Partnervold
Læsetid: 10 min.

Mænd bliver også udsat for partnervold. Og det er den psykiske vold, der rammer dem hårdest

Selv om mænd også bliver udsat for både fysisk og seksuel vold i hjemmet, er det især den psykiske vold som trusler om at miste børnene, der er sværest for mændene at håndtere. Det viser to nye rapporter, der kortlægger, hvad vi ved om partnervold mod mænd
Mænd føler, at de skal være stærke, skal kunne forsørge deres familie og klare deres problemer selv. Derfor har de ofte svært ved at indse, at de er udsat for vold, og svært ved at sætte ord på den.

Mænd føler, at de skal være stærke, skal kunne forsørge deres familie og klare deres problemer selv. Derfor har de ofte svært ved at indse, at de er udsat for vold, og svært ved at sætte ord på den.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
3. september 2021

At få at vide, at man er en dårlig far, at blive nedgjort foran andre, få kritik af seksuelle præstationer og trusler om ikke at få lov at se børnene, når forholdet til børnenes mor går i stykker.

Det er nogle af de nedværdigende situationer, der kendetegner den psykiske vold, mænd kan være udsat for i et parforhold. Og selv om mænd også udsættes for seksuel og fysisk vold, er det psykisk vold, som rammer mændene hårdest, og som de generelt har sværest ved at håndtere.

Det fremgår af to nye rapporter om partnervold mod mænd, som er udarbejdet af organisationen Lev Uden Vold – Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer.

Mænd kan godt være udsat for fysisk vold i form af »spark, slag eller at få kastet genstande mod sig«, står der i rapporten. Men når det er den psykiske vold, der rammer mænd særligt hårdt, skyldes det især to ting: For det første er manden i mange forhold den fysisk overlegne, og af den grund er han ikke for alvor bange for, at en kvindelig partner kan gøre fysisk skade på ham. For det andet fylder det grundlæggende ideal om, hvordan man er »en rigtig mand« så meget for mange mænd, at de kan blive særligt ramt af kommentarer forbundet med deres maskulinitet.

Sine Gregersen, der er direktør i Lev Uden Vold, ser på indholdet af de to rapporter med stor bekymring.

»Rapporterne viser, at mænd kommer i klemme på en anden måde, end hvad vi har haft blik for indtil nu.«

De to nye rapporter, der begge er fagfællebedømt, er en del af en større indsamling af eksisterende viden om partnervold mod mænd, som Lev Uden Vold har iværksat. Alt i alt er der dog stadig et meget »spinkelt vidensgrundlag om mænds voldsudsathed«, forklarer Sine Gregersen.

Det ene studie er en gennemgang af 69 rapporter om partnervold i nordiske lande, mens det andet baserer sig på kvalitative interview med medarbejdere på 17 danske krisecentre samt seks eksperter og tre krisecentre i Norden med erfaring og kendskab til partnervold mod mænd.

En tidligere undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU estimerer, at omkring 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt er udsat for fysisk partnervold i Danmark, mens tal fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, anslår, at tallene er dobbelt så høje, hvis man tæller psykisk partnervold med.

Bange for at sige det

Mænd skal være stærke, kunne forsørge deres familie og klare deres problemer selv. Det er en kønsstereotyp opfattelse, som ifølge de to rapporter præger mange mænd og deres omgivelser. Derfor har de ofte svært ved at indse, at de er udsat for vold, og svært ved at sætte ord på den. De oplever en stor grad af skam, der udgør en »barriere for at opsøge hjælp«, lyder en af konklusionerne i rapporterne. 

Flere mænd oplever, at de »ikke bliver troet på« af venner, familie og offentlige myndigheder, og at volden også i nogle tilfælde fortsætter efter parbruddet, fordi de føler sig ulige behandlet for eksempel i forbindelse med vurderingen af, hvem der skal have forældremyndigheden over børnene.

»Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er mænd, der også er udsat for grov vold, og det skal vi huske at anerkende som samfund, så vi får gjort op med forestillingen om, at mænd ikke oplever vold, og så vi kan hjælpe de mænd, der er udsat for den,« siger Sine Gregersen.

Information har talt med flere eksperter, som alle genkender konklusionerne i rapporten. En af dem er Sarah Bøgelund Dokkedahl, der er ph.d. i psykologi ved Syddansk Universitet og har forsket i vold i nære relationer. 

Den slags vold har altid til formål at dominere og kontrollere den anden, forklarer hun. Derfor er det naturligt, at den fysiske forskel mellem mænd og kvinder resulterer i, at kønnene udvikler forskellige måder at udøve volden på, og at mænd derfor især føler sig ramt af psykisk vold.

»Meget af volden bunder også i sociale normer og klassiske kønsopfattelser, og derfor kan en mand særligt rammes på, at han for eksempel ikke præsterer seksuelt, at han ikke kan forsørge sin familie, eller at han er en taber.«

Omvendt, forklarer hun, kan mænd i højere grad udnytte den fysiske overlegenhed og udøve kontrol og manipulation over for en kvinde, fordi han kan true med at gøre kvinden fysisk fortræd.

»Kvinder oplever ofte, at der kan ligge latente trusler, som skaber en skæv magtbalance, fordi de ved, at de kan have sværere ved at forsvare sig selv.«

Det er psykologiprofessor fra Molde University College Solveig Karin Bø Vatnar enig i. Hun har forsket i vold i nære relationer og partnerdrab siden 1998 og har desuden arbejdet som vejleder for de ansatte på et krisecenter i Norge i 16 år. I Norge er man en del længere fremme i forskningen om partnervold mod mænd.

Psykisk vold​​​​​​

  • Psykisk vold dækker over forskellige former for kontrollerende, truende og nedværdigende behandling, der har til formål at styre et andet menneske ved for eksempel at lave regler for den anden eller forsøge at isolere vedkommende fra venner og familie.
  • Den 1. april 2019 blev straffelovens paragraf 243 ændret, så psykisk vold nu kan give op til tre års fængsel, hvis man i løbet af en længere periode udsætter et andet menneske i sin husstand for nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd med hensigt om »at styre den anden«. 
  • Der findes ikke meget kønsspecifik data på vold i Danmark. Ifølge Danner – en organisation, der udbreder viden om og støtter voldsudsatte kvinder og børn – er der dog »en klar fornemmelse af, at det næsten kun er kvinder, der har anmeldt, og mænd, der er blevet anmeldt« baseret på en rapport om erfaringer med strafbar psykisk vold.

I sit arbejde møder hun ofte mænd, der fortæller, at de er blevet mødt med kommentarer om, »at de jo bare kan gøre modstand«, hvis de fortæller til andre, at de har været udsat for vold i parforholdet.

»Det er vanskeligere for mænds venner og kolleger at forstå, at mænd også kan blive udsat for partnervold og kan være bange for en person, der er mindre, end de selv er,« fortæller hun.

Hun understreger dog, at der ikke findes dokumentation for, at myndighederne ikke tror på mænd, der fortæller om vold. Men det er sådan, det kan opleves for manden på grund af den længere »videnstradition for partnervold mod kvinder«.

»Det er også noget, kvinder bruger i selve truslerne mod manden ved at sige, at ingen vil tro på ham, hvis han fortæller det til nogen,« forklarer hun.

Metodiske udfordringer

Ph.d. i psykologi Sarah Bøgedal Dokkedahl har kigget rapporterne fra Lev Uden Vold igennem og påpeger – ligesom rapporterne selv tager forbehold for – at der er en »metodisk udfordring« knyttet til store undersøgelser af vold mod mænd, fordi det for eksempel er svært at opfange omfanget af vold med enkelte spørgsmål, og fordi undersøgelserne baserer sig på viden om vold mod kvinder, selv om der tegner sig et billede af, at typen og den efterfølgende krise for mænd er en anden end kvinders.

For eksempel, forklarer hun, oplever mænd mindre frygt end kvinder, når de er udsat for partnervold, fordi de inderst inde ved, at de vil kunne forsvare sig selv. Derfor tolker de ofte situationen anderledes og er mindre tilbøjelige til at betragte sig selv som voldsofre.

Psykologiprofessor Solveig Karin Bø Vatnar påpeger samme usikkerhed.

»Når vi laver undersøgelser, viser det sig, at kvinder og mænd har ulige voldsdefinitioner,« siger hun

»Vi ser, at nogle mænd svarer nej til både at medvirke i undersøgelser eller at have været udsat for partnervold, men når man begynder at spørge mere konkret ind, viser det sig, at de faktisk har været udsat for definitionen af partnervold, så det kan være svært at få den her viden om mænd,« forklarer hun.

Det var kvindebevægelsen, der i løbet af 70’erne satte fokus på vold mod kvinder som et samfundsproblem og et eksempel på kvinders manglende ligestilling. Af den grund har samfundsdebatten primært handlet om vold mod kvinder. Det betyder, at partnervold mod mænd altid har stået i skyggen af vold mod kvinder, og at mange har haft behov for at påpege, at vold mod kvinder er mere alvorlig og forekommer oftere, når snakken er faldet på partnervold mod mænd, forklarer ph.d. i psykologi Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Solveig Karin Bø Vatnar henviser til, at der i norske og internationale forekomstundersøgelser er fire gange så mange kvinder som mænd, der er udsat for alvorlig partnervold, mens det for hver mand, der bliver dræbt som følge af partnervold, sker for syv kvinder.

Skam, PTSD og at miste sig selv

De to eksperter ser dog ingen grund til ikke at tage volden mod mænd alvorligt. Vold i nære relationer er altid forbundet med en stor grad af skam, fordi volden sker i en relation, der egentlig burde være tryg og sikker, og at mange bliver i volden i lang tid, selv om de ved, at de burde forlade den, forklarer psykologiprofessor Solveig Karin Bø Vatnar.

Samtidig påtager mange sig ansvaret for, at det er sket, fordi de selv gik ind i forholdet til den anden, forklarer Solveig Karin Bø Vatnar.

»Både kvinder og mænd bebrejder ofte sig selv og tænker, at det er noget ved dem selv, der gør, at det sker, eller at ’hvis jeg ikke havde sagt sådan eller sådan eller ikke havde gjort det og det, så var det ikke sket’,« siger hun.

Ifølge ph.d. i psykologi Sarah Bøgelund Dokkedahl er mænd desuden ligesom kvinder i stor risiko for at udvikle PTSD, depression og angst som følge af volden, mens det også har en række sociale og økonomiske konsekvenser at være udsat for vold, fordi andre omkring den udsatte måske trækker sig, og at den efterfølgende krise betyder, at man mister forbindelsen til jobmarkedet, fortæller hun.

Desuden er det meget almindeligt, at den psykiske vold »udsletter en del af ens identitet«, fordi den, der er udsat for vold, langsomt vænner sig til at udfylde den andens behov i håbet om, at situationen ikke forværres, eller at det måske kan føre til gode stunder med den anden, forklarer Sarah Bøgelund Dokkedahl.

»Det betyder, at man til sidst får svært ved at markere sine egne grænser og at bryde ud af volden, fordi man mister blikket for, hvem man er, eller bliver bekræftet i et negativt selvværd og begynder at betragte sig selv som et menneske, der ikke har særlig meget værdi,« fortæller hun.

Samtidig, forklarer hun, er det kendetegnende for psykisk vold, at den udsatte bliver isoleret fra venner og familie, fordi det lykkes udøveren at overbevise den udsatte om, at de ikke ønsker vedkommende det bedste og dermed ikke har mange steder at gå hen.

»På den måde bliver mange afhængige af udøveren, og mange, der udøver vold, er rigtig gode til den her vekslende adfærd mellem at bekræfte den udsatte og så fuldstændig vende om og gøre det modsatte, sådan at man hele tiden bliver i parforholdet i håbet om måske at have de der gode stunder, hvor man virkelig føler sig bekræftet og set.«

En måde at udtrykke sin frustration på

Indtil videre findes der ikke megen dokumentation for, hvad der kendetegner mænd udsat for partnervold, forklarer psykologiprofessor Solveig Karin Bø Vatnar. Men ofte rammer den »socialt skævt«, og der er dermed en forhøjet risiko for partnervold blandt mænd, der i forvejen har vanskelige levevilkår, fortæller hun. Samtidig er den største gruppe af mænd udsat for partnervold mellem 30-39 år.

»Men man ser også kærestevold blandt de helt unge, mens der også er mennesker, som er over 70 år, på krisecentre.« 

»Hos de unge parforhold uden børn har volden oftere en kortere varighed, fordi det er nemmere at komme ud af parforholdet, fordi der er mindre, der binder dem sammen.«

Samtidig begynder der at tegne sig et billede i nogle studier af, at vold i parforhold i omkring halvdelen af parforhold er gensidig, men at det i mere alvorlige tilfælde af volden stadig kun går den ene vej, fortæller hun. 

Der er ikke én forklaring på, hvorfor partnervold opstår, fortæller eksperterne. Det kan være individuelt for alle parforhold eller forbundet med kultur eller barndommen. Sarah Bøgelund Dokkedahl peger på, at volden enten sker i affekt, når man mangler andre og mere »hensigtsmæssige måder at udtrykke sine frustrationer eller følelser på«.

»Der er også en stor sammenhæng i udøvelsen af vold og mentale helbredsproblemer og det selv at have været udsat for vold. Så for mange handler det om, at man ikke har lært at håndtere konflikter og svære følelser, fordi det er det, man har observeret i sit barndomshjem,« siger hun.

Direktør i Lev Uden Vold, Sine Gregersen, glæder sig over, at de to nye rapporter kan være med til at sætte mere fokus på partnervold mod mænd og bringe viden frem for at sikre den rette hjælp til mændene.

»Det er utroligt vigtigt, at vi har den her viden og dialog, så vi kan få brudt med de tabuer, der er om vold i det hele taget, men også i særdeleshed om vold mod mænd, for så længe vi ikke kan tale om den vold, kan vi heller ikke hjælpe mænd til at erkende, at de er udsat for vold, hjælpe dem til at bearbejde traumerne eller forlade volden,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak. Et alt-alt-alt for tabuiseret og underbelyst emne.
Så vigtigt, at få taget hul på, især i disse tider med så meget af snak om lighed og unuanceret køns'shaming'.

Rune Mariboe, Eric Bøgh Svinth, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kristiansen, Herdis Weins, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, ulrik mortensen, Ragna Tetsche Malmstrøm, David Zennaro, Jens Christian Jensen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar

Filmen "En Frygtelig Kvinde" viser vold mod manden.
Filmen "Dronningen" viser også den subtile vold.
Begge virkeligt gode film.

Og begge kvinder er mere eller mindre ubevidste om deres vold.

De fleste, der er involveret i vold som udøver eller offer, har vel en narcissistisk problematik af den ene eller art.

Rune Mariboe, Rasmus Kristiansen, Herdis Weins, Bjørn Pedersen, Martin Kristensen, Eva Schwanenflügel, Jonathan Horskjær, David Zennaro og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er et vigtigt emne, som artiklen her tager op. Jeg undrer mig dog over manglen på mennesker, som er i et forhold med en person af det samme køn. Er der slet ingen vold i homosexuelle relationer? Eller er der ingen tilbud til mennesker i homosexuelle relationer? Eller er forskerne og journalisterne bare blinde over for det?

Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og så har vi lige glemt fænomenet: 'OMSORGSVOLD', hvor udøverne ofte er mennesker (m/k) med sociale uddannelser. Det er ikke til at holde ud når folk vil mig det bedste og vil 'pædagogisere' mig, selv om jeg ikke selv synes jeg har brug for den hjælp.
Et eksempel jeg ofte bliver udsat for:
Jeg vil ikke kunne undvære kaffe i længere tid, men problemet er, at jeg ikke bryder mig om kaffe medmindre det er tilføjet en lille sjat mælk eller fløde. Omsorgsfulde mennesker der ikke har samme relation til kaffe vil ikke lade changsen for at være omsorgsfuld gå dem af hænde. Så de forklarer mig op af vægge og ned af stolper at jeg ikke kan lide kaffe med mælk/fløde.
Resultatet: Jeg bliver stik hamrende rasende, men behersker mig dog til ' i smug' at drikke min kaffe med fløde/mælk.

Eva Schwanenflügel

Kurt Nielsen, nu bliver altså jeg nysgerrig..

Det lyder meget besynderligt, at 'omsorgsmennesker' (hvem er de?) prøver at bestemme, at du skal drikke din kaffe uden mælk/fløde.

Hvorfor det, er du da laktoseintolerant, eller hvilken anden begrundelse kunne de have for at forsøge at få dig til at drikke sort kaffe?
Og hvorfor skal du drikke din kaffe 'I smug', hvis der er mælk/fløde i den??

Det lyder helt ude i hampen.

Rune Mariboe, Herdis Weins og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Jeg kan følge Kurt Nielsen så langt, at der i relationen til "omsorgsmennesket" kan være tvunget en forælder og barn relation igennem, og det er nok ikke mange voksne (og børn), der bryder sig om at blive talt ned til på den måde.

Jeg var med til en fest i omgangskredsen for nogle år siden. Blandt andet med 2 ældre ægtepar, hvor kvinderne hadede hinanden.

Den ene kvinde havde en dårlig adfærd med hele tiden at omtale sin mand negativt. Den anden kvinde havde givet sig selv den rolle hele tiden at forsvare ham. Begge højlydt blandt en masse andre gæster. Og midt imellem de 2 dominerende kvinder sad så denne stakkels mand og fandt sig i dem begge. Glemmer det aldrig.

Rune Mariboe, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kristiansen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tjae, det synes at være en åbenbaring, at kvinder også kan være aldeles rædselsfulde...

Jeg er overbevist om, at "Kurt Nielsen" er en internettrold, hvis eneste formål er at afspore diskussionen. Hvilket også lykkedes i dette tilfælde.

René Arestrup, mærkelig udtalelse, hvor kom den lige fra...

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eric Bøgh Svinth

"Den blide tyran" syndromet...

David Zennaro, angående dit spørgsmål 'Er der slet ingen vold i homosexuelle relationer?'
Jeg har i de sidste 5-6 år læst mig igennem utallige rapporter og undersøgelser, også omkring partnervold. Jeg manglede lige som jeg synes at kunne forstå på dig, et svar på hvem der i et partnerforhold slår mænd.
Få nogle år siden slå Foreningen Far det helt vildt op, at nu var det endeligt bevist, at kvinder er mere voldelige end mænd. Foreningen Far kom til den konklusion, fordi der i en af alle de rapporter/undersøgelser, stod noget med at flest mænd blev udsat for partner vold, helt specielt psykisk vold. Jeg fik aldrig læst den rapport.....ind til jeg i går fandt den 'Psykisk partnervold'.........og der står bl.a. følgende:
'Vold i almindelighed: Gerningspersonens køn.
Det umiddelbare indtryk af en omtrentlig kønssymmetri i voldserfaringerne nuanceres imidlertid, når man inddrager voldsudøverens køn i analysen. Langt det meste af den fysiske og psykiske vold, som mænd har været udsat for gennem det seneste år, er blevet udøvet af andre mænd.....'

Det er det tætteste på jeg er kommet på et svar på dit spørgsmål.
Et svar jeg aldeles ikke er overrasket over.

Rapporten kan læses her og teksten finde man på side 31.
https://levudenvold.dk/media/vl3piopx/psykisk-partnervold.pdf

...og for resten INFORMATION, inden i laver sådan en artikel burde i lige tjekke op om det emne først.
Sådan som i har fremført det, så kunne man få den opfattelse, at det kun er kvinder der udøver psykisk vold mod mænd og det stemmer jo ikke overens med virkeligheden.
Prøv og læs denne rapporten, specielt punkt 3.2.2. på side 31.
https://levudenvold.dk/media/vl3piopx/psykisk-partnervold.pdf

Per « Ligesom det langtfra kun er mænd, der udøver vold imod kvinder. Mon det går lige op?