Analyse
Læsetid: 6 min.

Blå landbrugsalliance slår klimaet tilbage til blokpolitik

Det borgerlige udspil til en landbrugsreform gør det endnu mere vanskeligt for fødevareminister Rasmus Prehn at lande et bredt forlig. Tiden, hvor S-regeringen kunne spille partierne ud mod hinanden, er slut, og Mette Frederiksen må for første gang vælge mellem rød og blå
Det ser ud til, at fødevarerminister Rasmus Prehn (S) må skyde en hvid pil efter en bred klimaaftale på landbrugsområdet, vurderer Lars Trier Mogensen.

Det ser ud til, at fødevarerminister Rasmus Prehn (S) må skyde en hvid pil efter en bred klimaaftale på landbrugsområdet, vurderer Lars Trier Mogensen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
11. september 2021

Maratonforhandlingerne om klimareduktioner på landsbruget er for alvor gået i hårdknude. Efter de fem borgerlige partier fredag lancerede et fælles udspil, er S-regeringen nu blevet presset op i et hjørne, hvor der ikke længere findes mindelige løsninger. For selv om udspillet umiddelbart kunne virke som en imødekommelse fra de blå partier, er den parlamentariske effekt snarere stik modsat.

På overfladen rummer det blå landbrugsudspil en række forslag, som burde kunne danne grundlag for en aftale med S-regeringen. Men i praksis er parterne ikke kommet nærmere hinanden. Tværtimod. Der er gået blokpolitik i klimapolitikken.

Mest kontroversielt er de borgerliges forslag om at ville udtage endnu flere hektar lavbundsjorder, end S-regeringen har lagt op til i deres forhandlingsskitse – og de vil vel at mærke indregne de udtagne jorder som reel klimareduktion.

Konkret har fødevareminister Rasmus Prehn (S) foreslået, at der i de kommende år kan udtages 88.500 hektar lavbundsjorder, mens de fem borgerlige partier nu har trumfet med et højere forslag om at udtage 100.000 hektar, altså på papiret betydeligt mere ambitiøst. Men næppe i praksis.

Embedsværket mener nemlig ikke, at det er fagligt forsvarligt at indregne de ekstra lavbundsjorder som faktisk klimareduktion, ganske enkelt fordi effekten er for usikker, og derfor betragter S-regeringen heller ikke de blå partiers forslag som en brugbar imødekommelse. I en bemærkelsesværdig seance blev blandt andre afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup, og afdelingschef i Miljøministeriet, Christian Vind, fredag eftermiddag udkommanderet til at korrigere »en række faglige misforståelser«.

Efter mere end 60 forhandlingsmøder er status ikke desto mindre, at regeringen ikke er kommet nærmere et kompromis, og der begynder at være en risiko for, at den grønne landbrugsreform, som allerede skulle være indgået sidste år, vil blive udskudt yderligere. Regeringens håb om at kunne lande en aftale, inden Folketinget åbner i næste måned, ser i hvert fald ud til at være forduftet. Fronterne er spidset til.

Den blå-grønne pagt

Socialdemokratiet har fra begyndelsen ønsket at lave landbrugsreformen hen over midten med de borgerlige partier og ikke alene med støttepartierne, simpelthen fordi regeringspartiet frygter for vælgerreaktionerne ude i en række afgørende landbokredse. Hvis de røde partier presser alt for kontante reduktionsmål igennem, kan Socialdemokratiet hurtigt komme under massiv beskydning her lige inden kommunalvalget.

Rasmus Prehn indledte forhandlingerne med at melde tydeligt ud, at S-regeringen vil have især Venstre med. Men rent forhandlingstaktisk er det aldrig en god idé at give modparten vetoret.

De borgerlige partier har for længst læst spillet og udnytter nu, at regeringen næppe tør gøre alvor af truslerne om at indgå en aftale med støttepartierne. Det blå udspil er således et udtryk for, at de borgerlige partier satser på, at de kan sætte betingelserne.

Den tilspidsede situation i forhandlingerne om landbrugsreformen viser, at S-regeringen ikke længere kan regne med at kunne spille partierne ud mod hinanden, som det ellers er lykkedes gentagne gange i regeringens to første leveår. I stedet for at have held med at kløve blokkene og på skift lave enkeltstående forlig med Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre står fødevareminister Rasmus Prehn pludselig over for en samlet blå blok.

Den nye, grønne alliance mellem de fem borgerlige partier er en opsigtsvækkende udvikling i dansk politik. Hidtil har De Konservative forsøgt at profilere sig som det mest grønne parti i blå blok, og først på sommeren annoncerede Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen her i Information et såkaldt »borgerligt klimaprojekt« og er dermed også slået ind på en mere forpligtende kurs i klimapolitikken. De andre blå partier har demonstrativt været mere sorte.

Længst ude på højrefløjen har Nye Borgerlige hidtil været de mest arge modstandere af politisk vedtagne klimareduktioner og stod også som det eneste parti i Folketinget uden for klimaloven, ligesom partiet hidtil har været tæt allieret med antiklimaorganisationen ’Bæredygtigt Landbrug’. Men nu har selv Nye Borgerlige tilsluttet sig den borgerlige klimapagt.

Ingen bindende mål

Men alt har en pris i politik. De Konservative har været nødt til at gå på kompromis for at få alle fem partier med. Mest øjnefaldende har De Konservative givet køb på kravet om, at landbrugets klimamål skal være bindende, og heri ligger en afgørende udfordring for S-regeringen ikke mindst i forhold til efterlevelsen af kravene i klimaloven.

Rent taktisk har De Konservative valgt at forpligte sig til højre – frem for at søge et mere pragmatisk kompromis med de andre tidligere regeringspartier, som ud over Socialdemokratiet og Venstre kunne være De Radikale, SF og Liberal Alliance. Det åbne spørgsmål er dog, om De Konservative og Venstre vil kunne lokkes ud af blokalliancen og på et senere tidspunkt indgå et mere klassisk, tværpolitisk forlig.

Rasmus Prehn fremhæver selv fraværet af bindende mål som den største skavank ved det borgerlige udspil: »Det er dybt skuffende, når vi er enige om, at klimaet er højt på dagsordenen, at blå blok kommer med et udspil uden et bindende mål. Det er dybt uambitiøst.«

Sandheden er dog, at der heller ikke har været bindende mål på flere af de andre klimaaftaler, der er lavet. Eksempelvis rummer aftalen om såkaldt ’grønne biler’ ingen bindende mål, og indtil videre har både Socialdemokratiet og støttepartierne accepteret den mere diffuse og uforpligtende model, som de blå partier nu har fremlagt.

Finansieringen af en mulig landbrugsreform udgør – som altid i realpolitiske forhandlinger – et selvstændigt stridspunkt. S-regeringen har spillet ud med et aftaleudkast, hvor omstillingen skal finansieres ved hjælp af EU-landbrugsstøtten, som de senere år er blevet omlagt til netop at kunne understøtte klimatiltag. I alt er der 22,6 milliarder kroner på bordet, og fødevareminister Rasmus Prehn har ikke politisk mandat fra regeringstoppen til at kunne tilbyde mere.

Ubekvemt dilemma

De fem borgerlige partier kræver flere danske skattekroner udbetalt til landbruget, og i fredagens udspil har de sammen foreslået, at der skal spenderes mindst 750 millioner kroner ekstra til den grønne omstilling af landbruget. Den mere præcise finansiering bærer i allerhøjeste grad præg af, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti også her har fået betydelige indrømmelser for at gå med.

De ekstra penge til landmændene skal ifølge de fem blå partier findes ved at genindføre opholdskrav for retten til dagpenge for udlændige, genindførelsen af betaling for danskundervisning og ikke mindst fra det økonomiske råderum. Kort sagt finansieringsforslag, som enten udelukker De Radikale eller Socialdemokratiet fra et kunne indgå en aftale.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, åbner dog for, at de ekstra penge kan findes på andre måder: »Det er det, vi foreslår, og så er vi klar til at forhandle på det,« udtaler Pape, og mere end antyder dermed, at forhandlingerne ikke er gået i stå. Endnu.

Sammenbruddet lurer imidlertid. S-regeringen står over for et skelsættende valg mellem enten at dreje mod højre i klimapolitikken og dermed acceptere, at lavbundsjorder skal tælle mere med, end hvad fagkundskaben kan finde dokumentation for, og opgive kravet om bindende mål samt finde yderligere finansiering ved enten udlændingestramninger eller fra det råderum, som Socialdemokratiet foretrækker at bruge på velfærd.

Eller stik modsat indgå et rødt forlig, hvor Enhedslistens mandater i så fald vil blive mere afgørende, end ved noget tidligere forlig. For uden Enhedslisten – og så længe de borgerlige partier står sammen – vil S-regeringen ikke kunne få flertal i Folketinget, og venstrefløjen vil næppe lade den enestående mulighed for at øge klimaambitionerne markant gå til spilde.

I det skarpe valg mellem højre og venstre står S-regeringen i sit hidtil mest ubekvemme dilemma: Hvis De Konservative ikke kan lokkes ud af den blå alliance, eller hvis Enhedslisten ikke føjer sig, kan fødevareminister Rasmus Prehn vælge at give op. Det teatralske drama på Christiansborg kan ende med et totalt nederlag for alle parter: Landbrugsreformen er ikke længere en given sag.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Måske er det det bedste , der kunne ske. MF bliver tvunget til at vælge om hun er blå eller rød/grøn.

Den med landmændene skal have penge for en grønomlægning lyder ikke rimeligt, når disse penge skal tages for ledige og udlænge til danskundervisning osv. - udlændinge kan de borgerlige eller ikke få nok af i andre situationer.
Ligeledes så har EU flere mia. parat til landmændene , hvis de omlægger deres produktion osv - med landbrugsstøtten både fra de danske skatteydere og EU er åbenbart ikke nok for V og K.

Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Kristian Spangsbo, Lillian Larsen, Gitte Loeyche, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Bente Loldrup, Steen K Petersen, Mads Greve Haaning, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Det er efterhånden symtomatisk når de borgerlige agerer som små fornærmede børn. Det bunder reelt i hvor meget de selv er fedtet ind og hvordan de, hver især er økonomisk forbundet. De er bestemt ikke nogen børn men de er grænseløse når det handler om at være griske.

Dorte Sørensen beskriver fint deres mål. "Enhver omlægning må ikke ske uden en klækkelig og urimelig erstatning" betalt af yours only OS!

Borgerlige såvel som landbruget har jo siddet på deres hænder lige ind til nu. Og det er helt bogstaveligt. Og de sidder mindsanten stadig på dem.

Så når det reelt handler og at ruste os til fremtiden, ved vi godt hvor vi har de borgerlige. De er gået i flyverskjul.

Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Morten Søfting, erik pedersen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bente Loldrup, Steen K Petersen, P.G. Olsen, Franz Nitschke, Mads Greve Haaning, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Der er ingen af de forslag der er på bordender batter noget. Den eneste måde frem er at revolutionere måden man driver landbrug på, således at landbruget bliver en maskine, hvor det er lige så primært formål netto at trække CO2 ud af atmosfæren som det er at producere fødevarer.
Politikerne viser igen at de er hamrende inkompetente til at udforme politik og at det politiske system er indavlet.

// Jesper

Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, Mads Greve Haaning og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

"Politikerne viser igen at de er hamrende inkompetente til at udforme politik og at det politiske system er indavlet."

Problemet er, at de fleste medlemmer af Folketinget har direkte eller indirekte relation til et landbrug og derfor tror, at de ikke bliver genvalgt, hvis de går mod landbrugets interesser. Det vil heldigvis ændre sig de kommende år. Så må vi blot håbe på, at det ikke bliver for sent.

Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Hmm jeg er nu ikke helt sikker på at den blå blok gør dansk landbrug en tjeneste, måske tværtimod.
For vælger Mette at leve forlig med egne støttepartier, bliver det jo helt uden indflydelse fra blå stue.
Er det smart?
Mette kan vel ikke rigtigt undgå at bruge sit parlementariske flertal i en så vigtig sag?
Eller kan hun?
Vel ikke uden at vælte sig selv!
Gør hun det? Mon dog -
Jeg tror/er bange for at det er en uklog strategi blå stue har valgt.
Om ikke andet så set fra landbruget side.
Jeg er bange for at det ikke er en vindersag blå stue har lagt for dagen.
Det er et udbredt synspunkt blandt mange vælger, at landbruget får rigtigt med støtte kroner, og ikke rigtigt leverer på udledninger og klima dagsordenen.