Omstilling
Læsetid: 5 min.

Landbrugsministeren vil have bindende mål for landbrugets CO2-udledninger

Efter en lang sommerferie har regeringen nu genoplivet forhandlingerne om en grøn omstilling af landbruget. Landbrugsminister Rasmus Prehn vil have bindende mål for reduktioner af landbrugets udledninger på mellem 40 og 60 procent
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn vil gerne have både Venstre og De Konservative med i en bred aftale om landbrugets CO2-reduktion.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn vil gerne have både Venstre og De Konservative med i en bred aftale om landbrugets CO2-reduktion.

Stine Bidstrup

Indland
4. september 2021

I første omgang lignede det et ultimatum, men så blev der trukket lidt i land.

Torsdag afleverede minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) et udkast til en klimaaftale for landbruget til de øvrige partier. Sammen med udkastet fik partierne besked om, at de havde indtil mandag klokken 12 til at melde tilbage, om de vil være med i forhandlingerne om aftalen eller ej.

Fredag lettede ministeren dog lidt på trykket. Partierne skal ikke sige ja til hele pakken inden mandag middag – de skal bare vise sig villige til at forhandle:

»Sagen er, at vi har holdt 60 møder, og det er de møder, hvor alle partier har været til stede. Dertil kommer der alle de bilaterale møder, så vi er oppe på over 100 møder,« siger landbrugsminister Rasmus Prehn.

»Vi har besvaret næsten 700 spørgsmål, så vi har boret problemstillingerne ud, så lad os nu komme videre og se, om ikke vi kan forhandle med afsæt i den tekst, vi har lavet. Så er det klart, at hvis folk kommer med forslag, det skal der være plads til.«

Regeringen stiller med en række centrale krav:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det skal nok ende med en hensigtserklæring.
Det kan også være, at de er blevet lidt nervøse for taburetterne, efter kommunevalget tegner til at blive et klimavalg.
At håbe på de endelig er begyndt at lytte til videnskaben frem for de magtfulde erhvervsbosser er vist en utopi.

Torben Skov, David Zennaro, Dorte Sørensen, Gert Romme, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Mogens Holme og Søren Bro anbefalede denne kommentar

"trukket lid i land"... Ja, det kommer også til at ske med denne hensigtserklæring, der kommer til at bygge på, at man af frivillitghedens vej høfligst henstiller at landbruget så småt begynder at overveje, om ikke det skulle have lyst til, (engang i en fjern fremtid, bevares) at starte bestræbelser på, ad lange og snørklede omveje og med omfattende og langvarige undersøgelser foretaget af Århus Universitet, at sænke udledningen (hvor mikroskpisk den end måtte være i forhold til hvad der kommer fra parcelhushaverne) af diverse uheldigheder. Og 1000 gange undskyld for ulejligheden.

Rune Stilling, Torben Skov, David Zennaro, lars pedersen, Peter Knap, Carsten Munk, Gert Romme, jesper jacobsen, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Niels Clausen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

"Inden 2027 skal udledning af kvælstof nær kystvande og fjorde reduceres med cirka 10.800 ton."

I et opdrag til kortlægning af markdræn fra 2014 betegnede NaturErhvervstyrelsen markdræn som motorveje for udledning af nitrat- og fosforforurenet drænvand i danske vandløb. Undersøgelsen konkluderede, at 1.4 mio. ha. landbrugsjord er drænet. I Jylland er 40% drænet, hvilket skyldes, at dræningen hovedsagelig sker øst for den jyske højderyg. På øerne er graden af dræning 80%.
Til trods for, at markdræn for det meste udledet via såkaldte hoveddtæn med en diameter på over 10 centimeter, betegnede miljøminister Karen Ellemann (V) i et samråd om forurenet drænvand i 2010 udledningerne som diffuse! Det var efter Karen Ellenanns opfattelse årsagen til, at der ikke er indført grænseværdier for det stærkt forurenede drænvand.
Der bortledes årligt enorme mængder vand, idet afgøderne ikke tåler høj fugtighed ved rødderne. Afgrøderne har kun brug for 10% af vandet, resten bortledes af højeffektive underjodiske motorveje for drænvand. Udover den åbenlyse forurening medfører den alt for hutige afstrømning også store opstuvninger i åer og vandløb med de velkendte enorme oversvømmelser til følge.

Mogens Kjær, Kristian Spangsbo, Torben Skov, Jens Christensen, Palle Jensen, Carsten Munk og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes at det er så ærgeligt at der ikke tages hånd om den økologiske nedgang som vi alle går i mod. Jeg tænker på den evige kamp som landmændene har mod parasitter, svampe, virus og bakterier der bekæmpes med gift. Bilisterne beretter at de kan køre 1000 km uden at vaske forruden. Sådan kunne man ikke sige i 70érne og 80érne. Det er en skrue uden ende fordi naturen muterer og de bekæmpelsesmidler som virkede sidste år bliver mindre og mindre virksomme. Denne krig har pågået i 60-70 år og involverer mere end 60% af Danmark areal. Jeg spår at vi forringer vores grundvand i helt fatal grad og at prisen først skal betales når det hentes op. Vores grundvand er ødelagt af den grund at I gør det som i plejer.

Torben Skov, lars pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Helt ærligt. Skiftende regeringer har forsøgt at få brugbare aftale med landbruget gennem mange år. Aftalerne har måske ikke været vanskelige at opnå, men ingen i landbruget har gjort sig tanker om at forsøge at overholde disse aftaler. Og der har faktisk ikke været nogen repressalier

Der skal simpelt hen operative korttids-planer til, hvis landbrug og minister skal være troværdige.

Og med operativ menes, at planerne skal være løbende målbare, og de skal måles af neutrale kontrollanter. Og hvis delmålene ikke holdes 100%, skal der skrides ind med tvangsforanstaltninger.

Mogens Kjær, Svend-Erik Runberg, Torben Skov, Inger Pedersen, Kristian Spangsbo, David Zennaro, Dorte Sørensen, Kim Houmøller, Peter Knap, Søren Bro og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er helt grinagtigt nu afviser V og K forslaget, de vil kun være med hvis der tilføres flere penge til landbruget - de mener ikke at landbruget kan spises af med den nuværende landbrugsstøtte - da landbruget jo allerede får den i dag.

Det skal høres fra partier der skar ned på hele den offentlige sektor med et fast %-tal hver år - og nu mener de ikke man kan foder hunden med sin egen hale. Ja de 2 partier har sandelig forskellige mål til forskellige grupper af befolkningen.

Torben Skov, Inger Pedersen, Kristian Spangsbo, Gert Romme, ingemaje lange, Palle Jensen, Søren Bro og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Mht. udledning af kvælstof og anden forurening, så er det også grotesk at nogle af vores rigeste kommuner i Nordsjælland stadig ikke har styr på at adskille regnvand fra spildevand og fortsat leder masser af svinderi ud i vandløb og havmiljøet. Det burde have været på plads for ti år siden. Med de regnskyld vi har haft haft den her sommer så er det alt for meget lort som er sendt direkte ud i vandmiljøet.

@ Dorte Sørensen,

Egentlig har det været sådan, at det faktisk vil være billigere, og langt bedre for miljøet, at give landbrugsfamilierne er rimelig kompensation for at lade jorden ligge brak, og i stedet importere sine fødevarer.

Men det er selvklart ikke hensigtsmæssigt, for så udnytter danske konsumenter andre lande, hvor d indirekte sviner med co2.

Men i stedet for guleroden med bonus i den sidste ende, bør man måske anvende pisken overfor det modvillige landbrug. Altså bortage visse ydelser, hvis hele branchen ikke overholder de krav, som samfundet stiller.

Mogens Kjær, Svend-Erik Runberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gert Romme vi er enige om at frivilligheden som "krav" til landbruget ikke virker efter hensigten - efter mange/flere års anvendelse af den metode over for landbruget.

Den med alle de stillinger som vil gå tabt - lyder også hult, når landbruget/andelshaverne fx. sender deres slagtesvin osv ud af landet, fordi de her kan få en højere pris - så er det lige meget med dyrevelfærden ved de lange transporter og med hensynet til klimaet. de manglende arbejdspladser , osv. Bare et eksempel.

Men helt at lægge landbruget brak er som du også er inde på for voldsomt.
I stedet skulle der foretages en produktionsomlægning - det har landbruget jo prøvet før med stor gevinst.

Kristian Spangsbo

Lidt at tænke over... Værdien af den samlede fødevareproduktion (landbrug, fiskeri og forædling) er lidt over 200 mia. årligt. Det samlede årlige EU tilskud udgør lidt under 100 mia... Det er ikke nok for Jacob Ellemann og Søren Pape..?

Dorte Sørensen, Inger Pedersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

@Kristian S: dertil kommer jo det nationale tilskud, udgiften til naturgenoprettelse, boring af nye drikkevandsbrønde, MRSA udgifter og så videre AD NAUSEUM, og det er krop umuligt at finde præcise tal for alt dette, så det må formodes, at landbruget er en underskudsforretning af dimensioner.

Dorte Sørensen, Torben Skov, Kristian Spangsbo og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

@ Dorte Sørensen,

Jeg mener, at alle lande i videst muligt omfang skal producere egen fødemidler, for der er behov for det. Men jeg mener også, at man skal producere de produkter, man er gode til, og bytte sig frem til resten i lande, der er effektive til de varer, Danmark mangler.

Men jeg mener også, at nutidens industrilandbrug skal omlægges til produktionsmetoder, der er mere hensigtsmæssige for både klima, miljø og diversitet.

Jeg har nævnt det før. Der hvor vi bor for tiden, har man f.eks. sine svin gående som familie-flokke i store indhegninger i skovkanterne, der for en landmand egentlig er værdiløst marginaljord. De naturlige træer i skovene er i overvejende grad spisekastanje, som svinene spiser, og dermed får naturlig føde. Disse svin er sunde og robuste, og tåler næsten alt. Og her er i hvert fald ikke mangel på svinekød i butikkerne.

Bruno Petersen, Dorte Sørensen, Svend-Erik Runberg, Søren Bro, Torben Skov og Kristian Spangsbo anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gert Romme
I mine øjne er der ingen uenighed.

Mht. din beretning om skovkant svin, så er der også nogle få landmænd i Danmark, der har/er ved at omlægge deres svineproduktion til skovsvinedrift. Så her sker der også langsomt en produktions ændring.