Dagpenge
Læsetid: 10 min.

Debatten om dimittender på dagpenge har varet en uge. Vi tester, hvad der er op og ned

Argumenterne for og imod en nedsat dagpengesats til dimittender er fløjet frem og tilbage den seneste uge. Information tryktester otte af debattens omdrejningspunkter
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlægger sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye regeringens reformudspil ’Danmark kan mere I’.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlægger sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye regeringens reformudspil ’Danmark kan mere I’.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
14. september 2021

Siden regeringen for en uge siden fremlagde sit forslag til en reformpakke under navnet ’Danmark kan mere I’, har debatten om en nedsat dimittendsats verseret i medier og på internettet.

Hvis man skærer i de nyuddannedes dagpenge, vil man skubbe en økonomisk sårbar gruppe ud over kanten og ødelægge tilslutningen til dagpengesystemet. Desuden vil det ikke have nogen særlig positiv effekt for samfundet, og derfor handler forslaget mest af alt om akademiker-bashing, fordi mange af dimmitenderne på dagpenge kommer fra universiteterne. Sådan har nogle af kritikpunkterne mod forslaget lydt. De kommer fra blandt andre venstrefløjen og akademikernes fagforeninger.

Men det er ikke rigtigt, siger regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening. Tværtimod vil den lavere dimittendsats få flere i arbejde, og de unge kan godt klare sig med en lavere ydelse i en periode, mener de. Desuden er antallet af ledige nyuddannede eksploderet, så noget må gøres, lyder modargumenterne. 

Hvad er egentlig op og ned i debatten om dimittendsatsen? Hvem har ret?

Det har vi sat os for at undersøge. Og vi begynder ved spørgsmålet om, hvor mange nyuddannede der egentlig ender på dagpenge efter endt uddannelse.

1. Hvor mange flere dimittender er egentlig på dagpenge?

»Over årene er der opstået en skæv balance i den nuværende dimittendordning. Siden 2009, hvor det blev muligt at gå direkte fra SU til dimittenddagpenge, er andelen af dimittender i dagpengesystemet steget væsentligt.«

Sådan lyder bekymringen i regeringens nye reformudspil, og det er den bekymring, der danner grundlag for regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen med omkring 4.000 kroner om måneden.

Og ser man på tallene, virker det ganske rigtigt, som om der er sket en eksplosion. I alt var omkring 10.000 dagpengemodtagere på dimittendsats i 2009, mens tallet i 2019 var vokset til omkring 20.000. En fordobling på ti år.

Men regnestykket er mere kompliceret end det. I samme periode har mange flere mennesker nemlig færdiggjort en uddannelse.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2009 var i alt 82.409 personer, der færdiggjorde enten en erhvervsfaglig udannelse, en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en ph.d. I 2019 var tallet steget til 102.464 – altså en stigning på mere end 20.000 uddannede.

Når man sammenholder antallet af færdiguddannede med antallet på dimittendsats, viser det sig, at 12 procent af alle de færdiguddannede var på dimittendsats i 2009, mens det i 2019 var 19 procent.

Det giver en stigning på syv procentpoint og dermed et lidt andet billede, end den voldsomme stigning regeringen beskriver.

Konklusionen er, at der er sket en stigning i nyuddannede på dagpenge – men langtfra en eksplosion.

 

2. Er det særligt akademikerne, der rammes af den nye dagpengesats?

»Jeg synes, det er helt fair, at unge universitetsstuderende, der ikke har været så længe på arbejdsmarkedet, må stille sig bagest i køen, så dem, der har bidraget på arbejdsmarkedet i flere år, kan få et stærkere sikkerhedsnet,« sagde formand for Dansk Metal Ungdom, Carl Emil Lind, til Dagbladet Information i sidste uge.

At den lavere dagpengesats primært vil gå ud over unge akademikere, har været en udbredt påstand i debatten om regeringens udspil.

Og selv om det langtfra kun er akademikerne, der vil kunne mærke den lavere sats, er det ganske rigtigt de akademiske a-kasser, der har den højeste andel af deres dagpengemodtagere på dimittendsats. Det viser en oversigt fra Partnerskab for dimittender i arbejde, der har samlet antallet af dagpengemodtagere på dimittendsats i december 2020, fordelt på a-kasser.

Samlet set står de akademiske a-kasser for omkring 44 procent af de i alt 24.011, der var på dimittendsats i december 2020. Til sammenligning står de velfærdsprofessionelles a-kasser for omkring 20 procent og de erhvervsfaglige for 18 procent.

Derudover er der en større gruppe af a-kasser, der har medlemmer på tværs af faggrupper, som står for omkring 18 procent af dagpengemodtagerne på dimittendsats.

Tallene skal læses med en vis usikkerhed, da flere af a-kasserne naturligvis repræsenterer en bredere målgruppe. Ikke desto mindre giver tallene en indikation af, at det ikke blot er akademikerne, der må gå ned i dimittendsats, men også de velfærdsprofessionelle og erhvervsfaglige.

På trods af det er det de nyuddannede akademikere, der fylder mest i statistikken. Herefter følger dimittender fra de mellemlange videregående uddannelser, mens de erhvervsfaglige dimittender i langt mindre grad er på dagpenge.

Dermed er det også dem, der har den største forventede livsindkomst, der vil blive ramt, hvis regeringen får flertal for sit forslag.

Personer med en lang videregående uddannelse kan nemlig forvente en gennemsnitlig livsindkomst på 22,7 millioner kroner ifølge en analyse fra AE-rådet i 2015. Personer med en mellemlang videregående uddannelse kan derimod se frem mod 16,1 millioner kroner, og erhvervsfaglige 13,4 millioner kroner.

 

3. Kan man leve af den nye dimittendsats?

»Det er ikke rimeligt, at unge kan gå direkte fra SU og markant op i ydelse fra det ene øjeblik til det andet,« lød det fra Mette Frederiksen på pressemødet, da regeringen fremlagde forslaget til den nye reformpakke.

Men i virkeligheden ender dimittenderne med et gevaldigt underskud, viser beregninger fra Nordea.

Hvis man udelukkende ser på de rå tal, kan overgangen fra SU til dimittendsats godt virke som en offentligt finansieret gaveregn. SU-satsen er i 2021 på omkring 5.500 kroner efter skat, mens den nuværende dimittendsats er på omkring 10.000 kroner efter skat.

Med den nye dimittendsats vil dimittenderne have omkring 7.800 kroner til rådighed om måneden. Dermed halveres forskellen mellem SU’en og dimittendsatsen.

Men selv om man vil opleve et indtægtshop fra SU’en til dimittendsats, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man dermed også får flere penge mellem hænderne. For når man går fra livet som studerende til livet som dagpengemodtager, ændrer ens livsbetingelser sig også.

Man kan ikke længere bo i studiebolig, man kan ikke optage SU-lån, man kan ikke have et studiejob ved siden af, ligesom en lang række rabatter frafalder – eksempelvis på forsikringer, faglige kontingenter, sundhed og transport.

Nordeas forbrugerøkonom Ida Moesby har for DM Akademikerbladet lavet en række beregninger over et realistisk budget for henholdsvis en studerende på SU og en dimittend på den nye sats.

Mens den studerende på SU ender med et månedligt underskud på knap 2.500 kroner, ender dimittenden ifølge disse beregninger med et underskud på knap 5.000 kroner. Udgifterne stiger så markant, at selv om dimittenden modtager flere penge end den studerende, ender dimittenden alligevel med et underskud, der er dobbelt så stort.

Nordeas overslag er naturligvis bare én beregning, og det reelle budget for en studerende eller en dimittend kan selvfølgelig variere meget. Udgifterne kan være meget forskellige fra person til person, afhængigt af hvordan man bor, hvor ofte man benytter offentlig transport, og om man eksempelvis benytter sig meget af tilbud, som man tidligere fik studierabat på.

4. Kommer flere dimittender i job, hvis satsen sænkes?

Formålet med regeringens nye reformpakke er at øge arbejdsudbuddet med 10.400 i 2025. Ifølge regeringen skal 80 procent af den forøgelse ske gennem reduceringen af dimittendsatsen.

Men en lavere sats fører ikke nødvendigvis til, at flere kommer hurtigere i job.

Regeringen forventer, at den forringede dagpengesats og -periode for dimittender vil føre til en forøgelse af arbejdsudbuddet på i alt 8.850 personer. Det er »høje forventninger« og en »markant effekt,« sagde Anders Bruun Jonassen, forsker i dagpenge hos Rockwool Fonden, for nylig til Information. Til sammenligning ville en halvering af dagpengeperioden for alle øge arbejdsudbuddet med bare 6.100.

Det er kun fire år siden, at dimittendsatsen sidste gang blev forringet. I 2017 blev satsen skåret med 1.760 kroner om måneden. Men der er endnu ikke lavet studier, som har undersøgt effekten af forringelsen, og hvorvidt den rent faktisk fik flere i arbejde hurtigere.

Ser man på antallet af dagpengemodtagere på dimittendsats, er der dog ikke sket nogen markant udvikling. Antallet har ligget stabilt på omkring 20.000 siden 2016, og der skete ingen nævneværdig ændring fra 2016 til 2017, hvor den nye sats trådte i kraft. Samtidig har andelen af dimittender blandt dagpengemodtagerne udgjort omkring 25 procent siden 2016. Heller ikke her er der sket nogen nævneværdig udvikling.

5. Bliver de studerende hængende på dagpenge længe?

I forlængelse af præsentationen af regeringens nye reformforslag har der i debatten ligget en undertone af, at de studerende slet ikke ønsker at finde et arbejde. Senest i Berlingskes leder torsdag den 10. september, hvor Amalie Lyhne retter følgende løftede pegefinger mod de nyuddannede: »Find nu den ansvarlighed frem, som I selvfølgelig besidder. Ret ryggen, løft hovedet, og søg et job – der er masser at vælge imellem.«

Men vil de nyuddannede helst blive hængende på dagpenge i stedet for at finde et job? Umiddelbart er svaret nej.

Ser man på Partnerskab for dimittender i arbejdes status på dimittendledighed, tyder noget på, at mange nyuddannede faktisk allerede gør, som Amalie Lyhne opfordrer til:

Fra 2015 til 2019 var det i gennemsnit knap 40 procent af de dimittender, der blev ledige i 2. kvartal, der ikke længere var ledige efter to måneder. Det tal stiger til omkring 65 procent efter fire måneder og når op på knap 80 procent efter et halvt år. Dermed er fire ud af fem ude af ledigheden efter et halvt år.

6. Er det smart, at nyuddannede tager job, de er overkvalificerede til?

»Det må da være i arbejdernes interesse, at de ikke skal slide for at finansiere dagpenge til akademikere, der føler sig for fine til at arbejde som rengøringsmedarbejder eller kassedame.«

Sådan tweetede partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, dagen før regeringens pressemøde. Og argumentet om, at nyuddannede må tage til takke med det arbejde, de nu engang kan få, har fyldt i debatten siden.

En ældre analyse fra AE-rådet konkluderede i 2010, at overkvalificeret arbejdskraft på den ene side kan være med til at ødelægge strukturerne på arbejdsmarkedet, da de nyuddannede dermed overtager job fra andre faggrupper. Samtidig konkluderer analysen, at det kan føre til en lavere løn til dimittenderne og dermed lavere skatteindtægter, hvilket i sidste ende kan koste både samfundet og den enkelte dyrt.

Spørgsmålet er dog langt hen ad vejen fortsat åbent, da der så vidt vides ikke er nogle nye samfundsøkonomiske undersøgelser af området.

7. Udnytter studerende den gratis dagpengeret?

»Nogle dimittender benytter den gratis dagpengeret uden at forblive medlemmer,« lyder det i reformudspillet fra regeringen.

Siden 2009 har unge under 30 år, der er under uddannelse, haft mulighed for at blive optaget i en a-kasse uden at skulle betale kontingent. Det er dét gratis medlemskab, regeringen mener, at flere unge udnytter.

Men der er ikke meget, der tyder på, at mange unge udnytter den gratis dagpengeret.

Bekymringen for regeringen er opstået, idet omkring 30.000 unge under 35 år meldte sig ud af a-kasserne i 2019. Det skriver regeringen i et faktaark til reformforslaget. Samtidig skriver regeringen dog, at det er en »mindre andel i forhold til det samlede antal personer, der melder sig ud af en a-kasse«.

Det samlede antal, der meldte sig ud i 2019, var nemlig 85.000.

Men det fremgår ikke, hvorvidt de 30.000, der i 2019 meldte sig ud, rent faktisk havde modtaget dagpenge og dermed ’udnyttet’ det gratis medlemskab, eller om de meldte sig ud uden at have modtaget dagpenge.

Ser man på det generelle medlemstal for unge i a-kasserne, kan man se en stor stigning siden 2011. Ifølge Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked var der i 2011 knap 40.000 kontingentfritagede medlemmer af a-kasserne. Det tal var vokset til 150.000 i 2021.

Ser man på medlemsudviklingen for forskellige aldersgrupper, kan man også spore en stigning i medlemstallet. Omkring 50.000 flere mellem 16 og 24 år er blevet medlem mellem 2009 og 2021, mens tallet for de 25-29-årige er steget med omkring 110.000. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Samtidig viser tal fra Finansministeriet, at forsikringsgraden for unge er steget fra 2008 til 2016.

Stigningen i medlemsantallet skal dog ses i sammenhæng med, at også antallet af studerende er steget i samme periode som tidligere nævnt. Tilvæksten i a-kasse-medlemmer overstiger dog markant tilvæksten i nyuddannede.

Dermed er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at unge udnytter det gratis medlemskab af a-kasserne. Tværtimod har tilslutningen til a-kasserne generelt været stigende.

8. Er udlændinge overrepræsenteret i dagpengesystemet?

»Udenlandske dimittender er i de senere år blevet overrepræsenteret i dagpengesystemet.«

Sådan lyder det i regeringens reformforslag, og netop den pointe ligger til grund for, at dimittender fremadrettet skal opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge.

Dykker man ned i regeringens tal, kan man se, at der er en overrepræsentationen. Den er dog ikke markant.

Regeringen lægger i sin argumentation vægt på, at otte procent af de nyuddannede på dimittenddagpenge i 2009 var udenlandske statsborgere, mens tallet var steget til 15 procent i 2019. Dermed er andelen af udenlandske modtagere af dimittenddagpenge vokset med syv procentpoint på ti år.

Stigningen er sket, samtidig med at antallet af udenlandske dimittender næsten er femdoblet i samme periode. I 2009 var der i alt 754 udenlandske dimittender, mens der i 2019 var 3.681.

Når regeringen lægger vægt på, at de udenlandske modtagere af dimittenddagpenge er overrepræsenteret, skyldes det, at de udenlandske studerende i gennemsnit udgjorde 11 procent af pladserne på uddannelserne, mens de i samme periode udgjorde 15 procent af dimittenddagpengemodtagerne. En forskel på i alt fire procentpoint.

Det er altså denne forskel, der ligger til grund for, at der nu skal indføres et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Tak for denne sobre gennemgang.

Og for at gennemhulle regeringens tomme argumenter.

Camilla Dalsgaard, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Lars Jørgensen, Flemming Berger, Per Klüver, Rikke Nielsen, Gert Romme, Anders Reinholdt, Pia Nielsen, Søren Cramer Nielsen, erik lund sørensen, Rolf Andersen, Klaus Schwab, Arne Albatros Olsen, Claus Nielsen, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Inger Pedersen, Jens Voldby Crumlin og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Man må ikke arbejde på dagpenge. Mette aner det åbenbart ikke. En nedsmeltning af et dagpenge system er målet.

Kim Folke Knudsen, Marianne Jespersen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Claus Nielsen, Inger Pedersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja tak for den gennemgang. Bare en tillægsbemærkning til - "»Nogle dimittender benytter den gratis dagpengeret uden at forblive medlemmer,« " - Er noget af forklaringen på at nogle fra de akademiske a-kasser melder sig ud - ikke at de få en mindre og mindre del af deres løn dækket i dagpengesystemet.

Ved indførslen af dagpengesystemet blev ca 80 pct af lønudgifterne givet i dagpenge og i en længere periode - i dag bliver for mange(herunder folk fra de akademiske a-kasser) mindre end 50 pct dækket.

Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Marianne Jespersen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

I årevis har de unge hørt , at de skal tage en uddannelse, fordi Danmark skal leve af innovation og knowhow.

Af den simple grund er det jo simpelthen idioti og helt usammenhængende at straffe dem økonomisk lige så snart, de er blevet færdiguddannet.

De har jo bare gjort det , som de har fået besked på.

For dette signal er jo en kniv i ryggen.

Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver, Rikke Nielsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver, ikke Stella.

Jeg mener, at ideen med at forkorte dagpengeperioden for nyuddannede er helt forkert og ligeledes mener jeg, at ideen med at trække ydelsen ned for nyuddannede og begunstige dem, der er imellem to jobs er fuldstændig hen i vejret.

Det er som Socialdemokratiet ikke ønsker sig unge vælgere.

Efter at have været leder, partner i et firma og underviser på en lang videregående uddannelse har jeg omgåedes mange unge mennesker. Det er i denne periode af livet, at unge mennesker begynder at stifte familie og en del får børn på dette tidspunkt, hvilket er fornuftigt.

Ingen ung gider være uden job, andre end dem der ikke har modet til at søge job. Det giver ikke nogen status ikke at arbejde. Derfor er hele øvelsen hos Socialdemokratiet helt forkert.

Her burde man nærmere lave en ordning sidst i studiet, hvor man træner unge i at søge jobs.

Eller måske ligefrem kræver af virksomheder, at de ansætter unge i et par år, efter afsluttende studie, nærmest som lærlinge og efter et år stiger lønnen til det normale. Nogle vil misbruge ordningen, derfor skal løngabet være meget lille. Mange arkitekttegnestue misbruger løntilskudsordningen på et 1/5 år. De annoncerer ligefrem efter nogle i løntilskud.

Således skal systemet styres med hård hånd.

Netop de modløse skal hjælpes i job. Ingen kan lide at stå med hatten i hånden.

Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Marianne Jespersen, Dennis Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Ret til dagpenge, er jo noget man har, når man ikke kan finde et job. Det står jo også enhver frit ikke at tage et job, vis man kan forsørge sig selv.
Det lyder ind imellem som om vi er kommet i Valhalla og kan spise grisen Særimner, som hver dag vokser sig hel igen.

Eva Schwanenflügel

@ Henrik Nielsen

Ret til dagpenge bør studerende efter endt uddannelse have, så de kan få relevant arbejde, istedet for at tage jobs fra ufaglærte, eller de famøse 0-timers kontrakter, hvor man ikke får nogen fast løn eller rettigheder.

Det betaler sig langt bedre, både for den enkelte og for samfundet, at unge mennesker ikke havner i økonomisk krise, når deres studierabatter, ret til studiejobs- og bolig ophører.

Vi har rigelig stress og anden sygdom i forvejen.

Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Marianne Jespersen, Carsten Munk, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Dennis Jørgensen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Nogle her mener åbenbart, det ligefrem skulle være sund og positivt for dimittender at stå udenfor arbejdsmarkedet på ekstrem lav ydelse i en periode. Og det minder lidt om Jakob Hausgaard, der postulerede; at hvis arbejde er sundt, så bør man sandelig sætte de syge i fuldtidsjob.

Men måske kan dimittenderne udvide deres kompetencer til fuld løn ved at arbejde for Uber. For en domstol i Holland har nøje gransket Uber-chaufførernes arbejdsforhold over længere tid. Og netop i eftermiddag har domstolen fastslået, at der ikke er tale om selvstændige chauffører, men at de har et reelt ansættelsesforhold hos Uber. Og at Uber derfor skal betale fuld løn til sine chauffører -og det med tilbagevirkende kraft.

Denne dom giver en vis præcedens i sammenlignelige lande i EU. Og selvfølgelig giver Uber sig ikke frivilligt, men formentlig må de og andre analoge virksomheder til lommerne, hvis der køres en retssag på dem.

Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Marianne Jespersen, Bjørn Pedersen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det er også for ringe, at de studerende får dimittendsats, selvom de måske i de sidste par år af deres studietid har arbejdet i det timeantal, der gives for fuldt optjent dagpengeret.

Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Simon Ross Stenger

Det er min oplevelse at mange danske studerende ikke skriver sin første jobansøgning før de har færdiggjort deres uddannelse. Tænk hvis de havde samme indstilling til det at have et sted at bo. Begynder du også først at se dig om efter et nyt sted at bo den dag den gamle lejekontrakt udløber?

Den tidligere høje dimmitendsats har været med til at skabe en kultur hvor det er normen at tage nogle måneders "ferie" på dagpenge før man er klar til et arbejde. Det er denne kultur som har skabt den høje dimmitendledighed i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Der er min opfattelse at hvis de studerende, dimmitenderne og fagbevægelsen havde hjulpet med at afskaffe den dårlige kultur havde der ikke været behov for at skære i dimmitendsatsen.

Men det er til gengæld min opfattelse, at mange studerende supplerer deres ringe SU-ydelse med studenterjobs i virksomheder, der ofte senere bliver deres første arbejdspladser som dimittender.

Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese, Inger Pedersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel
Dagpenge er rettet mod dem der ikke kan få et job. Hvis en dimmitend kan få et job, skal vedkommende,-som alle andre - tage det inden de fælles finansierede dagpenge, kommer i spil.
Jeg synes deter forkert, at alle andre lønmodtagereskal betale til dimmitender, for en 'rettighed' til ikke at tage tilgængelige jobs,.

Marianne Jespersen

@Henrik Nielsen

Din argumentation er fejlagtig.
Alle andre lønmodtagere betaler ikke for en særlig "rettighed" til dimittender til ikke at tage tilgængelige jobs. Dimittender har de samme forpligtelser som andre arbejdsløse.
Det man prøver på her er, at elendiggøre deres vilkår altså "sulte" dem til at søge og acceptere arbejdsgivervilkår og løntrykke/pressse andre arbejdsløse grupper. Tvangsarbejde til de magtesløse og arbejdspligt lykkedes det ellers fagbevægelsen at få fjernet omkring år 1900.

Man kan have de selvfølgelig have de holdninger man nu vil. Man kan vælge at tro, at nogle gerne vil holde længerevarende ferie på dagpenge efter endt uddannelse, frivilligt være klienter hos jobcentrene og hele tiden skulle dokumentere sin jobsøgning med et stort antal ansøgninger, leve på lave ydelser oven i den gæld man evt. har måttet stifte for at overleve mens man fuldførte sin uddannelse og oven i købet blive mistænkeliggjort og udsat for insinuationer fra regeringsmedlemmer, med en fordomsfuld del og hersk -retorik om akademikere contra håndværkere.

Splittelse er jo en effektiv måde at bryde modstand på. Det ved en samlet fagbevægelsen godt, men alligevel kan der være jo tendens til af og til at lade sig lokke til at mele sin egen lille kortsigtede kage.Fx. tre måneders højere dagpenge!

Man kan også vælge at overveje om alle arbejdsgiverne slår stillinger bredt op og i øvrigt timer deres opslag til de tidspunkter hvor de studerende dimitterer i stort antal på samme tid. Og om servicebranchen ønsker et "større arbejdsudbud" fordi de så fortsat kan holde deres lønomkostninger nede.
Man kan altså vælge at mene, at det er vigtigst at holde hånden under virksomheder, som regeringen allerede har understøttet i tiden med coronarestriktioner og som nu oplever en bølge af vækst og indtjeningsmuligheder. Men nu igen alligevel vil have "statsstøtte" . Denne gang for at undgå at skulle tilbyde bedre løn og arbejdsvilkår.
Virksomheder der drives på kapitalistiske præmisser burde vel anerkende grundvilkåret om udbud og efterspørgsel. Der er mange med fleksjob, deltidsjob, på kontanthjælp osv. der gerne vil have et arbejde, hvis de kan få gode hensynstagende ordentlige vilkår - og ofte drejer det sig ikke om kun om løn

De studerende fik ingen hjælp under coronarestriktionerne. Lidt småører til psykisk støtte, men ikke noget med tilbud om forlængelse af studietid og SU. Eller nogen form for betydende økonomisk bistand.
I øvrigt drejer forslaget sig om alle nyuddannede dimittender herunder også ca hver tredje nyudlærte metalarbejdere som går fra en lærlingeløn på ca. 17.000 til under det halve.

Solidaritet på tværs er fagbevægelsens "hellige gral" og den vi har bygget vores a-kasse system og øvige forsikringer op på. Det er velfærdstatens grundlag ,angriber og underminerer man trygheden og friheden fra nedværdigende vilkår, som det allerede er sket efter salamimedtoden de sidste 20 år, så underminerer man vores samfunds stabilitet.

Der er derfor nu meget mere på spil her end du tror.

Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Ruth Sørensen, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Netop, Marianne Jespersen. Spørgsmålet er, om det kun er folk med egne formuer, der skal kunne bestemme, hvad deres arbejdsliv skal centrere sig om!
Da jeg var ung, var solidariteten intakt, og ingen kunne drømme om at tvinge nogen ud i andet end det fag, man var organiseret indenfor, men dog ikke nødvendigvis uddannet til. Den form for aktivering: på overenskomstmæssige vilkår indenfor et område, man har arbejdet senest, har det med at give størst jobchance efterfølgende.

Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Dagpenge

Vil vi et arbejdsmarked med ordnede forhold og overenskomstdækket aftaler samt en fair behandling af de arbejdsløse borgere ?

eller vil vi et HARTZ4 arbejdsmarked hvor flere og flere ansættes i usikre og løse forhold med ringe udsigt til orden i økonomien trygge og forudsigelige indkomster. Forhold der helt afskærer mennesker fra at stifte familie ?.

eller vil vi et ødelagt dagpengesystem, hvor medlemmerne flygter ud af forsikringsordningen, fordi de dumstædige borgerlige politikere der aldrig selv har haft brug for dagpenge har ødelagt selve ordningen udhulet den, så der slet ikke er tale om en reel forsikring mod arbejdsløshed ?.

Det er det spørgsmål I skal stille jer selv og besvare.

Der er for mig at se kun et sted at stramme for dimittenderne. De skal betale A-kasse bidrag ligesom alle os andre. Ikke noget med en gratis forsikring ( er lig med at de andre medlemmer betaler din adgang til A-kassen )

ellers fingrene helt væk fra ydelserne og længden af disse.

Det er uhyggeligt at se, at det vinder genklang, at unge kan leve for under 8.000 kr. om måneden. Det var den løn jeg fik udbetalt for mange mange år siden efter skat i POST GIROEN. Men siden da er gået næsten 30 års prisudvikling som nok får nutidens priser til at tage sig anderledes ud. Den gang kunne du købe et brød hos bageren for 10 kr. nu er prisen nærmere 40 kr. De unge har brug for adgang til sociale medier og IT, hvis de ikke skal være helt hægtet af. Mobiltelefoner og computere er ikke gratis og det er abonnementerne heller ikke. De vil stige endnu mere i pris, nu da efterspørgslen efter IT er ved at eksplodere og komponenterne til IT udstyr er meget meget efterspurgte på hele verdensmarkedet. Til sidst boligudgifterne. Jeg ser unge mennesker sidst i 20´erne som flytter hjem til deres forældre med kæreste og børn, for det er til at få en bolig, der er til at betale. Regeringens dimittend sats vil presse flere unge til at blive hjemme hos Far og Mor tæt på kødgryderne og med lavere udgifter i budgettet.

Det dur ikke. Vi vil ikke have flere salami nedskæringer i Dagpengene, og vi vil have udbudsøkonomien og de kunstige job i regnearkene arkiveret i skraldespanden sammen med deres arkitekter for der hører deres fattigdomscirkus hjemme.

VH
KFK

Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Sætternissen

Der skal stå i mit indlæg

Jeg ser unge mennesker sidst i 20´erne som flytter hjem til deres forældre med kæreste og børn, for det er ikke til at få en bolig, der er til at betale. Regeringens dimittend sats vil presse flere unge til at blive hjemme hos Far og Mor tæt på kødgryderne og med lavere udgifter i budgettet.

Det dur ikke. Vi vil ikke have flere salami nedskæringer i Dagpengene, og vi vil have udbudsøkonomien og de kunstige job i regnearkene arkiveret i skraldespanden sammen med deres arkitekter for der hører deres fattigdomscirkus hjemme.

VH
KFK

Kim Folke Knudsen

@Dagpenge - Det retoriske tricks

Hvordan sætter jeg modtageren af en social ydelse eller her dagpenge en forsikringsydelse i forlegenhed og taknemmelighedsgæld ?.

og skaber dermed grundlaget for at det er nødvendigt at nedsætte den pågældende sociale ydelse til borgeren ?

Jo jeg antyder at vedkommende før havde en langt lavere indkomst end vedkommende har nu som modtager af en social ydelse eller en forsikringsydelse.

Men

De fleste dagpenge modtagere har betalt for arbejdsløshedsforsikringen i årevis og set, hvorledes ydelsen er blevet mere og mere flosset og udhulet. Giver det overhovedet mening at tale om en arbejdsløshedsforsikring i Danmark, når dækningen for indtægtstabet ved mistet arbejde nærmer sig under 50% ?

eller for de unge dimittender som nu henvises til at leve for cirka +7.000 kr. om måneden efter skat før alle udgifter.

Socialdemokraterne fik lige spillet tricks kortet igen. Jamen de unge får en stor indkomstfremgang, når de går fra SU til den gamle dimittendsats. Nej det gør de ikke, for de må ikke have arbejde ved siden af at modtage dagpenge.

Med trickskortet i hånden kan vi også tage den hjemløse på gaden, som forsvandt ud af E-boksen og ikke havde de rette IT redskaber til at være i kontakt med de sociale myndigheder på Borger.dk. Hvis nu denne hjemløse person løber ind i et hjælpsomt menneske, som får skaffet en lille kommunal lejebolig ? og tilmeldt den hjemløse til kontanthjælp, så kan trickskortet spilles overfor den hjemløse.

Jamen nu går du fra 0 kr. fra det offentlige om måneden til en kontanthjælpssats på knap 11.000 kr. før skat om måneden. Det er da en kæmpe indkomstfremgang, som ikke er fremmende for udbuddet af arbejdskraft !

Det er den retorik som er opfundet til at fremme en politik der skaber mere og mere elendighed blandt de socialt udsatte unge som gamle og som ikke møder borgeren der har brug for hjælp i kortere eller længere tid med respekt og ligeværd.

Det menneskesyn på borgerne der har brug for offentlig hjælp, det skal vi have ændret.

Vi skal have begreber som værdighed ligeværd muligheder og personlige kvalifikationer sat i spidsen for social politikken. For alle mennesker har uanset social indkomst og placering på samfundets stige kvalifikationer talenter og evner og muligheder for at blive en god kommende kollega på arbejdsmarkedet.

VH
KFK