Ti dage før Taleban indtog Kabul, pressede regeringen på for at sende afghanere hjem

Fire uger efter, at den nu forhenværende afghanske regering den 8. juli med henvisning til landets kaotiske situation introducerede et midlertidigt tremåneders stop for tvangsudsendelser af afviste afghanske asylansøgere, var udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) medunderskriver på en opfordring til EU-Kommissionen om at lægge pres på de afghanske myndigheder.

Sammen med ministerkolleger fra Østrig, Grækenland, Tyskland, Holland og Belgien ønskede Tesfaye, at EU indledte »en forstærket dialog« med de afghanske myndigheder med fokus på det påtrængende behov for at kunne fortsætte tilbagesendelser af afviste afghanske asylansøgere såvel frivillige som tvungne. Information har fået aktindsigt i opfordringen, som er dateret torsdag den 5. august og sendt til Kommissionens næstformand og kommissæren for indre anliggender.

At Danmark så sent ønskede at fastholde muligheden for at tvangsudsende afviste afghanske asylansøgere, får nu kras kritik fra regeringens støttepartier.

»For 12 dage siden vidste vi godt, at situationen i Afghanistan var ekstremt alvorlig. Siden da er den blevet endnu værre, men selv for 12 dage siden kunne man ikke forsvare det,« siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.

SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, kalder ministerens brev »håbløst«.

»Jeg kan kun ryste på hovedet af det. Mens folk i øvrigt kæmper for deres liv og for at komme ud, så skulle vi blive ved med at sende folk tilbage. Jeg mangler ord for, hvor skævt det er, « siger han og tilføjer:

»Jeg gider ikke at høre på undskyldninger om, at det var den 5. august, og at tingene så anderledes ud. Enhver kunne se, at det bare var et spørgsmål om tid, inden landet blev overtaget af Taleban.«

Brevet til Kommissionen viser, »at det vigtigste for regeringen er at få asylansøgere sendt væk og ikke deres sikkerhed«, mener De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg.

I midten af juli opfordrede Dansk Flygtningehjælp sammen med andre organisationer til at berosætte alle tvangsmæssige udsendelser, oplyser asylchef Eva Singer. Adspurgt om det var rigtigt af regeringen at lægge pres på de afghanske myndigheder om tvangshjemsendelser, svarer hun:

»Det var det oplagt ikke.«

Selv om Mattias Tesfaye og hans fire ministerkolleger i brevet til Kommissionen »fuldstændig« anerkendte den følsomme situation i Afghanistan i forbindelse med tilbagetrækningen af alle udenlandske tropper, understregede de på den anden side, at »et stop for tilbagesendelser sender et forkert signal og sandsynligvis vil motivere afghanske borgere til at forlade deres hjem og søge mod EU«.

Hvordan EU-Kommissionen svarede på opfordringen, og hvad der siden skete, vender vi tilbage til. Først skal vi se på en af de tvangsudsendelser, det for nylig faktisk lykkedes for Mattias Tesfayes ministerium at få gennemført.

De sidste tvangsudsendelser

Den sidste tilbagesendelse fra Danmark til Kabul fandt sted mandag den 26. juli. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet var den frivillig. Samme dag havde Hjemrejsestyrelsen også planlagt en tvangsudsendelse, men med henvisning til den afghanske regerings udmelding om et stop for tvangsudsendelser blev den vurderet som »udsigtsløs« og udsat.

Fem uger tidligere havde Hjemrejsestyrelsen med bistand fra 16 betjente haft større held med at få tvangsudsendt fire afviste afghanere. Det skete med et fly fra luftfartsselskabet Emirates med afgang fra Kastrup den 30. maj kl. 15.35 og ankomst i Kabul den følgende dag kl. 11.23. Her blev afghanerne ifølge udsendelsesrapporten »overleveret til de afghanske myndigheder, som havde accepteret dem alle«.

En af afghanerne var en 23-årig mand, der ifølge sin forklaring til Flygtningenævnet frygtede at blive slået ihjel af Taleban. På et tidspunkt havde hans far angivet en lokal talebanleder til myndighederne, der havde anholdt talebaneren. Efterfølgende blev der kastet en bombe eller håndgranat ind i gårdhaven, der hvor den unge mands familie boede. Senere blev den unge mand ifølge sin forklaring overfaldet og knivstukket af to maskerede mænd, hvorefter manden og hans familie flygtede.

Flygtningenævnet betvivlede ikke den unge mands forklaring, men de vurderede i sommeren 2019 ikke, at han på den baggrund havde udsigt til at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse. Eller at han risikerede dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, hvis han blev sendt retur til Afghanistan. Og selv om nævnet fastslog, at den unge mand skulle udrejse i slutningen af juni 2019, blev udrejsen forsinket blandt andet på grund af COVID-19. Den blev først gennemført i slutningen af maj.

Dagbladet B.T. fik en måned senere fat i den unge mand, der havde lejet et lille værelse i Kabul. Han havde næsten opbrugt de 200 euro, han havde modtaget i rejsepenge fra politiet. Men han kunne ikke finde arbejde, angiveligt fordi han er fra den nordlige del af Afghanistan og ikke kender nogen i Kabul.

»De spørger, hvem jeg er, og hvem min familie er. Jeg har snart ikke penge til mad eller et sted at bo. Jeg har brug for, at nogen hjælper mig. Ellers vil jeg dø,« sagde han til avisen.

I dag siger hans advokat Niels-Erik Hansen, at tvangsudsendelsen blev gennemført »over hals og hoved«.

»Et helt år havde man ikke kunnet udsende nogen på grund af pandemien, men i foråret skulle det være,« siger han. 

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de pågældende betjente og andre, som var med til udsendelsen, nu har en dårlig smag i munden.«

I 2021 er der ifølge Hjemrejsestyrelsen udsendt 17 afghanere til Kabul, hvoraf halvdelen har været frivillige hjemrejser. I begyndelsen af august var der i alt 45 afviste afghanske asylansøgere i såkaldt udsendelsesposition, har Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst.

Taleban bruser frem

Og så tilbage til Mattias Tesfayes bestræbelser i sidste øjeblik på at få EU til at få de afghanske myndigheder til fortsat at modtage tvangsudsendte asylansøgere. Mere end et halvt år forinden havde Forsvarets Efterretningstjeneste vurderet det som en af de mest sandsynlige udviklinger, at »Afghanistan inden for de nærmeste år ender i borgerkrig eller et Taleban-styre«, fordi sikkerhedsstyrkerne er hårdt pressede af Taleban, som navnlig i landområderne tvinger dem tilbage.

»Der er en reel risiko for, at de afghanske sikkerhedsstyrker vil bryde sammen, hvis de internationale styrker trækker sig helt fra Afghanistan,« lød efterretningstjenestens vurdering.

I en rapport fra juli 2021 til FN’s Sikkerhedsråd advares der om, at Taleban trods fredsforhandlinger ikke har vist »tegn på at ville reducere niveauet af vold i Afghanistan«, men i stedet er fortsat med at »styrke sin militære position«.

Og i dagene lige op til opfordringen fra de fem ministre havde nyhedsbureauerne endnu en gang rapporteret om en succesrig offensiv fra Talebans side. »Frembrusende Taleban erobrer 28 afghanske distrikter på en uge,« som Ritzau skrev onsdag den 4. august. Fredag den 6. august – dagen efter opfordringen til EU – indtog Taleban den første af mange provinshovedstæder i et felttog, som godt en uge senere førte frem til indtagelsen af Kabul.

Inden EU-Kommissionen nåede at svare på henvendelsen, havde Talebans fremgang fået såvel Holland som Tyskland til at foretage et kursskifte. Onsdag den 11. august meddelte de to lande således, at de nu stoppede med at hjemsende afghanske asylansøgere. Og dagen efter afviste en talsmand for Kommissionen ifølge Ritzau, at EU ville gå ind i sagen om tilbagesendelser.

Samme torsdag meddelte Mattias Tesfaye til Folketinget, at regeringen nu havde taget den afghanske beslutning »til efterretning«, hvorfor Hjemrejsestyrelsen foreløbig frem til den 8. oktober ikke ville gennemføre tvangsudsendelser.

Styrelsen ville dog fortsat arbejde for at »fremme frivillig hjemrejse« blandt afghanske statsborgere, tilføjede ministeren. En udmelding, der ikke havde meget med virkeligheden at gøre, mener Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

»Det er ret hypotetisk at sige, for jeg tænker ikke, at der var nogen afviste afghanske asylansøgere i Danmark, der på det tidspunkt ønskede at rejse tilbage til Afghanistan,« siger hun.

Tre dage senere indtog Taleban hovedstaden. 

Sagerne skulle være gået om

I stedet for at skrive breve til Kommissionen burde Mattias Tesfaye have ladet alle sager gå om i Flygtningenævnet, mener Enhedslistens Rosa Lund. Hendes parti var ikke på forhånd orienteret om brevet, som hun kalder »ren symbolpolitik«.

Det samme mener De Radikales Andreas Steenberg.

»Han burde have undersøgt, om det var sikkert for folk at være i Afghanistan. Det skulle han hellere have brugt tid på i stedet for at lægge pres på den afghanske regering, som havde nok andet at tage sig til.«

Senest har Flygtningenævnet efter et ekstraordinært møde i Koordineringsudvalget mandag den 16. august besluttet at berostille sagsbehandlingen i omkring 40 sager indtil videre. Derudover er nævnet i gang med at screene omkring 55 sager, hvor nævnet tidligere har fastholdt afslag på opholdstilladelse.

»Flygtningenævnet vil i disse sager udsætte udrejsefristen og herefter tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage behandlingen af sagerne,« har nævnet skrevet på sin hjemmeside.

I et svar til Information skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at han »faktisk ikke forstår kritikken«. 

»Det er ikke os politikere, der skal vurdere, hvornår det er sikkert at blive hjemsendt. Det bliver afgjort af Flygtningenævnet, hvor der sidder en dommer for bordenden,« skriver han.

Ministeren håber, at det igen vil blive muligt at udsende til Afghanistan. Eftersom situationen i landet i øjeblikket er »ekstremt kaotisk«, er det »helt umuligt at vide, hvornår vi igen kan få normaliseret et samarbejde omkring hjemsendelser til Afghanistan«. 

»Men under alle omstændigheder er det noget, vi håber, der kan ske i tæt dialog med vores partnere i EU,« skriver han. Ministeren understreger samtidig, at der »først kan gennemføres udsendelser af afviste asylansøgere til Afghanistan, når Flygtningenævnet giver grønt lys«.