Først var han helten, men siden er økonomiprofessor Lars Gårn Hansen blevet til landbrugets skurk.
Som miljøøkonomisk vismand er han svær at komme udenom, når det handler om landbrugets CO2-reduktioner. Ofte er det ham, der står bag de store samfundsøkonomiske analyser om fordelingen af byrderne i den danske klimaindsats.
Lars Gårn Hansen var også den første økonom i Danmark, som for alvor lavede beregninger om et af de største argumenter mod at stille klimakrav til dansk landbrug: Nemlig at udledningerne blot vil rykke til andre dele af verden, hvis man begrænser dem herhjemme.
Fænomenet hedder lækage, og man kan næppe overdrive dets betydning, når politikere diskuterer landbrugets klimaindsats, som de lige nu gør i de udstrakte og komplicerede landbrugsforhandlinger. Mens støttepartierne presser på for større CO2-reduktioner, har regeringer og industri i årevis advaret om, at produktionen vil flytte udenlands – til ingen nytte for verdens klima, men til stor skade for danske landmænd.
Som landbrugsminister Rasmus Prehn (S) sagde i foråret: »Vi vil gerne nå et så højt mål som muligt, uden at det skaber lækageproblemer«.
Lars Gårn Hansen havde derfor også hele det politiske Danmarks opmærksomhed, da han i 2019 regnede sig frem til en lækagerate på helt op mod 75 procent. Altså at en reduktion af dansk landbrugs klimabelastning på 100 ton reelt kun ville være en reduktion på 25 ton, idet resten ville blive ædt op af øget udenlandsk produktion.
En politisk sprængfarlig konklusion, som landbrugets interesseorganisation hurtigt greb.
»Det bliver nu slået fast, at den globale landbrugssektors klimapåvirkning ikke vil mindskes af, at man begrænser produktionen i Danmark,« udtalte Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, samme dag i en pressemeddelelse.
To år senere – i foråret 2021 – opdaterede Lars Gårn Hansen og vismændene deres model. Nu vurderede de, at lækagen for landbruget blot ville være omkring 25 procent, altså markant mindre positivt i dansk landbrugs favør. Det kunne tydeligt ses på reaktionerne:
Lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug kaldte Lars Gårn Hansen »en vismand på tynd is« og skrev, at de »såkaldte vismænd« på »fatal vis« negligerer problemet med lækage, mens Landbrug & Fødevarer kaldte det »talgymnastik, der ligger meget langt fra den virkelige konkrete verden«.
»Sådan er det,« konstaterer Lars Gårn Hansen: »Vi har før lavet beregninger på kvælstofudledningen i landbruget, og der blev vi heller ikke superpopulære.«
Trods vismændenes nye tal er debatten om lækage stadig en politisk kampplads, der splitter partier og landbrugsorganisationer. Men spørger man Lars Gårn Hansen, er han klar i mælet:
»Der er en betydelig klimaeffekt ved at regulere landbruget. Det er den økonomiske virkelighed,« siger Lars Gårn Hansen.
Hele klimaproblemet opsummeret
Debatten om CO2-lækage og de såkaldte »lækagerater« er hele klimaproblematikken opsummeret. Hvis nogle lande freerider og øger udledningerne, mens andre reducerer, bliver freeriderne belønnet med eksport og arbejdspladser, mens foregangslandene mister netop det uden nogen nævneværdig klimagevinst på bundlinjen.
Som Dansk Industris daværende direktør Tine Roed sagde i Børsen for ti år siden, da VK-regeringen planlagde at hæve energiafgifterne:
»Langt det meste af produktionen vil genopstå i udlandet, og så har vi kun opnået, at vi mister danske arbejdspladser og de indtægter, som virksomhederne i øvrigt genererer.«
Dette argument er blevet gentaget på forskellige måder gennem årene, og hvis man lytter til Landbrug & Fødevarer, er det præcis det samme dilemma, man står overfor med landbruget i dag.
»Lækageproblemstillingen er superrelevant,« siger Lars Gårn Hansen.
»På landbrugsområdet var antagelsen, at lækagen nok var 100 procent, men den antagelse var ikke empirisk velfunderet. Og så er vores job så at forsøge at forbedre det empiriske fundament.«
Derfor satte vismændene sig i 2019 for at lave systematiske beregninger af lækagefænomenet. Danmark havde netop fået en ny ambitiøs klimalov, og mere end nogensinde før var der brug for at kende de samfundsmæssige konsekvenser af omstillingen.
»Det var første gang, der blev lavet grundige lækageberegninger for Danmark,« siger Lars Gårn Hansen.
Forløbet endte imidlertid med en sjælden fortrydelse fra vismændenes side. Som nævnt konkluderede vismændene, at 75 procent af klimareduktionerne i dansk landbrug blot ville genopstå i udlandet. Et regnestykke, som satte fut i debatten om klimakrav til landbruget.
Politiken skrev i en overskrift, at »landbrug og erhvervsliv glæder sig over klimahjælp fra uventet kant«, og med direkte henvisning til tallet kaldte Cepos-direktør Martin Ågerup det i Jyllands-Posten »afgørende, at vi holder op med at tænke klimapolitik som et nationalt anliggende«.
»Det bliver meget dyrt for danskerne og vil have lille effekt på klimaet,« skrev han.
Det var derfor bemærkelsesværdigt, da Lars Gårn Hansen senere erkendte at have været »for pessimistisk« i sin formidling. De 75 procent var nemlig blot ét scenarie, hvor EU-landene som de eneste i verden levede op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. I et andet scenarie, hvor alle verdens lande foruden USA, Rusland, Kina og Indien levede op til Parisaftalen, var lækageraten så lav som 30 procent, og den danske klimaeffekt betydeligt større.
Alligevel lagde vismændene entydigt vægt på de 75 procent i den pressemeddelelse om rapporten, som blev sendt ud til offentligheden og citereret i flere medier. Og det var en fejl, medgav Lars Gårn Hansen i Information tilbage i sommeren 2019. Selv om det var de 75 procent, som bredte sig i debatten, havde vismændene intet belæg for at sige, at det tal var mere rigtigt end 30 procent, forklarede han.
Det ensidige fokus i offentligheden ærgrer i dag Lars Gårn Hansen:
»I bagklogskabens ulideligt klare lys var vi selv medskyldige i det, da vi italesatte de 75 procents lækage som et hovedscenarie,« siger han.
Der er en kinderægeffekt ved CO2-reduktioner i landbruget. Det vil nemlig også medføre reduktioner af andre udslip som ammoniak og nitrat.
Mere detaljeret lækagemodel
I dag er vismændene ifølge Lars Gårn Hansen blevet endnu klogere. Rapporten fra 2021 handler om, hvordan Danmark bedst og billigst opfylder 70-procentsmålet, og anbefaler en bred drivhusgasafgift på 1.200 kroner pr. ton i 2030.
I rapporten har vismændene forbedret deres lækagemodel. Fra at have været »en simpel« model er den i dag langt mere detaljeret med et »stærkt empirisk fundament for Danmark« både inden for landbruget og forbrugernes adfærd.
»Det er en væsentlig bedre model for både Danmark og landbruget. Det mener vi i hvert fald selv,« siger Lars Gårn Hansen.
Modsat tidligere viser de nye data, at landbruget har større mulighed for at reducere sin CO2-udledning uden at reducere selve produktionen, hvilket i sig selv mindsker lækagen. For det er netop formindsket produktion, som skaber lækage.
Oven i det giver de nye data bedre grundlag for at vurdere, hvad der sker med forbrugeradfærden, når klimaafgiften gør visse varer dyrere, og kød og mejeriprodukter erstattes af mindre udledende produkter.
»Begge ting trækker i retning af, at der er mindre lækage i landbruget,« siger Lars Gårn Hansen.
Den tredje ændring er mere teknisk og handler om den såkaldte CO2-intensitet. I sin nye rapport vurderer vismændene, at dansk landbrug er mindre klimaeffektivt end det gennemsnitlige landbrug i resten af verden, når man tager højde for værditilvæksten; altså den økonomiske værdi, som dansk landbrug skaber.
Sagt på en anden måde går dansk landbrug fra i 2019-rapporten at være mere klimaeffektivt end resten af verden til i 2021-rapporten at være mindre klimaeffektivt.
»Sådan har udviklingen været, og det, forventer vi, fortsætter frem mod 2030,« siger Lars Gårn Hansen.
Den beregning er Landbrug & Fødevarer yderst kritisk over for. Organisationen fastholder, at dansk landbrug er mere klimaeffektivt end resten af verden, og at stramme miljø- og dyrevelfærdskrav herhjemme gør overskuddet mindre end i udlandet.
Selv om de danske miljøkrav ganske vist er strammere end i udlandet, bliver man dog ifølge Lars Gårn Hansen nødt til at tage højde for produktionens overskud. For man må antage, siger han, at reguleringerne i dansk landbrug afspejler nogle reelle miljøomkostninger ved at drive landbrug.
»Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis landbrugets bidrag til samfundet er lille. Men det er så sådan, det er,« siger Lars Gårn Hansen.
At reduktioner i landbruget er blandt de samfundsøkonomisk billigste skyldes, at andre dele af samfundet allerede er underlagt klimakrav og derfor har foretaget en del reduktioner. De tilbageværende reduktioner er derfor dyrere her end i landbruget. Og så er der i øvrigt den kinderægseffekt, at CO2-reduktioner i landbruget også vil medføre reduktioner af andre udslip som ammoniak og nitrat.
»Derfor viser vores beregninger, at selv om du tager højde for lækagen – som ikke er så stor – så er det samfundsøkonomisk faktisk de billigste reduktioner i landbruget. Der er en miljømæssig bonus ved reduktioner i landbruget,« siger Lars Gårn Hansen.
Landbruget: Konsekvenserne er ikke med
Spørger man landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, tager vismændene alvorligt fejl både i deres forudsætninger og konklusioner.
»Vi mener, at lækageeffekten vil være langt mere alvorlig, end vismændene siger i deres nye rapport,« siger klimadirektør Niels Peter Nørring.
Vismændene bygger ifølge ham deres antagelser på for høje forventninger til andre landes klimahandling særligt på den korte bane. Derfor kommer de frem til en urealistisk lav lækagerate for landbruget, mener han.
Samtidig negligerer de, hvor store konsekvenser en høj CO2-afgift vil have for landbrugets evne til at udvikle de teknologiske løsninger, der reelt vil sænke CO2-udslippet globalt.
Ud fra vismændenes beregninger vil en CO2-afgift give et fald i beskæftigelsen på 25 procent i landbruget og otte procent i fødevareindustrien. Noget, som ifølge Niels Peter Nørring vil sætte hele teknologiudviklingen i stå.
»Når du nedskalerer produktionen i Danmark, så vil du bremse udviklingssporet, og det er det, der kan betyde allermest for det globale klima. Det er, når vi laver nye teknologier – nye gener på køerne eller nye græssorter – som vi kan sælge ude i verden, at vi gør den store forskel,« siger han.
– Men hvis man ikke reducerer i landbruget, er der jo andre sektorer, som skal reducere så meget mere, og det vil få konsekvenser for deres arbejdspladser. Er det fair?
»Der er slet ingen tvivl om, at landbruget skal reducere CO2-udledningen. Vi arbejder med det dagligt. Men der er forskel på sektorerne og deres mulighed for omstilling. Energisektoren kan omstille sig fra el på fossile brændsler til vedvarende energi. Men vi har med biologiske processer at gøre, og vi kan ikke omstille koen, så den bliver klimaneutral på den korte bane. Vi kan reducere udledninger, men ikke lige så hurtigt som energisektoren,« siger Niels Peter Nørring.
– Vismændene siger, at det samfundsøkonomisk er de bedste reduktioner at tage i landbruget, da man også får reduceret kvælstofudslippet. Passer det ikke?
»Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at når du sætter nogle tal ind i en ligevægtsmodel, så regner modellen rigtigt. Man går ind med nogle antagelser og får svar på de antagelser, men der er også meget, man ikke får svar på,« siger han.
»De ser ikke på, at Danmark ikke længere skal være et land, der er frontrunner på udviklingen af ny teknologi og driftsformer, de ser ikke på overgangsomkostninger ved, at så mange bliver ledige eller på skævvridningen mellem land og by. De konsekvenser har de ikke med.«
Præmis, at flere lande er med
Lars Gårn Hansen benægter ikke, at en CO2-afgift vil have store konsekvenser for dansk landbrug.
»Det er ikke sådan, at hele landbruget lukker. Men det er betydelige effekter,« siger Lars Gårn Hansen, som dog tilføjer, at det for samfundet som helhed er det mest skånsomme.
Med det sagt er vismændenes helt centrale erkendelse ifølge Lars Gårn Hansen, at lækageraten er meget følsom over for, hvad omverdenen gør. Når man planlægger Danmarks klimapolitik, er det imidlertid utroligt vanskeligt at beregne, hvad udfaldet af internationale klimaforhandlinger bliver, og om de og de lande har tænkt sig at leve op til egne klimamål.
Man bliver derfor nødt til, understreger Lars Gårn Hansen, at have som præmis, at de fleste andre lande går i samme retning som Danmark og ikke bare maksimerer udledningerne, i takt med at Danmark reducerer.
»Hele forudsætningen for den politik, vi fører i Danmark, er, at flere og flere lande følger med og indfører bindende mål. For hvis ikke det sker, så er alt, hvad vi gør for at reducere, helt meningsløst. Så skal vi bare holde op og koncentrere os om at bygge høje dæmninger,« siger Lars Gårn Hansen.
»Så lækagediskussionen bør tages med det udgangspunkt, at lækagen bliver mindre og mindre.«
Det er pudsigt, som bagklogskab altid klarer tankerne..
Måske skulle de såkaldte vismænd (og Finansministeriets regnemodeller) skrottes på historiens mødding, for genbrug kan der vist ikke blive tale om.
Men historien er også et godt billede på hvordan rapporter kan bruges og misbruges. Når det passer til en gruppes interesser så er det den rene sandhed - og når det går imod så er rapporten misvisende/fejlagtig/osv.
Giv landbrugene 5 år til at omstille til økologi og klimaneutral produktion. Hvis det lykkedes det enkelte landbrug vil de stadig kunne hæve tilskudene som idag. Hvis ikke bortfalder de helt. Det vil sætte gang i tingene.
Giv landbrugene 5 år til at omstille til økologi og klimaneutral produktion. Hvis det lykkedes det enkelte landbrug vil de stadig kunne hæve tilskudene som idag. Hvis ikke bortfalder de helt. Det vil sætte gang i tingene.
problemet med import af foder, kunne løses ved at tilpasse antallet af dyr til den tilgængelige mængde lokalt dyrket foder, resultat mindre kød til eksport,
hvilket jo tillige ville reducere udledningen fra selve dyreholdet,
og så burde prisen på kød selvfølgelig styres af produktionsomkostningerne, kød bør være dyrere og vi skal spise mindre af det,
og der bør lovgives om bedriftstørrelsen så vi slipper af med den industrielle kødproduktion (megastalde) og der kunne stilles høje velfærdskrav ved lov så alt kød på markedet er velfærdskød,
og de høje velfærdskrav skulle også gælde importeret kød,
på samme måde kunne der også være bæredygtighedskrav for alt kød som sælges i DK, og disse kunne øges gradvist når man finder veje til at opnå mere bæredygtigt kød.
og nej vi skal ikke tage hensyn til økonomien/væksten.
og hvis nogen skulle have indvendinger som går på at det går ud over de fattige så er løsningen jo at reducere uligheden i indkomst.
Så længe borgerne og politikerne betaler landbruget for at dyrke lavbundsjord (en total ukritisk hektarstøtte) er forståelsen for klimasituationen og den politiske styring ude af proportioner.
Hvornår begynder de vise mænd at få startet undersøgelser og beskrivelser af de mange tilskudsordninger som fremmer natur, biodiversitets og kommende klimaødelæggelser?
@ Gert Romme
Bønner (eller andre fra ærteblomstfamilien feks kløver)kan binde kvælstof (N) fordi de i deres rødder (rodknolde) har en bakterie, der kan fiksere nitrogen, N2, direkte fra atmosfæren. Derved kan de tilføre jorden tiltrængte næringsstoffer primært i form af ammoniak (NH3). Enkelte arter udenfor ærtefamilien (f.eks rød-el) har samme symbiose med disse bakterier.
De kære ærteblomster binder også CO2 fra atmosfæren, når de vokser, men når de efterfølgende findeles og nedpløjes, vil det bundne kulstof (C) (i sukkerstoffer) meget hurtigt blive omsat af bakterier og vende tilbage til atmosfæres i form af CO2. Der er altså INGEN nettogevinst på CO2 regnskabet ved denne manøvre.
Undskyld jeg blander mig i den spændende debat om dyrkning af bønner og braklægning.
Er sagen ikke, at bønnerne skal høstes, istedet for at blive nedpløjede, for at det batter på CO2?
Helt grundlæggende skal vi holde op med at føre politik ved at skæve til andre og i stedet fastlægge nogle normer, vi ikke vil gå på kompromis med.
Det gælder indenfor snart sagt alle områder, og da det jo kan være svært at få kompetent arbejdskraft indenfor en række områder, vil det formodentlig være det bedste argument til at skaffe folk, at de får et ordentligt, ustresset arbejdsliv med indflydelse hos os.
Gert Romme, tak for uddybning.
Jeg har læst en del om permakulturelt landbrug, hvor man ikke vender jorden ved pløjning eller fræsning, men så at sige blot stikker afgrøderne i jorden direkte.
Dette skulle forbedre forholdene for fx orm og gødningsbiller, så CO2 forbliver i mulden, og rester af afgrøder bliver naturligt omdannede.
Det giver også plus for biodiversiteten, som er fuldstændig forbundet med klimaudviklingen.
"Sådan tackler vi klima- og biodiversitetskrisen samtidigt"
https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/4-maader-saadan-tackler...
Grundlæggende er argumentet om et stort potentiale for lækage jo knyttet til det faktum, at man selv befinder sig i en situation, hvor man drager fordel af lækage fra andre lande. Med andre ord: fordi det fx er billigt og rentabelt at holde et højt spild og tab af kvælstof i DK, så holdes en stor produktion her i landet i stedet for andre steder.
Som moderne landmand der producerer fødevarer til både husdyr og mennesker, er jeg forbløffet over den manglende indsigt blandt alle de mange kommentarer.
1: Økologi er mere klimabelastende og beslaglægger væsentlig større areal for at lave de samme fødevarer= mindre natur.
2: man kan ikke tilpasse dyr til det foder vi kan dyrke -importeret protein er for at der skal være næring nok i foderet. Det svarer til kun at spise rugbrød og ikke få proteiner nok. Det samme som det, at man tilsætter soja til "veganerføde"
3: Så længe den CO2 der optages af landbrugets planter på markerne ikke regnes med, så er det en ulige kamp. Når der leveres halm til forbrugernes varme, får forbrugerne CO2 besparelsen, men når landmanden bruger halm til dyr eller pløjer den ned, er der ingen CO2 besparelse -er det rimeligt? Det samme med biogas.
Og hvis der i importers f.eks. kød er der ingen CO2 med, så det vil gå ligesom med dåser i grænsekioskerne.
Gad vide hvad det er folk har så travlt med at vi skal omstille til -efterspørgslen på kød er stigende på verdensplan -hvem skal sulte ud over dem der gør i forvejen, hvis vi ikke producerer til deres behov. Er det jer der fortæller dem at I har bestemt, at det må de ikke få mere?
Knud Jeppesen, klimaet er under forandring på grund af drivhusgasser som vi mennesker er årsag til, og det lyder ikke som om du rigtig tager det seriøst. Jeg ved ikke hvordan man kan være moderne landmand uden at tage det seriøst
knud skulle da ikke undre mig om landbrug og fødevarer har fået lavet en "videnskabelig" undersøgelse på århus universitet som viser at økologi er mere klimabelastende, men mon ikke man har valgt nogle kriterier som sikrer at undersøgelsen viser det ønskede,
måske ved at sammenligne med industrielle økologiske monokulturer, og ikke med multikultur hvor man dyrker flere afgrøder sammen og får en synergieffekt,
og man glemmer nok også at økologi gjort rigtigt ikke udpiner jorden og gør den ufrugtbar bla som følge af manglende microfauna, så den ikke kan dyrkes uden tilført gødning, og man ignorerer også skaden på grundvandet,
med hensyn til foder så kan dyrene jo leve i den danske natur, proteintilskuddet handler vist om at optimere ydelsen af mælk, og få svinene og fjerkræet til at blive hurtigt klar til slagteriet, altså et rent rentabilitets spørgsmål,
proteinholdige afgrøder kan jo også dyrkes i Danmark, der er desuden hidtil uudnyttede proteinkilder som alger,
og efterspørgslen på kød kommer vist fra en øget andel af kød i nogle menneskers kost,
så hvis vi vil gøre noget for klimaet bør andelen reduceres især for alle som har et meget stort kødforbrug, jeg har selv gjort det,
og så er co2 besparelses regnskaber faktisk noget vrøvl, man kan jo ikke vælge at kalde noget en besparelse blot fordi det evt erstatter noget værre, forbrugerne kan ikke FÅ en besparelse, vi bør holde op med at lave greenwashing i form af co2 kvoter, udledning er udledning, og kan ikke kompenseres som bla arla forsøger at bilde os ind, co2 neutral mælk findes ikke det er et fupnummer.
Knud Jeppesen: glemmer du ikke liige at fortælle, at du er dybt involveret i det såkaldt "Bæredygtigt Landbrug""
https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/knud-jeppesen-jeg-foeler-mig-som...
https://baeredygtigtlandbrug.dk/2020/10/knud-jeppesen-landbruget-straffe...
https://baeredygtigtlandbrug.dk/2017/12/knud-jeppesen-tager-gerne-kampen...
osv., osv., osv...
@Knud
1. Den to-dimensionelle logik du bruger er fejlagtig og fordummende.. Økologi kan sagtens brødføde verden, hvis der spises (meget) mere vegetabilsk.
2. Vi kan sagtens dyrke proteinholdige afgrøder i DK, men ikke soja. Boghvede er en mulighed, men der er også andre.
3. Ja, det er helt rimeligt, at nedpløjet plantemateriale ikke regnes som en CO2-besparelse. Når landmanden nedpløjer plantematerialet, vil det meget hurtigt omsættes af bakterier (ved respiration) og derved vende tilbage til atmosfæren som CO2.
Nej, det er ikke "os" (mig), der fortæller verden, at vi ikke skal spise så meget kød. Det har videnskaberne fortalt os i årtier - men vi lytter kun nødigt til den slags budskaber.
Jan Fritsbøger: Økologi udpiner i den grad jorden -det ser vi i praksis og nu fratages økologer muligheden for at bruge al den naturgødning fra de konv. som de "lovligt har brugt som næring på deres marker fremover -så går det helt galt og rigtig mange øko omlægger til konv. igen. Det hænger bare ikke sammen. Der skal bruges alt for meget jord til den samme produktion -altså mindre plads til natur og biodiversitet.
Inger Pedersen: At BL udgiver det jeg skriver er vel ikke et problem -du skriver jo i Politiken uden du er med i deres "klub". Jeg er også medlem i L&F og i en fodboldklub.
Gert Romme: Nu er klimakrisen global og jeg tænker sådan. Mennesker skal spise flere gange hver dag. Så maden produceres jo og da vi gør det mest klima- og miljøvenligt, må det være os der går forrest og producere mest pr enhed. Dyr kan ikke leve af korn alene -det gjorde de heller ikke i "gamle"dage.
Thomas HH: Vrøvl at vi kan brødføde verden med økologisk - vi avler kun det halve på en økomark og I må bevise, at verdens befolkning kun vil spise planter først -det kommer ikke til at ske. Når folk i fattige lande kommer til penge vil de have kød.
@ Knud
Du glemmer at besvare min kritik af dit pkt. 2 og 3...
Jeg kan naturligvis ikke bevise, at verden vil ændre vaner ifht. kødspisning.. Men jeg kan beskrive det nuværende forhold vi har til kød, som noget nær det samme forhold som alkoholikeren har til alkohol. Vi er afhængige og nægter, at forholde os til de skader vores (over)forbrug medfører.
Desværre ser jeg også fremtiden lidt i samme kontekst. Vi skal (ligesom alkoholikeren) ramme bunden - og virkelig komme til skade - før vi er i stand til, at beslutte os for, at ændre vanen.
er for mig tydeligt at Knud henter sine argumenter fra en lobby som har til formål at bevare kemilandbruget og industridyreholdet, og det gør at jeg ikke helt tror på det Knud skriver, han ignorerer tabet af microfauna, som er en væsentlig faktor i udpiningen, tabet af biodiversitet som skader langt ud over selve dyrkningens effektivitet, forureningen af grundvandet og vandmiljøet osv,
hvis økologisk dyrkning udpiner jorden hvordan kan der så overhovedet være dyrket jord som stadig er frugtbar,
vi har kun kun haft moderne landbrug i få årtier, det er faktisk noget vrøvl når man kalder det konventionelt, det moderne kunstgødede kemilandbrug, er jo fjernt fra de dyrkningsmetoder som har forsørget mennesket i årtusinder,
økologi er langt tættere på den tidligere dyrkningsmetode, men desværre har økologien adopteret nogen af kemilandbrugets uvaner så som udpræget monokultur på store arealer.
men måske skulle vi overveje nye navne til forskellige slags landbrug, Knud er så fortaler for det grådighedsdrevne landbrug, og modstykket kunne man kalde naturvenligt landbrug, eller bæredygtigt landbrug.
og et økologisk landbrug kan sikkert godt tilhøre den grådighedsdrevne del, men kan også tilhøre den naturvenlige/bæredygtige, men det sidste kan kemi-landbruget ikke som jeg ser det.
ps. måske er det rentabilitets-orienterede en bedre betegnelse end det grådighedsdrevne, og så kunne man vælge ordet det bæredygtigheds-orienterede som modstykke.
Når miljøkravene strammes flytter produktionen til udenlandske aktører underforstået og groft fordrejet af landbrugets organisationer.
Nej, så flytter danske landmænd andre steder hen og sviner videre.
Det er allerede sket med svinefabrikker i lande som Polen, Ukraine og sågar Spanien.
Thomas HH: Vi dyrker også både hestebønner og andet protein i DK. De er bare ikke gode nok i indhold og smag. Samme grund til at der bruges soja i "veganerføde" - det dyrker vi heller ikke selv. Når en velgødet hvedemark optager 15-20 tons CO2 pr ha. (en fodboldbane) lagres en del af det som kulstof. Det er jo de dyr og mennesker der spiser maden der udleder CO2. En udpint økomark optager ikke nær det samme, danner ingen kulstof og leverer en underernæret afgrøde til dem der skal spise den. Det vil sige at der skal bruges endnu mere soja for at udligne.
Jan F: Du sammenligner med gamle dage da der kun var en 1/3 munde at mætte. Jeg har set en opgørelse på, at det at verdens landbruget har brugt gødning og kemi har muliggjort en befolkningstilvækst på 1,4 mia mennesker. De økologiske marker er blevet gødet med husdyrgødning fra konv. -derfor. Vi gør det selv på en af gårdene der drives øko -endnu. Mikrofauna er mindst lige så god i konv. , der holdes sund og produktiv. Ellers kunne der ikke være så store udbytter.
@ Knud
1 tøndeland er ca. en fodboldbane. En hektar er ca to fodboldbaner ;) ...
Nej. Når en hvedemark optager 15-20 tons CO2 pr. ha. lagres 99% som sukkerstoffer i primært lignin, cellulose og malat, der er plantes egen energireservoir. Når disse spises og respireres af dyr eller bakterier, vil sukkerstofferne nedbrydes (citronsyrecyklus) med CO2 som affaldsprodukt. Der er komplet ligegyldigt om det er en hest, et menneske eller en jordbakterie, der foretager respirationen. Marken vil altså aflevere de 15- 20 tons CO2 igen, når planterne spises (over eller under jorden).
Knud Jeppesen er æresmedlem i bæredygtigt landbrug: https://www.youtube.com/watch?v=0UpO3NHEPBQ
En prøve