Feature
Læsetid: 10 min.

Arbejdets rolle i vores liv har ændret sig. Her er historien fra ottetimersdagen til grænseløst arbejde

Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag
Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag

Arbejdermuseet

Indland
18. september 2021

At gå på arbejde er et grundvilkår i vores liv på niveau med søvn og sult, og det er noget, mange bruger de fleste vågne timer i deres hverdag på. Vi indretter vores livsrytme efter vores arbejde, og det er helt afgørende for vores identitet. »Hvad laver du?« starter de fleste nye samtaler ved et middagsselskab med. 

»Vi er alle sammen del af en kultur og et samfund, hvor arbejdet vægtes. Det siger noget om den tid, vi lever i,« som Annette Kamp, professor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, konstaterer.

Måske er det også derfor, at det vakte så mange følelser og holdninger, da Mette Frederiksen på et pressemøde i sidste uge konstaterede, at der er brug for at aflive en »sejlivet« myte om, at det ikke nødvendigvis skal være »lystbetonet« at gå på arbejde. Siden har statsministeren på sin facebookprofil uddybet, at der »skal være plads til at drømme og stræbe – også efter et sjovt arbejdsliv«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tillad mig at anbefale Karl Marx' svigersøn Paul Lafargues bog "Retten til dovenskab".
Bogen indledes med: "En besynderlig galskab har grebet arbejderklassen i de lande, hvor den kapitalistiske civilisation hersker. En galskab som i sit kølvand trækker den individuelle og sociale elendighed, der i de sidste to hundrede år har været ved at pine livet af den triste menneskehed. Nemlig: Kærligheden til arbejde, ......"

Bo S. Paulsen, Kurt Nielsen, Jan Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Dennis Jørgensen, Ervin Lazar, Arne Albatros Olsen, Hans Larsen, Hanne Utoft, Mogens Bach Jensen, Claus Høeg, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Per Dørup, Jørgen Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Carsten Munk, Anders Lund, morten bech kristensen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er den ultimative sejr for kapitalismen, at det er lykkedes at få fagbevægelsen og lønslaverne overbevist om, at det er godt at arbejde for at øge ejernes indtægter.

Kurt Nielsen, Marianne Jespersen, Knud Chr. Pedersen, Jan Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Steen Obel, Steffen Gliese, Dennis Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Hanne Utoft, Claus Høeg, Kim Houmøller, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Per Dørup og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Kaj Ove Pedersen blev i Deadline stillet et spørgsmål, jeg længe har villet stille: Hvad er hans egen vurdering af konkurrencestaten?

Den er Kaj Ove P. glad for at leve i, og han var på nippet til at kalde det den bedste af alle verdener. Så mangler man bare at kaste et blik på »den herskende mening« for at se, at de fleste danskere op i køen, og når konsensus er blevet så bred, er det også fordi, det er kombineret med en stram indvandringspolitisk målsætning.

Personlig har jeg taget en time-out fra den danske model, - i både den ene og den anden betydning, men interviewet er omend ret anstrengende også temmelig anbefalelsesværdigt. Professor Pedersen taler, hvad man på et andet sprog kalder klartext.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

: de fleste danskere stiller op i køen,

Margit Johansen

De store politiske spørgsmål angående arbejdsmarkedet er som bekendt, hvem er det der bestemmer og i hvilken udstrækning staten kan regulere arbejdsmarkedet. Ex: hvis folk bliver stressede og syge og svage og kommer til skade på arbejdsmarkedet, kan staten så forsøge at forhindre dette ved lovindgreb? For at forbedre fx borgernes livskvalitet, fysiske og mentale sundhedt, for at undgå dyre hospitalsophold og for tidlig pensionering. Forsøg selv at analysere og afgøre de styrende dynamikker på arbejdsmarkedet, nej vel, vi ved alt for lid . Det vi kalder den danske model dækker forbavsende få områder af det vi kalder arbejdsmarkedet.

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ved Information, hvor stor en procentdel af den danske befolkning, der har "grænseløst arbejde" og hvor mange, der stadig har fx vagtskemaer og/eller faste arbejdstider max 37 timer pr. uge - og derfor stadig har tid til både arbejde, fritid og hvile? Det er sikkert svært at opgøre - der er mange varianter - men kunne være interessant at få indblik i

Men det er jo lige meget, om arbejdstiden er blevet flydende, når man til gengæld opnår det, som bygger op i stedet for at rive ned: ansvar for eget veludførte arbejde.
Hvis man har vagten med at sikre, at værket kører, og man kan styre det hjemmefra, løfter det den enkelte, fordi funktionen er tydeligt vigtig, og fordi man i et arbejde for fællesskabet gør sig gældende. Det er noget helt andet end den gammeldags kadaverdisciplin, som ingen kan holde til, og som desværre i stedet er det, der er blevet mere af igennem import af et nyt klassesamfund med ledelse som en selvstændig profession fremfor en funktion.
Det ødelægger alle vegne, sænker arbejdslysten og dermed kvaliteten og ansvarligheden, og den er en fremmed fugl i det danske samfund med en traditionel flad struktur. Den er ydermere tåbelig i en tid, hvor rigtigt mange reelt er medejere af deres egen arbejdsplads igennem pensionsopsparingen.

Eva Schwanenflügel, Jørgen Mathiasen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det forhold, at » rigtigt mange reelt er medejere af deres egen arbejdsplads igennem pensionsopsparingen«, som Steffen Gliese noterer, er medvirkende til, at Kaj Ove Pedersen kan optræde med en betydelig selvsikkerhed.
Det har man andre konsekvenser.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Ups : Det har mange andre konsekvenser

Jan Fritsbøger

ja det er da herligt at være medejer helt uden indflydelse, især når hovedparten af "kassen" sådan set tilfalder dem der har indflydelse (magt)

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

hunden er jo også taknemmelig for sit halefoder nice ordning.

Kære Jan Fritsbøger. Den manglende indflydelse skyldes jo i høj grad, at man ikke tager den indflydelse. I løbet af de seneste år er det lykkedes på generalforsamlinger i nogle pensionsselskaber at pålægge bestyrelserne at føre en anden kurs end den, de ud fra snævre objektive, men kortsynede betragtninger ønskede at fastholde.
Det har været i forhold til investeringerne, men der er jo intet til hinder for, at man også kan opstille andre kriterier for sine investeringer og ultimativt for de virksomheder, man investerer i.
Men medlemmerne skal selvfølgelig ville det.

Arbejdspligt. Arbejdsværgring. Tvangsarbejde. Arbejdsanstalter. Ord, der åbenbart klinger godt hos nutidens socialdemokrater.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

nej steffen det er kun de medlemmer som møder op på generalforsamlingen der bliver hørt, og uanset hvad bestyrelserne gør så ender hovedparten af kassen jo hos den der har magt,
vi stiller jo bare kapital til rådighed for den besiddende klasse, det meste af den formue vi har i pensionskasserne får vi jo aldrig tilbage,
eller langt de fleste gør ikke ganske enkelt fordi mange dør inden de har fået deres indskud tilbage,
nok sikrer pensionskasserne en del mennesker et økonomisk komfortabelt liv indtil de dør, men de sikrer i endnu højere grad den besiddende klasse risikovillig kapital typisk uden tilsvarende magt i virksomhederne,
måske skulle pensionsselskaberne sikre sig bestemmende indflydelse i de virksomheder de investerer i, eller ligefrem opkøbe hele virksomheder, men det vil den besiddende klasse nok ikke acceptere.
sorry Peter men det hedder da vist arbejdsvægring ;o)

Jan Fritsbøger

skal måske lige tilføje at jeg ikke har en krone i nogen pensionskasse bortset fra ATP, så når jeg skriver vi mener jeg samfundet eller, den arbejdende klasse/mennesket på gulvet.

Jeg har alle dage elsket mit arbejde - jeg negyndte som bybud - ligeså højt som jeg elsker tandpine.

I øvrigt så er det Fanden selv der har skabt arbejdet. Og han var i virkelig dårligt humør den dag.