Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel

Drenge har i årtier klaret sig dårligere end pigerne i skolen. Men de seneste år er karakterforskellene blevet endnu større, viser flere undersøgelser. Fra 2013 til 2019 er forskellen mellem drenges karaktergennemsnit vokset fra 0,66 til 0,9. Især i faget dansk er der stor forskel på, hvordan drenge og piger klarer sig, og i 2019 var forskellen i afgangskarakterer mellem kønnene 1,5.

Forklaringen har ofte lydt, at der er flere drenge i gruppen, der får de allerlaveste karakterer, mens der er flere piger blandt dem, der får de allerhøjeste karakterer. Men en ny analyse fra Kraka viser, at det rent faktisk er i gruppen af elever, der ligger lidt under middel, at karakterforskellen er vokset mest fra 2013-2019.

Analysen er lavet ved at dele alle grundskoleelever fra 9. klasse op i to grupper efter køn. Derefter har man delt hver af disse grupper op i 100 lige store grupper. Derved kan man for eksempel se, hvordan top et procent blandt pigerne klarer sig sammenlignet med top et procent blandt drengene.

Herefter har man sammenlignet elever fra 9. klasse i 2013 med elever fra 2019. Og det er i denne sammenligning, man kan se, at grupperne af piger under middel over årene er trukket fra drengene i de tilsvarende grupper. Lidt under middel defineres som de elever, der ligger »cirka fra 15. til 40. gruppe«, skriver Kraka i analysen.

Økonom i Kraka Thomas Wilken ved ikke, hvad forskellen skyldes.

»De fleste drenge i den lavere midte havde i 2013 et gennemsnit over 4 i både standpunkts- og prøvekarakterer. Deres karakterer er altså ikke fra den laveste ende af skalaen. Så hvorfor kan vi ikke løfte denne gruppe af drenge på samme måde som pigerne?« spørger Thomas Wilken.

Niels Egelund, der er professor emeritus på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og har forsket i drenge og pigers motivation, mener, at årsagen til, at karakterforskellen mellem kønnene er størst i gruppen under middel, er, at den er lettest at løfte.

»Det er enormt interessant, at det især er dem lige under middel, der bliver løftet, men det er også der, hvor de lavthængende frugter er, og selv her kan skolen åbenbart lettere løfte pigerne,« siger Niels Egelund.

Skolereform

Den voksende karakterforskel skyldes ifølge ham især skolereformen fra 2014, som blandt andet betød flere timer i skolen. Ideen med reformen var dog også, at mere bevægelse, varieret undervisning og lektiecafeer skulle hjælpe de svageste elever, men følgeforskningen har siden vist, at det ikke er lykkedes endnu. Niels Egelund understreger, at det er en svær opgave at motivere drengene bedre i skolen, hvilket man har forsøgt siden 70’erne, hvor der først kom opmærksomhed om problemet.

»Men reformen har gjort, at skolerne og lærerne har haft travlt med de mange ekstra timer og nye krav, så jeg kan godt forstå, hvis der ikke har været så meget fokus på det her, og det kan være en af årsagerne til, at drengene har klaret sig dårligere,« siger Niels Egelund.

Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, er enig. Hun mener dog også, at karakterforskellen kan skyldes, at skolen er blevet mere boglig, fordi der de seneste år er kommet mere fokus på test og præstationer i skolen.

»Det har snævret undervisningen ind. Så vi skal være optaget af, hvordan vi får foldet undervisningen ud, så den bliver mere eksperimenterende, praktisk og anvendelsesorienteret. For alt det laver vi mindre af, fordi der er kommet mere teaching-to-test,« siger Regitze Flannov.

Hun advarer dog mod at tro, at der findes kønsspecifikke måder at lære på.

Drenge = problemer

Drenge og piger kan dog have forskellig motivation for at gå i skole og lære. Det viste forskning blandt drenge og piger i skolen fra 2015-2019, som Niels Egelund har været med til at lave. Her kunne forskerne se, at drenge lettere bliver demotiverede i skolen, fordi de gerne vil være bedst og ikke er så meget til at samarbejde. Og det passer dårligt ind i den almindelige danske folkeskole, forklarer Niels Egelund. Pigerne passer bedre ind i skolens normer, fordi de går mere op i tilknytning og har et stærkere ønske om at forbedre deres færdigheder.

»Når det er sagt, så er der piger, der har det ligesom drengene og omvendt,« siger Niels Egelund.

Forskningsprojektet om drenge og piger viste også, at lærerne har et meget forskelligt syn på de to køn. Lærerne vurderede, at 30 procent af drengene havde problemer med indlæring, opførsel eller andet, mens de kun vurderede, at 12 procent af pigerne havde problemer.

»Så der er noget galt med synet på drengene, for der er ikke så mange, der har problemer. Men der er nogle normer i skolen, som gør, at flere drenge ikke trives, bliver besværlige og ikke får lært nok,« siger Niels Egelund.

Regitze Flannov mener, at lærere ligesom de fleste andre kan have nogle kønsstereotype forventninger til drenge og piger.

»Vi alle er opdraget med forskellige kønsstereotyper, men det er ganske afgørende, hvilke forventninger vi har til børnene i forhold til, hvordan de klarer sig. Derfor bør vi have en mere normkritisk tilgang til køn både i skolen og på læreruddannelsen,« siger Regitze Flannov, der netop arbejder på at få køn ind i de justeringer af læreruddannelsen, som der i øjeblikket arbejdes på.

Tekla Canger, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og har skrevet en bog om kønsbevidst undervisning i skolen, mener også, at en del af forklaringen på, hvorfor karakterforskellen er vokset, er ubevidste forventninger til drenge og piger.

Selv om der siden 90’erne er kommet mere opmærksomhed på at gøre op med kønsforskelle, så er kønskonservatismen også blevet mere markant med for eksempel særligt drenge- og pigelegetøj og opdeling i drenge- og pigebøger på biblioteket, mener Tekla Canger. Og de stereotype forestillinger siver ned til både børn og voksne og kan bidrage til nogle ubevidste forventninger til drenge og piger. Men de forventninger, vi har til børn, vil de gøre meget for at leve op til, forklarer hun.

»Der har været en meget fortættet fortælling i medierne og på lærerværelserne om urolige drenge og drenge, der klarer sig dårligt i skolen. Det er med til at præge vores forventninger til, at drenge ikke er boglige og har sværere ved at honorere skolens krav,« siger Tekla Canger.

Hun er derfor enig i, at der er behov for langt mere fokus på en normkritisk tilgang til både køn, etnicitet og klasse på læreruddannelsen. Ligesom det allerede er på pædagoguddannelsen.

»Det vil skabe en mere reflekteret forståelse af drenge og piger, som kunne være med til ændre de her forskelle i skolen, så flere elever kan trives og lære mere,« siger Tekla Canger.

Ifølge regeringens nye reformudspil Danmark kan mere I skal der i løbet af efteråret nedsættes en ekspertgruppe, der skal se på forskelle i drenges og pigers faglige resultater i uddannelsessystemet og komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes.