Partnervold
Læsetid: 8 min.

Kvinder kan blive indskrevet på voldskrisecentre. Mænd kan ikke

Mænd, der har været udsat for vold, har ikke samme adgang til hjælp som kvinder. I Danmark er det nemlig kun kvinder, der har ret til at blive indskrevet på voldskrisecentre, hvor de og deres børn kan modtage psykologhjælp og beskyttelse. To eksperter og et politisk flertal ønsker nu at ændre lovgivningen
Mens kvinder kan komme på krisecenter og få hjælp, hvis de har været udsat for vold, må voldsudsatte mænd søge mod herberg for hjælp.

Mens kvinder kan komme på krisecenter og få hjælp, hvis de har været udsat for vold, må voldsudsatte mænd søge mod herberg for hjælp.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Indland
7. september 2021

Når en mand udsættes for vold i hjemmet, giver loven ham ikke den samme adgang til hjælp, som den giver kvinder, der er udsat for vold.

For mens loven giver kvinder ret til at blive indskrevet på et kvindekrisecenter, kan mænd derimod kun indskrives som ’funktionelt hjemløse’ på landets herberger eller mandecentre. Det kan ske, hvis det eksempelvis vurderes, at manden ikke kan være i eget hjem på grund af vold eller trusler om vold. Disse herberger og mandecentre har ikke nødvendigvis ekspertise i voldsudsatte og huser en bredere målgruppe som hjemløse, stofmisbrugere og alkoholikere.

Sine Gregersen, der er direktør i organisationen Lev Uden Vold – Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer – finder det problematisk, at en lovgivning i 2021 skelner mellem køn. Hun kalder det for en »gammeldags måde at tænke på«.

»Alle de mennesker, der er udsat for en ensartet kriminel handling, bør have ret til den samme hjælp,« siger hun.

Årsagen til forskelsbehandlingen skal findes i den danske servicelov, hvor voldsudsatte kvinder og mænd i øjeblikket bliver indskrevet på krisecentrene under to forskellige paragraffer – nemlig henholdsvis paragraf 109 og 110.

Under paragraf 109 følger en særlig række rettigheder til kvinder, som mænd ikke har, når de bliver indskrevet på et krisecenter under paragraf 110. Senest fik kvinder og deres medfølgende børn sidste år adgang til psykologhjælp, mens de også kan blive indskrevet anonymt. 

Omvendt kan mænd ikke sikres anonymitet eller få psykologhjælp.

Det var regeringen selv, der sidste år fremsatte et forslag om at give kvinder adgang til psykologhjælp. Det vedtog et politisk flertal, men efter kritik fra flere sider besluttede man dog politisk at lave en forsøgsordning i 2022 og 2023, som giver mænd ret til ti timers gratis psykologhjælp, mens de har ophold på et mandecenter. Organisationen Lev Uden Vold skal stå for psykologhjælpen og desuden foretage en undersøgelse blandt mænd på krisecentrene, som et politisk flertal har afsat midler til at få lavet.

Sine Gregersen er glad for den politiske bevågenhed, men kalder tiltaget for en »lappeløsning«, fordi loven stadig, ifølge hende, er med til at »negligere« den vold, mænd og andre kan være udsat for.

Hun bakkes nu op af et flertal i Folketinget, som mener, at man i højere grad bør ligestille mænd og kvinder, der er udsat for partnervold.

Ligestilling i loven

Per Isdal er enig i, at hjælpen til voldsudsatte ikke bør afhænge af køn. Han er psykolog og psykoterapeut i Stavanger og startede Oslos første behandlingscenter for kvinder tilbage i 1987. Det er siden også blevet udvidet til at behandle mænd.

»Jeg synes, det er vigtigt, at der er ligestilling i lovgivningen, for så bliver vold mere et spørgsmål om menneskerettigheder og ikke udelukkende en kvindesag,« siger han:

I Norge er man generelt længere fremme på forskning om vold i nære relationer. Her blev lovgivningen på området ændret i 2010 som en del af vedtagelsen af en større ligestillingslov i landet.

Serviceloven § 109

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i bo­former til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie­ eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Serviceloven § 110

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i bo­former til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Der er stadig flest kvinder, der kontakter krisecentrene, og tilbuddene er kønsopdelte, fordi vold rammer på forskellige måder mellem kønnene. Derfor mener Per Isdal også, at tilbuddene stadig skal indrettes kønsopdelt, selv om lovgivningen bør være kønsneutral.

Eksempelvis har mænd, der kontakter krisecentrene, også ofte været udsat for vold begået af andre end deres partner som venner, bekendte, familie eller kolleger. Samtidig kan den efterfølgende krise se anderledes ud for mænd, end den gør for kvinder. 

Per Isdal er overbevist om, at den ændrede lovgivning i Norge har været med til at legitimere, at også mænd kan blive udsat for partnervold, og desuden udbrede viden om, hvor de kan søge hjælp, når det sker. 

Vold diskriminerer ikke

Når særligt kvinder er indskrevet i den danske lovgivning, skyldes det, at den følger Istanbulkonventionen, som handler om at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet. Og at kvindebevægelsen siden slutningen af 1970’erne har sat fokus på kvinders voldsudsathed og stiftede frivillige centre for voldsudsatte kvinder, som med tiden er blevet gjort offentlige. 

Men i takt med et større fokus på partnervold mod mænd inden for de seneste år har den kønsopdelte lovgivning flere gange fået politisk opmærksomhed.

Tidligere på året fremsatte Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige for eksempel et forslag, der ville sikre mænd de samme rettigheder som kvinder. Det blev dog nedstemt.

Siden har SF og Enhedslisten fremsat et lovforslag om, at »regeringen inden udgangen af folketingsåret 2021-22 skal indkalde til forhandlinger om indførelse og finansiering af et lovforslag, der med en ny bestemmelse i serviceloven sikrer voldsudsatte mænd ret til beskyttelse, behandling, rådgivning og en midlertidig boform på lige fod med voldsudsatte kvinder«. Det er gået videre til andenbehandling med henblik på at lave en paragraf 109a med særlige rettigheder til mænd. 

Fatma Øktem, ligestillingsordfører for Venstre, mener, at man bør ligestille de to paragraffer mere, så voldsudsatte mænd får flere rettigheder. Hun er ikke afvisende over for at fjerne køn i lovgivningen og er klar over, at kvinder og mænd ikke skal have samme hjælp. Men det er »ingen undskyldning«, at man endnu ikke ved nok om for eksempel mænds voldsudsathed til at ændre loven, mener hun, og kalder regeringen for »fodslæbende« på området. 

»Vold diskriminerer ikke mellem køn, den rammer lige hårdt. Og jeg er godt klar over, volden mod kvinder er langt værre, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal give de samme rettigheder til voldsudsatte mænd.« 

»Så vi er meget åbne over for at gå ind og se på alle muligheder for at ligestille mere,« siger hun.

Trækker tiden ud

Desuden, udtaler hun, bliver det ikke »vildt overraskende« at se, hvad der kommer ud af undersøgelsen. Hun er bekymret for, at regeringen bare »trækker tiden ud«. Tallene taler allerede i forvejen for sig selv, mener hun.

»Vi ved fra mandecentrene, at der er rigtig mange henvendelser, og at man har svært ved at nå dem, og så tør jeg næsten ikke tænke på skyggetallene. Så vi ser hellere, at vi kommer i gang med at se på, hvad der overhovedet er muligt på det her område.«

Også De Radikale er allerede nu klar til at se på en ændring i lovgivningen. Ifølge ligestillingsordfører Samira Nawa bør man ikke skelne mellem køn i lovgivningen, og man kan i særlig grad ikke stille det så binært op som mænd og kvinder, mener hun. 

»Uanset om man er mand, kvinde eller noget derimellem, skal man jo have de samme rettigheder og muligheder, og så skal man være sikret lovgivningsmæssigt, hvis man er udsat for vold,« siger hun.

Samira Nawa anerkender, at vold er kønnet, og at der i statistikkerne er stor forskel på mænd og kvinders voldsudsathed. Det er derfor også naturligt, forklarer hun, at der er flere tilbud til kvinder, og at krisecentrene stadig skal være kønsopdelte og håndtere voldsudsatte på forskellige måder.

»Men det betyder ikke, at der ikke også er mænd og andre, der ikke bliver udsat for vold, og dem skal vi jo ikke lade i stikken. Så får vi jo heller ikke anerkendt, at vi faktisk er kommet nogle skridt videre her i 2021 og opererer med andre kønsopfattelser,« siger hun.

Karina Lorentzen fra SF, mener, at regeringen »skyder problemerne« til side.

»Vi har jo allerede en del viden blandt andet via mandecentrene, som huser en del af de her mænd, og der er ingen tvivl om, at der er behov for et lignende tilbud i forhold til den her gruppe af mænd, hvor man selvfølgelig også har adgang til den gode hjælp, der skal til for at komme ovenpå igen.«

»Så det virker en lille smule spøjst, at man ikke anerkender, at andre end kvinder selvfølgelig også kan være voldsudsatte.«

Minister: Der mangler viden

Det er socialordfører for Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, enig i. 

»Vold skal tages alvorligt, uanset hvem det går ud over, og der må man bare sige, at regeringen jo virkelig ikke accepterer, at der også er behov for en indsats over for mænd i forhold til den her problemstilling.«

Hun understreger, at Dansk Folkeparti gerne for længst ville have fundet en løsning på det »grundlæggende problem« i, at der er en »diskriminering i lovgivningen«, hvor man tilgodeser kvinder og børn, men ikke mænd. 

»Jeg synes jo blot, det burde være så enkelt, at man også indskriver mænd i lovgivningen. Det behøves ikke at være så besværligt, fordi faktum er jo, at der er en kæmpe forskelsbehandling.« 

Også De Konservative er »selvfølgelig åbne over for at se på, om lovgivningen bør laves om,« udtaler ligestillingsordfører Birgitte Bergman uden at have yderligere kommentar. 

Information ville gerne have haft et interview med Social- og Ældreminister Astrid Krag (S). I en skriftlig kommentar udtaler hun, at det har »givet mening« at oprette en særlig paragraf for kvindekrisecentre, fordi kvinder kan være særligt sårbare, når de opholder sig på et paragraf 110-tilbud.

»Vold skal bekæmpes, uanset om den rammer mænd, kvinder eller børn. Vi ved, at der er en klokkeklar kønsmæssig skævhed, når det kommer til vold i de nære relationer. Kvinder fylder langt mere i voldsstatistikken, og vi ved, at volden er af en grovere karakter.«

Astrid Krag udtaler desuden, at der i dag mangler viden om, hvor mange voldsudsatte mænd der bor på mandecentre, og at man heller ikke kender omfanget af volden hos mænd, der er på disse. Hun henviser til, at et politisk flertal er blevet enige om at foretage en undersøgelse for at sikre, at voldsudsatte mænd får den hjælp, de har behov for.

»Vi har på flere områder styrket indsatsen for voldsudsatte mænd – både den forebyggende indsats og akut hjælp til mænd, der skal væk fra en voldelig partner. Vi har ad to omgange givet midler til nødpladser på mandekrisecentre, og med reserven på socialområdet har vi givet penge til gratis psykologhjælp til mænd på mandekrisecentre og deres eventuelle ledsagende børn – i lighed med den psykologhjælp, kvinder og børn har ret til på kvindekrisecentre,« afslutter hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hmmm... er der noget, I har overset?

Mandekrisecentre:
https://levudenvold.dk/for-fagfolk/krisecentre-og-andre-radgivningstilbu...

Opholdssteder for voldsudsatte mænd og kvinder:
https://levudenvold.dk/for-fagfolk/krisecentre-og-andre-radgivningstilbu...

Rolf Andersen, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Hvad er det der er overset, Inger ?
Artiklen beskriver ikke at der ikke er mandekrisecentre eller opholdsstedet til disse mænd. Det er vel nærmere et spørgsmål om at de ikke får helt de samme muligheder som kvinderne i den samme situation.
Nu er der i mange årtier primært sat fokus på kvinder, deres rettigheder mv. Det er vel i orden at der nu bliver bliver sat lidt mere fokus på mændenes ditto.

Uanset hvad så er det godt, at der endelig sker noget. Selv om regeringen ser ud til at slæbe på fødderne, og det er mærkeligt, at den gør det, så skal der nok ske noget, når stort set alle andre er enige om, at der skal ske noget.

Hvor stort reelt problem er det? Hvorfor kan vi ikke få nogle tal? Hvor mange kvinder kontra mænd sider i fængsel for mord eller vold på modsatte køn? Er der gået PR i sagen fra Lev uden vold?

For hver kvinde der er udsat for vold, bliver der vel også brugt penge på manden i form af straf eller behandling. Bliver disse penge brugt effektivt og medfører de en varende effekt?