Efter voldsom Men in Black-demonstration registrerede politiet sygefravær for en enkelt betjent. Han faldt over en brosten

Syv betjente blev ramt af fyldte øldåser. To blev sparket. Otte blev ramt af bomberør. Én blev ramt af en glasflaske. Seks fik grønt laserlys i ansigtet.

Ifølge politiets skadeliste gik det voldsomt for sig, da en demonstration indkaldt af Men in Black endte i optøjer og slagsmål med Københavns Politi den 9. januar. Det var den demonstration mod coronarestriktioner, der blev indledt med, at en taler på Rådhuspladsen råbte til deltagerne, om de var klar til at smadre byen på »en ikkevoldelig måde«.

Optøjerne førte til et retligt efterspil med 17 straffesager mod demonstranter. I første omgang fik de markant længere fængselsstraffe end normalt for den type forseelser, fordi byretten valgte at dømme efter en særlig coronaregel, der kan fordoble straflængden. Efterfølgende er dommene i en række ankede sager dog blevet halveret af Østre Landsret, der afviste at anvende coronareglen. Yderligere fem sager venter på at blive behandlet i landsretten.

I sagsakterne er indgået et bilag med en liste fra anklagemyndigheden med oplysninger om de betjente, som kom til skade. Og voldsomheden og mængden af skadede betjente har haft betydning for strafudmålingen, for som det direkte fremgår af dommen i en af sagerne, har retten lagt vægt på, at »ikke under 16 polititjenestemænd er blevet ramt af genstande, herunder kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten.«

Bilaget blev også fremlagt, da advokat Bjørn Elmquists klient var i byretten.

»Det blev gennemgået af anklagemyndigheden med dyster mine, der efterlod et indtryk af, at betjentene var kommet alvorligt til skade,« husker han.

Advokat Janus Malcolm Pedersen husker også bilaget, som blev læst op, da hans klient var i byretten.

»Det var da klart noget, som anklagemyndigheden tillagde vægt. Her kan man se, hvor mange betjente der kom til skade. Man malede billedet af en meget alvorlig situation,« siger han og husker, at han spurgte nærmere til karakteren af skaderne.

»Men det kunne man ikke oplyse nærmere om.«

Heller ikke Bjørn Elmquist kunne få svar på, hvor alvorligt betjentene var kommet til skade, oplyser han.

»Jeg kunne nemlig ikke se formålet med listen. Min klient er anklaget for at have kastet fire fakler, der landede på gaden. Men der var ingen oplysninger om, at en betjent var ramt af fakler, så anklagemyndigheden bidrager til en stemning ved at beskrive meget dramatiske skadeshandlinger uden at forklare, hvad konsekvenserne har været,« siger han.

Trods listen med de mange øldåsekast og angreb mod politiet har demonstrationen kun ført til sygefravær hos en enkelt betjent, fremgår det af en aktindsigt hos Rigspolitiet.

I hvert fald er den eneste anmeldelse om en længerevarende arbejdsskade, Rigspolitiet har registreret som direkte følge af demonstrationen den 9. januar, fra en betjent, der har været sygemeldt i en til tre dage. Han faldt over en brosten i mørket, skriver han ifølge de skadesanmeldelser, der indgår i aktindsigten.

Brændemærke og ørepine

»Vi var til demonstration på Rådhuspladsen, hvor vi havde trukket stave og var i fremløb mod nogle demonstranter,« skriver betjenten og fortsætter: »Dette bevirkede, at jeg faldt forover og slog min hånd på håndfladen«.

Syv andre har indberettet om skader, men i alle deres tilfælde har det ført til »uarbejdsdygtighed mindre end en dag«, fremgår det af arbejdsskadeanmeldelserne.

Det gælder en betjent, der som følge af direkte beskydning med et bomberør fik et brændemærke på højre hånd og halsen. Senere samme aften blev den samme betjent ramt af en fyldt øldåse og markerede »et ryk i hovedet mod venstre side«. En anden fik på grund af et kastet kanonslag kortvarigt en »pibelyd i mit højre øre, som dog forsvandt kort tid efter«. En tredje havde efter gentagne kanonslag »kraftig summen i ørene og hovedet generelt«, men »ikke egentlige smerter«. En fjerde »fik meget ondt i ørene«, efter et kanonslag var sprunget for vedkommendes fødder. En femte har indberettet at være ramt af et grønt laserlys »fem til seks gange«, mens en sjette blev lyst i øjnene tre gange og »blændet«.

Den syvende var under fremrykning stødt ind i en kollega, »hvorfor jeg i løb faldt ned på og hen ad jorden« og derved mærkede »smerte i min venstre lillefinger«.

Relevante oplysninger

Janus Malcolm Pedersen finder oplysningerne fra aktindsigten relevante, og han overvejer at anvende dem, når ankesagen for hans klient kommer for i Østre Landsret.

»Det er dybt bekymrende, at man maler billedet op af en alvorlig situation både i medierne og i de enkelte sager. Min klient fik seks måneder for at have kastet to tomme øldåser i retning af politiet, hvor den ene ramte en betjent på skulderen. Det er ikke loyalt gengivet af anklagemyndigheden, når det viser sig, de 16 episoder ikke har medført nogen skader overhovedet, så på den måde kan oplysningerne godt få betydning,« siger Janus Malcolm Pedersen.

Bjørn Elmquist er indstillet på at bruge aktindsigten i ankesagen for hans klient, når den kommer for til november.

– Hvorfor er oplysningerne relevante?

»Når man vil dokumentere et bilag og læser det op fra ende til anden, så er det naturlige spørgsmål, hvad der skete. Forvred betjenten et eller andet, var lyset i øjnene farligt, var der nogen, der var sygemeldt eller fik varige men? Heldigvis har skaderne ikke været så alvorlige, men det kunne vi ikke få oplyst af anklagemyndigheden i byretten, og anklageren levede dermed ikke op til sin pligt til objektivitet ved dokumentation,« siger Bjørn Elmquist.

Rigspolitiet gør opmærksom på, at der kan være sygdomsfravær, hvor anmelderen ikke har markeret, at det er sket under en demonstration, men i stedet har anvendt politiets almindelige fraværskode. Men det har ikke været muligt at opgøre.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har ingen kommentarer, oplyser dens presseafdeling.