzau Scanpix

Indland
20. august 2021

Solidariteten i fagbevægelsen var stærk, da Danmark i foråret 2018 nærmede sig en dramatisk storkonflikt, der ville sende en halv million offentligt ansatte i strejke og lamme landet. I et uskønt forløb havde politikerne et par år tidligere grebet ind i lærernes aftale, og med en selverklæret musketered krævede den samlede fagbevægelse nu genrejsning.

»En for alle, alle for en,« hed det under de røde faner.

Samme parole kan næppe bruges om årets overenskomstforhandlinger. Mens forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er blevet styrket siden 2018, har tilliden internt i fagbevægelsen været svækket og musketerernes sammenhold sat under pres.

»I forbindelse med udvælgelsen af vores krav var vi som forhandlingsfællesskab faktisk lige ved at gå fra hinanden,« fortæller Mona Striib, formand for FOA.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvad med at Information.dk hjalp sygeplejerskerne og hele sundhedssektoren med at kritisere supersygehusenes katastrofale tilstand - beslutningsgrundlaget og ledelsesstrukturerne m.m., så der kan ske forbedringer af arbejdsmiljø o.a., fremfor at vrøvle klassekamp ind i denne (uddannelses)identitære knopskydning på en korrumperet fagbevægelses langsomme kamikaze? Det ender jo igen med at sygeplejerskerne må til egne lommer for endnu en partikulær, borgerlig strid om penge, mens konkurrencestaten kværner videre.

Niels G Madsen, Alvin Jensen, Kirsten Petersen, Marianne Stockmarr, Rolf Andersen, Helle Brøcker, Jan Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Erik Pedersen, Torben Skov, Niels-Simon Larsen, Holger Nielsen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

‘Lønhierakiet’, siger hun. Ja, et sådant har vi jo, men det behøver vi vel ikke have. Hvad skal vi med det? Rigtig ligeløn, total ligeløn. Kom så!

Alvin Jensen, Carsten Munk, Kirsten Petersen, Ib Gram-Jensen, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Peter Beck-Lauritzen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Rigtig ligeløn, total ligeløn", Niels-Simon Larsen. Næppe det, sygeplejerskerne strejker for?

John Kierans, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et moderne samfund kan på mange måder sammenlignes med en kompliceret maskine. Alle har en vigtig funktion i "maskinen", og ingen er vigtigere end andre.

Men nogle har uddannet sig i betydelig længere tid end andre, før de indgår i "maskinen". Skal de derfor have højere løn end andre?

Det simple svar på den forsimplede model må være, at alle bør have lige meget i lønindkomst, for de har jo lige stor vigtighed for "maskinen".

Til gengæld bør uddannelse nok være fælleseje, som der gives samme lønindkomst for, når uddannelsen påbegyndes. På denne måde opnår de med de lange uddannelser samme indkomst over livsfasen, som dem med de korte uddannelser.

- Altså ens løn, der påbegyndes ved uddannelsesstart.

Niels G Madsen, Inge Lehmann, Per Kaas Mortensen, Peter Gløde, Alvin Jensen, Christian Mondrup, erene rusmann, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen, Niels Jakobs og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Søren Dahl

Der er næppe mange, heller ikke sygeplejersker, der har overvejet total ligeløn.

Gennemsnitslønnen i DK med pension er 43.000 kr.

For en basis sygeplejerske med 10 års erfaring er det 35.000.

For Cepos sygeplejerske, hvor man tager månedslønnen med flest ulempetillæg og samtidigt blander special uddannet sygeplejersker og sygeplejerske konsulenter med, er lønnen 40.000 kr

Så sygeplejersker burde kunne se fordelen i at modtage en total ligeløn på 43.000 og så samtidig få den under uddannelse istedet for SU i de 3,5 år deres professions bachelor tager.

God ide!

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger og erene rusmann anbefalede denne kommentar
Leif Tullberg

Vedr. Sygeplejerske konflikten, politikerne bør ikke blande sig eller kommentere på konflikten..
Alle bør tænke på, at de eneste af de offentlige ansatte der ikke er tilfredse er sygeplejerskerne,
på trods af DSR har genforhandlet den aftale,
som DSR har oprindeligt har godkendt i de ordinære overenskomstforhandlinger.

Herudover har DSR også godkendt resultatet som er blevet forhandlet i forligs organisationen .

Men alligevel er sygeplejerskerne gået i strejke, det har de gjort mange gang før,
De mener de er noget særligt, bedre end alle andre offentlige ansatte.

Men sygeplejerskerne har siden år 1910 været en kamp organisation.
se link:

https://docplayer.dk/14749025-Sygepleje-og-politik.html#show_full_text

Hvis linket ikke virker, kopier og klik:

Herudover er der kommet en ekstra socialistisk kamp organisation på banen:

Aktivisterne, der kuppede sygeplejerskernes forhandlinger: »Vi har lagt planer – masser af planer«

Se link:
https://www.berlingske.dk/business/aktivisterne-der-kuppede-sygeplejersk...
FAKTA
Tidslinje: Sygeplejerskernes konflikt

25. marts: Sygeplejerskerne stemmer nej til OK21-forslaget ved den såkaldte urafstemning.

I løbet af de 14 dage op til 25. marts havde 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer stemt. Nej'et blev afgjort af 0,8 procent af stemmerne (omkring 300 sygeplejersker), da 47,3 procent stemte nej og 46,5 procent stemte ja.
I forslaget stod sygeplejerskerne sammen med de andre lønmodtagere til lønforbedringer på 5,02 procent frem til næste overenskomstforhandling.
18. maj: Forligsinstitutionen fremlægger mæglingsforslag.

For at afværge en konflikt, DSR havde varslet ville gå i gang 21. maj, fremlagde Forligsinstitutionen et mæglingsforslag, som både DSR og arbejdsgiverne havde sagt ja til. Forslaget er en »milepæl i kampen mod mere end 50 års lønefterslæb«, sagde Grete Christensen.
Her blev man blandt andet enige om at nedsætte en lønkomité, der skulle se på lønstrukturerne i den offentlige sektor.
Dertil omfattede forligsaftalen ifølge DSR forbedringer på fire konkrete punkter, dog ikke på lønnen, da ingen af de andre lønmodtagergrupper ville afgive lønstigninger til fordel for sygeplejerskerne.
14. juni: Sygeplejerskerne forkaster mæglingsforslaget.

Med 66,7 procent af stemmerne forkaster sygeplejerskerne mæglingsforslaget. I alt stemte 74,4 procent af de stemmeberettigede – altså markant flere end ved første afstemning.
Ti procent af sygeplejerskerne i regioner og kommuner varsler dermed at iværksætte strejke fra 19. juni.
19. juni: Sygeplejerskerne strejker

DSR udtager 5.400 sygeplejersker til strejke. Siden da er tallet faldet til cirka 4.750 sygeplejersker grundet etablering af nødberedskaber.
12. juli: Sygeplejerskerne optrapper konflikten – udtager flere til strejke.

DSR oplyser i en pressemeddelelse, at man 10. august tager yderligere 702 sygeplejersker ud til strejke.
»De områder, som nu bliver udtaget til strejke, er primært inden for planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning, ambulatorier og nogle it-funktioner. Desuden rammes en del af de funktioner, som visiterer patienter videre til behandling andre steder,« oplyser DSR.
19. juli: Flere sygeplejersker varsles udtaget til strejke.

DSR oplyser igen i en pressemeddelelse, at de fra den 17. august til vil udtage yderligere 225 sygeplejersker til strejke.
Således vil der fra den 17. august være udtaget næsten 1.000 sygeplejersker mere, end der blev udtaget ved strejkens start, hvor det således forventes at næsten 6.000 sygeplejersker vil strejke.
Med udvidelsen vil DSR ramme områderne for »planlagt kirurgi«, oplyser de.
Kilde: dsr.dk

1.

Man kan undres over at syeplerskerne graver en sag op fra 1969.

2.

Hvis sagen er relevant hvorfor har i tusindvis så uddannet sig som sygeplerske.

3.

Der findes ikke belæg for at mandlige og kvindelige sygeplejersker aflønnes forskelligt .

4.

Hele sundhedsområdet trænger til bedre ledelse, der er for meget fagforenings styring.

5.

Det bør undersøges hvorfor DSR kæmpede i mange år for at begrænse uddannelsen af syeplersker..

6.

Alle dage har der været venstreorienterede aktivistiske bevægelser,
der har forsøgt at lamme den danske model,
mange af aktivisterne har være inspireret af kommunister,
som ikke har kunne bide sig fast politisk,
men i stedet har brugt arbejdspladserne til at få indflydelse,
gerne bag om ryggen af fagforeningerne.
7.

Fagforeningerne har en stor opgave i at holde deres medlemmer orienteret og lytte til medlemmerne.

8.

Det offentliges ansattes brug er den danske model, bliver skudt i sænk når nogen kortslutter de godkendte forhandlingsoplæg.

9.

Det offentlige er ikke en almindelig modpart, det offentlige kan ikke gå konkurs, derfor kan aktivister kortslutte processen.

10.

Nu vil aktivisterne fremprovokere et lovforslag og siden vil de kunne spille offerkortet,
men det er ingen god løsning…

Sygeplejerskerne strejker og vil have mere i løn, men hvorfor arbejder de så ikke på fuldtid, så de tjener mere? Omkring halvdelen af sygeplejerskerne arbejder på deltid – men hvis de arbejder på fuldtid, vil de i gennemsnit opnå en gevinst på lige over 93.000 kroner om året.

Øvelsen med at få flere sygeplejersker til at arbejde mere er dog tydeligvis ikke helt så enkel.

Tallet for gevinsten ved at arbejde på fuldtid fremgår af en større analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har udarbejdet. Analysen fokuserer på, hvilken betydning opdelingen i kvinde- og mandefag samt kvinders deltidsbeskæftigelse har for lønnen.

I analysen kommer DA frem til, at såfremt sygeplejerskerne arbejder på fuldtid, vil den gennemsnitlige årsløn stige fra 427.248 kroner til 492.309 kroner. Det svarer til en stigning i gennemsnitslønnen på godt 65.000 kroner.

For den enkelte sygeplejerske, der arbejder deltid med 30 timer om ugen, er den gennemsnitlige reduktion i årslønnen som følge af nedsat arbejdstid godt 90.000 kroner.

Når så mange sygeplejersker arbejder på deltid, og gevinsten ved at arbejde på fuldtid er så åbenlys, hvorfor er der så ikke flere, som gør dette?

Det skorter ikke på gode viljer hos arbejdsgiverne og på lønmodtagersiden. Dansk Sygeplejeråd påpeger, at der frem mod 2025 vil mangle 6.000 sygeplejersker. Her kan man så spørge, om en del af løsningen kan være at få flere sygeplejersker til at arbejde på fuldtid.

Citat fra Berlingske.

juli, 2021 - Vedr. Sygeplejekonflikten :

Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Tidligere ADM i DSV, nu pensionist, brobygger,
Debattør, Venstremand.
Rendebækvej
Venslev 4050 Skibby.

Dorte Sørensen

Interessant forslag Gert Romme 20. august, 2021 - 04:35- men indvendingen vil sikkert være at så vil færre vælge en længere uddannelse, osv.....

Information havde en overgang ligeløn - kunne "vi" ikke få nogle erfaringer hvorfor det blev indført og hvordan det fungerede samt hvorfor det igen blev opgivet.

Min tanke var mere, at fagbevægelsen nok burde splittes organisatorisk op igen så ikke et flertal af fagforbund kan blokerer for andre forbund. Ellers skal musketereden fast indbygges.
Men regeringen bør/skal se at få ændret de lønrammer Folketinget vedtog i 1969 - det må være den bedste løsning og det skal ikke være ved en nulsumsløsning.

erene rusmann

Nu begynder fagbevægelsen at røre på sig. Idag er der støttedemonstration for de strejkende sygeplejersker i Mette F's hjemby Aalborg. Arrangeret af de lokale 3F, Malernes fagforening og Fødevareforbundet. Måske en enlig svale - måske begyndelsen på noget større?

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, jens christian jacobsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

@ Dorte Sørensen,

Jeg er økonom og MBA og har 3 specialer. Videre har jeg efter 16 år på arbejdsmarkedet opdateret dele af uddannelser.

Og jeg har faktisk selv finansieret det hele, samtidig med jeg havde fuldtidsarbejde. Desuden havde jeg gennem en årrække en hel del rejseaktivitet. Selvfølgelig har jeg haft arbejdsgivere, der viste forståelse for det.

Men jeg er ikke i tvivl om, at ligeløn både er retfærdigt og er det eneste ideelle. Og at uddannelser - både lange og korte, bør være samfundseje - altså en del af infrastrukturen. Men så er det også rimeligt, at samfundet også betaler uddannelserne med fuld løn.

Inge Lehmann, Holger Nielsen, Jan Nielsen, Alvin Jensen, Peter Høivang og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gert Romme
Vi er ikke uenige om, at livsløn og uddannelsesmuligheder bør være mere lige også fra begyndelsen så de der begynder en uddannelse får en løn de kan leve for og derved en lavere løn når de er færdiguddannet så deres livsløn passer mere med de mindre uddannede.
På den måde så må det også være mere lyst,interesse og formåen der få folk ind til de forskellige uddannelsesniveauer og ikke drømmen om et "liv i luksus og status".

Min bemærkning var ikke en kritik , nærmer interesse for forslaget.

Inge Lehmann, Holger Nielsen, Peter Høivang og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Den danske model er det særlige danske system for regulering af løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet gennem kollektive aftaler. Afgørende er her, at organisationerne har en høj grad af selvregulering, således at lovgivningen spiller en begrænset og fortrinsvis understøttende rolle. So far.
Modellen er i stigende omfang blevet kritiseret for ikke at være fulgt med samfundsudviklingen, bl.a. at interessekonflikter ikke længere ’bare’ kan løses i mindelighed. Det er måske derfor at den danske model er blevet til en dobbeltreguleringsmodel, hvor mange af velfærdsstatens gode som fx barsel, pension og uddannelse i forvejen er blevet lovgivningsområder.
Udover bureaukratisering af aftalesystemet medfører dobbeltreguleringen langt større mulighed for politisk kontrol med overenskomsterne. Det er derfor, at flere og flere mediernu råber op om ’regeringsindgreb’ osv i sygeplejerskekonflikten. Desuden er modellen presset af EU-lovgivning og af den såkaldt vandrende arbejdskraft der sjældent er omfattet af modellen. Senest med konflikter i de store sygehusbyggerier og ved bygning af metroen.
En af modellens vigtigste gevinster fra ’70erne og fremefter var at sikre en stor opslutning om fagforeninger og arbejdsgiversammenslutninger. Her ser gevinsten ud til at være kraftig svækket gennem udbredelsen af individuelle løn- og aftalevilkår på arbejdspladserne. Resultatet begynder allerede nu at tikke ind. Indtil videre mest i borgerlige medier (Berlingske, TV2, Jyllandsposten), at Danmark i stedet skal indføre en reguleringsmodel baseret på lovgivning. Og med fagforbundenes manglende solidaritet og ideologien om hver-m/k-sin-kamp er det måske ikke en så tosset ide. Så kan arbejdskonflikter ende med fængselsstraffe til opsætsige sygeplejersker. Det kan være det kan fremme den gamle solidaritet på tværs af fag og uddannelser.

Jan Fritsbøger

jeg mødte engang en lægestuderende, og vi faldt i snak om hans uddannelse, adspurgt om begrundelsen for valget, var det entydige svar at den gav gode karriere muligheder, og at hans karakterer gjorde det muligt at komme ind,
men ikke et ord om at have med mennesker at gøre, eller om at hjælpe, og intet som antydede interesse for faget,
så derfor sagde jeg at jeg var bange for at han ikke ville blive en god læge, og begrundede dette,
og jeg er ikke i tvivl om at der er noget om snakken, for jeg har jo mødt den slags læger,
som typisk er overlæger men helt ligeglade med patienterne, de er typisk døve for hvad patienten selv mener, og arrogante med udpræget hang til at bestemme egensindigt, ( jeg alene vide attitude )
men en anden tilgang til uddannelse og livsløn, hvor ingen fristes til at vælge en uddannelse ud fra rigdomspotentialet, men alene ud fra interesse og faglig motivation ville give en langt mere kompetent arbejdsstyrke,
og samtidig mere tilfredse mennesker, og er det ikke trivsel der burde give mening i livet, i stedet for stupide ønsker om rigdom og vækst i overforbruget.
giver det ikke langt mere mening at vi indretter samfundet så befolkningen bliver engagerede mennesker med empati og solidaritet,
snarere end grådige egoister der er sig selv nok og slås ( konkurrerer ) om at skaffe sig flere og dyrere besiddelser og endnu mere meningsløst overforbrug og prestige, det indre er vel egentlig vigtigere end det ydre.

Holger Nielsen, jens christian jacobsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Leif Tullberg

Der er mange ting du har misforstået som ellers er blevet rettet i medierne og på debatsider, bla. her på information.

Jeg vil dog svare på et af dine spørgsmål/misforståelser.

"Når så mange sygeplejersker arbejder på deltid, og gevinsten ved at arbejde på fuldtid er så åbenlys, hvorfor er der så ikke flere, som gør dette?"

Fordi der er en økonomisk/personale mæssig fordel, at have folk ansat på deltid.

Der er virkelig få stillinger udbudt som fuldtid indenfor det offentlige, især hvis man arbejder med syge/handicappede/ældre.

Søg på Jobindex på sygeplejerske og se hvor få stillinger der er udbudt til 37 timer.

De fleste der er, er udbudt fra private virksomheder som konsultationssygeplejerske, hvor lønnen også er bedre.

De private har ikke problemer med, at skaffe sygeplejersker, måske fordi de udbyder 37 timer?

Det er jo helt i Venstres ånd, at få privatiseret sundhedstilbud i DK, ved at udvande løn og vilkår i det offentlige for så at udbygge den private sektor med bedre løn og vilkår.

Inge Lehmann, Holger Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg, Alvin Jensen, Inger Pedersen, jens christian jacobsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man får nu indtryk af, at den klassekamp føres internt i DSR, hvor man har fravalgt at sikre den bedre grundløn, som måske ville have trukket de manglende elever til, for i stedet at satse på det, der kan give seniore sygeplejersker med specialiserede opgaver mere i lønningsposen.
Det er jo ikke voldsomt solidarisk.

Holger Nielsen, Hanne Utoft og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Som jeg har forstået det, så var i 1969 forskellen på læreres og sygepljerskers grundløn ikke stor. Siden har sygeplejerskerne = DSR arbejdet på ved overenskomstforhandlingerne at tillæg er det vigtigste, hvor lærerne har fundet det vigtigst at få grundlønnen ed, så alle tilgodeses. Det er så DSR's valg, men så klinger det meget hult at de nu råber op om at deres grundløn ikke er fulgt med. Jeg kan kun se, at de ligger som de selv har redt.
Solidaritet fra min side, nej. De er usolidariske i den egenrådighed, de udviser efter overenskomstforslaget, der blev vedtaget af alle andre end DSR.
Og så bryder jeg mig ikke om DSR's overordnede indstilling om at sygeplejersker er de bedste til alting. Mange steder er det eks. lykkedes at skubbe social- og sundhedsaasistenter ud på sidelinjen eller helt undgå at de kommer ind.
Mht. løn under uddannelse husker jeg den store glæde, der blev udtrykt, da uddannelsen blev gjort til et studium. Nu var man ikke bare elev, men meget finere, nemlig studerende. Uanset så er sygepleje et håndværk. Et håndværk, der kræver en god teoretisk ballast (hvad en del andre håndværk gør), men også meget praktisk viden.

Holger Nielsen, Hanne Utoft, Jens Christensen, Martin Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Lone Hansen

Du har ikke forstået det korrekt.

Sygeplejersker var i 1969 placeret langt lavere end lærerne.

En simpel søgning på tjenestemandsreformen vil kunne give dig et mere kvalificeret indblik i situationen.

Din floskler om grundløn og tillæg giver heller ikke mening, da tillæg udregnes fra grundløn.

Derudover kommer der en masse rygter og antagelser som ikke er værd at svare på

Krister Meyersahm

Tillæg for særligt ansvar, ekstra kvalifikationer, arbejde udenfor dagtimer o.a., honoreres i alle brancher. Det har da ikke noget med grundløn at gøre.

Hvis man ikke vil punge ud, altså skattebetalerne, skal man heller ikke forvente at få besat de mere end 4000 ledige stillinger der allerede er og heller ikke de 5000 stillinger der er behov for i de nærmeste år.

Inge Lehmann, Rikke Nielsen, erene rusmann og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om sygeplejerskerne er en om ikke andet så dog en lille smule revolutionær gruppe. Det kan også være, at de bare vil have et par klatskillinger, og når de har fået det, så er de ligeglade med andre på samme måde, som andre er ligeglade med dem. Nogle må vel tænke lidt dybere i denne situation.
Hvorfor skal jeg hjælpe dem? Er de solidariske med mig? Her tænker jeg ikke kun i penge, men i retfærdighed.
Jeg håber det bedste for sygeplejerskerne og de nok også for mig, men hvad det skal betyde i praksis, synes jeg, vi skal til at finde ud af.

Pia Nielsen, Holger Nielsen, Hanne Utoft og Per Dørup anbefalede denne kommentar
erene rusmann

Niels-Simon Larsen. Revolutionær gruppe? Klatskillinger? Taler du med til os sygeplejersker? Solidarisk med dig? Ja - hvis du er underbetalt kvinde eller afghansk flygtning eller ikke bruger gift i din have eller sælger "Hus forbi". Men nej hvis du er AC-er eller overlæge. Jeg håber også det bedste for dig!

Niels-Simon Larsen

Erene Rusmann: Hvem skal man være solidarisk med? Godt spørgsmål.
Fagbevægelsen, som sygeplejerskerne også er en del af, vil først og fremmest have god løn og gode arbejdsforhold. Derefter kommer solidariteten. Når I taler om ligeløn, er det nok inde for den bestående forståelsesramme, og ikke sådan, at vi alle skal have den samme løn. Det synspunkt står jeg for, men det gør I ikke. I vil bare have noget mere i lønningsposen, og det vil de andre grupper også, og derfor slås grupperne mod hinanden. Den oprindelige solidaritet er gået tabt for mange år siden. Ydermere er enhver lønforhøjelse et angreb på naturen, men det taler fagforeningerne ikke om, desværre, og det må skyldes, at ingen har børn, der skal have en fremtid.

Peter Høivang

@ Niels

Hvad er ligeløn?

Er det, det samme som at alle får gennemsnitslønnen, som jeg tidligere har antaget.

Hvis det er, så vil langt størstedelen af sygeplejerskerne få mere i løn med det samme og over et helt arbejdsliv vil alle sygeplejersker (måske med undtagelser af de højest betalte ledere), få markant mere i løn.

Det tror jeg de fleste sygeplejersker vil sige ja tak til. Jeg ved ikke helt med fagbevægelsen.

Niels-Simon Larsen

Peter: På Information var der ligeløn en lang årrække med Ejvind Larsen som chefredaktør. Alle fik samme løn. Det kunne have bredt sig, hvis sand velfærd og ikke penge havde været hovedsagen.
Hvis vi nogen sinde når frem til det bæredygtige samfund, bliver der også indført ligeløn der - i den grad der overhovedet er brug for penge.
Det er svært at indføre borgerløn nu, da fixeringen af penge er så stor, og lysten til at lave et retfærdigt samfund er så lille.

Som jeg ser sygeplejerskegruppen, er den ikke særligt politiserende. De vil have penge. De bliver klemt i det faglige system, hvor smedene traditionelt står øverst i pyramiden og først får forhandlet deres løn på plads.

Set med samfundets briller er det dumt at gøre sygeplejerskerne kede af at være sygeplejersker. Enhver der har været på hospitalet, forstår det - men sådan er kapitalismen.

Inge Lehmann, Inger Pedersen, Pia Nielsen, Holger Nielsen, Peter Høivang og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Og med fagforbundenes manglende solidaritet og ideologien om hver-m/k-sin-kamp er det måske ikke en så tosset ide. Så kan arbejdskonflikter ende med fængselsstraffe til opsætsige sygeplejersker. Det kan være det kan fremme den gamle solidaritet på tværs af fag og uddannelser."

Fantastisk galgenhumor. Tak for dén.

Peter Høivang

Tak for svar Niels.

Det tyder på, at jeg er med på ideen om lige løn.

En sygeplejeske får under uddannelsen SU - en takst der er halvt så stor som elevlønnen på håndværkeruddannelserne. Elevlønnen blev, så vidt jeg husker, solgt ud for mere i løn til sygeplejeskerne under Kirsten Stalknecht. Ikke meget solidaritet der.

Uddannelsen har lange praktikforløb hvor det kan være svært samtidigt at have et studiejob. Der ud over er der strammet op på kravene til hvis man skel opretholde en SU på et studie.

"Begynder du på en ny videregående uddannelse og får SU, mens du læser, må du højst være 6 måneder forsinket i uddannelsen (svarende til 30 ECTS) i forhold til det antal SU-klip, du har fået til uddannelsen. Bliver du forsinket mere end 6 måneder, vil din SU blive stoppet. Reglerne tager højde for den ujævne fremdrift, du kan have på en professionsuddannelse." (https://www.ucn.dk/uddannelser/sygeplejerske/adgangskrav-og-optagelse/su...)

Hvis man vil rekrutere flere kunne man jo lempe på disse forhold og starte med at indføre elevløn på uddannelsen igen.

Hvis man vil rekrutere flere kunne man jo lempe på disse forhold og starte med at indføre elevløn på uddannelsen igen ved et evt. forestående regeringindgreb.

Niels Christian Sauer

De lavtlønnede sygeplejersker, de, der leverer kerneydelsen, er blevet svigtet til fordel for dem, de laver alt muligt andet - ikke blot af samfundet og politikerne, men også af deres egne.

En fjerdedel af sygeplejerskene tjener over 45.000 om måneden. 5% af sygeplejerskerne tjener over 55.000 om måneden. DSR har frabalgt l'ft af grundlønnen ved de sidste fire overeeskomstforhandlinger.

DSR har accepteret en dødsyg incitamentstruktur, som lægger alle pengene i de funktioner, der har mindst med kerneydelsen at gøre. Til gengæld har vi fået en hel masse diplomer, masters, kandidater og ph.d 'er.

Nu til dags virker strejker mere som et skuespil, end den "ægte" vare. Sygeplejerskerne kunne vælge forsætte strejken nu, og så give den "The Full Monty." Så kunne det jo være, at regeringen var mere lydhør! Men så sætter de vel militæret ind, eller noget andet uhemult!

Niels G Madsen

@Kim Cort, ja det kan også tænkes at de straffes dobbelt med henvisning til at de udnytter corona-situationen.

Man ser vel gerne at lønmodtagere henlægger eventuelle arbejdsnedlæggelser til perioder hvor der er mindst brug for deres arbejdskraft. Det kaldes samfundssind.