Folkeskolen
Læsetid: 5 min.

Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel

Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
Drenge og piger kan dog have forskellig motivation for at gå i skole og lære. Drenge bliver lettere demotiverede i skolen, fordi de gerne vil være bedst og ikke er så meget til at samarbejde. Pigerne passer bedre ind i skolens normer, fordi de går mere op i tilknytning og har et stærkere ønske om at forbedre deres færdigheder.

Drenge og piger kan dog have forskellig motivation for at gå i skole og lære. Drenge bliver lettere demotiverede i skolen, fordi de gerne vil være bedst og ikke er så meget til at samarbejde. Pigerne passer bedre ind i skolens normer, fordi de går mere op i tilknytning og har et stærkere ønske om at forbedre deres færdigheder.

Peter Nygaard Christensen

Indland
27. september 2021

Drenge har i årtier klaret sig dårligere end pigerne i skolen. Men de seneste år er karakterforskellene blevet endnu større, viser flere undersøgelser. Fra 2013 til 2019 er forskellen mellem drenges karaktergennemsnit vokset fra 0,66 til 0,9. Især i faget dansk er der stor forskel på, hvordan drenge og piger klarer sig, og i 2019 var forskellen i afgangskarakterer mellem kønnene 1,5.

Forklaringen har ofte lydt, at der er flere drenge i gruppen, der får de allerlaveste karakterer, mens der er flere piger blandt dem, der får de allerhøjeste karakterer. Men en ny analyse fra Kraka viser, at det rent faktisk er i gruppen af elever, der ligger lidt under middel, at karakterforskellen er vokset mest fra 2013-2019.

Analysen er lavet ved at dele alle grundskoleelever fra 9. klasse op i to grupper efter køn. Derefter har man delt hver af disse grupper op i 100 lige store grupper. Derved kan man for eksempel se, hvordan top et procent blandt pigerne klarer sig sammenlignet med top et procent blandt drengene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Der er nok flere årsager til, at piger føler sig mere hjemme i folkeskolen end drenge. En af dem kunne være at 70% af lærerne er kvinder.

Et væsentligt problem i skolen er, at den aldrig oplyser om sit eget grundlag - f.eks. det indlysende spørgsmål om, hvad undervisningen skal føre til, og hvorfor den er nødvendig i vores samfund.
Det er en lille, men afgørende ting, når man skal motivere børnene.

Allan Nørgaard Andersen

Det er lidt forbavsende at det efterhånden er blevet en vedtaget kendsgerning at drenge har sværere ved det boglige og abstrakte end piger. Selv om vi lever i en kultur, hvor mændene i årtusinder har været - og i høj grad stadig er - totalt dominerende på disse områder.
Måske handler det ikke kun om lærernes/skolens forventninger til og fremgangsmåder over for hhv. drenge og piger. Det drejer sig måske også om samfundets generelle indstilling til hvad kønnene skal orientere sig imod. Allerede da jeg gik i folkeskolen for over 50 år siden , var det svært at hævde sig som bogligt orienteret dreng over for klassens fodboldspillende drenge. I dag, hvor det mandligt dominerede sportsunivers - der langt overvejende, men ikke kun, interesserer mænd - har bredt sig ud over alle grænser i det offentlige rum og medierne (formodentlig som modvægt til kvindernes stigende indflydelse på de fleste andre områder), er der ikke noget at sige til at drengene kan få den opfattelse at det er vigtigere at have styr på fodbold end på grammatik. Bemærk denne sommer hvor det, fx på P1, var helt rutinemæssigt at spørge læger, økonomer, reportere, politiske analytikere osv., som egentlig blev interviewet om helt andre, væsentligere forhold: "Og hvordan tror du så det går med kampen i aften." Dog naturligvis kun, hvis det var en mand. Hvad tæller det at være epidemiolog, hvis ikke man følger med i fodbold?

Sara Arklint, Mikael Velschow-Rasmussen, Randi Seeberg Løbger og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

I hele Norden og også i Danmark skal skolen give piger og drenge de samme muligheder for at udvikle deres interesser og evner i skolen uden begrænsninger ift deres køn. Manglen på ligestilling mellem kønnene i skolen afspejles i, at drenge præsterer dårligere end piger, mens piger er mere stressede og har det dårligere. Andelen af ​​piger og drenge, der senere forlader ungdomsuddannelserne med en ufuldstændig vidensbalast, stiger, mest blandt elever med udenlandsk baggrund og især blandt drenge.
Sådan har det været i mange år. Normkritisk undervisning kan i bedste fald skabe mere lyst til en normkritisk undervisning, men ikke til at opfylde skolens generelle læringsmål.
I 2019 udgav lektor Fredrik Zimmerman fra Högskolan i Borås bogen Pojkar i skolan – vad lärare och andra vuxna behöver veta för att fler pojkar ska lyckas i skolan. Han slår ned på fænomenet fra en lidt anden vinkel.
Drenge tager ofte afstand fra undervisningen gennem såkaldt selvsabotage. Det kan vise sig som at nogle drenge i undervisningen lægger sig ned med hættetrøjen over hovedet. Eller de skulker eller saborterer og generer lærerne.
Zimmerman ser to forklaringer: Drenge vil gerne være anerkendte i den dominerende drengegruppe, og de er bange for fiasko. De to forklaringer kalder Zimmerman for en 1. 'anti-plug-kultur' ('Jeg har trukket stikket..') eller en 2. 'no-effort-kultur' i skolen.
En anti-plug-kultur er kendetegnet ved, at drengene aktivt viser, at de 'har trukket stikket' eller 'er stået af.' Og de ser det som feminint at følge med i undervisningen og få gode karakterer, så derfor er det maskulint at være ligeglad med skolen.
De drenge, der følger med i undervisningen, ses som irriterende, mister social status og ender uden for fællesskabet af dominerende drenge
Det er lidt anderledes i en 'no effort culture', siger Fredrik Zimmerman. Her er det i orden, at drenge at få gode karakterer, men det skyldes medfødt talent. De behøver derfor ikke vise, at de gør en indsats i skolen. De kan det bare.
Også pigerne kan blive påvirkede at maskulinitetsdominansen i klassen. Mange piger mener i ramme alvor, at de skam ikke er særlig intelligente. De får kun gode resultater, fordi de følger med og laver deres lektier.
Så passer pengene: Piger følger med i skolen, fordi de er piger og ikke, fordi de er intelligente eller talentfulde. Drenge får dårlige karakterer, fordi de ikke er piger. Og hvis de får gode karakterer, skyldes det udelukkende medfødtre evner. Ikke flid. Det er for piger.
Hvad kan lærerne så gøre ved det? Zimmerman mener, at lærerne på skolen skal være tydelige med, at ingen må genere eller mobbe andre. Lærerne skal arbejde sammen om at skabe en præstationskultur. Så får både drenge og piger bedre karakterer. Det kan den enkelte lærer ikke gøre alene, især ikke hvis kollegaen tillader, at drengene i klassen 'står af.'

Randi Seeberg Løbger, Jan Damskier og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar