Klima
Læsetid: 8 min.

Klar besked fra folkets klimamøde: Vi mangler at se handling, der modsvarer udfordringerne

Klimakampen går fremad, men for langsomt. Sådan lød det enstemmigt fra en gymnasieelev, en aktivist fra Bedsteforældrenes Klimaaktion og flere andre danskere til torsdagens klimafolkemøde i Middelfart. Vi har talt med seks klimaentusiaster om, hvordan de oplever klimakampen herhjemme
Klimakampen går fremad, men for langsomt. Sådan lød det enstemmigt fra en gymnasieelev, en aktivist fra Bedsteforældrenes Klimaaktion og flere andre danskere til torsdagens klimafolkemøde i Middelfart. Vi har talt med seks klimaentusiaster om, hvordan de oplever klimakampen herhjemme

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
4. september 2021

Som klokken nærmede sig ti, begyndte det at summe af liv på havnefronten i Middelfart torsdag formiddag. Årets klimafolkemøde var skudt i gang, og de fremmødte fra hele landet rettede blikket mod fællesscenen, hvor klimaprofessor Sebastian Mernild og adfærdsdesigner Henrik Dresbøll debatterede, hvad vi skal gøre i kølvandet på konklusionerne fra den ildevarslende, men alligevel ikke overraskende IPCC-rapport.

»Det er utvetydigt, at vi mennesker i dag påvirker miljøet,« lød det fra klimaprofessoren. Både han og Henrik Dresbøll understregede, at vejen til en mindre klimabelastning er brolagt med personlige ofre. Med det in mente, hvilke personlige refleksioner lægger det og rapporten så op til, når det gælder den danske klimakamp?

Information har talt med seks klimaengagerede borgere i alderen 19 til 80 år.
 

Projektleder: »Politikerne skal handle på de meget skræmmende tal«

Charlotte Hedevang Nielsen, 33 år, projektleder hos Efterskoleforeningen

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Man laver kylling på 30 dage med afsindige bryster.
85% af alle industri høns har skader i brystkassen fordi de lægger 320 æg om året. En vild høne lægger 20.
Grise, søer bliver aflivet hvis de ikke har 12 die-patter.
En slagtegris laves på 90 dage. 100 kg. ben og kød og de får næsten udelukkede flydende kost - mums!

Jeg håber sørma at hele vores transport sektor lægges om. Det sidste nye er at billister er begyndt at køre over for rødt lys. Vi ved også at mennesker i store biler overser bløde trafikanter og kører dem ned. Vejkryds er dødsfælder i byerne, særligt for cyklisterne og gående. Ude på land sker fleste ulykker på lige strækninger. Fredag, lørdag og lidt søndag er ulykker mest sandsynlige.
På Ærø kører folk som flest, af helvede til og uden respekt. Dem som kender mit standpunkt gasser op når de sér at jeg er ude og spadsere. De er edderspændte og dermed farligere i trafikken så jeg spadserer mindre.

Ergo flere kører med hovedet under armen og tror at de ejer verdenen. Desuden har man ingen grænser for alder og diagnoser. Bilister på drugs!

Hvad nytter det at udskifte 2.5 mio. automobiler. Lige nu er kun 1/5 el biler som bliver solgt. 40% er de såkaldte hybrider fordi de er størrere. Lige som Momentum mener jeg at privatbilismen er et oldtidsfænomen som skal afvikles.

Biden sagde i aftes at klimaforandringerne er her. New York og omeng blev atter oversvømmet og mennesker døde. Skovene i Californien brænder og varmen slog rekorder i juni med 49 grader mens dage i Grønland med mere end 20 grader slog rekord i hyppighed. Golfstrømmen som definerer vores "blide", lune vejr er aftagende, pga. af co-2. Man har vidst at den aftager i 35 år.

DR havde en artikel om Verdens skove. 1/3 af alle Verdens arter er truet med udryddelse. En regnskov har typisk 800 arter inden for en hektar. På vores breddegrader er der 25 arter. Men begge lider når forandring indtræffer. Amazonas havde engang sit eget vejr med en sindrig transport af fugt og nedbør. Det findes ikke mere og Bolsonaro gør intet.

Jeg kan se at rødt kød har fået et nøk på prisen. Men her er det brugsforeningerne som skummer fløden og ikke fællesskabet.

Efterskoler herhjemme konkurerer på elever og eksotiske rejse destinationer samtidig med at de slår sig op på bæredygtighed. Kan du se det ambivalente?
Jeg kan huske hvordan mine kollegaer sad og græd ved evalueringen efter New York, der var én af tre årlige rejser. Det var efter tre sådanne år at filmen knækkede og lærerkonflikten lagde dertil et yderligere pres.

Der er helt sikkert mere plast og mikroplast derude. Jeg ynder at sige at vi kommer til at spise fisk med mikroplast. Dertil ved jeg ikke hvilke sygdomme, ledeorm og parasitter fiskene pådrager sig nu hvor temperaturer er for opadgående. Fiskerne siger at det dør i gryden eller på panden, men de er forhelvede ikke eksperter!

Virus er kommet for at blive. Vi er alle overlevende, os der er tilbage. En kraftig influenza er under opsejling i institutionerne. Der går historier om spædbørn som næsten ikke kan trække vejret. Men hyppigheden hvormed pandemier kommer og går skal vi alle se frem imod.

Mens vi alle dør langsomt, er der nogen som har travlt med at øge uligheden, nu nærmest eksponentiel i forhold til sidst! Bilhandlerne tilbyder brede fælge og "ren" køreglæde og vi elsker dette bedrag. Det er øllens dag i dag så skål for vi lever alle som det var juleaften, hver eneste evige dag.

erik pedersen, Søren Fosberg, Jette Steensen, Ruth Sørensen, Rasmus Kristiansen, anne bach, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Jens Ole Mortensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Efterhånden er teknikken til en co2-fri verden på plads. Både for husstande og storindustrier.

Og viljen mangler formentlig ikke, men det gør motivationerne. For så længe det er billigere at svine end at investere i ny teknik, vil der ikkeske ændringer. Og hvis man direkte får gratis udslips-rettighederaf skatteborgerne, som de værste svin i dansk storindustri får, så mangler motivet fuldstændig. For man skal gøre sig det helt klart, at erhvervslivet kun agerer for, at aktionærerne kan tjene penge.

Men egentlig må der også være noget galt med udvikling af de nye energiformer. For det ene land efter det andet forsker i dette, og sælger patentrettigheder til hinanden, medens den danske regering endnu ikke har givet bevillinger til målrettet forskning til dette vigtige områder. Og netop den slags forskning er det, fremtidens erhverv skal tjene deres penge på.

Søren Fosberg, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Overalt i Europa er der grupper af unge, der stævner deres landes regeringer for ikke at udvise tilstrækkelig omsorg for klimaet. Og overalt i Europa er der unge, der vinder disse retssager - men selvfølgelig ikke alle.

Nu vil svenske unge sagsøge den svenske regering og de svenske politikere, og juridiske eksperter mener, at disse unge har en "rigtig god sag".

Måske kommer man så langt en vakker dag, at danske unge også har fået nok, og fører sag. Men så langt er man altså ikke kommet nu.

erik pedersen, Søren Fosberg, Inge Lehmann, Carsten Munk, Peter Knap, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Det værste er, at klimaet ændre sig hurtigere end videnskaben havde forudset og overrasker dem hele tiden, sidst med regn på nord grønland, et sted det måske aldrig har regnet før, permafrosten er varmere end nogensinde, isen forsvinder hurtigere end de havde forventet, aldrig haft så mange naturbrande, flere orkaner, kraftigere regnskyl, oversvømmelser ect.

Hvornår har politikere reageret hurtigt?
Måske lige med hjælpe-pakkerne som blev lavet på et par timer, men ellers.

Jeg forstår ikke at politikerne overhovedet har tid til at holde ferie, men det skal der også være plads til, så må klimaet vente på det.
Det er den værste krise mennesket har stået overfor, men det ser ikke ud som om at politikerne har travlt, har de et hemmeligt "våben" som de hiver frem til sidst.

Kloden er enorm stor og 250års svineri fjerner man ikke på et årti eller tre/fem/syv/ti årtier og hvad tror I så der sker?
Alene at bygge industrien/samfundet om til mere CO2 venlig vil koste en masse CO2.

erik pedersen, Arne Thomsen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Anders Hüttel, Rasmus Kristiansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Èt eksempel på hvordan et tiltag kan koste en masse CO2.

Var til beboermøde i denne uge og der kom gode forslag om at få blomster i stedet for græs og det lyder jo som en rigtig god idé.
Men græsset skal fjernes som kræver store maskiner, græsset skal transportes væk i en lastbil, der skal nyt jord på som også kræver en lastbil og først derefter kan vi så blomster.
Så et udmærket forslag er nærmest umuligt at lave på grund af prisen eller koster for meget i CO2 at lave.
Bor lige ved siden af Volden i Kbh og har ikke set nogen insekter i år, heller ikke sidste år, andet end nogle få fluer.

Det enkle og ligetil er jo at lægge afgift på udslip af drivhusgasser - en afgift, som er stor nok til at motivere - og stor nok til forskning udvikling og og gennemførelse af nødvendige klimavenlige tiltag - og så skal den naturligvis være socialt afbalanceret.
Skulle det være så svært?
Hvorfor gør vi det så ikke???

Arne Thomsen: fordi der er nogen der tjener kassen på at forurene og de repræsenterer tilfældigvis den økonomiske elite. Afgifter vender ganske vist altid tilbage til samfundet, men afgifter på forurening vil i sagens natur ramme dem der tjener på at forurene. Og en sådan omfordeling fra elite til fællesskab ønsker eller tør regeringen ikke stå på mål for.

Det skal da være gratis at forurene.