Interview
Læsetid: 6 min.

Tidligere forsvarschef: Vi kom for sent i gang med den humanitære indsats i Afghanistan

»Væbnede konflikter koster altid,« siger Jesper Helsø, der var forsvarschef de første år af Danmarks indsats i Afghanistan. Han fastholder, at det var rigtigt at gå i krig, men kritiserer, at den humanitære indsats kom for sent i gang
»Væbnede konflikter koster altid,« siger Jesper Helsø, der var forsvarschef de første år af Danmarks indsats i Afghanistan. Han fastholder, at det var rigtigt at gå i krig, men kritiserer, at den humanitære indsats kom for sent i gang

Martin Lehmann

Indland
5. august 2021

I juni 2006 blev en dansk kolonne ramt af en vejsidebombe. Ingen blev såret, men et enkelt køretøj blev beskadiget. Den daværende forsvarschef Jesper Helsø var med i kolonnen, da den blev ramt.

Han var på besøg i Afghanistan og kolonnen var på vej til at besigtige et civilt-militært samarbejdsprojekt, der skulle skaffe rent drikkevand til en landsby.

Når Jesper Helsø i dag skal forklare den danske indsats i Afghanistan, understreger han flere gange hvor vigtigt det er, at sådan en indsats står på to ben: Det militære ben og et humanitært ben. Det skal tænkes ind fra starten af. Og det haltede med det humanitære ben, da Danmark besluttede at gå i krig i Afghanistan.

»Jeg bruger udtrykket fredsskabende, altså at man bekæmper dem, der vil samfundet noget ondt. Det er det ene ben, det militære ben. Det andet ben er genopbygningsbenet. De to ting skal gå hånd i hånd lige fra starten af. Det er pinedød nødvendigt at tænke tingene sammen i de konflikter, som man engagerer sig i,« siger Jesper Helsø over en telefonforbindelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Når jeg læser, at en 73 årig mand siger, at tab kunne forventes men blev fantastisk accepteret, så kan jeg ikke lade være med at tænke på filmen Troja:

"Krig er, når unge mænd dør og gamle mænd taler."

Jeg er vist ikke kynisk nok til at læse at man kalkulerer med døden uden at få en bitter smag i munden.

Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Daniel Joelsen, uffe hellum, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Gert Romme, Inger Pedersen, John Andersen, Kurt Nielsen, Krister Meyersahm, Espen Bøgh, John Scheibelein, Hans Larsen, Torben Lindegaard og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

God idé at læse Carsten Jensens bog: "Den Første Sten".
Den beskriver den danske jubel-opfattelse af, at man kan gøre en forskel,
Den beskriver også de absolut lurvede hensigter, som opererer bag kulisserne, både i den amerikanske koalition og hos talebanerne.
Afghanerne led under de lurvede hensigter og så dem derfor meget klart.
De har derfor ikke haft grund til at have tillid.

I øvrigt har DR sendt en fantastisk doku-serie om Afghanistan:
https://www.dr.dk/drtv/serie/afghanistan-_-et-saaret-land_194485

Daniel Joelsen, Rolf Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Pietro Cini, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Jeppe Bundgaard, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Selv hvis Taleban ender med at tage magten vil de have den udfordring, at det er nødvendigt med en økonomi for at få samfundet til at køre. Det er ikke gjort med opium og risdyrkning. Et nyt styre vil være afhængigt af kontakt til omverdenen med dialog, handel og aftaler."

Taleban, som de facto skabtes via et gedulgt samarbejde mellem pashtunske elementer og amerikansk/pakistanske efterretningstjenester m.m., skal bestemt ikke forsvares - men det skal altså med til forståelsen at Taleban frem til den amerikansk-britisk initierede invasion i 2001 havde nærmest udryddet opiumsproduktion- og eksporten. Endda så meget at bevægelsen modtog international anerkendelse herfor.

Det skal også med at invasionen og besættelseskrigen i 2001, som bl.a. baserede sig på samarbejder med kriminelle organisationer/bander og resulterede i øget armod flere steder i landet, provokerede at opiumsproduktion og -eksporten atter indfandt sig og vækstede eksplosivt.

Med skal det også at uligheden er eksploderet i Afghanistan siden 2001 - ligesom radikaliseringsraterne er. Alle disse informationer udelades, så vidt jeg kan læse, i artiklen - som dermed skaber et selektivt grundlag for en vurdering af krigsindsatsen og dens konsekvenser.

Ib Christensen, Daniel Joelsen, Rolf Andersen, Ole Svendsen, uffe hellum, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Timur Topatan, Jeppe Bundgaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Der er fremkommet en række efterrationeringer omkring Danmarks krig i Afghanistan fra det danske udenrigsministerium og det danske forsvarsministerium.

Men - så vidt jeg har kunnet se, har Danmark aldrig haft noget konkret og operativt mål med at deltage i denne destruktive krig. - Altså bortset fra jubel-begejstring over at være sammen med store og magtfulde USA om noget. Og det samme gælder i øvrigt også Danmarks deltagelse i Kosowa og Iraq.

Der er lavet udredninger på denne krig. Men historikere og samfundsvidenskabsansatte på Københavns Uni beskriver i deres udredning, hvordan informationen til folketing og offentligheden blev fusket, inden de formelle beslutninger blev taget. Samt hvordan motiveringen blev tilpasset til den politiske debat. Disse forskere er i øvrigt selv ganske overraskede over, hvor få mennesker der reelt afgør om Danmarks skal gå i krig, skriver Staffan Dahllöf, der er frilancejournalist i København.

Forskningsleder Rasmus Mariager slog tonen an, da han præsenterede den 2 0.00 sider lange krigsudredning for pressen: Det er faktisk kun statsministeren, udenrigsministeren og deres centrale embedsmænd, der i samarbejde med politiske USA-aktører, der beslutter, om Danmark skal gå i krig.

Og Per-Stig Møller (Konservative Folkeparti) og mangeårig udenrigsminister under bl.a. Irakinvasionen, siger, at han ikke genkender sin egen rolle i beslutningsprocessen. - Altså at han også er blevet manipuleret til at godkende krigsindsatsen.

https://krigsudredning.ku.dk/

Men krigen har varet i mere end 20 år, og har ikke blot kostet utroligt mange menneskeliv, men også ustyrligt mange penge samt ulykkelige sociale og etniske skævvridninger. Og der er vist slet ingen tvivl om, at situationen i Afghanistan ville have været langt mere fredelig og positiv, hvis blot nogle får af disse enorme pengemidler var blevet anvendt til udvikling indenfor sundhed, uddannelse og infrastruktur.

Ib Christensen, Daniel Joelsen, Rolf Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Ole Svendsen, uffe hellum, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Karen Grue og John Andersen anbefalede denne kommentar

Jamen, så skulle vi da bare have bedt telebanerne om at sørge for b,l andet uddannelsen af den afghanske befolkning. Og herunder for pigernes skolegang, giver det mening?

Du har ret i, Mogens Kjær, at Belt & Road først så dagens lys i 2013 - hvilket er en væsentlig korrektion til Timur Topatans kommentar. Samtidig er det også korrekt at det siden de rolige år med Reagan (inklusive amerikanske våbensalg til Kina) og identifikationen af Kina som kommende supermagt har været en del af amerikansk udenrigspolitik at obstruere kinesisk ekspansion på det geo- og militærstrategiske område. Derfor kan der være en indre, logisk sammenhæng mellem amerikansk, militær tilstedeværelse i Euroasien og ønsket om at konsolidere det militære og geostrategiske herredømme overfor Kina, specielt set i lyset af de kritiske (gælds)omstændigheder, som amerikansk økonomi har befundet sig i.

Med til sammenhængen hører også at Belt & Road ikke lå fjernt fra de økonomiske ekspansionstanker (national og international markedsvækst efter overvejende neoliberal opskrift) som op gennem 1990'erne var begyndt at influere på kinesisk politik (i 1999 lanceredes bl.a. målet om at udvikle mulitnationale kinesiske virksomheder i verdensklasse), og som medvirkede til et ændret konkurrenceforhold mellem Vesten (primært USA) og Kina.

Kim Folke Knudsen

@Danmark på afveje

Jeg tænker den aktivistiske udenrigspolitik, som medførte Danmarks deltagelse i flere krige Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien

hænger sammen med en forståelse skabt lige oven på Østblokkens og Sovjetunionens sammenbrud i 1989-1991, nemlig den, at der var en og ikke flere Supermagter på Jorden USA. og deres militære styrke var stor set enerådende ligegyldig hvilket hjørne af Jordkloden du opholdte dig på.

Men nu viser sandheden sig: USA er ikke enerådende og USA formåede ikke ligesom Sovjetunionen og først GB at få kontrol med Afghanistan.

Ligesom at USA heller ikke vil være i stand til at opretholde militær kontrol med Rusland efter en 3. Verdenskrig og en evt. amerikansk sejr der hvis livet på Jorden overhovedet overlever en sådan krig ?

Det vi har sat over styr ved det danske # militære storhedsvanvid # og de militære eventyr i diverse lande i Asien, Afrika, og Mellemøsten, det er, at Danmark faktisk besidder kompetence og position til at kunne mægle i konflikter.

Der er brug for meget mere arbejde med Fredsforskning og konfliktforebyggelse. Institutter som SIPRI og fredsarbejdet skal igen ind og have en plads i dansk Udenrigspolitik. Danmark skal søge tilbage til positionen fra 1970´erne, hvor vi følger FN sporet og arbejder tæt sammen med Verdenssamfundets internationale organisationer. Fremfor nu hvor vi modarbejder flere af disse organisationer.

Den danske aktivistiske Udenrigspolitik hvor vi optræder som USA´s forlængede militære arm og betaler aflad for den amerikanske kritik af at vi har et for lavt forsvarsbudget truer med at trække os ind i så mange konflikter, at vi kommer til at bruge en lang årrække på at vikle os ud af de selvskabte problemer herunder overhængende terrorfare i Danmark og en uendelig række af potentielle konflikter med lande i Mellemøsten, hvor vi har blandet os alt for meget i anliggender som ikke er vores.

Det politiske flertals lovprisning af denne politik ligner dansk Udenrigspolitik i 1864, hvor Regeringen baserede konfrontations kursen i spørgsmålet om Slesvig og Holstens fremtidige tilknytning på antagelsen om, at stormagterne England og Frankrig ville komme Danmark militært til undsætning, hvis det kom til en krig med Preussen staterne i det tyske forbund og Østrig Ungarn.

Stater hvis militære styrke langt overgik Danmarks og som ikke kunne holdes tilbage af et forældet forsvarsværk ved Dannevirke. Som bekendt der kom ingen militær hjælp til Danmark hverken fra GB, Frankrig, Sverige eller andre tænkte allierede i 1864. Danmark blev banket på plads. Slaget på Als i sommeren 1864 malede nederlaget over horisonten i røgsorte farver og landet tvunget til at afstå Nordslesvig det nuværende Sønderjylland, som var dansksindet allerede den gang med overvældende dansk flertal.

En national katastrofe en tragedie som satte sig dybe spor i dansk Udenrigspolitik i mange årtier efter og som blev repareret men ikke glemt af Genforeningen i 1920 af Sønderjylland.

Tilbage på FN sporet - mere fredsforskning og konfliktforskning mere civilt og humanitært hjælpearbejde og et Danmark som arbejder for at styrke de internationale organisationer på vores fælles Jordklode.

VH
KFK

Pietro Cini, Poul Søren Kjærsgaard, Ole Svendsen og uffe hellum anbefalede denne kommentar

"Vesten vidste, at de ville tabe kampen mod teleban, men det var de ligeglade med. Hensigten var bare at skabe et kaos, som på en eller anden måde ville blokere for fremtidig kinesisk dominans."

Uden i øvrigt at forsøge at svare på spørgsmålet til Timur Topatan, kan en vis opmærksomhed på at bl.a. militærhistorikere med termen 'quagmire process' beskriver krigsudviklinger som skridt for skridt begraver krigsherren i et væld af kortsigtede beslutninger, politiske kampe fra hus til hus og stressinducerende fejldispositioner, nederlag og fastfrysning - som tilfældet (med en række andre fortegn) var/blev i Vietnam, Irak og Afghanistan (for blot at nævne nogle). Man undgik en sådan i Libyen - og i Syrien undlod man at indsætte egne landtropper af netop dette hensyn.

En quagmire er bl.a. kendetegnet ved fraværet af en gennemtænkt plan for krigens gennemførsel og for tiden efter; tågede og uinformerede idéer om transformation til egne styreformer er typisk den samfundsorienterede kapital - i tilknytning til (knap så offentliggjorte) udsigter om økonomisk og magtstrategisk vinding. Frygt og primitive fjendebilleder, evt. også religion (Bush kan citeres for et hav af kristent-religiøst prægede taler under lanceringen og opretholdelsen af krigen mod terror) præger typisk den moralsk/etiske fundering af krigen, som typisk er langvarig (dele af bl.a. første verdenskrig bærer også præg af quagmire, ligesom anden verdenskrig udviklede sig til en sådan for aksemagterne).

Når man kan konstatere, at Danmark ikke har vilje til at redde de tolke, der medvirkede i Danmarks beskidte krig sammen med USA. Kan man også samtidig konstatere, at Danmark i hvert fald ikke deltog i krigen for at redde menneskeliv.

Det motiv, der står tilbage, det er, at folketingets politiske flertal simpelthen var jubel-begejstret over at kunne tækkes store USA. Pludselig følte politikerne fra det lille og ubetydelige land sig som verdens herrer i selskab med store USA.

Ib Christensen, Daniel Joelsen, Inger Pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Ole Svendsen og uffe hellum anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Igen: det danske stammefolks dybe instinkt: ”DET ER NOGEN ANDENS SKYLD, DET ER BESTEMT IKKE MIN”: fra Tibet sagen. Via skattesager, over Støjberg, og nu Messerschmidt listen kunne gøres uendelig. Piet Hein så det: ”ansvar det er svært at ha’ – derfor er det skaffet a”. og nu peges der fingre til højre og venstre – i et demokrati med frihed!!! Vi devaluerer vores højt besungne styreform ved at indrømme at selv daværende udenrigsminister, folkevalgt og guru end i dag ikke anede hvad han havde besluttet, og danskere anede ikke hvad de stemte på. Som Messerschmidt: ”det ligner min underskrift, men om det er det? Den underskrift er helt uden betydning – det var andres skyld! Kan ingen se dette genetisk karaktertræks dybe rødder i det danske stammefolk?
Va’ mæ’ dagens medvirkning til nedslagtning af afrikanere? Ikke et eneste ord!

Inger Pedersen, Poul Søren Kjærsgaard og uffe hellum anbefalede denne kommentar

"Hør hvor vi to rigtigt gungrer sammen - sagde musen til elefanten, da de gik over en bro"

Ib Christensen, Inger Pedersen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft

Tak for dine kommentarer om Belt & Road. Dem er jeg ret enige i. Men af en elleranden grund er TimurTupatans indlæg forsvundet, så nu er der ikke så meget mening tilbage i vores indlæg.

Både og, Mogens Kjær - jeg tror i øvrigt at Timurs kommentarer er blevet fjernet flere steder - muligvis fordi han forløb sig lidt i den seneste kommentar til dig i denne tråd.

Daniel Joelsen

Hvor er alle de militære eksperter der var fremme i starten af Afghanistankrigen og som gjorde grin af al modstand mod krigen? Pigeskoler gentog de så mange gange at man blev helt ør i hovedet. Lad dem stå frem og forklare sig i dag - eller er Helsø den eneste der tør?

Bevist gang på gang, - man ikke kan sikre en dialog, demokrati, fred eller pigeskoler ved brug af våben, tortur eller attentater.

Perspektiv - det er den veludrustede soldat, i skudsikker uniform med pansret mandskabsvogn og moderne kommunikation, der har tabt til Taleban som til fods, på cykler og med billige mobiltelefoner tog sejren. For en gangs skyld, er "reklamefotoet" nogenlunde retvisende.