Vi får brug for flere grønne praktikere. Regeringens klimaerhvervsskoler kan være noget af vejen frem

Den grønne omstilling vil føre til massefyringer i sorte brancher inden for eksempelvis olie og landbrug samt stigende social uro blandt de fyrede arbejdere, der pludselig står uden et job og med forældede kvalifikationer. Den frygt er igen og igen blevet luftet i debatten om, hvordan vi som samfund bedst tackler klimakrisen.

Men frygten er ubegrundet, har andre sagt. For den grønne omstilling vil også skabe arbejde, har argumentet lydt. For eksempel viste en COWI-rapport fra 2020, at omstilling især vil kræve flere faglærte praktikere som smede, elektrikere og vvs’ere, og at det samtidig er nødvendigt at flere ufaglærte får de rette kvalifikationer.

Det store spørgsmål er, hvordan vi sørger for, at vi har den rette grønne arbejdskraft i landet. Og hvordan vi får omskolet de mennesker, hvis kompetencer inden for sorte brancher der i fremtiden ikke længere bliver brug for.

Netop det spørgsmål har regeringen forsøgt at adressere med sin nye reform Danmark kan mere I, som blev fremlagt tirsdag. Her lægger Socialdemokratiet op til at bruge 2,5 milliarder kroner årligt på blandt andet at oprette tre nye klimaerhvervsskoler, hvor man kan uddanne fremtidens grønne arbejdsstyrke.

Samtidig vil regeringen sikre en bedre økonomi for ufaglærte og faglærte, der tager en uddannelse eller bliver omskolet. Det vil ifølge reformforslaget være med til at sikre, at vi får flere faglærte til den grønne omstilling.

Og et større klimafokus på erhvervsuddannelserne kan muligvis gøre en forskel i forhold til at få flere unge til at søge ind. Det mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Mads Peter Klindt. Tiltagene er dog langtfra nok til at løse problemet med for få faglærte, siger han:

»At få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne og få uddannet flere ufaglærte er to megaudfordringer. Klimaerhvervsskoler vil ikke få flere ufaglærte til at tage sig et kompetenceløft, og selv om man giver dem bedre økonomiske muligheder, så har det vist sig svært at få ufaglærte, der er ledige eller i beskæftigelse, til at bruge de muligheder,« siger Mads Peter Klindt.

Camilla Hutters, der forsker i erhvervsuddannelserne på Københavns Professionshøjskole og leder Nationalt Center for Erhvervspædagogik, mener også, at klimaerhvervsskoler vil kunne tiltrække flere unge. Men det kræver, at der reelt bliver opbygget nyt grønt indhold på erhvervsuddannelserne, og at de nye skoler bliver drivere for en udvikling i hele sektoren.

»Derfor nytter det heller ikke noget med tre fyrtårne, hvis man ikke får resten af skolerne med, for så vil de bare tage elever fra de øvrige skoler,« siger Camilla Hutters, der er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik.

For de helt unge, der kommer direkte fra skolen, tror hun dog ikke, at grønne erhvervsuddannelser vil virke. Deres fravalg skyldes nemlig især, at mange ikke er klar til at træffe et valg af erhverv i så tidlig en alder. Men blandt de lidt ældre unge vil klimaerhvervsuddannelser godt kunne blive valgt til, mener Camilla Hutters.

»De ældre unge vil bedre kunne se, at her er en vigtig samfundsmæssig opgave med spændende muligheder. Især hvis de nye klimaskoler kunne bygges op omkring stærke partnerskaber med virksomheder og videregående uddannelser, så de faglærte også kunne være med i innovationsprocesser med eksempelvis erhvervsakademier og ingeniøruddannelser om, hvordan vi løfter den grønne omstilling,« siger Camilla Hutters.

Grønne tømrere

Arbejdsborde er rykket ud i septembersolen på erhvervsskolen NEXT på Nørrebro, hvor der bliver savet og slebet. På tømreruddannelsen arbejder eleverne allerede med meget fokus på genbrug og bæredygtighed. Flere af tømrereleverne her mener, at det giver god mening med mere fokus på klima i håndværksfagene.

»Det gør uddannelsen mere progressiv, at man her kan blive en del af et sted, som arbejder for en grønnere fremtid. Det kunne de sagtens reklamere mere for,« siger 24-årige Laurits Honoré Rønne, der er i gang med at slå de første streger på det træ, der skal blive til en mobil udstillingspavillon.

På NEXt Nørrebro genbruger de træ, søm og skruer, og taler om alternativer til kemisk behandling af træ, CO2-udslip, og hvordan miljøet bliver påvirket af de materialer, der bruges i håndværket. For tømrerelev Laurits Honore Rønne har det kun gjort uddannelsen mere spændende.

Anders Rye Skjoldjensen

Tømrereleverne genbruger træ, søm og skruer, men taler også om alternativer til kemisk behandling af træ, CO2-udslip, og hvordan miljøet bliver påvirket af de materialer, der bruges i håndværket. Og klimavinklen har kun gjort uddannelsen mere interessant, mener Laurits Honoré Rønne.

»Det skaber en ny logik, hvor vi genfinder den sunde fornuft, der er i at tænke bæredygtigt, og tager den med ud på arbejdspladserne,« siger han.

Johan Zinn Hansen og Rasmus Bonde Kristensen, der er ved at bygge gulvet til et anneks, mener også, at det giver god mening at lave klimaerhvervsskoler.

»Det kan skabe et paradigmeskift i byggebranchen – som jo sviner meget – hvis der kommer flere faglærte ud, som har lært om bæredygtighed,« siger Johan Zinn Hansen.

Rasmus Bonde Kristensen mener, at unge er en af de grupper, der går mest op i klimaspørgsmålet.

»Derfor tror jeg også, flere ville søge, hvis de her kunne se, at de kunne gøre en reel forskel i forhold til den grønne omstilling,« siger han.

Ny faglighed og virksomhedskultur

Og erhvervsskoler landet over er faktisk godt i gang med at blive mere grønne. Over 30 af landets erhvervsskoler arbejder ifølge Camilla Hutters med FN’s bæredygtighedsmål i den praktiske drift, men også på uddannelserne. Mange af de faglige udvalg bag uddannelserne er godt i gang med at skrive de grønne kompetencer ind i uddannelsesbekendtgørelserne. Især på elektriker og vvs-uddannelserne er de kommet langt, forklarer hun:

»Der er dog stadig et stykke vej, for det her kræver ikke bare en ny faglighed hos lærerne, men også på de virksomheder, hvor erhvervsskoleeleverne skal lære deres fag.«

Klaus Krogh Lund-Jørgensen, der er tømrerfaglærer på NEXT København, er en af de lærere, der allerede har arbejdet med bæredygtighed i ti år. Først som et valgfag i bæredygtigt byggeri, men i dag er bæredygtighed på vej ind som en fast del af tømreruddannelsen.

Han håber, at forslaget om nye klimaerhvervsskoler ikke bare handler om at bygge tre nye klimaskoler, for der er allerede akkumuleret masser af viden om bæredygtighed på de eksisterende skoler.

»Alle kalder sig jo bæredygtige nu, men i mange håndværksfag har vi haft den her viden om bæredygtighed i 100 år. Vi har bare sat den viden til side, fordi vi underviser for branchen, men den er også ved at forandre sig,« siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen, der mener, at erhvervsskolerne kan vise vejen til større bæredygtighed også i de fag, hvor branchen ikke følger med.

»I virkeligheden handler bæredygtigt byggeri om at levere det ypperste, vi kan præstere, inden for vores respektive fag. Vi har allerede kompetencerne, og de unge er klar, så de voksne må følge trop,« siger Klaus Krogh Lund-Jørgensen.

Uddannelsesløft

Men selv om nye og mere grønne erhvervsuddannelser måske kan tiltrække flere unge, så er der også behov for, at flere voksne tager sig en erhvervsuddannelse, forklarer Ole Heinager, der er leder af erhvervsskolen NEXT og formand for lederne i Danske Erhvervskoler og -Gymnasier.

»Rigtigt meget af det her med flere grønne kompetencer handler om at få opkvalificeret ufaglærte eller omskolet folk i andre job, for de unge vil kun dække halvdelen af de nye faglærte, vi har brug for,« siger Ole Heinager.

Reformforslaget lægger da også op til at gøre det såkaldte uddannelsesløft permanent. Ordningen betyder, at voksne ledige, som er ufaglærte, eller hvis uddannelse er forældet, kan få 110 procent i dagpenge under uddannelse.

Men ifølge arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt vil den del af forslaget formentlig ikke gøre den store forskel. For skole og uddannelse er for mange ufaglærte forbundet med nederlag i fortiden.

»Selv om man tilbyder de ufaglærte løn som på fabrikken, som man gjorde med kompetencefondene, så har mange af dem simpelthen ikke lyst til eller er bange for at uddanne sig,« siger Mads Peter Klindt.

Camilla Hutters er enig i, at det langtfra er nok at gøre det økonomisk mere attraktivt for voksne at uddanne sig. Et af problemerne for de voksne elever er, at mange med erhvervsskolereformen fra 2014 fik forkortet deres uddannelsesforløb markant, fordi deres realkompetencer tæller i stedet for dele af undervisningen.

»Men hvis du ikke har været i uddannelse siden grundskolen, har problemer med at læse og skrive eller har haft dårlige oplevelser i uddannelsessystemet, så virker det ikke særlig godt at starte midt i en uddannelse,« 

»Så økonomi er altså ikke den eneste forklaring på, at der i dag er færre voksne elever på erhvervsskolerne end før reformen,« siger Camilla Hutters.

Fra lufthavnen til industriteknik

En af de sorte brancher er luftfartsindustrien. Efter mere end 19 år i Københavns Lufthavn startede 45-årige Søren Rasmussen sidste år på erhvervsuddannelsen til industritekniker, som er et af de fag, virksomhederne mangler i den grønne omstilling.

Efter mere end 19 år i Københavns Lufthavn startede 45-årige Søren Rasmussen sidste år på erhvervsuddannelsen til industritekniker, som er et af de fag, virksomhederne mangler i den grønne omstilling.

Anders Rye Skjoldjensen

»Det har ikke betydet voldsomt meget med de ti procent ekstra. Men havde jeg ikke kunnet få dagpenge under uddannelse, så havde jeg nok stadig arbejdet som ufaglært,« siger Søren Rasmussen, der som ung fik en handelsskoleeksamen og en uddannelse som butiksassistent. 

Selv om der også er fokus på bæredygtighed på industritekniker-uddannelsen, så tror han dog ikke, at det er det, der vil betyde, at flere voksne ufaglærte får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Økonomien er mere afgørende for voksne elever.

»Så det er da et fantastisk initiativ, at man vil gøre de 110 procent i dagpenge permanent, for det kan ændre noget for folk, der gerne vil videre og have sig en uddannelse,« siger Søren Rasmussen.

Den danske model

Det er den danske model, der ifølge arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt for alvor kan gøre, at vi får omskolet arbejdere i sorte sektorer til grøn arbejdskraft. Den betyder blandt andet, at der er fleksible regler for at fyre folk, men til gengæld stor sikkerhed, hvis man bliver fyret. Men det kræver selvfølgelig, at den danske model er velfungerende og eksempelvis sikrer, at ledige kan leve af dagpengene, forklarer Mads Peter Klindt.

»Flexicurity-modellen er designet til at løfte Danmark ind i den grønne omstilling. Det har den gjort flere gange før, fordi den tager højde for, at de jobs, vi har, kun er der i en vis periode, og at man holder hånden under folk, mens de er ledige og giver dem nye kompetencer,« siger Mads Peter Klindt.

Derfor ser han også et større perspektiv i, at regeringen vil skrue op for dagpengesatsen og sikre bedre uddannelsesstøtte til ufaglærte, end at de vil lave klimaerhvervsskoler. Mens de lavere satser for nyuddannede og kravet om nyttejob trækker i den modsatte retning.

»Det kan måske være fint nok at sænke dimittendsatsen, men det tryller jo ikke de ledige universitetsuddannede om til flere tømrere og sygeplejersker. Hvis man vil have flere af dem, så er der brug for mere strukturelle greb, der sikrer, at færre unge vælger de lange videregående uddannelser, og flere vælger erhvervsuddannelserne,« siger Mads Peter Klindt.

Han mener, at den grøn omstilling af arbejdsmarkedet allerede er i gang. Når byggebranchen har rygende travlt, skyldes det nemlig også, at de er i gang med at energioptimere, isolere og udskifte oliefyr med varmepumper, forklarer Mads Peter Klindt. Han bruger Esbjerg som et eksempel på, hvordan den danske model medvirker til omstilling.

»På havnen i Esbjerg er der 10-15.000 arbejdspladser på olieplatforme, der er ved at blive omstillet til at kunne arbejde med grøn energi, og det er sket før, da havnen gik fra at være fiskerihavn til offshore,« siger Mads Peter Klindt.

Og Esbjerg er da også ifølge Jyske Vestkysten en af de byer, der gerne vil have en af de tre nye klimaerhvervsskoler, som regeringen lægger op til.