Analyse
Læsetid: 9 min.

Facebook skader alt fra teenagepiger til demokrati. Derfor er kampen mod platformen så vigtig

Facebooks beslutninger definerer rammerne for den offentlige samtale og relationer mellem mennesker over hele verden. Det påvirker politiske systemer og teenageres velbefindende. Nye interne dokumenter viser endnu en gang, at de ikke lever op til ansvaret
The Wall Street Journal afslørede for nylig, at Facebook er mere varsomme med at modere kendtes opslag efter de regler for opførsel, som gælder alle andre. Det betød blandt andet, at den brasilianske fodboldstjerne Neymar fik lov at reagere på en voldtægstanklage med en længere video, hvor han fremviste nøgenbilleder af kvinden, der anklagede ham.

The Wall Street Journal afslørede for nylig, at Facebook er mere varsomme med at modere kendtes opslag efter de regler for opførsel, som gælder alle andre. Det betød blandt andet, at den brasilianske fodboldstjerne Neymar fik lov at reagere på en voldtægstanklage med en længere video, hvor han fremviste nøgenbilleder af kvinden, der anklagede ham.

Kenzo Tribouillard

Indland
20. september 2021

Instagram får hver tredje teenagepige til at få det dårligere med sin krop, og flere teenagepiger peger på, at Instagram er ansvarlig for øget angst og depression. Blandt teenagere med selvmordstanker peger 13 procent af britiske brugere og seks procent af de amerikanske på, at Instagram var årsagen til tankerne.

At sociale medier som Instagram spiller en stor rolle for teenageres sociale trivsel er bestemt ikke nyt, men det opsigtsvækkende ved ovenstående tal er, at de kommer fra firmaet selv.

Det er The Wall Street Journal, der har fået fat i en større mængde internt materiale fra Facebook (Instagrams ejer) og nu – endnu en gang – kan dokumentere, hvordan Facebook vildleder offentligheden og tager dybt problematiske beslutninger.

Ifølge de interne undersøgelser er Instagram værst af alle de sociale medier, når det kommer til at føre til sociale sammenligninger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg synes, et af de vigtigste spørgsmål man kan og skal stille sig selv ang. Facebook og Instagram er, hvad det har gjort, og gør, ved begrebet privatliv. Hvorfor ligger der familiefotos til offentlig beskuelse på Instagram? Hvad får den, der uploader den slags ud af det? Hvorfor skal ens tilværelse anerkendes? Hvad ER det, der skal anerkendes? Familiefotos der førhen lå i skuffer, gemt væk det meste af tiden og kun taget frem til en familiekomsammen en sjælden gang imellem, får nu status af at være noget helt andet men hvad? Er det godt at føle sig som et potentielt "brand" hele tiden? Er det virkelig "empowering" at dele "sig selv og sine følelser" ang. alt muligt, eller har det i virkeligheden skabt en sårbarhed, der er kunstig men reel, fordi den netop vedrører noget for privat men nu delt med alt og alle (og ingen og intet)? Hvis man, som mange mennesker der er yngre end mig har gjort, er vokset op med muligheden for at brande og sælge sig selv, blandet med en eller anden idé om, at det er en enestående mulighed for konstant at ytre sig, markere sig, blive "influencer" e.l. , hvad gør det så ved en? Mit indtryk er, at nogle mennesker er blevet ekstremt gode til at sælge sig selv, fordi de nærmest er blevet indoktrineret til at kunne det. Pludselig opdager de så, måske, at de ikke rigtigt har noget at sælge, og så sætter tomheden sandsynligvis ind.

Jeg tænker, at mange giver sig selv en stor gave ved at melde sig ud af Facebook, Instagram o.l., fordi det frigiver så megen tid, der kan bruges betydeligt bedre. Som en der har været på Facebook for år tilbage sådan on/off, men ud af de sidste fire års tid kun var der kortvarigt for et stykke tid siden igen, for så endelig at melde mig helt ud, kan jeg virkelig anbefale det.

Men jeg har så heller aldrig været fan af reality-tv.

Torben Arendal, Peter Knap, Asiya Andersen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Rolf Andersen, Jesper Andersson , Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Jens Pedersen, Bent Gregersen, Marianne Pedersen, Per Torbensen og Peter Kronborg anbefalede denne kommentar

De sociale medier, som ejes af Tech-giganterne, er hvad byernes torve og pladser før var - og vi skal forestille os at disse torve og pladser var privatejede, med entrébetaling og særlige regler (ikke blot lovoverholdenhed) for adfærd og ytringer. På byernes torve og pladser ville vi nemt genkende sådanne strukturer som fascistoide, mens vi på internettets portaler bliver blinde, døve og dårligt begavede. Nemme at gøre til numeriske nullerter.

Og imens alt dette udspilles, ønsker vore politiske beslutningstagere og erhvervslivet fuld drøn på mere digitalisering. Fremsynet er fænomenalt.

Rune Rasmussen, Torben Arendal, Peter Knap, Herdis Weins, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Anders Lund, Lise Lotte Rahbek, Marianne Pedersen, Daniel Joelsen og Ambjørn Happy anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Lad være med at bruge lortet.

Kurt Nielsen, Torben Arendal, Herdis Weins, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Rolf Andersen, Lars Løfgren, arne tørsleff, Birte Pedersen, Bent Gregersen, Hans Larsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Det er lidt svært at undgå at bruge det, når ens arbejdsplads benytter det som info og fælleskabsplatform.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

I den på mange måder ellers oplysende artikel nævnes det indtil flere gange, at Facebook ikke har forudset den ene og den anden konsekvens af diverse indslag.
Det tror jeg er en falsk påstand. Netop forudseeligheden er jo det, er er kernen i algoritmerne, der skal gå os til at opføre os som flokdyret på savannnen. Netop forudseeligheden er substansen i forestillingerne om, at vi skal være brands mere end individer i os selv.
Hvis man ikke bryder sig om ensretningen på Facebook mm, må man nok holde sig lidt på afstand.

Torben Arendal, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Christian Mondrup og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Luk lortet.

Kurt Nielsen, Torben Arendal, Birte Pedersen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Det er nemt at forlade floskeldepartementet. uindertegnede har gjort det. Det er løgn at man ikke kan melde sig under våsefanerne igen.

Christian Mondrup

Som medievirksomhed i stor skala burde Danmarks Radio tilbyde en modvægt mod kommercielle udbud som Facebook. Det gør DR da også i vidt omfang, Men jeg finder det beskæmmende, at deres kommunikationskanal omkring udsendelser som P1 "Supertanker" er - netop Facebook. DR burde i stedet etablere deres egen infrastruktur.

Kurt Nielsen, Erik Maaløe, Torben Arendal, Steen K Petersen, Asiya Andersen, Herdis Weins, Hanne Utoft, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Svend Erik Sokkelund, Ib Christensen, Rolf Andersen, Uffe Palludan, Søren Peter Langkjær Bojsen, Finn Jakobsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

"find os på facebook" hvorfor bliver facebook markedsført af diverse firmaer af diverse medier osv. ved at man henvises til facebook for mere info, men tvinges nærmest til at bruge facebook, jeg nægter konsekvent at opsøge noget via facebook, men jeg irriteres over de evindelige henvisninger,
jeg har godt nok en profil men har absolut intet delt med nogen der,
ud over meninger i form af kommentarer til indslag delt af andre og i form af links til gode kilder til ægte information om diskuterede emner som modvægt til den misinformation som florerer vildt på internet,
man kan sige jeg prikker hul på folks ekkokamre i håbet om at de begynder at tænke selv,
og jeg har ikke udfyldt min profil ud over det helt basale altså ingen info om mig de kan udnytte og sælge, og jeg følger ingen på facebook, samler ikke på venner der (har 2) og siger nej til alle invitationer,
Jeg bruger ingen andre "sociale medier" og har sådan set ofte overvejet også at droppe facebook.
og så kan nogen her sikkert more sig over at jeg her jævnligt fortæller om mig selv ;o)

Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Rolf Andersen, Finn Jakobsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

linie 2 men rettes til man.

Jeg er en lykkelig bruger af Facebook, der er præcis det, man vælger at bruge det til.
Det står ydermere enhver frit for at opfinde en konkurrent. Det er efter sigende så nemt, at det kan foregå på et kollegieværelse, hvis man skulle stå i den situation at have brug for et digitalt værktøj til indbyrdes kontakt.

Steffen G: jeg tror, det er mere kompliceret end som så. Jeg for min del, havde betydeligt nemmere ved at knytte kontakter til fremmede for 30-50 år siden, end jeg har i dag, og det skyldes ikke alene alderdom.
Når man i dag er på langfart og overnatter på steder med mane andre mennesker, vil du se, at stort set alle sidder og glaner i timevis i hver sin egen skærm, og at det tilfældige møde med mennesket lige ved siden af dig ikke er nær så ofte forekommende, som det var før vi hele tiden skulle være mindst 2 steder på en gang.

Kurt Nielsen, Hanne Utoft, Herdis Weins, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Rolf Andersen, Jørgen Wentzlau, Rune Rasmussen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Nu er Facebooks algoritmer bevidst udarbejdet til at være afhængighedsskabende, så allerede der begynder det at blive mere kompliceret end, at det "er hvad man gør det til"-udsagnet.

På Facebook er du et produkt. Og alle oplysninger du afgiver om dig selv bliver solgt til forretningsfolk, der så kan sælge dig ideer om, hvem du skal være eller kan blive. Branding er et nøgleord i den forbindelse. Og mange mennesker bliver jf. artiklen forført til at misbruge sig selv med diverse filtre, sprogbrug og illusionen om at "have mange interesserede venner", der, hvis du forsvinder fra platformen, går videre til næste levende billede. På Facebook kan hver profil i værste fald betragtes som en slags tv-kanal, og folk zapper igennem indholdet, hver enkelt lægger ud med muligheden for, øjeblikkeligt, at anmelde dig og dit, oftest med et "like", en slags godkendelse af, potentielt, alt hvad du laver. Og når man, specielt når man er meget ung, har muligheden for konstant selvovervågning på den måde, så har man også muligheden for konstant at tvivle på sig selv, føle sig spaltet i persona og person, privat og offentlig og på den måde f.eks. udvikle et mindreværd, der skal skjules bag filtre, poseren, branding etc.

Der er mange problemer med Facebook og Instagram. Det er ikke bare en gratis mulighed for at kommunikere med andre. Den koster.

Hanne Utoft, Torben Arendal, Steen K Petersen, Herdis Weins, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese dit synspunkt minder om konservativt folkeparti. Omsorg for andre mennesker, børn, samfundet mangler fuldstændig, du har det fint i din egocentrerede bobbel.

Michael Slotsted

Det kan vel undre, at rubrikken tydeligt siger "Facebook" og tydeligt kalder til kamp mod platformEN i bestemt form, mens brødteksten starter med "Instagram". Som var det hele bare en del af den samme suppe. Hvilket det utvivlsomt er, hvis man bare er modstander af "sociale medier" som sådan.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft Facebook tilbage i min ungdom. Denne ekstra måde at interagere på socialt. Uforpligtende og upersonligt af og til, af og til personligt, men altid med det sociale for øje.

Hvad ER det egentlig, der er galt med at poste et pic af sin brunch? Jeg har ikke set nogen, nogensinde, svare på det spørgsmål og argumentere på sober og logisk stringent vis for, at det skulle være noget dårligt. Jeg synes, det er fantastisk, at mennesker har lyst til at vise, hvad de kan få ud af et måltid.

ALLE mennesker har trang til at dele deres oplevelser med andre. Det er naturligt og sundt. Hvis jeg som dyr eller hulemenneske IKKE delte mine oplevelser med andre, ville andre ikke kunne lære heraf, og vi var aldrig nået til Facebook, Instagram eller rumfart eller ud af vores personlige hule i det hele taget.

Men ja, det er farligt med Facebook. Og Instagram. Og andre sociale medier. Man bevæger sig ud af hulen, møder farlige digitale dyr.

Jeg undrer mig, hver gang nogen helt ukritisk hylder Facebook (som ejer Instagram), og ofte i forbindelse med ellers kritiske artikler af selvsamme. Det lyder (næsten) som en misbruger, der taler om det stof, de er afhængige af, som en kær gammel ven, ingen må sige noget dårligt om.

Krister Meyersahm

Sociale medier krænker Grundlov og konvention.

Alle ved, at man ikke må smugkigge i andres breve og papirer eller aflytte andres telefoner. Det beskytter Grundlovens § 72 os imod og det er ikke kun staten der ikke må lure på os – det må private heller ikke. Menneskerettighedskonventionens art. 8, har samme beskyttelse mod angreb, på bl.a. privatliv, familieliv og korrespondance.

Google, Facebook og lignende aktører blæser dog højt og flot herpå. De "høster" (kaldes det vist) lystigt oplysninger om borgernes gøren og laden og viderebefordrer det, der skal være hemmeligt, nemlig oplysninger om private forhold, til hvem som helst der vil betale. Selvom algoritme-akrobaterne indhenter tilladelse fra de borgere de udnytter er de gået for vidt, fordi de får borgere til at frasige sig forfatningsmæssige garantier. Det er ikke tilladt jvnf. Menneskerettighedskonventionens art. 17 der udtrykkeligt bestemmer, at intet i Konventionen må fortolkes som en ret for nogen stat, gruppe eller person til at begrænse eller tilintetgøre de nævnte rettigheder.

Sociale medier skal pålægges udgiveransvar også for det, der udtrykkes i kommentarspor. Udelukkelse af "støjende" brugere for at skabe civiliserede forhold på de sociale medier er ingen god løsning, da det vil blive betragtet som censur og forfølgelse. Derfor må selve forretningskonceptet følge de samme vilkår som alle andre medietyper er reguleret lovmæssigt efter.
Google, Facebook, Twitter og alle andre ”sociale” medier, skal pålægges samme ansvar for udgivelser som dagblade, tv- og radiostationer. Dette, når de formidler masseudgivelser, forstået som udgivelser - alle og enhver kan læse og kommentere. I disse situationer skal der være en ansvarlig redaktion, på samme vilkår, som det kræves af dagblade, gratis aviser, tv- og radiostationer.

Platformsbrugerne skal også begrænses i deres udgivelser så disse kun kan læses af de modtagere som afsender specifikt har bestemt skal være modtagere. Altså, på samme måde som det oprindelige email-system eller fysisk omdelte breve er organiseret.

Michael Slotsted

@Rune Rasmussen, det er ret sjovt. Jeg har ingen afhængighed af Facebook eller Instagram.

Til gengæld kan jeg se, hvordan samme har gjort det langt lettere for folk at socialisere og connecte og forblive connectet.

Den politiske vinkel er en anden. Og ret beset mere konservativ.

Jeg kvittede Facebook ved årsskiftet og min verden er ikke styrtet i grus. Det værste er, at jeg af og til går glip af opslag om koncerter (men det har jeg en snydeprofil til, der ikke bruges til noget som helst andet!) Af og til tænker jeg tilbage på diskussioner i nogle grupper, som jeg godt kan savne (f.eks. sproggrupper hvor jeg kunne få afløb for sprogblomster, som jeg virkelig kan irritere mine omgivelser, specielt børn, med) men så skal jeg bare huske de gange, jeg er blevet verbalt spyttet på, eller har set andres reaktioner være ude af proportioner.
Den største tilbagevendende frustration er dog, når offentlige institutioner og virksomheder (som ovenfor nævnte DR) bruger Facebook/Instagram osv som Public Service kanaler. Eller politiske kommentarer alene udgives på disse platforme. Hvorfor i alverden skal et privat-ejet amerikansk firma være formidler af kommunikation til samfundsudviklingen i Danmark? Det er let og gratis! Men det er vel den med den illusoriske 'gratis' frokost?

Torben Arendal, Steen K Petersen, Asiya Andersen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar

@Michael Slotsted

Det er da glimrende, hvis du, i modsætning til mange andre, ikke er afhængig.

Din kommentar giver mig lyst til at stille dig nogle spørgsmål lige nu:

Hvordan kan du se det? Og hvad mener du med connectet?

Og hvad mener du med den politiske vinkel i den her forbindelse, og hvorrfor anser du den for ret beset at være mere konservativ (end hvad?)?

Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ser ud til at de fleste er vældig begejstrede for deres ekkokamre, kan det skyldes de slet ikke vil være klogere, handler det i virkeligheden om "the bliss of ignorance"

Jeg har det modsat, jeg har nu ofte nogle kontakter fra facebook, hvor jeg kommer frem, og møder tit folk i virkeligheden. Jeg møder også folk i virkeligheden, som jeg finder ud af, at jeg deler interesser og fb-venner med, og som derfor naturligt indlemmes i flokken.
For mig har nettet betydet en stadig lettere kontaktflade med folk, jeg enten deler synspunkter, fortid eller interesser med, og det betyder meget for mig. Det begyndte med fælles interesser via maillister, som simpelthen bragte mig en skatkiste af det, der nu engang optager mig, og som vigtigst af alt har brudt en masse grænser mellem dem, der er iagttagere, og dem, der er udøvere. Hvis man hylder en borgerlig offentlighed, har vi gennemlevet en revolution, hvad det angår.

Jeg er enig med dem, der mener, at det er en horribel skændsel, at Facebook gøres til fælles medie for DR-programmer, og andre offentlige medier, som slet ikke bør lade sig indlemme i det kommercielle mediecirkus, som Facebook er. Det er helt ufatteligt at man i årevis højt og flot har reklameret for Facebook i højrøvede DR-programmer som F.eks. Debatten på DR2. Er det ledelsen eller medarbejderne på DR2, der har prostitueret sig selv?

Relevant i sammenhængen:

https://youtu.be/-TGBcAZ55D4

Jeg har stor fornøjelse af Facebook, Instgram og YouTube. Følger f.eks. nogle venstreorienterede amerikanske youtuber og bruger det som et gør det selv opslag, en del klimaorganisationer på Facebook og kunstnere på Instagram.
Jeg er også klar over, at det er kostbart at opbygge og vedligeholde disse programmer, og de programmører, der udfører dette arbejde skal selvfølgelig have deres arbejde betalt. Efter min mening, er disse internationale kommunikations platforme så betydningsfulde, at de burde betales af FN i stedet for reklamer.
Det store problem ligger for mig i, at firmaerne ikke har ansvar for det produkt, indlæg fra brugerne, som de tjener deres penge på.
Hvis et menneske få sit liv ødelagt at en vare, opslag på disse platforme, burde de kunne drages økonomisk til ansvar. Derfor skal disse elektroniske platforme, der henvender sig bredt til offentligheden betragtes på samme måde som trykte medier og underkastes samme regler.

Michael Slotsted

@Rune Rasmussen, Facebook er et socialt medie. Facebook gør, at venner kan følge hinanden og være sammen, selvom de ikke sidder i samme rum. Facebook gør det lettere for dig at opretholde kontakten til dine venner. Facebook er fantastisk.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft Facebook, dengang jeg forlod gymnasiet. Det havde gjort det lettere at følge mine venners liv. Og at forblive connectet.

Der er også problemer ved Facebook, bestemt. Overvåger Facebook vores gang på jord konstant? Dette er politisk. Man er Konservativ, hvis man er modstander af Facebook som begreb.

@Michael Slotsted

Beklager men jeg synes ærligt talt ikke, at dine svar giver nogen mening for mig endnu, men måske du kan uddybe?

Hvorfor er det politisk, at Facebook overvåger vores gang på jord konstant, som du udtrykker det? Du nævner det uden at forklare noget som helst, hvilket er mystisk. Og hvad mener du med Facebook som begreb? Hvordan er man modstander af Facebook som begreb (der nu er forklaret), og hvorfor er det, ifølge dig, lig med at være konservativ?

Der findes utallige andre måder, mennesker kan kommunikere på og være sammen på, som ikke inkluderer overvågning, indsamling af data, dybt problematiske regler der forskelsbehandler mennesker jf. artiklen etc.

Jeg synes ikke, at Facebook er fantastisk. Jeg synes på mange måder, at det er noget pladder. Spild af tid på mange måder. Det giver muligvis en illusionær oplevelse af at være "connected", som du skriver, men det er, som en udtrykte det i et fjernsynsprogram med Ulla Essendrop om emnet, tomme kalorier.

Jeg tænker også, at de fleste, ligesom jeg, har prøvet at gå lige forbi en såkaldt Facebookven på gaden uden, at vedkommende hilser, fordi, surprise surprise, det har intet med venskab at gøre. Det er en markedsplads. De få reelt gode venner man kan have, dem behøver man ikke Facebook for at have. Overhovedet ikke.

I det hele taget er det lidt underligt at se nogen reagere på artikler o.l., der, med rette, kritiserer Facebook og Instagram, med et "jamen, jeg er altså rigtigt glad for det".

Jeg tænker, at Facebook og Instagram har understøttet en ret problematisk tilgang til alt i verden, der netop altid starter med JEG. En slags konstant anmelderposition.

Rune Rasmussen. Det er også lidt underligt at se nogle tage afstand fra nutidens store internetplatforme med en henvisning, et link, til en af nutidens store internetplatforme, fx YouTube.

@Peter Knap

Hvorfor?

Fordi jeg vistnok med urette satte dig i bås med dem, der frasiger Facbook al værdi og indfletter en helgenglorie, "Jeg er sandelig ikke på Facebook" eller " Lad være med at bruge lortet".
Derfor gav din bemærkning om senere indlæg, der besvarer disse indirekte angreb på Facebook brugeres habitus mig opfattelsen, at du fornægtede en platform med argumenter fra en tilsvarende platform.
Så, når folk i deres argumentation mod Facebook anfører der egen aversion, kan jeg ikke se, det er urimeligt at fremføre personlig glæde ved Facebook og lignende platforme.

Jeg hylder ikke disse platforme ukritisk, men behandler dem som alle andre informationer jeg får, kritisk overvejende.

@Peter Knap

Tak for forklaringen.

Af og til er der nogen, der kritiserer andre for f.eks. at kritisere det kapitalistiske system, imens de selv er "i det", som om man kan, og skal, stille sig helt udenfor det system, man lever i for at kunne kritisere det. Da det ofte er umuigt, er tavshed ikke en løsning.

Jeg tænker dog også, med udgangspunkt i diverse artikler, essays og dokumentarer, at der er betydeligt større problemer med Facebook og Instagram end med Youtube. Det er også to meget forskellige platforme.