Generationskonflikten
Læsetid: 8 min.

De unge mangler nogen til at tale deres sag. Det blev tydeligt under coronakrisen

Krise efter krise og reform efter reform har vist, at de unge er blevet det aldrende samfunds store tabere. Flere initiativer har forsøgt at ændre på situationen ved at organisere de unge, men hidtil uden held
Kristian Cedervall Lauta var i sin tid med til at stifte organisationen Yngresagen. I dag er han professor i retsvidenskab og prodekan på Københavns Universitet.

Kristian Cedervall Lauta var i sin tid med til at stifte organisationen Yngresagen. I dag er han professor i retsvidenskab og prodekan på Københavns Universitet.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
4. august 2021

En lille gruppe unge ville i 00’erne opbygge en modpol til Danmarks stærkeste lobbyorganisation, Ældre Sagen.

Gang på gang havde de set, at store velfærdsreformer gik uden om de unges interesser og i stedet prioriterede penge til andre grupper i samfundet. De unge generationer havde brug for en lobbyorganisation, der kunne påvirke politikerne og sikre, at ungdommen ikke blev glemt, når samfundets goder skulle prioriteres.

»Yngresagen udfordrer Ældresagen,« lød overskriften i medierne, da foreningen blev lanceret.

»Vi blev en modvægt i cirka et kvarter, og så fejlede vi nok efter det,« siger Kristian Cedervall Lauta, der i dag er professor i retsvidenskab, prodekan på Københavns Universitet og i sin tid var med til at starte Yngresagen.

I dag er Yngresagen gået ned. Ifølge Wikipedia blev foreningen i 2017 erklæret insolvent. Til sammenligning havde Ældre Sagen 910.580 medlemmer og en årlig indtægt på en kvart milliard kroner ved udgangen af 2020.

Er der tale om en kamp mellem generationerne, bliver den altså på lobbyfronten udkæmpet på nogle meget ulige vilkår. Og det er næppe uden betydning, når der skal laves velfærdsreformer, og når der diskuteres prioriteringer i sundhed. Når den ældre generation af husejere nyder tilværelsen som politisk urørlige velsignet med gigantiske friværdier, rentefradrag og årlige prisstigninger på langt over et ungt menneskes årsindkomst, mens de unge bliver holdt ude af boligmarkedet i de store byer.

Mens finanskrisen særligt ramte de unge ufaglærte hårdt, har coronakrisen ført til udbredt mistrivsel, social isolation og dårlig fjernundervisning i kampen mod spredningen af en sygdom, der viste sig stort set kun at være farlig for de ældre. Og kompensationen? Den er udeblevet. 

»Vi ved fra andre kriser rundt om i verden, at dem, der i forvejen har de ringeste vilkår, er dem, der bliver ramt hårdest. Ungdommen er dem med de dårligste boligforhold og de løseste sociale forhold,« siger Kristian Cedervall Lauta.

»Unge mennesker er den gruppe, der har haft den mindste risiko ved den her sygdom. Samtidig er det dem, der er mest afhængige af servicesektoren og derfor er blevet først fyret. Så de har stået uden arbejde på få kvadratmeter, og samtidig er det ikke grundlæggende deres interesse, vi som samfund har varetaget med alle de her restriktioner.«

Foruroligende stille

Da krisen brød ud, og samfundet lukkede ned, skete det bredt og med meget få undtagelser. Men da man åbnede samfundet igen, blev det tydeligt, at nogle særinteresser var bedre til at sætte sig igennem end andre, påpeger Kristian Cedervall Lauta.

Der blev løftet restriktioner for storcentre og cafeer, før gymnasieeleverne fik lov til at komme i skole igen, og de videregående uddannelser blev først åbnet, da stort set alle var gået på læseferie.

Kristian Cedervall Lauta har skrevet bogen ’Katastrofer – og hvad de kan lære os om os selv’.

Emilie Lærke Henriksen
De forskellige politiske partier havde særinteresser med sig ind i forhandlingslokalet, og bag kulisserne forsøgte lobby- og interesseorganisationer at sikre sig indflydelse. Der var bred enighed om at være bekymrede over unges dårlige trivsel og stigende sociale isolation, men alligevel endte de bagerst i køen.

»Når vi er i kriser og katastrofer, er det ligesom, vi putter det negativ, samfundet er, ned i fremkaldervæsken, og så ser vi nogle ting meget klart,« siger Kristian Cedervall Lauta, der har skrevet bogen Katastrofer – og hvad de kan lære os om os selv om netop det fænomen.

»Hvis vi bruger COVID-19 som fremkaldervæske til at se på unges stilling, så synes jeg, vi får et meget klart billede af, at unge hverken er gode til at få deres interesser varetaget eller at få det til at give politiske konsekvenser. Så selv når interessevaretagelsen er fejlet, så er de ikke gode til at lave politisk støj eller gøre opmærksom på den ubalance, de mener, der er sket,« siger han og tilføjer:

»Der har jo egentlig været foruroligende stille.«

Politikken følger ikke med

35-årige Olav Hesseldahl har også forsøgt at fremme ungdommens sag.

Han var med til at stifte Ungdomsbureauet i 2013 og tage initiativ til Ungdommens Folkemøde, der i 2019 samlede 25.000 unge i Valbyparken.

At de unge endte bagerst i køen, da samfundet skulle lukkes op efter corona, var ifølge Olav Hesseldahl slet ikke overraskende.

»Vi har set det med det sidste årtis reformer. Det er, som om der altid bare er en generationel slagside, så det ikke kommer vores unge til gode,« siger han.

»Kommunikationen var i det hele taget helt skizofren. Man går og hidkalder sig børnene og de yngre generationer som noget særligt vigtigt, men når det kommer til politik, så følger det ikke med,« siger han.

Ungdomsbureauet blev startet, mens Yngresagen stadig eksisterede, og fravalgte fra starten at fokusere på den politiske interessevaretagelse. I stedet opbyggede stifterne en projektorganisation, hvor unge kunne mødes og lave projekter med andre unge, uden at de behøvede at komme fra organisationer eller partier. I dag har bureauet 22 ansatte, en millionomsætning og en masse projekter, der skal øge unges samfundsengagement.

»Vi har ikke fokuseret på beslutningstagere, for det tager enormt langt tid, og de penge, vi kunne hente, var til projekter. Det var svært at hente penge til at være interesseorganisation. Vi fokuserede på mobilisering, og så håbede vi, at Yngresagen ville tage vores ting videre ind på de bonede gulve,« siger Olav Hesseldahl, der tidligere i år trak sig fra arbejdet i en erkendelse af, at det med »fire børn og et fastforrentet obligationslån« nok var på tide at give stafetten videre til yngre kræfter.

At Yngresagen endte med at gå ned er »pisseærgerligt«, mener Olav Hesseldahl.

»Men det er et meget godt billede på, hvordan det står til med ungdommens dagsorden.«

Girokort og fitnessfordele

Både Olav Hesseldahl og Kristian Cedervall Lauta peger på, at der er store udfordringer forbundet med at organisere de unge. Perioden, hvor unge er politisk bevidste, er markant kortere end hos ældre, og de er sværere at få fat i – mens Ældre Sagen ikke er i tvivl om, hvor girokortene skal sendes hen.

»Da jeg blev 30, fik jeg det første brev fra Ældre Sagen, hvor de prøvede at rekruttere mig. Hele deres rekrutteringsbase er meget bred. Nogle går med, måske allerede når de bliver 60, fordi der er fitnessfordele og andre rabatordninger. Vinduet for de unge er bare meget mindre, og deres måde at leve på er meget mere flygtig,« siger Olav Hesseldahl.

Ifølge Kristian Cedervall Lauta er der også noget ved synet på ungdomslivet, som gør det sværere at få de ældre generationer til reelt at bakke op om forbedringer.

»Ungdommen er en station på vejen videre i livet. Alle i samfundet kan blive enige om, at vi gerne vil give gode vilkår til de ældre. Men dem, der er kørt forbi ungdomsstationen, har ikke nødvendigvis en politisk interesse i, at det også skal være lækkert at være der,« siger Kristian Cedervall Lauta.

Det lykkedes altså aldrig Yngresagen at knække koden og blive til en bæredygtig organisation med stærk økonomi.

Paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har igennem årene gjort en stor indsats for at løfte de unges dagsorden igennem kampagner og har også politiske konsulenter, der laver politisk varetagelse. Og unge kræfter med en baggrund i erhvervslivet har netop stiftet organisationen Saga, der har ambitioner om at blive »den største ungdomsorganisation i Danmark inden for meget kort tid« og vil organisere unge omkring en række enkeltsager.

Ifølge Kristian Cedervall Lauta er der et stort tomrum for unges interessevaretagelse:

»I et perfekt demokrati er det ikke særlig sundt, at vi skal definere interesser ud fra noget biologisk betinget – i dette tilfælde alder. Men hvis faktum er, at det allerede sker for de ældre igennem Ældre Sagen, og for den generation, jeg selv tilhører nu – de midaldrende på arbejdsmarkedet – igennem fagbevægelsen og interesseorganisationer, så er der også brug for nogen, der kan varetage ungdommens interesser,« siger han.

Fundamentet i stykker

Ser man på den demografiske udvikling, risikerer udviklingen at blive endnu mere skæv for de unge i de kommende årtier. Mens den gennemsnitlige dansker var 31 år i 1950, er denne 42 i dag. En prognose i Magisterbladet har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik anslået, at der i 2040 vil være 2,5 gange så mange ældre stemmeberettigede over 60 end unge under 30.

»Det er derfor, jeg synes, man burde gøre noget ved det helt strukturelt. Der er jo noget, der er i stykker i fundamentet for samfundet. Jeg ville ønske, der var nogle politikere, som så det,« siger Olav Hesseldahl.

For når alt kommer til alt, kan simple demografiske kalkuler forklare, hvorfor politikere både nu og i fremtiden vil se flere fordele ved at varetage ældres interesser frem for de yngres. En undersøgelse fra professor Kasper Møller Hansen for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion viste tidligere i år, at 42,9 procent af Socialdemokratiets vælgere er pensionister – til sammenligning er 14,3 procent arbejdere og 8,2 procent studerende.

»Når de har 100 kroner og skal fordele dem, så tror jeg da, at det er meget simpelt for dem at se, hvor de får flest vælgere for pengene,« som Olav Hesseldahl formulerer det.

Den aldrende befolkning er en tendens over hele den vestlige verden – og de demokratiske udfordringer med repræsentationen af unges dagsordener følger med.

Boris Johnson havde fået fire ud af 650 pladser i det britiske parlament, hvis det havde stået til de unge mellem 18 og 24, mens også Brexit blev stemt igennem af den ældre generation.

En udvikling, der har fået den britiske professor i politik ved Cambridge Universitet David Runciman til at foreslå, at man sænker valgretsalderen til seks år.

Men i virkeligheden burde man gå meget mere radikalt til værks, mener Olav Hesseldahl:

»Jeg har selv foreslået, at man får valgret, når man bliver født, ud fra det argument, at når man bliver født ind i et samfund, så har du også en stemme. Om du så er ét år og ikke har en mundtlig stemme, så har du nogle forældre, der kan repræsentere dig. Så jeg vil radikalisere det. Det skal ikke være seks år, men fra man bliver født,« siger han.

»Eller hvorfor ikke tage valgretten fra dem, der er over 70 år? Jeg synes godt, man kan arbejde med de her yderpunkter.«

– Hvad skulle argumentet være for at fratage valgretten for folk over 70 år?

»Det lyder måske lidt hårdt, og mine forældre er 71 år og sikkert ikke enige. Men du træder jo ind i livets efterår, så hvorfor skal du være med til at bestemme over de næste ti års reformer? Hvorfor skal min farmor på 93 år være med til at beslutte det?« spørger Olav Hesseldahl.

Serie

Generationskonflikten

Corona var farlig for de gamle, men den gik også hårdt ud over de unge. De måtte i mere end et år leve med hårde restriktioner for at passe på deres ældre medborgere. Og imens førte krisepolitikken til stigende aktie- og boligpriser, der fik den økonomiske ulighed mellem gamle og unge til at vokse yderligere. I denne serie undersøger Information den generationskonflikt, som mange længe har talt om, og som blev skærpet under coronakrisen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Olav Hesseldahls forslag om valgret til de nyfødte er slet ikke radikalt nok.
Hvorfor ikke give stemmeret til alle fostre?
Eller flere generationer af fostre, så forældre også ville få stemmeret på deres forventede børnebørns vegne..?

Det ville hastigt løbe op i stemmeandele, og
på denne måde ville det hurtigt blive populært at få flere børn.
Sim salabim, ældrebyrden aflyst.

Og hvorfor vente til folk er 70 år med at fratage dem stemmeretten, når de allerede bliver forstokkede som 30-årige?

Det ville selvfølgelig bevirke et nyt problem, nemlig at organisere afstemninger på fødegangen, i vuggestuer og børnehaver, hvor jordemødre, pædagoger og lærere skulle hjælpe med at holde blyanten.
Men det går nok.

Fagre nye verden ;-)

Kurt Nielsen, Peter Høivang, Anne-Marie Krogsbøll, Gert Friis Christiansen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Frank Hansen, Ninna Maria Slott Andersen, Jeppe Bundgaard, Elise Berg, David Zennaro, jørgen djørup, jens christian jacobsen, Hanne Utoft, William Mannicke, Jan Fritsbøger, Svend-Erik Runberg, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

At fratage nogen stemmeretten er antidemokratisk, at udvide stemmeretten er demokratisk. Vi kunne jo starte med at sætte valgretten nogle år ned. Det ville være ganske fornuftigt mht. at opretholde balancer i politisk prioritering og interesse varetagelse. Det er forunderligt at ingen partier har set gevinsten ved at sikre bedre vilkår under coronaepidemien for studerende på videregående uddannelser. Her har/ er der dog virkelig stemmeberettigede og stemmer at hente.

En vild kættersk tanke - måske er vejen frem at få den succcesfyldte lobbyorganisation " ældresagen" til at lave en ungdomsfraktion fra ca. 20 evt. 25 år. Herfra er det nemlig svært at få ungdomsrabatter eller studenterabat ( uanset om du er studerende).
Når det kommer til stykket vil vi som gamle hellere sikre vores børn og børnebørn et godt liv på andre måneder end ved at spare op i friværdi mhp. forældrekøb og arv, velvidende at det øger uligheden i samfundet både internt i generationerne og mellem dem dvs. mellem unge og gamle .

Rolf Andersen, Alvin Jensen, Jørgen Falck, Elise Berg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Hvad er det for generation af unge (slapsvanse?), der skal have nogen til at tale på deres vegne??

Hvem skulle disse NOGEN være?
Deres curling forældre, deres mormor eller onkel, eller måske deres underviser på Campus?

Eller skal de unge have en statsstøttet lobby organisation, med fastansatte spindoktorer og projektmagere, der på de unges vegne kan tage ordet?

Helt ærligt?!
Det en sølle generation, der ikke formår at tage ordet selv!

Anne-Marie Krogsbøll, Rolf Andersen, Thomas Andersen, Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Ninna Maria Slott Andersen, Elise Berg, Jes Balle Hansen , Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Det er en tåbelig tanke at generationer og køn m.m. skal have talsmænd; dette kan kun indsnævre vore perspektiver på vore fælles interesser som mennesker - og før disse fælles interesser er seriøst tilgodeset, bliver kampen om de forreste og bageste pladser i dén biograf, som man åbenbart forestiller sig at de sociale livsverdener er, ikke blot inferiør; den bliver både obstruktiv og kontraproduktiv.

Rolf Andersen, Dorte Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Ninna Maria Slott Andersen, Jeppe Bundgaard, Elise Berg, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Jan Fritsbøger og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

tænk hvis mennesket opdagede at der er en del goder som intet har med penge at gøre, at mange af de vigtigste forbedringer af samfundet slet ikke kan opnås med bevillinger,
tænk hvis magthaverne vidste at de har andre opgaver end at fordele pengene som de selv finder bedst ( giver flest stemmer )
der var engang et reklameslogan som lød "prøv noget nyt, tænk" værd at overveje faktisk ;o)
og så kan jeg sådan set godt forstå at de unge føler sig snydt, bare synd de ikke finder andre veje end alle de fejl der er årsagen til at fremtiden er så dyster,
( egoisme og grådighed især, men også den manglende forståelse af at vi ikke er vigtigere end alt andet levende ), hvis der skal være en bedre fremtid, skal mennesket lære ydmyghed og den har de unge jo desværre ikke mere af end os "gamle".

Dorte Nielsen, Alvin Jensen, Elise Berg, Halfdan Illum, Asiya Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Med mindre Olav Hesseldahls forslag er ment med et skævt smil, er det udtryk for uappetitlig populisme, der nærmer sig faschisme.
I øvrig er 'ungdommen' en meget uhomogen gruppe. De unge, der er myndige, plejer ellers nok at kunne udtrykke sig. De unge og især de børn der har haft trivselsproblemer under krisen, skal naturligvis hjælpes. Jeg kan anbefale at læse, hvad postdoc på Aarhus Universitet, Helle Rabøl Hansens forskning har fundet ud af og hvad hun foreslår der skal ske:
https://bupl.dk/artikel/forsker-om-unges-mistrivsel-paedagoger-er-afgoer...

Alvin Jensen, Elise Berg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg synes hele den tanke om en konflikt mellem generationer er en stråmand. Der er da langt større forskelle baseret på økonomiske forhold. Der er da masser af unge, som kan komme til, men der er ikke nogen af de fattigste. Det er der sjovt nok heller ikke i de andre generationer.

Rolf Andersen, Lars Løfgren, Peter Knap, Brian W. Andersen, Bjørn Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Steffen Gliese, Inge ambrosius, Elise Berg, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, William Mannicke og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Grundlæggende har jeg den overbevisning, at kan en person straffes, kan samme person også stemme. Så stemmeretten må følge mindstealderen for straf.

Og så er vi ellers tilbage til corona. Der er ingen der har ønsket at corona skulle angribe vores verden. Og der er ingen der har ønsket at vi alle, alle som en, unge som gamle, har skullet leve i delvis isolation eller frontlinje i 1½ år. Hvis du ikke har begreb om, hvad en virus er, og at det selvfølgelig må have konsekvenser for alle, så skulle du måske starte med at læse op dér.

Ellers er vi et samfund, der prioriterer de unge rigtig meget; gratis skole, gratis uddannelse, SU under uddannelse etc. Det handler om at bruge det. Og værdsætte det, ikke mindst. Husk at de gamle dør på et tidspunkt, så overtager I pladsen som "de gamle generationstyve" ;-)

Rolf Andersen, Jørgen Larsen, Ninna Maria Slott Andersen, Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Elise Berg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gunilla Kurdahl

Vigtig artikel. Tak Sebastian.
De gamle egoistiske bommere og bommere in spe der sidder i deres store villaer kan forståeligt nok ikke se problemet.

Anton Mølbjerg Eskildsen, Alvin Jensen, Tobias Hiort-Lorenzen, Sylvester Petersen og René Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Gunilla Kurdahl, det hedder vist forøvrigt boomere.

Det er smøger, nogle boomere plejer at bomme.
De unge er gået over til snus.

Og grænsebommene må vi naturligvis heller aldrig glemme, så går det helt galt, mener de unge Stoklund og Messerschmidt..

Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Ninna Maria Slott Andersen, Jeppe Bundgaard, Elise Berg, Asiya Andersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Nu er det nok boomere bumser, der bummer smøger
Og når man som, Gunilla rammer ved siden af, bommer man,
men det er en helt almindelig bommert for en ikke boomer
;-)

Chris Skovgaard og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Ups: der var vist også et komma, der bommede :-)

René Petersen

Til Hanne Ultoft vil jeg sige: ja, det er måske en tåbelig tanke, men det er nu engang vilkårene og en udbredt opfattelse af demokratiets rolle. Faktum er desuden, at unges interesser ikke bliver varetaget af de traditionelle magtpartier, og at de unge (og øvrige økonomisk dårligt stillede) har betalt for de ældre og velbjergedes øgede offentlige forbrug de seneste tyve år.
Rikke Nielsens pointe, at unge har adgang til x, y, z ydelse og derfor bør stille sig tilfreds kan benyttes til at slå snart enhver gruppe oven i hovedet i en velfærdsstat, da alle har adgang til gratis ydelser. Det er altså en ommer. Til Rikkes anden pointe vil jeg blot spørge: Er du sikker på, at der er meget tilbage at stjæle om 40-50 år? Det sår klimavidenskaben i den grad tvivl om.

Anton Mølbjerg Eskildsen, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Tobias Hiort-Lorenzen, Niels G Madsen, Sylvester Petersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Sylvester Petersen

Tak til Information for en fremragende artikel.

Og som sædvanlig ser man de samme navne gå igen med en blanding af bortforklaringer, anekdoter og latterligørelser.

"En sølle generation", som er drevet af egoisme og grådighed. Ak ja, jeg synes Rene Petersen rammer den ganske fint : "Til Rikkes anden pointe vil jeg blot spørge: Er du sikker på, at der er meget tilbage at stjæle om 40-50 år? Det sår klimavidenskaben i den grad tvivl om". Jeg har også mine tvivl....

Niels G Madsen, Anton Mølbjerg Eskildsen, Ruth Sørensen, Vartovkollegiet Vartovkollegiet, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Tobias Hiort-Lorenzen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Alle taler om lighed og retfærdighed, men dem, der for tiden, råber aller højest virker paradoksalt nok som dem, der, om nogen, prøver at skabe skel, kløfter og kasser og polariserer i et væk. Og som uretfærdigt kategoriserer og dømmer andre.

-Hvad med alle de fællesnævnere, vi har i vores rene og skære menneskelighed, og som var noget der netop kunne forene os på tværs af alle de udfasende, fremmedgørende og ødelæggende skel og kløfter ?
For mig, at se ville det være langt mere konstruktivt, forenende og livskraftigt.

Vi er alle lige i vores forskellighed og livet er pr definition udfordrende og kan af og til syntes uretfærdigt; Det er et vilkår for os alle, uanset alder, hudfarve, tro, indkomst, etc.
-Det er ikke usædvanligt, at mennesker kan dele problemer på tværs af og på trods af de kasser og skel, andre kan være så forhippet på, at presse dem ned i.

-Hvorfor fokusere så meget på fx 'de unges' fattigdom og ikke på fattigdom som et generelt strukturelt problem, som kan ramme alle?

Brian W. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Jeg har lagt mærke til at mange unge har en yderst urealistisk tilgang til penge og helt urealiste forventninger til at kunne købe en bolig lige efter studieafslutning. Vi har læst om "århundredets tyveri" og meget andet.

Det viste sig under Corona, at flere studerende har lånt 10.000 i SU lån om måneden, i studielån. Nu vil de gerne have, at deres lån bliver overtaget af staten, som en slags Corona bidrag, så som virksomheder har modtaget. Der er ingen tvivl om, at mange har mistet deres studiejobs og har derved haft brug for penge.

Jeg har undervist mange unge og jeg har haft mange unge ansat. Jeg har selv et afkom først i 20erne, som fandt et arbejde under Corona, trods alt.

Jeg kunne tænke mig, at alle studerende både på videregående uddannelser og unge i håndværkerfagene fik et obligatorisk kursus i praktisk økonomi, som indledning i deres studier.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Jeg har lagt mærke til, at mange unge har en yderst urealistisk tilgang til penge og helt urealiste forventninger til at kunne købe en bolig, lige efter studieafslutning. Vi har læst om "århundredets tyveri" og meget andet.

Det viste sig under Corona, at flere studerende har lånt 10.000 i SU lån om måneden. Nu vil de gerne have, at deres lån bliver overtaget af staten, som en slags Corona bidrag, så som virksomheder har modtaget. Der er ingen tvivl om, at mange har mistet deres studiejobs og har derved haft brug for penge.

Jeg har undervist mange unge og jeg har haft mange unge ansat. Jeg har selv et afkom først i 20erne, som fandt et arbejde under Corona, trods alt.

Jeg kunne tænke mig, at alle studerende både på videregående uddannelser og unge i håndværkerfagene, fik et obligatorisk kursus i praktisk økonomi, som indledning i deres studier.

Niels G Madsen

Mens jeg selv som generation x'er nok står i et aldersmæssigt vadested i denne sag, og selv om jeg ikke bryder mig om betegnelsen "generationstyveri", så kan jeg efter at habe læst mange af kommentarerne egentligt godt undre mig over hvorfor der i sin tid blev gjort ungomsoprør oprør mod bl.a. professorvældet, og så endda til en hvis grad med fysiske, aktivistiske midler?

Jeg kan forstå på kommentarene her at alle generationer jo er i samme båd, og at det at tilhøre en særligt demografisk befolkningsrig generation slet ingen særlige fordele har, eller hvad?

Jeg må nok indvende at jeg synes at der er en række frihedsrettigheder (også i egen interesse) som mine forældres generation følte stærkt for og kæmpede for (og som de i en vis grad fik tvunget igennem eller selv tog) da de var unge, som selv samme generation (som flertal i hvert fald) nu gerne vil afskaffe igen nu hvor de selv ikke længere har de samme livsinteresser.

hvornår var det i øvrigt at valgretten blev nedsat til 18 år?

Inger Pedersen, Ruth Sørensen og Vartovkollegiet Vartovkollegiet anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Men en nedsættelse eller udvidelse af valgretten vil ikke komme på tale i danmark de næste 20 år. Det ville Socialdemokratiet m.fl. aldrig acceptere, ligesom de for alt i verden heller ikke vil tillade at den stemmeretsløse, ofte yngre den af befolkningen, med udenlandske rødder skal få demokratisk medinflydelse. For facsister er ikke demokrater, men udnytte gerne demokrtiet når de kan. Og (ny)facsiter er lige præcis hvad det danske Socialdemokrati har udviklet sig til, og det er hverken min generation eller de yngrere generationer som har bragt dem til magten efter deres seneste hamskifte.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@Ninna

"-Hvorfor fokusere så meget på fx ’de unges’ fattigdom og ikke på fattigdom som et generelt strukturelt problem, som kan ramme alle?"

-Hvorfor fokusere så meget på fx ’kvinder i tidsbegrænsede stillingers' seksuelle krænkelser og ikke på krænkelser som et generelt strukturelt problem, som kan ramme alle?

Fordi det giver god mening at starte med grupper, der bliver ramt uproportionelt hårdt.
At påpege, at andre såmænd også har problemer bidrager i mine øjne ikke rigtigt til debatten.

/ Jakob

Niels G Madsen, René Petersen, Inger Pedersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@William (og folk, der nikker af kommentaren)

At klandre unge for deres curlingforældre er lidt åndssvagt, er det ikke? Det er vel ikke deres skyld, at deres forældre har bommet sig og nu hellere vil brokke sig end at tage ansvar.

Sylvester og René
Hykleriet har i hvert fald ingen end, hvis I, på jeres online medier, forsøger at give mig skylden for klimaproblemerne. Velvidende at de store datacentre er en stor del af problemet med CO2 udledning. Så velkommen i klubben af skyldnere. Jeg streamer ikke film og spiller ikke spil online, gør I?

Personligt har jeg fået gratis skole og uddannelse. Lige som jer. Resten har jeg selv sparet op. Det har taget år. Alt hvad jeg ejer, deler jeg med mine børn. Hvad forventer I?

"Faktum er desuden, at unges interesser ikke bliver varetaget af de traditionelle magtpartier"

Det er ihvertfald et faktum at nogle af visse unges interesser varetages af et eller flere af de traditionelt magtbærende partier - ihvertfald i perioder ... og dermed er hele dit såkaldte faktum afdækket som et svindlerargument. Tom tale.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@Hanne

Hvad har du i tankerne her? Hvilke interesser og hvilke partier?

/ Jakob

William Mannicke

@Nikolai Frederik S. G.
04. august, 2021 - 16:12

Nikolai, det glæder mig du tager bladet fra munden, og udtaler dig for dig selv :-)

Jeg klandre ikke de unge for deres evt. curling forældre, jeg klandre alle de, som hævder at tale på de unges vegne.
Og herunder artiklens forfatter og de øvrige, der kommer til orde i artiklen.

Er de unge?
og hvem har udnævnt dem til: ”den unge generations ”stemme?

For hvem er de unge lige?

Dem som ikke har stemmeret eller hvad?
Som så mange andre gange, skriver Informations journalister ud fra deres eget udgangspunkt, og generaliserer, uden nærmere definitioner eller omtanke.

”Jeg” (journalisten mf. )oplever, føler osv., så det må andre (nok) også gøre.
Og det er i bedste fald.
Oftest er det en implicit/underforstået ”kendsgerning”, hvad journalisten skriver/postulerer. Og udokumenteret.

Den unge generation er jo lige så forskellig, som den gamle, boomerne, og de ind imellem, din far og mor (?).

Nogle unge kører i Ferrari og andre på en rusten cykel.
Sådan er det også med boomere.
Nogle lever i store villaer og andre i lejligheder.

Journalistens generalisering er et ”generations tyveri”.

Han påstår at udtale/skrive sig på vegne af en hel generation, en genration, som han åbenlyst efter artiklens udsagn, mangler et grundlæggende nuanceret kendskab til.

Men kan man forvente andet?

..... Ja, det er trods alt den mindst ringe avis

Og jeg er glad for du tog ordet, bliv ved med det! :-)

"Hvilke interesser og hvilke partier?"

Nikolai/Jakob, det kunne være en del unges interesser i at kunne studere - både herhjemme og med støtte i udlandet. Det kunne være unges interesse i at have en nogenlunde infrastruktur, en vis folkesundhed, mulighed for at ytre sig relativt kritisk samt muligheder for at beslutte egen seksualitet m.m.; hovedparten af vore politikere støtter at dén slags tilgodeses.

Nok er vor elitepolitikere temmeligt magtfuldkomne og korrumperede - og nok har vi delvis politistatstilstande i Danmark, men vor magtelite legitimerer trods alt deres eksistens og virke med bl.a. at opretholde visse goder for (også) unge mennesker. Og derfor er det absurd at sætte en diskurs om at ingen af de traditionelt magtbærende partier tilgodeser 'de unges interesser', selvom jeg er enig i at en række af ikke blot de unges, men hele befolkningens, vitale interesser jævnligt tilsidesættes på det groveste.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@Hanne

Det er vel meget almenmenneskelige interesser du remser op det. Er der nogen partier på Christiansborg, der er i mod ytringsfrihed eller infrastruktur? Vi ved begge to godt, at det ikke var det René mente. Tom snak?

/ Jakob

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Niels G Madsens er citeret med efterfølgende

"For facsister er ikke demokrater, men udnytte gerne demokrtiet når de kan. Og (ny)facsiter er lige præcis hvad det danske Socialdemokrati har udviklet sig til, og det er hverken min generation eller de yngrere generationer som har bragt dem til magten efter deres seneste hamskifte."

Niels G Madsen, fascister skal du nok nærmere lede efter noget længere til højre og her vil du finde fascister.

Der findes politikere, der har løjet så meget i deres CVer, at jeg kan blive helt bekymret for Danmarks fremtid. For, hvis man mener, at man kan stikke så store plader, i CVer, hvad kan man som politiker ikke også finde på at lyve om..

Jeg kan blive dybt bekymret for og over, at der i dette land findes politikere, der kalder indvandrere "ukrudt", "ugræs", "perkere" og "negre". Det er en talemåde, der er mere beslægtet med et lille østrigsk overskæg, end dansk politik.

Ayn Rand kaldte i sin bog Atlas Shrugged, de rige "heros" og andre "parasitter". Parasit ligger ikke langt fra ordet "ukrudt". " Begge snylter de på værten.

Bogen handler om rigmænd, som gør oprør. De flygter op i bjergene, det var nu vist ikke Schweiz, men et sted i USA. De vil ikke længere lade sig udnytte af dem , som de mener, ikke yder så meget, som de gør. De føler sig misbrugt og flygter op i bjergene for at slippe fra pøblen.

Lars Seier Christensen lod bogen udgive i 20.000 eksemplarer i 2014. På dansk hedder boge Atlas Shrugged, "Og verden skælvede". Bogen er blevet kaldt, ”den hæmningsløses egoismes evangelium”.

Ayn Rand skrev også en essay, hvor en busfuld "parasitter" er på vej op mod bjergene. Her finder øvrigheden ud af, at for at slippe af med "parasitterne", så gasser man dem bare. Dette minder igen om manden med det lille overskæg.

Jeg bliver også bekymret, når politikere vil smide mennesker ud af Danmark. Har de så anvist, hvor disse mennesker skal hen?

Nej selvfølgelig ikke, fordi udsagnet er i første omgang kun skabt til at kunne komme ind i Folketinget og det er et net til at fange vælgere med. Det er meget muligt at flere skal yde mere til samfundet. Det er en helt anden historie.

Den slags udsagn ville være mindre dobbeltmoralske, hvis disse politikere selv havde tjent penge og ikke var blevet førsørget af andre.

Men, at fortælle tusindvis af mennesker, at man vil smide dem ud af landet, hvis ikke de kan forsørge sig selv, det udstiller ikke bare en aldeles inhuman politik, men det viser en politikers totalt manglende empati og giver indblik i dybt usympatisk tankegang.

At mennesker med børn og familie skal gå rundt og frygte for deres fremtid, det er dybt uanstændigt og uetisk.

Dette er fascisme Niels G Madsen.

Ruth Sørensen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

@ Nicolai/Jacob

-Hvorfor? - jeg syntes egentlig, jeg svarede ret tydeligt på det i min sidste kommentar...
Fordi, det meget nemt risikerer, at fremmedgøre og polarisere, etc..

Opmærksomheden kan uberettiget gå til nogen, dem der råber højest, har den stærkeste lobby oa., og ikke nødvendigvis til dem, der har de største kvaler og lider mest. Kompleksiteten og nuancerne kan nemt gå tabt.

Jeg er uenig med dig. Dét kan være en virksom måde, at skabe opmærksomhed omkring et emne, ved, at høre om bestemte gruppers kvaler...men det er ikke uden faldgruber, i form af netop de ting jeg beskrev tidligere. De faldgruber ser jeg tydeligt illustreret i bl.a menneskers selvforståelse og omtalen og debatten i medierne nu til dags.

Til illustration kan jeg fx fortælle, at min sympati, empati og solidaritet med 'unge menneskers' vilkår og ensidige lobbyisme har været stødt nedadgående de senere år.
-Det er ikke noget, jeg nødvendigvis er stolt af, -jeg vil gerne betragte mig selv som et tolerant og rummeligt menneske. Men sådan helt i metaperspektiv, må jeg konstatere, at det er sådan, jeg har det. Bum. Hudærligt.
Jeg siger det bare. Og jeg fornemmer, jeg ikke er den eneste.

Eva Schwanenflügel og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Et citat fra Olov Hesseldahl.
»Eller hvorfor ikke tage valgretten fra dem, der er over 70 år? Jeg synes godt, man kan arbejde med de her yderpunkter.«

Kære Olav Hesseldahl
Hvad vil du selv gøre, når og hvis du bliver så heldig at at fylde 70 år.

Vil du så køre direkte fra Yngresagen og melde dig ind i Ældresagen? Hvordan vil du sikre, at de 6 åriges egne inderste ønsker bliver imødekommet og, at deres stemmer ikke bliver misbrugt af forældrene eller bare deres grådige bedsteforældre? På dette tidspunkt er du måske blevet bedstefar.

Mvh

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Et citat fra Olov Hesseldahl.
»Eller hvorfor ikke tage valgretten fra dem, der er over 70 år? Jeg synes godt, man kan arbejde med de her yderpunkter.«

Olav Hesseldahl.

Taler du for fascisme?
Vil vi kunne opretholde et demokrati med dine tanker?

Har du så også tænkt dig, at alle over 70 får en lille sprøjte, (Endlösung), måske.

Hitler tog jøder, kommunister, socialister, udviklingshæmmede, psykisk sårbare og befriede dem for deres liv. Er det det vi er ude i?

Har de ældre ikke betalt for din børnehave, skolegang, din SU, SU lån, din uddannelse, din tandlæge til du blev 25 etc. dine børns skolegang og så videre og bør du ikke gengælde det?

jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Stella Lystlund:
"At mennesker med børn og familie skal gå rundt og frygte for deres fremtid, det er dybt uanstændigt og uetisk.

Dette er fascisme Niels G Madsen."

Det har du ret i, og det er en beskrivelse af min families situation over det seneste årti i Danmark. Og det er lige hvad det danske Socialdemokrati er sprunget ud som over de seneste få år.

Jeg står ved mit udsagn: Det danske Socialdemokrati er nu et nyfascistisk parti. At de har selskab af et par andre partier som llgger væsentligt længere ude på den fordelingspolitiske højrefløj ændrer ikke på dette.

Bjørn Pedersen

Når man åbner for en hvilken som helst avishjemmeside, DR eller TV2, virker der ellers ikke til at mangle fokus på unge. Og mange generelle sociale problemer (fattigdom, misbrug, mentalt helbred, f.eks) bliver ligeledes i medier for tiden adresseret med et ungt eksempel som standarden.

Men magten er jo en anden sag, og opmærksomhed og fremstilling er ikke altid ærlig, som når statsministre taler om at være børnenes statsminister og andet øregas.

Børn og unge virker dog ikke på mig som synderligt "svage". De lever i et samfund og verden, der i langt højere grad end tidligere fortæller dem, at selviscenesættelse er vigtigere end indhold, at man er "langsom" hvis man fordyber sig, og at man først og fremmest skal tænke på sig selv og ikke tænke fremad i tid. Den påvirkning kommer fra en økonomisk elite der overhovedet ikke selv er "omstillingsparat". I det lys er det uhyre imponerende, at der overhovedet findes unge der engagerer sig i en klimakamp, der byder dem at tænke i fremtid, og bevare fokus. Og ikke særligt underligt at flere af dem føler sig presset. Også da jeg var ung i slut 90'er til slut 00'erne, var der klimabekymringer, overforbrug og kommercialiseret selviscenesættelse, men alle dele er kun blevet forstærket med tiden.

For fremtidens økonomi ser ikke god ud for mig, men endnu værrere ud for de unge - eller rettere, de skal enten leve fattigere, ellers skal hele verdensøkonomien forandres.

Jeg ser personligt intet til at skulle tilhøre nogen favoriseret generation som 82'er, med kroniske sygdomme, en modregnet kontanthjælp, og en studiegæld jeg reelt ikke har råd til at afbetale, men heller ikke kan udskyde længere.

Når man er midaldrende/ældre står folk i kø, for at klandre mig og andre i min situation, vores eksistens og "dårlige" valg for at koste dem penge. Olav Hesseldahl er typen, der gør førstnævnte og sidstnævnte. For man burde jo have planlagt sit liv bedre, siges og tænkes der...

Og her er jeg trods glad nok for den størrere fokus på unge med problemer lig mine egne. Det kan gøre det mindre tabubelagt for dem at søge/bede om hjælp, lære hvor de skal søge hjælp. Og fordi man ikke klandrer unge på samme måde, fordi de stadig anses for at være "i lære til livet" er der ikke samme grad af udskamning til stede, over at de bliver overvældet eller ikke fixer deres problemer.

Det kan give dem styrke mod fremtidens fjender: Deres jævnaldrende, fremtidige medborgere.

Dét jeg bliver mest bekymret over, ved at læse artiklen, er overfokus på identitetsaspektet. For nøjagtigt som min egen og den ældre generation har en stor procentdel der ser ned på fattige og syge, vil man finde samme tendens blandt unge. Der vil være, og er stadig flere der ser "velfærdsstaten" som værende ydelser til fordel for arbejder og middelklassen. De fattige, langtidsledige, syge har i årtier oplevet mistænkeliggørelse, latterliggørelse fra politikere der selv kalder på en "god tone" når man kritiserer dem. Konsekvensen er at "velfærd = normeringer i børnehaver" og andre ydelser, der kun får lov at fortsætte fordi de OGSÅ er en fordel for middelklassen.

"De unge" vil altså være i lige så meget krig med hinanden som vi alle er i dag. I en fremtid hvor man taler om "over"-befolkning, er det trods alt naturligt at der er dem, der tænker over hvem der er i... overskud. Dem der ikke burde stemme, dem der står i vejen, dem der giver dig dårlig karma, dem der ikke ser godt ud i det Instagram post, du har lavet efter at drukket økologisk kaffe på en fortovscafé, dem der koster dig penge, uden at de holder dine omkostninger nede.

For dem gavner det ikke at være ung blandt de andre unge. Ligesom det ikke gavnede millenials, GenX'ere, eller "boomere" at blive set ned på af "deres egne" jævnaldrende medborgere og folkevalgte.

René Petersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir.
Niels G Madsen.

Ville det ikke være på sin plads, at du fortalte os, hvilket parti du repræsenterer på tråden? Er du medlem af Nye Borgerlige og Men In Black? Du er selvfølgelig velkommen til at udtrykke din utilfredshed med regeringen. Jeg stemmer ikke på S, men fascister er de ikke.
Du bor heller ikke i en fascistisk stat. Vendt du bare til kineserne kommer.

Nedenstående citat fra dig er en ren valgtale.

Citat fra Niels G Madsen.
"Det har du ret i, og det er en beskrivelse af min families situation over det seneste årti i Danmark. Og det er lige hvad det danske Socialdemokrati er sprunget ud som over de seneste få år."

Niels G Madsen

Valgkampe lader principløse politikere og deres reklamefolk om. Jeg repressenterer intet parti, og heller ingen erhvervsinteresser. Jeg har hele mit liv hidtil stemt på venstrefløjspartier, men jeg har ikke længere tænkt mig at spilde min tid på at stemme i Danmark, da jeg ikke længere opfatter Danmark som et retssamfund og i bedste fald som et pseudodemokrati.

Jeg finder at Nye Borgerlige gennemgående er et afskyeligt racistisk parti, nogenlunde ligesom det nye Socialdemokratiet, altså det danske, som forresten er ved at gøre sig til paria blandt de fleste andre europæiske centrum venstre partier.

Jeg er igang med at fraflytte Danmark af samme grund og forventer at sætte mine ben her for sidste gang i løbet af et år eller to.

Og jo, Socialdemokratiet er nu reelt nyfacistisk, og jeg skal ikke nyde noget af at have mine ikke helt ariske familie boende her om 10 år.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Kære Ninna, omvendt er det vel nemt at overse, benægte eller negligere? Min oplevelse er, at det at påpege, at problemet ikke begrænser sig til en gruppe, ofte bruges til at kvæle diskussionen om, at det rammer forskelligt.

Vi må kunne tale krænkelser af kvinder, uden at skulle påpege, at mænd også bliver udsat for dem. Eller tale om udfordringerne i landkommuner uden at kalde det polarisering mellem land og by.

At du oplever, at din empati med ungdommen svindler ind skyldes, at du bliver ældre. Hudærligt.

/ Jakob

"Det er vel meget almenmenneskelige interesser du remser op det. Er der nogen partier på Christiansborg, der er i mod ytringsfrihed eller infrastruktur? Vi ved begge to godt, at det ikke var det René mente. Tom snak?"

Jep, det er helt menneskelige interesser, som OGSÅ er de unges. Hvad var det mon, René mente - hvilke interesser er det, han vurderer negligeres, som ikke også negligeres for andre aldersgruppers vedkommende?

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@William

Puh, det er ufedt at blive talt ned til af de voksne med deres næse-smileys.

De unge er fint defineret i artiklen. De er under 30. Mennesker er forskellige—derfor kan vi godt tale om dem som gruppe alligevel. Unge stemmer ikke Dansk Folkeparti. De er blevet dobbelt så ensomme og dobbelt så arbejdsløse det sidste år. De regner klimakrisen, for det vigtigste politiske emne lige nu.

Både Kristian og Olav har vel, qua deres arbejde og omgang med unge, fin mulighed for at tale deres sag?

Skal vi ikke stole på, at de unge tager bladet for munden hvis de føler sig misrepræsenteret? Så kan du koncentrere dig om at gå efter bolden og ikke efter manden.

Vh, Jakob

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@Hanne

Uddannelse? Efter år med omprioriteringsbidrag, Fremdriftsreform, SU-loft, manglende praktikpladser, en forfejlet folkeskolereform og stigning i stress og angst blandt unge?

Følgevirkninger af Coronaepidemien med øget ensomhed (det dobbelte af resten af befolkningen), øget arbejdsløshed (igen, sammenlignet med andre grupper), forringet adgang til boligmarkedet?

Klimakrisen? Den skal lige nu fikses uden at det må koste noget. Læst, at det ikke er noget, der kræver lidt samfundssind, for eksempel fra de ældre generationer. De er for øvrigt nok ret upåvirkede af, hvordan verden ser ud om 10-20 år.

Det bliver svært at overtale mig om, at ovennævnte er eller har været prioriteter for hele blå blok eller Socialdemokraterne.

Ville vi mon have samme diskussion Ældresagens interesser?

Vh, Jakob

René Petersen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Inger Pedersen og Niels G Madsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Som ung i 80erne kan jeg kun sige, at ungdomsarbejdsløshed er en blessing in disguise, der vil føre til faldende boligpriser, mere kritisk forbrug og mere udbredt frihed - samt ikke at forglemme: pres for bedre sociale ordninger.

Nikolai, mange ældre er svært bekymrede over hvordan verden ser ud om 10-20 år - de har skam også en (empatisk og social) interesse i at alle generationer behandles anstændigt og at klimasituationen ikke udvikler sig katastrofalt - hvilket betyder at den danske befolknings generelle vilkår ligger dem på sinde. Hvordan kan du skære denne del ud og betegne ældre som selvoptagede? Ældre har også lidt store sociale afsavn under pandemibestemmelserne, de lider under nedskæringer i pensioner, udhuling af medicintilskud, fordyrelse af offentlig transport, omtalen af dem som en byrde, nedskæringer af hjemmehjælp/plejehjemspladser, stramninger af hjælpemiddelbestemmelser, pårørendes øgede ansvar o.a.

Jeg er slet ikke uenig i at visse vilkår og lovgivninger har særlig betydning for unge - og at mange af disse vilkår og lovgivninger har udviklet sig negativt, men at dette skulle berettige at vi fokuserer særligt på de unge, når hele den danske befolkning på en række centrale parametre har behov for forandringer (som bestemt også ville komme flere af de kritikpunkter, som udfoldes iht. unges vilkår, til gode). Parametre som demokratiudvikling (hvilket ville øge også unges medbestemmelse iht. særlovgivninger vedr. uddannelse o.a.), øget lighed/reduktion af udbytning (hvilket ville ændre på også unges arbejds- og indkomstsituation), opgør med vækstfilosofien og præstationskravene (hvilket ville virke forandrende på rigide uddannelseskrav, forebyggende på stress- og angstudvikling), en progressivt forandret bolig (og ejendomsbeskatnings-)politik (hvilket også ville resultere i flere boliger som unge har råd til) etc. Min pointe er at et helt generelt fokus på almindelige danskeres vilkår (børn har også en række vitale behov iht. ovennævnte parametre) vil betyde en række positive ændringer for unge også - hvorimod en særlig kamp for unge dels fjerner fokus fra at alle befolkningsgrupper (selv de rige og velstillede) har stærkt behov for progressive forandringer og dels kan provokere knopskydende lovgivning og administration, som blot forstærker NPM-tilstanden i den danske stat (for nu at udtrykke det kort). Og dette har ingen (heller ikke de rige, hvis man ser på også deres reelle, sociale og eksistentielle behov) brug for eller reelt gavn af.

Jeg er slet ikke uenig i at visse vilkår og lovgivninger har særlig betydning for unge - og at mange af disse vilkår og lovgivninger har udviklet sig negativt, men at dette skulle berettige at vi fokuserer særligt på de unge, når hele den danske befolkning på en række centrale parametre har behov for forandringer (som bestemt også ville komme flere af de kritikpunkter, som udfoldes iht. unges vilkår, til gode), er uigennemtænkt - skulle der have stået.

Sylvester Petersen

Hej Rikke, jeg forholder mig til at Information, som den mest sobre avis adskillige gange har bragt artikler fra forskellige skribenter, der påpeger de konsekvenser som nedlukninger og restriktioner har, og fortsat tilfører, den unge befolkning.

Og hver eneste gang ser jeg det samme hold af Coronas Vidner, som replicerer med latterliggørelse, nedladenhed og rettelse af stavefejl. Som Nikolai og Rene fint skriver er der afgundsdyb forskel på hvad konsekvenserne har været, og fortsat vil være.

Men lad os se når vi kommer til september og oktober når vi kan starte forfra igen, for det handler jo ikke længere om, at folk rent faktisk er syge eller bliver indlagte, men bare smittetallet generelt. Nedlukning af skoler og uddannelsesinstitutioner, og så kan de dumme egoistiske unge bare være glade for deres SU.

Sylvester Petersen

Hej Rikke, jeg forholder mig til at Information, som den mest sobre avis adskillige gange har bragt artikler fra forskellige skribenter, der påpeger de konsekvenser som nedlukninger og restriktioner har, og fortsat tilfører, den unge befolkning.

Og hver eneste gang ser jeg det samme hold af Coronas Vidner, som replicerer med latterliggørelse, nedladenhed og rettelse af stavefejl. Som Nikolai og Rene fint skriver er der afgundsdyb forskel på hvad konsekvenserne har været, og fortsat vil være.

Men lad os se når vi kommer til september og oktober når vi kan starte forfra igen, for det handler jo ikke længere om, at folk rent faktisk er syge eller bliver indlagte, men bare smittetallet generelt. Nedlukning af skoler og uddannelsesinstitutioner, og så kan de dumme egoistiske unge bare være glade for deres SU.

Niels G Madsen

Jeg forresten giver nogen af de værdsatte meddebattører ret i at det er problematisk at borgerne deles (eller deler sig) op i alverdens snævre særinteressegrupper, som ofte udvikler sig til egentlige virksomheder med professionaliserede ledelser og lobbyister, egen plads på finansloven, betalte "frivillige" indsamlere/sælgere, retræteposter for svingdørspolitikere som er blevet trætte af deres seneste karrierevalg, osv.

Derfor er en yngrebevægelse selvfølgelig heller ikke det smukkeste syn. Men for dem som af den ene eller den anden grund ikke kan undslippe denne dødssejler af et korporatistisk vennetjeneste-samfund er der tilsyneladende ikke andre mange andre muligheder.

Jeg kan kun ønske at en sådan yngrebevægelse kan hold sig fri af både statstilskud og betalte kommunikationsfolk, og i stedet tale direkte fra gaden såvel som i medierne. Det skulle nødigt ende med at blive endnu et fedtlag som Ældresagen, Danske patienter, Dansk Industri, Red barnet, Landbrug og fødevarer, Kræftens bekæmpelse, Danske Skoleelever, osv. som alle i varierende grad er befolket af de samme folk i toppen fra de samme økonomi og kommunikationsudannelse, og med snablen nede i samfundets pengekasser.

De ender som regel med at eksistere for deres egne øverste ansattes skyld, og kunne ikke drømme om at risikere gøre sig selv overflødige, risikere fremtidige karrieremuligheder i stat eller kommune, eller at deres aktiebeholdninger skulle falde i værdi.

Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Niels G. Madsen, meget fint fokus på at det er udbytnings- og kapitaliseringsmaksimer, som er ét af vore gennemgående problemer; tak for supplering.

Niels G Madsen

Tak for rosen, Hanne. For det er jeg jo grundlæggende enig i. Desværre er jeg ikke optimist på hverken kort eller lang sigt, for det kræver en helt anden grad af udenomsparlamentarisk handling fra alle os som nok burde arbejde mere sammen. Men jeg tror ikke at der er nogen bred vilje til det i Danmark.

Du ved, det regner jo ofte, og for store dele.af befolkningen er alt, alt for autoritetstro, og han tilsyneladende købt premissen om at det danske system er det tætteste man nogensinde kan komme på tryghed, ærlighed, lighed, retskaffenhed, transparens, demokrati, ...[indsæt selv dit yndlings dobbelt-plus-godt ord her]...

Og jeg frygter faktisk at et flertal i Danmark også har købt ind på at socialnationalisme er bedre en moderat, anstændig borgerlighed. Jeg er ikke borgerlig, men står valget kun imellem de to (inden for min levetid), så vælger jeg trods alt det sidste.

Niels G Madsen

Åh, jeg glemte helt at nævne Tillid, den højt besungne Danske Tillid som i disse år messes mere og mere desperat fra partitopperne.

Den helt særegne Danske Tillid som de bruger til at legitimere alskens overgreb på borgernes retsstilling og privatliv. Det Store Danske Svindelnummer.

Stella Lystlund

Kære Niels G Madsen

Dit svar beroliger mig.

Med venlig hilsen

Niels G. Madsen, man kan måske med et vist belæg anføre at behovet for befolkningens tillid til et politisk system er omvendt proportionalt med samme befolknings demokratiske kontrol med de førte politikker - og at mangen tilskuerdemokrat drives rundt i hamsterhjul og manege med falske forestillinger om at de har behov for ledelse og /i øvrigt) mangler forstand.

Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Niels G Madsen anbefalede denne kommentar

Sider