Klimapolitik
Læsetid: 4 min.

Klimarådet: Stor usikkerhed bag tal i regeringens klimaplan for landbruget

Nye teknologier skal reducere landbrugets CO2-udledninger med 5,0 millioner ton, skriver regeringen i sit eget udspil, der danner ramme om landbrugsforhandlinger. Men potentialet af teknologierne er slet ikke så stort, som regeringen lægger op til, siger Klimarådet. Der er tale om et »teknisk potentiale«, siger Landbrugsministeriet.
Kulstoffet i en balle halm kun bruges én gang – enten til at blande i gylle med henblik på methanproduktion eller til pyrolyse. Dermed er teknologiernes potentiale begrænset af adgangen til for eksempel halm. Her er det en nyslået mark ved Lundø.

Kulstoffet i en balle halm kun bruges én gang – enten til at blande i gylle med henblik på methanproduktion eller til pyrolyse. Dermed er teknologiernes potentiale begrænset af adgangen til for eksempel halm. Her er det en nyslået mark ved Lundø.

Morten Rasmussen

Indland
29. september 2021

En række nye teknologier skal bidrage til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser i landbruget frem mod 2030. De har ifølge regeringen stort potentiale, og derfor er de en helt central del af de forhandlinger om en klimaaftale for landbruget, som lige nu finder sted på Christiansborg.

Men der er bare et problem. Teknologiernes potentiale er ifølge Klimarådet nok ikke så stort, som regeringen gør det til. I virkeligheden kan det være omkring en fjerdedel mindre, end hvad regeringen beregner det til. 

»Regeringen angiver potentialet til at være højere, end det formentlig er,« siger professor Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Det bygger han på tidligere beregninger fra Klimarådet på baggrund af regeringens egne beregninger. Regeringen har tidligere beregnet både potentialer og begrænsninger på grund af mangel på ressourcer for en række teknologier, men i regeringens udspil – som er udgangspunktet for de nuværende forhandlinger – har man stort set ikke taget højde for ressourcebegrænsningerne.

I en fodnote i sit udspil har regeringen skrevet, at »der kan være overlap mellem potentialerne«. Men det er ifølge Peter Møllgaard ikke nok.

»Man kunne også have prøvet at regne mere på det for at gøre det konkret,« siger han.

»Vi (Klimarådet, red.) mener, at man på det her tidspunkt godt kunne have korrigeret for det her overlap.«

Overlap af klimaeffekt

I regeringens udspil viser den vejen til at reducere landbrugets CO2-udledning med 7,1 millioner ton frem til 2030. I alt udgør de tekniske reduktionspotentialer 5,0 millioner ton. For eksempel forventes tilsætningsstoffer til gylle at kunne nedbringe udslippet fra stalde med 1,0 millioner ton, mens såkaldt bioraffinering af halm og andre energiafgrøder vil mindske udledningerne med 2,0 millioner ton.

Problemet er ifølge Klimarådet, at der kan være overlap i klimaeffekten ved forskellige teknologier.

For eksempel kan kulstoffet i en balle halm kun bruges én gang – enten til metanproduktion i et biogasanlæg eller til produktion af gas eller biokul via pyrolyse, som er en måde at binde CO2 i landbrugsjord, så det ikke siver op i atmosfæren. Dermed er teknologiernes potentiale begrænset af adgangen til for eksempel halm.

Ifølge klimarådet skal potentialet for at finde reduktioner ved hjælp af de nye teknologier – i et scenarie med fordeling af ressourcer mellem forskellige sektorer som tidligere beskrevet i regeringens klimaplan – derfor nedjusteres med mellem 1,1 og 1,4 millioner ton – og det svarer altså til omkring en fjerdedel af de udledninger, man ifølge regeringens udspil vil finde via de nye teknologier. 

Peter Møllgaard påpeger, at landbrugsområdet klimapolitisk er en enormt svær sektor at finde CO2-reduktioner i, da udledningerne primært kommer fra dyreproduktion. Eftersom politikerne i øjeblikket prøver at blive enige om et bindende klimamål for landbruget, er det derfor afgørende at kende det reelle klimapotentiale.

»Vi taler om, at ethvert ton CO2-reduktion betyder noget. Så hvis man puster potentialet mere op, end det kan holde til, så risikerer vi, at vi ikke kan nå i mål med 70-procentmålet i 2030. Fordi reduktionerne reelt set ikke er der,« siger klimarådsformanden.

Kendt problem

Debatten om overlap mellem teknologierne er ikke ny.

I september 2020 fremlagde regeringen sit klimaprogram, en samlet redegørelse for hele klimaområdet, hvori den både beskriver potentialet for nye teknologier på landbrugsområdet og overlappene mellem dem.

Dansk land- og skovbrug forventes at udlede 16 millioner ton CO2 i 2030 uden nye tiltag, men »udviklingen af teknologier og løsninger« vil kunne bidrage til Danmarks klimaindsats frem mod 2030«, skriver regeringen i et metodenotat til klimaprogrammet. Den beskriver en række nye teknologier og løsninger med »stort teknisk reduktionspotentiale«, herunder blandt andet gylletilsætningsstoffer og bioraffinering.

I klimaprogrammet beregner regeringen samtidig overlap mellem de tekniske reduktionspotentialer. Om landbruget står der, at der må »forventes overlap imellem de forskellige fodertilsætningsstoffer og de forskellige gylle- og gødningstilsætningsstoffer samt flere af staldteknologierne«.

I regeringens klimaprogram blev det samlede overlap på hele klimaområdet ifølge Klimarådet opgjort til mellem 2,2 og 5,6 millioner ton, men det blev ikke fordelt på de enkelte sektorer som for eksempel landbrug eller industri.

Nødvendig justering

Da Klimarådet senere udgav sin årlige statusrapport, blev det samlede overlap fordelt på blandt andet landbrug, hvor potentialet for en række tekniske reduktionspotentialer blev nedjusteret. For eksempel blev potentialet for tilsætning til gylle nedjusteret fra 1,0 millioner ton til 0,4, mens potentialet for bioraffinering blev nedjusteret fra 2,0 til mellem 1,2 og 1,5 millioner.

»Flere initiativer beslaglægger de samme bioressourcer,« skrev Klimarådet i statusrapporten:

»Derfor er effektjusteringen nødvendig.«

Peter Møllgaard understreger, at tallene fortsat er forbundet med stor usikkerhed. De rigtige tal for reduktionen afhænger af implementeringen af de forskellige teknologier – og den kender vi ikke endnu, siger han.

»Men vi tager udgangspunkt i, at den samme biomasse og kulstof ikke kan regnes med flere gange og prøver at foretage en rimelig korrektion for et overlap, som vi formodenlig ved er der.«

Ikke udviklet endnu

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skriver i en mail til Information, at der for pyrolyse og tilsætningsstoffer til gylle og gødning er tale om et »teknisk potentiale«.

»På landbrugsområdet såvel som på de øvrige sektorområder opdeles der i et implementeringsspor og et udviklingsspor. I udviklingssporet er der tale om teknologier, som ikke er klar til implementering, og de rummer derfor en vis usikkerhed. Såvel i forhold til om de fulde potentialer kan realiseres, som i forhold til om der kan være overlap mellem reduktionseffekter mellem de forskellige teknologier,« står der blandt andet.

Ministeriet oplyser endvidere, at potentialet for tilsætningstoffer til gylle kan nedjusteres til 0,4 millioner ton, men at man i udspillet til forhandlingerne har tilføjet tilsætningsstoffer til kunstgødning med et potentiale på 0,7 millioner ton. Derfor bliver det samlede potentiale for gylle og kunstgødning i regeringens udspil omkring 1,0 millioner ton.

I forhold til Klimarådets nedjustering af potentialet for pyrolyse skriver ministeriet, at »teknologien endnu ikke er udviklet«.

»For at reducere usikkerheden og derved bringe reduktionspotentialet tættere på implementeringssporet vil regeringen fremlægge en strategi for, hvordan de tekniske reduktionspotentialer kan realiseres.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»teknologien endnu ikke er udviklet«

Blålys og blår i øjnene.

Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Carsten Munk, Holger Nielsen, Marianne Stockmarr, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Inger Pedersen og Jacob O anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Politikerne taber pt voldsom respekt i befolkningen, fordi de ikke løser nogen problemer og snakker udenom. Det truer demokratiet.

Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Søren Cramer Nielsen, Carsten Munk, Holger Nielsen, Kurt Nielsen, Arne Albatros Olsen, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger og Thomas Helbo Hansen anbefalede denne kommentar

Indfør nu bare den afgift på co2.
En ordentlig regning er sgu det eneste der virker.
Og hvis der er nogle landbrug der går under, så bliver der bare mere vild natur til insekterne.

Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Gitte Loeyche, Søren Cramer Nielsen, Arne Thomsen, Carsten Munk, Holger Nielsen, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger og Thomas Helbo Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Gert, hun ved at borgerne er så dumme at hvis man lover dem de kan få det hele, vil de takke jahhh, og fortrænge at dette faktisk er umuligt og derfor selvfølgelig løgn, og så får vi i stedet en papirreduktion, som mest består af fusk med beregningerne, og som desværre viser sig alligevel at være mindre end lovet, men det skyldes lige så selvfølgeligt faktorer som regeringen ikke har haft kontrol over, ganske uventet ikke sandt.

De stakkels "bønder" de får hele kniven og teknisk kan jeg ikke helt finde hoved og hale i hvad sandheden reelt er . Men sådan fornuftsmæssig synes det at dyrke jord og lave fødevarer til en menneskehed i sig selv ikke virker sygt. Ja det har omkostninger-klart og kan der ændres noget over tid og sættes en stopper for "fabrikkerne " på landet, helt fint og så kan vi håbe flere vil finde ud af at det e rok med jord under neglene.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke: hvad med resten? bruger vi ikke co 2 i rigelige mængder, når vi udvider vejnettet, bygger broer, flyver for sjov og bruger milliarder på våbenproduktion, cement rumforskning m.v. Vi går i krig hvor meget skade gør en bombe eller raket ikke på klimaet?
Kort og godt tror jeg naivt ikke på at vores landbrug verden over alene er skyld i klimaproblemerne. Var der ikke noget med at luften under corona nedlukningen blev renere, men her holdt bønderne jo ikke pauser!

Jan Fritsbøger, Mogens Kjær og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Elendige fodslæbende lusede amatører,

og arrogante idioter.

I kan stikke al jeres postulerede grønne omsorgsfnidder op

det sted , hvor solen ikke skinner.

I aner jo ikke hvilke tippinspoint , som kommer i spil,

og som allerede inden 2025 , kan ændre virkeligheden som vi kender den.

Plejer er helt væk, og Arne er gået på pension.

Kun en tåbe frygter ikke de kommende klimaforandringer.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Inger Pedersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

@Arne Albatros Olsen: "Kun en tåbe frygter ikke de kommende klimaforandringer."
Jo - men sagen er vel, at vi ikke har et klart billede af disse forandringer.
Lad os får dem helt frem i lyset, så vi alle kan blive motiverede til handling - og så politikerne kan få mod til de nødvendige beslutninger!

Arne Albatros Olsen

Arne Thomsen:

Problemet her jo at vi generelt kun sporadiske indslag om klimakatastrofer fordelt rundt om på kloden fra tid til anden. De store medier synes ikke at prioritere klimastof særligt høj, og kun få synes at være villige til at præsenter et samlet billede.

Her er enkelt video som forklare nogle tippingpoits for klimaet:

https://www.youtube.com/watch?v=j3q7j8igyN4

Ikke mindst når regeringen sætter så stor lidt til nye tekniske løsniger, er det yderst paradoksalt at regeringen forsætter de årlige 2%-nedskæringer i myndighedsbetjening på klima- og miljøområdet. Siden 2009 er der forsvundet over 30% af disse afgørende vigtige basismidler til de berørte institutter. Det er højaktuelt i det at finanslovsforhandlingerne er igang og regeringen desværre ikke har fundet plads til at fjerne disse nedskæringer på årets finanslov. Hvor længe skal de fortsætte? Til myndighedsbetjeningen er barberet ned til 0 kr? Det burde være en godbid for en opsøgende journalist på et dagblad der kærer om klima og landbrugspolitik.

https://www.information.dk/debat/2021/04/168-unge-forskere-faelles-opraa...

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/781/index.htm

Inge Lehmann, Thomas Helbo Hansen, Arne Albatros Olsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Kerne problemet er proteiner, som vi importere fra især regnskovsområder, og selve den måde som det petrokemiske landbrug dyrker jorden på som der medføre en meget stor udledning af især lattergas. faktisk er det værre problemer end problemet med metan gas. som der med den rette politik vil kunde løses ret enkelt.

Vi er i debatten nærmest gået i metan gas selvsving, mens man ikke forstår at metan gas er ja en potent klima gas der ganske rigtigt er 80x mere potent end co2, mens, mægten af metan fra danske landbrug faktisk har været faldende og ikke stigende i gennem flere år, ja den meget storbyfixerede landbrugs debat ser nemlig på ingen måder på det historiske perspektiv.

skal vi ikke tage en lille rejse tilbage til før verden gik af lave lad os springe tiden tilbage til 1950, og kikke på dansk landbrug dengang, for at forstå hvor vi er nu. dansk landbrug anno 1950 bestod af fortrinsvis små bedrifter. vi hade omkring to en halv gange så mange kvæg i landbruget i 1950 end i forehold til nu, og 600.000 heste.
halvt så mange grise og noget færre kyllinger, mens vi hade nogle flere får og geder.

/ og lad os lige samtidigt kikke ind i byerne, som der fyldte noget mindre end de gør nu, vi hade omkring, 200.,000 biler i 1950, og det tal er nu pænt over to millioner mens et klart flertal af os, bor i en enten større provinsby eller i hovedstaden.

vi hade noget mindre skov i danmark anno 1950, faktisk var år 1800 det tidspunkt hvor vi hade mindst skov overhoved. ( vores flittige krige mod svensken har sendt mere end et par gode danske egestammer på havets bund).

Flere kvæg betød med samme mælkemægte, betød at vi udledte på daværende tidspunkt en hel del mere metan end vi gør nu. nu kunne dette så lyde som et forsvar for det petrokemiske landbrug men er det faktisk stik modsatte. for den dyrkningsform vi har nu ødelægger direkte topjorden som der er en langt værre klima belastning end, kreaturer der gumler kløver på en eng, nogensinde kan eller vil være det.

STOP HETZEN MOD KVÆGET jorden skal nok sætte sin egen grænse for antallet af dyrheneder hvis vi kikker logisk på den anden side nemlig proteinerne, som der er langt mere effektivt kontrol redskab. end forbud. og grænser for antal dyreenheder pr hektar. hvilken mening giver det at vi sejler millioner af tonsvis af soya fra Sydamerika, til danmark? mens vi ødelægger Amazonas, i processen.

EU er ganske enkelt handlingslammet overfor den nødventige klima politik som der er at bruge det indremarked, til at STOPPE ALT import af protein foder til EU, på denne enkle måde kan vi regulere antallet af dyre enheder, pr hektar. og sikre en mere cirkulær økonomi hvor jorden ikke, lider overlast. sæt en gigantisk høj afgift på. kunstgødning der kommer fra ja metan gas og hermed HOVEDKILDEN til problemet nemlig fossil industrien. hele hetzen mod kødindustrien, er ja et vegansk korstog, der har forblændet os fra at tænke logisk. i debatten, gør vi kunstgødning og pesticider så dyre, at det næsten ikke kan betale sig og bruge dem så har vi med enkle metoder reguleret landbruget mod en mere bæredygtig løsning. ja omlagt landbruget til regenerativt landbrug der opbygger humus frem for at nedbryde humus, i jorden. mens vi bevare, et højt udbytte. men på jordens betingelser. med en co2 afgift der så også rammer diesel til markarbejde, helt automatisk, ja så vil man søge mod dyrningsformer, der giver mindre belastning af jorden. hvormed vi nu kan opbygge humus og få bundet mere carbon i jorden end de nu måske lidt flere kvæg udleder af metan. ved og oversvømme, lavtliggende jordområder. forhindre vi også metan og lattergas udledning ja ved og tage den dårligeste jord væk som dyrket arial, arbejder vi med og ikke imod naturen.

Den veganske klima debat bygger på en illusion om plantemad, mens man ikke snakker om at give PLANTERNE MAD ja man har angrebet en del af den menskelige natur som er at vi faktisk altid har været kødspisere, mens kød naturligvis skal indgå som en del af en varieret kost. men ilusionen om at vi ikke spiste kød. er ganske enkelt forkert. vi spiste massere af kød, i fortiden, faktisk var der flere kvæg i danmark for 100 år siden end nu og igen en pæn del flere heste, som der så endte på middags bordende ( heste kød smager faktisk ganske udmærket i sammenkogte retter som bøf er det lidt for sødligt i kødet) .

vi skal ha mindre bedrifter, igen, nok ikke helt så små som i 1950ne men afgjort mindre bedrifter. sluppet dyrene fri af staldende så vi har svinene på markerne, sammen med kvæg og høns, og jeg siger dette som led i at jeg vil give PLANTERNE MAD for at vi har nok udbytte til at kunne dyrke effektivt. vi udpiner jorden hvis vi ikke har dyrehold. kan vi ikke få nok ydbytte, af jorden. ved og tage den dårligste jord væk fra produktionen, har vi pladsen til at lave de åbne områder med sammenhængende natur. som der kan fungere som tragt der suger co2 ned i jorden.

Byen skal også levere, ved klimakasse nr 1. det er en ILLUSION, skabt af en fossillogik, at vi alle kan og skal bo i en evigt voksende storby. hvert tons beton vi staber ovenpå hinanden i den evigt voksende storby udleder med alle mellemregninger over halvanden tons co2. byens energi forsyning er dybt probematisk, hvor vi i de store danske byer, bruger enten meget tvivlsom biomasse oftet hentet fra den skov, som vi så efterfølgende brugte til at dyrke soya, på til vores svineopdtræt. vi skal helt enkelt STOPPE TRAFIKKEN FRA LAND TIL BY. hvis vi skal omstille os og blive klima neutrale ja co2 negative. for husene på landet ER BYGGET vi har halvtomme landsbyer, mens vi har boligkrise i storbyerne, mens provinsens industri skriger efter arbedskraft går der ledige hænder i storbyerne, hvor man så søger efter DRØMMEjOBBET. det giver meget lidt mening, og er dybt ulogisk, drop de store flamboyante armbevægelser. for den strøm og varme i har i storbyerne er ja dybt tvivlsom i sin bæredygtighed. ja selv affalds afbrænding er nok hvis vi kikker på det i det store perspektiv ikke den bedste cirkulære ide. dog vil der nok altid være en del affald der ikke kan bruges til andet end og brænde det.

Det er ganske enkelt naivt og tro at vi kan forsætte status q, og med power to x forsætte globaliseringen i en scala 1:1. vi har ikke noget valg vi må stoppe globaliseringen og kun handle det mellem hinanden der giver mening. og hermed stopper vi også urbaniseringen .

om få år topper vores befolkningsstørelse. det er ren logik. og med det skal vi begynde og planlægge hvordan vi igen fylder mindre på vores jord.. og giver gradivs mere plads til naturen, vi smider omkring 1/3 af alt mad ud som vi producere, ændrede vi det jeg siger så vil vi reducere den mægte, betragteligt da globaliseringen og urbaniseringen bære meget af den skyld. giver det mening at alle dicound supermakder har alle specialiteter ? nej vel. det vi gør er at producere affald affald og atter affald,..... og et vegansk korstog vil og kan ikke, ændre dette.