Interview
Læsetid: 9 min.

Nina Smith: Med de næste reformer er vi nødt til at udvide regnemodellerne

Med det nye reformudspil forsøger regeringen på traditionel vis at hæve arbejdsudbuddet. Sådan lyder det fra formand for reformkommissionen Nina Smith, som selv forsøger at skabe en helt ny måde at reformere landet på
Det bliver mere langsigtet, men det bliver også mere svært, når Nina Smith som formand for regeringens reformkommission præsenterer forslag til fremtidens samfundsreformer. »Tager vi de reformer, vi arbejder på, vil de forhåbentlig øge beskæftigelsen med langt mere end 10.000,« siger hun.

Det bliver mere langsigtet, men det bliver også mere svært, når Nina Smith som formand for regeringens reformkommission præsenterer forslag til fremtidens samfundsreformer. »Tager vi de reformer, vi arbejder på, vil de forhåbentlig øge beskæftigelsen med langt mere end 10.000,« siger hun.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
10. september 2021

For 30 år siden indtrådte den nu prominente professor i nationaløkonomi Nina Smith i Socialkommissionen. Denne kommission havde til opgave at komme op med tiltag, som kunne sikre, at det danske velfærdssamfund var bæredygtigt i fremtiden.

Siden da er velfærdsstaten på en lang række områder blevet smurt og skåret til, og det betyder også, at det er langt sværere i dag at komme med forslag til, hvordan man kan løse fremtidens udfordringer.

Ikke desto mindre var det lige præcis det arbejde, regeringen tog hul på i denne uge ved at fremlægge et nyt reformudspil med navnet ’Danmark kan mere I’, som ifølge statsministeren skal tage hånd om nogle af de problemer, samfundet har kæmpet med i årtier.

Og her spiller Nina Smith en ikke ubetydelig rolle. Hun er nemlig formand for regeringens reformkommission. Og ifølge hende tager det første reformudspil kun fat på en lille flig af den udfordring, som regeringen har stillet sig selv: Nemlig hvordan man gør nogle af de hundredtusinde af unge mennesker og voksne uden arbejde eller uddannelse aktive i samfundet.

»Det første reformudspil opfatter jeg som noget, der handler om at skaffe et arbejdsudbud, som svarer til det, man mistede, da regeringen lavede reformen om tidlig tilbagetrækning til nedslidte,« siger hun.

Det første reformudspil har ifølge hende en mere gammeldags tilgang til reformer, som trækker tråde helt tilbage til Socialkommissionens arbejde. Det gælder særligt forslaget om, at man vil skære i dagpengene for dimittender. Det er det, der primært gør, at man kan hæve arbejdsudbuddet med omkring 10.500 ifølge Finansministeriets regnemodeller. Men hendes håb er, at en helt ny tilgang til reformer, som hun står i spidsen for, kan få mange flere mennesker i gang.

»Tager vi de reformer, vi arbejder på, vil de forhåbentlig øge beskæftigelsen med langt mere end 10.000. Men det bliver også et mere langsigtet projekt, og det er svært. Der vil også være tale om reformer, der tager tid at implementere på den gode måde,« siger hun.

Da finansminister Nicolai Wammen for godt et år siden spurgte Nina Smith, om hun ville varetage rollen som formand for Reformkommissionen, tøvede hun. For udfordringerne er forsøgt løst så mange gange, uden held, og der er ikke noget »quickfix«, som hun siger. Kommissionens arbejde handler i bund og grund om at udfordre en etableret tankegang i det politiske system: Nemlig at man kun skal satse på reformer, man kan regne på ved de traditionelle regnemetoder, og som gerne skal give hurtige resultater.

Noget at rive i

Da Mette Frederiksen præsenterede det nye reformudspil, gjorde hun det klart, at det store fokus er at øge beskæftigelsen i landet. Forslagene viser imidlertid et billede, som Nina Smith har set i øjnene for længst: Nemlig at der er meget få gevinster tilbage at hente ved at skære i velfærdsydelserne, hvis man samtidig skal bevare velfærdsstaten. Regeringen vil blandt andet sænke dagpengene med 4.000 kroner for dem, der netop er blevet færdige med deres uddannelse, og kun gøre det muligt at være på dagpenge i ét år i stedet for de nuværende to år for dimittender.

»Regeringen har taget fat i nogle af de ting, der lå tilbage i førstegenerationsreformerne, og som man ikke har brugt endnu. Og det er ikke, fordi det øger arbejdsudbuddet markant. Sådan ser jeg det,« siger hun.

Der er samtidig ikke i det første udspil gennemgribende initiativer, som tager fat på den gruppe af mennesker, som ikke får en ungdomsuddannelse eller et job, eller i øvrigt initiativer inden for uddannelsessystemet, fremhæver hun.

»Der er noget på integration og erhvervsuddannelser. Det fremgår af udspillet, at der bliver brug for flere reformer og tiltag. Den opfattelse deler jeg, hvorfor det også er nogle af de tiltag, hvor vi vil sætte store ting i spil i vores kommission,« siger hun.

Nina Smith har været med til at præsentere de forslag, der har ført til forringelser af dagpengesystemet. Og det har hun det godt med i dag.

Nina Smith har været med til at præsentere de forslag, der har ført til forringelser af dagpengesystemet. Og det har hun det godt med i dag.

Anders Rye Skjoldjensen
Kommissionens egne forslag er ikke færdige endnu. Nina Smith forventer, at den kan aflevere konkrete ideer til at få flere ikkevestlige indvandrere i job til december. Senere følger så, hvad den vil gøre med uddannelsessystemet og den voksende gruppe på kanten af arbejdsmarkedet. Meget af det vil handle om opkvalificering af de ufaglærte. Og til sidst vil kommissionen fremlægge forslag til at hjælpe den store gruppe af unge uden uddannelse og arbejde. Det er også den svageste gruppe, forklarer hun.

Nina Smith har som medlem af flere kommissioner været et af hovederne bag politiske tiltag, som har forringet dagpengene og udskudt pensionsalderen. Og det har hun det godt med.

Da hun i 1991 blev hun inviteret med i Socialkommissionen, var politikere og embedsmændene i Finansministeriet begyndt at kigge på hinanden og erkende, at det ville blive meget vanskeligt at finansiere fremtidens pensionister. Dengang var det muligt at være på dagpenge i ni år, og efter de ni år havde borgerne krav på et ni måneders jobforløb, og efter de ni måneder havde borgerne optjent retten til dagpenge igen.

»Det var selvfølgelig overhovedet ikke holdbart, og det var det, vi meget tydeligt kunne se, når vi regnede på det,« forklarer Nina Smith.

Derfor er hun »sindssygt glad for«, at hun og hendes kolleger fik lavet forslag, som gjorde, at politikerne spiste de nye reformer.

»Der var virkelig noget at rive i for os økonomer.«

Men sådan er det ikke længere. Hun har sagt det de senere år, og hun gentager det gerne igen: De lavthængende frugter er plukket. Erkendelsen kom, da hun for fem år siden var formand for Dagpengekommissionen. Dagpengeperioden var kommet ned på to år, og kompensationsgraden var ikke fulgt med den almindelige lønudvikling. Når hun og hendes kolleger i kommissionen sad og legede med regnemaskinen og proppede forskellige tiltag ind, var effekterne små.

»Og selv med de skrappe tiltag, hvor man kunne begynde at diskutere, om vi overhovedet havde et velfærdssamfund længere, kom der meget lidt ud af det i den anden ende.«

I Dagpengekommissionen forsøgte de derfor at bruge adfærdsøkonomi og andre instrumenter, som kunne få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Men det var ikke noget, der bonede ud i Finansministeriets regnemodeller. Effekterne landede på nul.

»Det gav mig inspiration til at sige, at vi som økonomer er nødt til at udvide vores horisont og gå tilbage og regne – fagligt og sagligt – på alle mulige ting og ikke bare lade os lede af de ting, der er puttet ind i regnemodellerne. Vi er nødt til at reformudvikle på samme måde som før, vi havde regnemodellerne. Og vi er nødt til at inddrage meget mere viden og forskning i stedet for kun at se på ydelsessatser, eller hvor længe man har dem.«

En ny tilgang

Nina Smith har printet en liste ud af regeringens reformforslag. Hun peger på det forslag, som handler om at indføre en arbejdspligt på 37 timer målrettet borgere i kontanthjælpssystemet, som har et integrationsbehov.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil sådan et forslag hæve arbejdsudbuddet med 250 personer, selv om der er op mod 30.000 i målgruppen. Og det udstiller den centrale udfordring, som reformkommissionen arbejder på at løse, fremhæver Nina Smith.

»Det er jo ret vildt, at det ikke har en større effekt med de kendte regnemetoder, når der er tale om så relativt stor en gruppe,« siger hun.

Lige nu undersøger kommissionen, hvordan man på en bedre og mere effektiv måde kan få marginaliserede grupper i arbejde eller uddannelse.

Og Nina Smith har valgt en helt anden tilgang til kommissionsarbejdet, end hun har oplevet i nogle af de øvrige kommissioner, hun har siddet i. For det første tager hun og hendes kolleger ud og snakker med dem, det handler om, og som arbejder med at løse de her udfordringer til daglig.

»Min læringskurve er totalt stejl, for det er ikke noget, jeg professionelt har beskæftiget mig med, så jeg må bruge rigtigt lang tid for at forsøge at sætte mig ind i det her. Det gælder for mange af os i kommissionen,« siger hun og tilføjer:

»Ikke mindst de embedsmænd, som arbejder i vores sekretariat. Det her er ikke noget, man er vant til at gøre i Finansministeriet, kan jeg godt garantere dig.«

Uden for murerne

I de kommissioner, Nina Smith har været med i, har hun regnet på scenarier for at skære i ydelserne. Hvad sker der for eksempel, hvis man skærer i dagpengene hér og forlænger pensionsalderen dér. Nu skal de derimod ud og samle al den forskning og praktiske erfaring, der er på området, for at finde frem til de mest kvalificerede løsninger.

Det har gjort, at folk er meget mere positive stemt over for hendes arbejde, end hun har oplevet før, fortæller Nina Smith.

»Det er fuldstændigt anderledes. Og jeg tror også, at økonomer og embedsmænd har godt af at komme lidt ud og se, hvordan verden fungerer uden for Finansministeriets mure.«

– Men er det i sidste ende ikke meget svært at kvantificere de her tiltag, som I så kommer med?

»Vi skal jo ikke lave fugle på taget. Nogle pådutter os, at vi laver bløde reformer. Det er det absolut ikke. Det er reformer, vi ikke tidligere har puttet ind i de traditionelle regnemodeller, men som har meget forskning bag,« siger hun og forklarer videre:

»Vores tilgang i den her kommission er at kvantificere vores forslag med den forskning og de analyser, der er. Det kan give os et skøn for, hvad det betyder for arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Og vi vil nok også angive de usikkerheder, der er. Men der er jo også masser af usikkerheder i Finansministeriets regnemodeller. Det taler man bare ikke om.«

Tilbage i skolen

En af de grupper, Nina Smith og hendes kommission forsøger at få i gang, er de omkring 20 procent af en ungdomsårgang, som ikke har en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 25 år.

Her kigger kommissionen helt tilbage i folkeskolen, hvor Nina Smith er overbevist om, at noget går galt. For eksempel kan det ikke være rigtigt, at man taber så mange drenge på gulvet, siger hun.

Nina Smith forestiller sig, at kommissionen vil komme til at pege på, hvordan man kan lave ting om i folkeskolen, så den for eksempel bliver mere praktisk orienteret. I sådan et tilfælde vil de så forsøge at regne på, hvilken gevinst det må forventes at have for samfundet.

»Hvis nu vi siger, at vi i stedet for at tabe 20 procent af alle drengene, som går ud af folkeskolen uden at kunne dansk og matematik, kun taber ti procent, så vil man kunne prøve at sætte det ind og regne på de efterfølgende potentielle konsekvenser. Det er klart, at beregningerne skal kunne tage afsæt i konkrete anbefalinger til tiltag. Jeg er helt sikker på, at selv om effekterne er usikre, vil der være værdifuld viden at hente om, hvordan anbefalingerne kan virke,« siger hun.

– Hvor meget regner I med, at I kan øge arbejdsudbuddet med?

»Det kan vi slet ikke regne på endnu,« siger hun.

Et momentum

På pressemødet for reformudspillet blev det gentaget flere gange, hvor stor en vækst Danmark oplever lige nu.

»Vi ser ind i den største vækst i ikke fem, ikke ti, men 15 år,« som statsministeren sagde.

Og det er et helt perfekt øjeblik at tage fat om de næste store udfordringer, fremhæver Nina Smith.

Der er intet, som er så godt for tolerancen som mangel på arbejdskraft, som hun siger. I det år, hvor kommissionen har eksisteret, har Nina Smith mødt mange arbejdsgivere, som gør sig umage med at få fat i de grupper, som tidligere havde svært ved at få fodfæste, fordi de manglede kvalifikationer eller var ufaglærte.

Mange af dem siger til hende, at de kommer til at mangle arbejdskraft, og at det er rettidig omhu.

»Det gør det lettere at komme igennem med den type reformer, der handler om at få de svage med. Derfor skal der også gøres noget i den næste periode.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så det er hinde ideen om tvangsarbejde kommer fra? Fy for den lede.

Kurt Nielsen, Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Franz Nitschke, Kim Folke Knudsen, Ebbe Overbye, Elisabeth From, kjeld jensen, Søren Andersen, Torben Skov, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg mener, at det er fint nok, at de sidder bag et excel ark og regner det hele ud. Men det var måske bedre, hvis de og politikkerne kom ud i den virkelige verden, og så på de konsekvenser deres reformer har ude i virkeligheden i stedet for kun at regne. De aner jo intet om, hvordan deres reform virker på de nedslidte, der er på kraftig smertestillende medicin, og alligevel skal arbejde, indtil de forlader arbejdsmarkedet, og bliver båret direkte til kirkegården. De ser penge, men ingen virkning af deres reform, det kan man jo se ved blandt andre ved sygeplejerskerne, de får hverken mere i løn, eller bedre arbejdsforhold, jeg forstår også godt, hvis plejepersonalet siger nok er nok, hvis vi skal arbejde under de forhold, så finder vi et andet arbejde, hvor vi bliver anerkendt for vores indsats. Dermed bliver det endnu sværere, at få plejepersonale nok. Hvad så vi i København, hvor de fik et honninghjerte, den anerkendeles var jo kun til skraldespanden, og rent til grin.

Tobias Jørgensen, Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Jeanette Jensen, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, kjeld jensen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Anne Søgaard anbefalede denne kommentar

Glemte at sige, at den dag de skulle have været på pension, burde være deres sidste gode tid, sammen med deres børn og børnebørn, og det er vist ikke når de er omkring de 70, og ikke kan more sig med dem, der burde være en pensionsalder på 67, så de kan nyde deres otium uden de store smerter som nogen desværre har på grund af et arbejdsmarked, der presser dem til det yderste.

Eva Schwanenflügel

"Derfor er hun »sindssygt glad for«, at hun og hendes kolleger fik lavet forslag, som gjorde, at politikerne spiste de nye reformer.

»Der var virkelig noget at rive i for os økonomer.«

Ih, ja. Masser af nedrivningsarbejde af vores møjsommeligt opbyggede velfærdssamfund !!

Regnemodeller er som algoritmer; de ligner dem, der har bygget dem til forveksling.

Kurt Nielsen, Tobias Jørgensen, Marianne Jespersen, Torben K L Jensen, Rasmus Kristiansen, Franz Nitschke, Hanne Utoft, Kim Folke Knudsen, Leif Høybye, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Elisabeth From, Jan Fritsbøger, Arne Albatros Olsen, Peter Wulff, kjeld jensen, Søren Andersen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Lis djørup, Steen K Petersen, Rikke Petersen, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Ib Christensen, Anders Reinholdt, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at gå en anden vej
- Lavere arbejdstid - undersøgelser har vist at effektiviteten styrkes med lavere arbejdstid - flere får mulighed for at kunne klare et arbejde - bare for at nævne et par fordele.

- samme stramme krav til arbejdsgiverne som der stilles til lønmodtagerne - at få et arbejde er ikke noget lønmodtagerne selv er herre over, der er en arbejdsgiver i den anden ende.

- sæt gode levevilkår i højsæde i stedet for vækst,vækst. ( Det vil også gavne klimaet)

- ja der er mange andre muligheder end bare at skære i ydelser og sætte dagpengene ned (så folk ikke længere kan se det gode ved en solidarisk kollektivforsikring) , pensionsaldren op, osv.....

Så bare en bemærkning til - "den gruppe af mennesker, som ikke får en ungdomsuddannelse eller et job, eller i øvrigt initiativer inden for uddannelsessystemet," - nej NS for dem er det faktisk gjort værre, da VUC uddannelserne er forringet. Lærerne får fx. ikke længere et tillæg , der skal tiltrække dygtige lærer - ligeledes får lærerne ikke tid så de har mulighed til at give ekstrahjælp til eleverne - osv..........

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, lars pedersen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Leif Høybye, Nikolaj Lykke Nielsen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, jens christian jacobsen, Peter Hertz og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Det er nu ikke alle økonomer, der tænker sådan, men det er desværre den gruppe der er i "højsæde" og bliver brugt.

Tobias Jørgensen, Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Samfundsøkonomernes regnemodeller kan ikke rumme parametre som 'trivsel', 'kvalitet''helbredspåvirkninger' og 'miljø-konsekvenser'.

Det er sørgeligt at samfundsøkonomer bare vil kalibrere videre på vækst, arbejdsudbud og regnearksvelfærd somom vi levede i det buldrende industrisamfund.. Og de tjener dejligt mange penge på bare at fortsætte ad samme motorvej.

At NS efter 40 års økonomiske beregninger først nu har været ude og tale med mennesker, det er absurd. Grotesk.

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, lars pedersen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Mikael Benzon, Arne Albatros Olsen, Søren Andersen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Rikke Petersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Den samling mennesker, kan de ikke dømmes på linie med LTF? Økonomisk vold, trusler, tvang?

Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Franz Nitschke, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. Er grundprincipperne i regnemodellerne ikke også de samme, som for 40 år siden? Det vil sige at man arbejder videre på nogle modeller, som er udarbejdet i et helt andet samfund med angiveligt ret rigide skabeloner for, hvordan mennesker handler og opfører sig
Det er jo vildt

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Rikke Petersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Når økonomerne regner på:

a+b*x = (det vi vil have)

Så er det ikke lommeregneren, men politikerne der er det største problem.
Lommeregneren er blot noget politikerne lader os betale for, så de kan gemme sig bag den.

At lommeregneren villigt deltager, og føler sig vigtig og værdsat, hænger nok sammen med hvor meget vi betaler for lommeregneren.

Med politikere der hænger i erhvervslivets marionet snore, og et erhvervsliv der har så lidt respekt for deres medborgere og landsmænd, at de forventer arbejdstagere ikke skal have et valg, om de vil være "nyttige idioter" for dem, så er "regne moddeller" blot den nøgne kejseres klæder.

Der mangles noget fri konkurrence på arbejdstager markedet.
Dem der hyler op om de mangler sååååå mange medarbejdere fatter åbenbart ikke, de fortæller os, at de er de ukvalificerede tabere.

Politikerne fatter det heller ikke.

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Erik Bresler, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Freddie Vindberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Regeringens reformforslag hedder “Danmark kan mere 1,”, så mon der ikke kommer både en toer og en treer med mere af det samme.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Jo, det er meget nemt: rul det hele tilbage og lad os få et Danmark i større balance, hvor få har for meget (nærmest ingen) og færre for lidt (slet ingen).
Vi skal jo skrue ned for blusset, så vi taler nok om at have, hvad vi havde for, nåja 30 år siden.

Rasmus Kristiansen, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det her er hvad politikerne hopper på.

https://piopio.dk/se-listen-arbejdsgivere-efterlyser-arbejdskraft-men

Masser af skrædder historier.
Intet nyt der, og selv om politikerne er skiftet ud, så fortsætter det.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Erik Bresler, Nikolaj Lykke Nielsen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Sådanne skrivebords planlæggere som NS tjener kæmpe lønninger og har rundhåndede aftrædelsesordninger. En helt igennem tryg og bekvem tilværelse. Og fra denne position skalter og valter de bl.a. med de mest sårbare medborgeres liv. (det er ikike det eneste de skalter og valter med) De hylder den personlige frihed de nyder godt af men under aldrig andre noget. En grådig faggruppe som har raget rigeligt til sig selv. Når noget skal financieres kunne man passende rette søgelyset mod disse grupperinger. De aner alligevel ikke hvad de skal bruge alle deres penge til - nåh jo, spille med på aktiemarkedet, opkøbe ejendomme o.lign. der kan forøge deres formuer og uligheden. Tag nu og beskat disse grupper i stedet for at bespare på - ja - de mest sårbare borgere i dette land.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Steffen Gliese, Carsten Munk, Mikael Benzon, Ebbe Overbye, Elisabeth From, Jan Fritsbøger, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar

Regnemodellerne skal i den grad laves om når vi alle skal arbejde 30 timer og ikke et minut mere. Det er pine død den fremtid som vi alle kigger ind i hvis vi skal tro alle klima teoretikerne.

Vi er jo heller ikke nået der til i 2021 hvor det ligesom flyder med klima-jobs. Drengene installerer stadig i huse og på virksomhederne, hamrer, bygger og rejser. Og kører hjem i deres kodyl store suv’er til deres ligusterfede facistiske selvrealiserende poder.

Dem på bistand må intet eje. De skal starte, fra ’start’ hver gang og kan aldrig opbygge et bæredygtigt liv. Hvorfor priser du jeres klapjagt når du samtidig ved, at det er lutter ødelagte mennesker der aldrig kan give 37 hver uge.

Husk på at en del kender til, og har prøvet på egen krop, jobs, som yderligere nedbryder deres balance. Det er ret utroligt at vores biologiske kroppe modtager så forskelligt. Fx Jægere som er vandt til at det gør ondt hele tiden og papirnussere som sætter papirclips. I leger med Ilden.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Hvornår skal man gøre op med politikernes "dimentendsats"? To år på fuld løn uden krav om jobsøgning eller andet.

Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Det hele går ud på at berige dem i toppen og fattiggøre dem i bunden. Ondskab sat i system. Deres tiltag vil i øvrigt koste en bondegård i udgifter til psykiatere, psykologer, praktiserende læger, konsulenter og andre behandlere - Og for at holde rede på det vil det ikke undre mig et spor hvis vi også må ansætte nogle flere djøfere, der givetvis vil fremkomme med de samme konklusioner: - det er dem i bunden det er galt med, de lægger sig syge og gider ikke arbejde. Jeg synes ærlig talt at vi skulle rette søgelyset mod disse ædedolke, dem er der sjovt nok ikke nogen der går i bedene

Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Deres regnemodeller gider jeg ikke engang at tage alvorligt. Det har gang på gang vist sig at de ikke har været noget værd. Og hvorfor mon det. En model er nu ikke bedre end det man fodrer den med. Wishful thinking.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

'Deres' regnemodeller, Pia Nielsen, er der desværre mange, der tager alvorligt.
Men måske åbner Nina Smith alligevel op for andre parametre i modellerne. Der er i øvrig mange eksempler på samfundsøkonomiske 'regnemodeller', der opererer med fx social retfærdighed og bæredygtighed. Det gælder om at fjerne de politikere, der forhindrer embedsmænd i at regne med disse modeller. For modellerne findes.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Susanne Kaspersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

9 år på dagpenge derefter 9 måneder i jobtilbud for at få dagpengerettigheder. Og så 9 år på dagpenge derefter? I 1991? Er det rigtigt?
Poul Wissing

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Hvor er det betryggende, at der bliver taget hånd om at bevare et funktionelt velfærdssamfund for os og kommende generationer.

Det evige spørgsmål er jo: "hvor skal pengene komme fra?", så derfor er en omfordeling af goder og øgede skatteindtægter eneste vej frem.
Det kan kun betyde at flest muligt skal bidrage; og når "Arne" skal have pension, så må nogle betale, - enten skat eller afgive rettigheder, de troede var velerhvervede.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Jeg syntes nu Corona pandemien viste, at det ikke nødvendigvis er "hvor skal pengene komme fra?" der kommer først.

Hvor der er vilje er der vej.

Så for hvem i vores samfund har politikerne viljen til at tænke på?

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Jan Fritsbøger, Inger Pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

@ Poul Wissing
I starten og midten af halvfemserne var der dagpengeret i syv år. Herefter et jobtilbud og ny dagpengeret i yderligere syv år. På et tidspunkt (1993/1994) blev det muligt at supplere dagpengeretten med yderlige to års orlov, fx. til uddannelse, men på 60% af de maksimale dagpenge. Da arbejdsløsheden var enorm (354.000) i 1993 gav ordningen mening, selvom der næppe i praksis har været ret mange som fik disse (i teorien) uendelige dagpenge.
Siden da er der kommet reform på reform, der hver gang har udhulet dagpengesystemet: Dels mht. selve ydelsen, der er blevet mærkbart forringet i købekraft, men især mht. periodens længde, der med regeringens forslag "Danmark kan mere 1" nedsættes til ét år for dimittender og til en lavere sats (ca. 7.500 kroner efter skat).
Hvis forslaget om kortere og lavere dimittendsats vedtages, er det nærliggende at forestille sig, at den kommende plan "Danmark kan mere 2" vil indeholde forslag om at nedsætte dagpengeperioden for alle grupper: Evt. mod en mindre forhøjelse af satsen i de første to-tre måneder for at få det til at se lidt pænere ud.
Men konstaterende og summa summarum: Vi kan næppe tillade os at omtale velfærdssystemet som universelt og finmasket længere... Den tid er vist forbi.

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Dennis Tomsen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

@ Ole Kresten Finnemann Juhl
I mange år har skiftende regeringer og folketingsflertal skåret i overførselsindkomsterne: Både mht. til ydelsen i kroner og øre og mht. ydelsernes længde.
Hver gang har begrundelsen været, at forringelserne skete for at "fremtidssikre velfærdssamfundet". Men i mine ører lyder det som en selvmodsigelse, at man bryder ned for at bevare.
Jeg er oprigtigt interesseret i om du kan forklare synspunktet?
På forhånd tak

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

De kan kalde det hvad de vil, "øgning af arbejdsudbuddet" etc. men i realiteten er det faktisk ikke mindre end statsautoriseret mobning af de svageste samfundsgrupper, og det har stået på i årevis.

Arbejdsgiverne skriger og Mor Mette kommer farende !

Jeg er forundret over, at man ikke forsøger at hjælpe arbejdsgiverne med at sælge varen. Det vil sige, at hjælpe dem med en række forskellige kreative tiltag for at få besat de ledige stillinger.

Så som at skabe virkelig attraktive arbejdspladser med gode løn, gode arbejdsforhold , helt særlige bonus ordninger, en 4 dages arbejdsuge, fri torsdagsbar eller hvad det nu kunne være.

At sparke på dem , der i forvejen ligger ned , hjælper jo ikke en skid.

Rasmus Kristiansen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Kim Houmøller, Inger Pedersen, Carsten Munk og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

peter, ja det er selvmodsigende, medmindre man gennemskuer at politikerne slet ikke mener velfærd når de siger velfærd, det de vil bevare er velstanden/rigdommer for grådighedssegmentet, som de jo også selv tilhører, det de faktisk mener er at den besiddende klasse ikke skal undvære den nye større lystbåd, eller den sidste nye SUV, og derfor er der et evigt stigende behov for forsørgere ( almindelige lønmodtagere ) som skal yde mere og mere af den simple grund at grådige mennesker aldrig kan få nok,
tror du muligvis spørger den forkerte Ole har måske slet ikke forstået hvordan verden fungerer, men jeg håber og tror han dybt var ironisk i sin indledning.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

rigdommen (-r +n )

Jeg underviste engang mine 10. klasse i negativ rente. Fisk der forsvandt fra en sø fordi bonden sprøjtede sine marker. Jeg har forleden set en bonde fylde en sø med jord for at gøre det lettere at pløje.

Vi ved at alt kan visne bare man anvender den rigtige medicin.

Kirken siger at de har kronede tider og fulde huse, hvad fanden er dét for et psudo land vi er i gang med at blive. Demokratiet er helt væk, borte, afviklet. "VI SKAL YDE" som man har sagt i tusinder af år før vi kan NYDE. Og samtidig ejer 25 rige halvdelen af hele klodens værdier. Vi er 8 milliarder og det skriger til himlen!

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Jens Ole Mortensen, Torben Skov, Arne Albatros Olsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

fanme træls vi igen skal se NS "kloge sig", gad vide hvorfor inf. gentager sine fejl.

Anders, faktisk gælder der andre regler, devisen er at vi skal YDE så magthaverne
( pengemagten/grådighedssegmentet ) kan NYDE, og flertallet får lige nok til at vi ikke laver oprør sammen med de mest ramte, del og hersk ! virker fint.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Kim Houmøller og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Velfærdssamfundet er blevet forværret, fattigdommen er vokset, uligheden er vokset, hjemløsheden er vokset, psykiatrien er sparet ihjel, og psykiske lidelser er vokset markant blandt børn og unge de sidste årtier. Samtidig står vi over for en klimakrise som vil ødelægge verdenen. Klimakrisen skyldes vores forbrug. Alligevel fortsætter vi med at diskuterer hvordan vi forbedre væksten, hvilket vil øge forbruget og forhindre menneskeheden i at løse klimakrisen.
Så hvem gavner reformerne egentligt? Borgerne? Ifølge økonomen Joseph E. Stiglitz har middelklassens købekraft ikke ændret sig i en menneskealder, men uligheden er eksploderet;
i 1965 tjente en direktør 20 gange så meget som manden på gulvet.
i 1990 tjente en direktør 58 gange så meget som manden på gulvet.,
i 2012 tjente en direktør 237 gange så meget som manden på gulvet.
(Joseph E. Stiglitz, 2016, jyllandsposten).

Samtidig er gruppen af working poor i Europa eksploderet (altså mennesker i beskæftigelse som alligevel lever under fattigdomsgrænsen), og antallet af usikre jobs (antallet af beskæftigede uden kontrakter eller fastsatte timer) stiger og stiger.

Facts fra bogen Working Poor: Road Trip (Peter Rasmussen & Søren Zeuth, 2021), som skildrer hvordan nye typer jobs gør livet usikkert for en stor gruppe af Europas arbejdere; en udvikling i samfundet som har taget fart de sidste 15 år, og som har medført at selv arbejdere nu må stå i kø hos madbanker.

106.000 arbejder på nultimers kontrakt i Finland.
3 ud af 4 finner med nultidskontrakter er under 35 år. Da de ikke kan planlægge en fremtid pga den lave løn, kalder man dem genration standby. De kan hverken få lån i banken eller få deres eget hjem.

7,6 millioner tyskere arbejder i mini-jobs til en særlig lav sats. Det er hver femte på det tyske arbejdsmarked. Det er normalt at have 2 jobs og tjener 450 euro om måneden. De er ikke garanteret feriepenge eller løn under sygdom, og ikke råd til at spare op til pension. Ideen med mini-jobs var at ledige skulle komme i fuld beskæftigelse med ordentlig løn, men eksemplet har arbejdet i mini-jobs i 16 år.

Det vurderes at mellem 1 og 5,5 millioner arbejder på nultimerskontrakter i Storbritannien, men da de findes i forskellige former, er de svære at dokumenterer.

I Sverige arbejder 262.000 unge i ”sms-jobs”, hvor man modtager en besked når der er arbejde. Hvis man afviser, ryger det videre til den næste i køen.

De usikre kontrakter har konsekvenser for helbredet; blandt 25 årige på nultimerskontrakter har 41% dårligere fysisk helbred og 50% dårligere psykisk helbred. (UCL, Unite, LO Sverige)

I storbritannien arbejder over 10 millioner mennesker i jobs uden sikkerhed (herunder nultimerskontrakter) hvor der hverken er aftalt faste timer eller løn. Det svarer til hver tredje på arbejdsmarkedet.

For hver femte nye job skabt i EU siden 2013, har fire af dem (80%) været atypiske.

40% af alle jobs i Eu er atypiske; vikarer, nultimers-kontrakter, freelancere, korte midlertidige kontrakter... Blot uden lønmodtagerens rettigheder.

45% af europæiske unge har atypiske jobs, og de har allerede som 25-årige har dårligere fysisk og psykisk helbred end jævnaldrende.
(ETUI, The Guirdian, 5. Juni 2017)

Kun 1 ud af 40 nye britiske jobs er fuldtidsarbejde.
(TUC, ONS Labour Force Survey)

Mindst 350.000 arbejder på nultimerskontrakter i norden. Hvis man klager over løn, arbejdsforhold eller arbejdstid, kan man fyres med øjeblikkelig varsel, evt blive blacklistet, så arbejdsgiveren har total magt over arbejderen.

2,5 millioner franskmand arbejder som vikarer. 4 millioner er på korte kontrakter. (ETUI, Cgt)

39.000 omsorgshjælpere og social- og sundhedsarbejdere i Danmark kan fyres med dags varsel. (FOA, Social og indenrigsministeriets benchmarking 2019)

Hver tredje på det danske arbejdsmarked er i et atypisk job, og det gælder også resten af de nordiske lande. (Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier, KU februar 2021, / Nonstandard works in the Nordics 2021.) tjek rapport.

50% af adspurgte amazonmedarbejdere i England var depressive, 8% var selvmordstruede. (Foreningen Organise)

Se også "undersøgelse på Coops Lager 2020/ Fagbladet 3F", hvor 8 ud af 10 ansatte på Coops lager føler sig overvågede og stressede.

12 millioner tyskere lever i fattigdom. (statistisches bundesamt 2020)

I Danmark lever 182.000 lønmodtagere og 32.000 selvstændige under EU´s fattigdomsgrænse, ifølge Danmarks Statistik (Eurostat, Danmarks Statistik 2021, ETUI)

Hver tiende europæer er working poor. 16% af mennesker i usikre jobs er working poor.

Når hotel og restaurationsbranchen skriger efter arbejdskraft, skriger de i virkeligheden efter arbejdere, som vil accepterer at arbejde på delttid. Hvis man supplerer med kontanthjælp, bliver lønnen modregnet, så man i virkeligheden arbejder på en kontanthjælps-sats. Man er kun berettiget til kontanthjælp, hvis man ikke ejer over 20.000 kr. Hvis man supplerer med dagpenge, har man kun et halvt års supplerende dagpenge, og har opbrugt også opbrugt sin dagpenge-periode (hvis jeg fortstår lederne af a-kassen korrekt). Når ledige siger nej til deltids-arbejde, er det fordi at de ikke kan overleve af den lave løn i særlig lang tid…

Ifølge politikerne er deltidsarbejdet et nyt fleksibelt arbejdsmarked, hvor man kan arbejde i forskellige deltids-jobs, eller skifte jobbet med et andet, hvis jobbet ikke passer ind. Ideen med et fleksibelt arbejdsmarked sælges som større frihed for arbejderen, i virkeligheden er det virksomhedernes måde at presse løn og arbejdsvilkår ned.

Gerhardt Schröder, den tyske kansler, fremlagde Hartz-reformerne i forbundsdagen i 2003 og nævnte ”fleksibilitet” 8 gange i præsentationen af reformerne. Man ville skabe økonomisk vækst, hvilket man gjorde ved at forkorte dagpengeperioden et år, sænke kontanthjælpen og indføre mere fleksible løse jobs, bla.a. de såkaldte mini-jobs, som er deltid til 400 euro om måneden. Væksten voksede (aka det tyske jobwunder), men også uligheden og fattigdommen. Antallet af working poor blev fordoblet på få år. Ikke mindst i service-sektoren. Samtidig faldt medlemskabet af fagforeningerne, der nu er nede på 17% af tyskerne.
(Cevea, Eurostat, Eurofound, ILO, kapitalen.com)

Efter finanskrisen i 2008 blev der gennemført 400 reformer af arbejdsmarkedet på fem år over Europa, mange af dem på henstilling af EU-kommissionen, de fleste af dem inspireret af det tyske jobwunder.

Men faktisk skader de lave lønninger væksten og landendes BNP, da de fattigste ikke bruger pengene på vare. Der er sket en omfordeling fra løn til profit da lønningerne blev presset ned pga reformerne.
Kløften mellem rig og fattig er på sit højeste i 30 år, og hver femte europæer er truet af fattigdom.
(OECD: in it together, Why less inequality benefits all, 2015)

2,8 millioner (20%) tyske børn lever i fattigdom
(bertelsmann stiftung, fact sheet 22 juli 2020)

Der findes over 900 foodbanks i Tyskland. Altså steder, hvor fattige kan få mad gratis eller for et symbolsk beløb.
I 2018 fandtes der 948 food banks. I 1993 fandtes 1 foodbank i Tyskland.

Tyske food banks forsørger over 1,6 millioner mennesker. (tafel.de)

Foodbanks er også begyndt at dukke op i Danmark. Der findes mindst 2 i Randers; Sct Clemens Kirke og Sct. Peder Kirke.

”I Danmark er vi ved at skabe et system af working poor. Man tror slet ikke på den elendighed man møder. ” (Kordegn June Christensen).

Den første britiske food bank blev startet i 2000 i byen Salisbury. Tyve år senere bruger fire millioner briter food banks. 80% af dem har måtte undvære flere måltider mad før de opsøger banken. 50 % har måtte lukke for varmen før de tager skridtet. (tror at det skal forstås som at de sælge lukker for varmen for at spare penge.)
Der findes 2000 foodbanks i England (2020),

DE LEDIGE

Da den britiske regering i 2007 skærpede reglerne for hvornår syge mennesker skulle kunne henvises til arbejde (og aktivering?), blev antallet af selvmordsforsøg i gruppen fordoblet på syv år. (disability news service)

I england er hver tredje unge kontanthjælpsmodtager truet af selvmord.

Størstedelen af den danske befolkning er enig i reformer, ofte fordi at de er enige i udsagnet om at det skal kunne betale sig at arbejde. Denne holdning er baseret på historier i medierne om ledige, som "nasser" på systemet. I Danmark har vi haft Dovne Robert og Fattig Carina, eksempler på ”samfundsnassere” som optrådte jævnligt i medier, skabte forargelse og skubbede til befolknings opfattelse af ledige, hvilket resulterede i at et flertal af befolkningen ønskede nedskæringer i kontanthjælpen i 2015. Men andre lande har også haft medie-kampagner om samfundsnassere, som skabte opbakning til de ulighedsskabende reformer:
Benefits Street i England.
Tutua i Finland.
Florida Rolf i tyskland.
Sozialschmarotzer.
osv...

Undersøgelser viser at den engelske befolkning tror at 28% af de ledige begår socialt bedrageri. 34% af mediernes historier om ledige handler om socialt bedrageri. Reelt er det 0,7% af ledige, som begår socialt bedrageri.
(undersøgelse i Storbritannien, York Universitet)

Når offentlige ydelser bliver lavere, så arbejder man for en lavere løn. Reformerne på f.eks beskæftigelsesområdet handler også om at sænke lønniveauet for danskere i arbejde, så man forbedre konkurrenceevnen (lavere lønninger, lavere produktionsomkostninger).

”Højere arbejdsudbud kommer til at trykke lønnen. Det gør vi ikke fordi at vi synes at det er rart(...). Men vores konkurrenceevne er blevet dårligere i forhold til Tyskland de seneste 10 år. (Nadeem Farooq fra de radikale venstre, 2012)
https://www.berlingske.dk/politik/radikale-vil-presse-loennen-for-at-bev...

Det kan godt være at et øget arbejdsudbud gavner samfundet, men det gavner ikke borgerne. I stedet for at diskuterer hvilket samfund vi ønsker, så diskuterer vi om reformerne nu også øger arbejdsudbuddet. Uanset om de øger arbejdsudbuddet eller ej, viser de sidste mange års reformer at de egentlig kun gavner erhvervslivet og toppen af samfundet.
Det er neo-liberalisme i sin værste form: Et samfund som eksisterer for at fastholde et ulige samfund ved at gavne vilkårerne for erhvevslivet, uden at den deraf voksende "velstand" gavner borgeren.

Når jeg som ledig bliver spurgt om jeg ikke ønsker at bidrage til "samfundet", så ved jeg sgu ikke rigtigt hvad jeg skal svare...

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Jan Fritsbøger, Mikael Benzon, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth From, Kim Houmøller, Ib Christensen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

@Peter Hertz
Elementer i velfærdssamfundet må nedbrydes/ændres/formindskes, hvis man ønsker andre elementer tilføjet (fx Arne-pension).
Øgede skatteindtægter fra firmaer, individer m.fl. kan bidrage til udbygning og/eller bevarelse af elementer i velfærdskagen.

@Ib Christensen
Coronaepidemien viste vel blot, at staten er villig til at LÅNE penge, når det skønnes vigtigt nok, men det er jo en gæld vi som stat/samfund skal betale tilbage, hvor pengene kom fra, så det øger velfærdssamfundets behov for penge eller kræver beskæringer.

@ Ole Kresten Finnemann Juhl
Tak for svaret.
I mit spørgsmål kom jeg måske til at tage dig til indtægt for at mene at alle tidligere reformer også "fremtidssikrede" velfærdsamfundet. Det var ikke hensigten.
For du har ret i, at dette S-forslag (hvis det vedtages) teknisk set "bare" er en omfordeling fra dimittenderne og andre til Arne-pensionen og lidt til de erfarne som bliver ledige.
Til gengæld ryger den universelle tankegang om et finmasket sikkerhedsnet ud af velfærdssamfundet, for det er ikke muligt at leve for 7.500 kroner efter skat (plus evt. lidt boligsikring) i Danmark.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De sidste års mange arbejdsmarkedsreformer fokuserer næsten kun på at tilpasse mennesker til de jobs der er. Måske skulle man være mere fokuseret på at tilpasse jobs til de mennesker der er. Det er vel alt andet lige nemmere.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Freddie Vindberg, Inger Pedersen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Når jeg som ledig bliver spurgt om jeg ikke ønsker at bidrage til "samfundet", så ved jeg sgu ikke rigtigt hvad jeg skal svare...

Det er lykkes på underlig vis at sætte erhvervslivets, statens og de økonomiske interesser lig med 'samfundET'.
Det er helt forker!
Samfundet er os alle sammen og ikke kun dem, som formår at blive ansat til at udføre et stykke arbejde.
Jeg er dybt bekymret for danske politikeres engagement for arbejderisme, konkurrenceparametre og økonomi fremfor fokus på borgernes trivsel og ramme for at leve liv som VI finder meningsfulde fremfor hvad erhvervslivets chefer finder gavnligt og nyttigt - for dem selv.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Freddie Vindberg, Peter Hertz, Inger Pedersen, Ebbe Overbye, Ib Christensen og David Adam anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Karsten Baun
Det bliver i hvert fald dyrere. Meget dyrere.

Steen K Petersen

En særlig tak til Peter Olsen og David Adam for deres indlæg.

Som jeg selv skrev tilbage i Information, www.information.dk/indland/2021/05/nina-smith-velfaerdssamfundet-fungere...

"For mig at se, er det NS, som bære hovedparten af skylden for den udvikling vi nu står i.

NS er hovedarkitekten bag alle de umenneskelige reformer, der har kastet mennesker ud i armod og lidelser og ikke mindst de over 60000 uskyldige børn, som lever i decideret fattigdom.

At sætte NS foran denne kommission, svare til at sætte ræven til at vogte gæs.

Nu prøver NS, at reparerer på sit eftermælde, intet nyt under solen her, magtmennesker der prøver at be om aflad, kan der skrives tykke bøger om.

Glem heller ikke hvordan vedkommende har været med til at "reformere" verdens bedste boligfinansieringssystem, for mig at se, har vi med et menneske at gøre der arbejder for de få, på bekostning af de mange - historien mødding er nok den rette plads for NS"

NS forsætter sit forsøg på at reparerer sit eftermælde, NS er et menneske der har påført så mange andre mennesker, foramelse, fattigdom, sygdom, lidelser, sov. sov

Marianne Jespersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, David Adam, Ib Christensen, Jan Fritsbøger, Knud Chr. Pedersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jeanette Jensen

»Min læringskurve er totalt stejl, for det er ikke noget, jeg professionelt har beskæftiget mig med, så jeg må bruge rigtigt lang tid for at forsøge at sætte mig ind i det her. Det gælder for mange af os i kommissionen,« siger hun og tilføjer:

»Ikke mindst de embedsmænd, som arbejder i vores sekretariat. Det her er ikke noget, man er vant til at gøre i Finansministeriet, kan jeg godt garantere dig.«

Jeg bliver altid urolig, når eliten skal forsøge at hjælpe de svage i samfundet - særligt når man ikke engang har erfaring og forudsætninger herfor.

Jens Ole Mortensen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Torben Skov, Ebbe Overbye, Ib Christensen, Peter Hertz, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeanette Jensen

"for det er ikke noget, jeg professionelt har beskæftiget mig med,"
Hvilket så åbner spørgsmålet om hvilke kvalifikationer hun så er blevet valgt på af politikerne!

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jeg har ret svært ved at genkende en arbejdsløshedsperiode på 7 år i starthalvfemserne. Selv blev jeg arbejdsløs i 1985, og i 1986 kom så reglerne om aktivering efter nogle måneders ledighed, på overenskomstmæssige vilkår og i 6 måneder, hvor en ny dagpengeperiode blev optjent på almindelige vilkår.
Såvidt jeg husker, var konsekvensen af at sige nej, at man ville miste sine dagpenge efter de gældende fire år, men at perioder med arbejde selvfølgelig afbrød nedtællingen og i stedet talte med i optjeningen af en ny dagpengeret efter det, der var kendt som 26-ugersreglen.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Mads Kjærgård, David Adam og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Man bør læse historien om SS, der jo bestod af mere end blot frontsoldater, blandt andet også en masse velmenende mennesker, der sad i toppen og regnede på det hele uden at tage sig det mindste af, hvilken effekt det havde ude i virkeligheden! Der er også lavet nutidige teorier om det, hvordan autonome systemer, helt frit og ubehersket eksisterer inden i deres egen lille boble af selvforståelse! Det er uhyggelig, Nina Smith er uhyggelig, "Banality of Evil?"

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"De neoliberale økonomer slår til igen." Jaa det er jo det de gør, men det har vi jo sagt hele tiden, eller??? Folk er optaget af Corona og de Neoliberale har frit spil til at gøre som de vil!

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Mads Kjærgård

Folk kan rejse til Dubai igen. Så andet er ikke så vigtigt.

Det er egentlig sørgeligt, at vi har hørt så meget om, at vi skulle ha problemer med at der mangles kvalificerede danskere. Og så se at politikerne netop forventer vi er ukvalificerede danskere.

Men vi kan vel knap nok bebrejde dem. Vi har vel egentlig selv lært dem, at de ingen grænser får, når vi stemmer igen på partier der er med på at lyve os i krig.

Rasmus Kristiansen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Nina Smith & Udbudsøkonomi

En kendt og meget kompetent professor deler sine tanker om regnearks modellerne.

Egentligt vil jeg sige relevant at få økonomens syn på balancen mellem skat velfærdsydelser og finansieringen af disse.

Men politikerne hvor er de henne - er de blevet reduceret til gummistempler for regnearkets tvivlsomme kalkyle, hvor den indre logik er baseret på følgende.

Jo færre sociale ydelser - jo større regnearks udbud af arbejdskraft - jo mere basis for salg af nye produkter og hurra hvor det går !

I det land som jeg kommer fra talte de om Die Soziale Marktwirtschaft et begreb, hvor markedsøkonomi og privat eje til produktionsmidlerne er kombineret med statslig og offentlig regulering af markedet.

I de nordiske lande blev dette begreb oversat til den særlige nordiske Velfærdsmodel, hvor fællesskabets værdier ( solidaritet og hensyn til de svagest stillede ) blev kombineret med den fortsatte private ejendomsret over produktionsmidler og boliger. En velfærdsmodel som reddede Norden fra kommunistiske eksperimenter med et totalitært regime til følge.

Men denne her balance gang fordrer jo politikere af format, som står vagt om balancen og som siger fra, hvis den ene eller den anden teori ligesom begynder at få hele læsset til at tippe i en retning. Den neoliberale udbudsøkonomi er en af disse ekstreme ideologier, som forudsætter af færrest mulige sociale ydelser og mindst mulig regulering det er vejen til velstand for alle I TEORIEN.

I praksis er det grundlaget for den næste revolution for neoliberal økonomi skaber så store kløfter, at samfundet til sidst falder fra hinanden og behovet for en modreaktion bliver meget kraftig. Enten revolution eller den stærke mand er det set før i historien ?. 1933-1945 den tyske arbejderklasses elendighed blev fanget af Adolf Hitlers NSDAP og ikke af KPD. Det blev Weimar Republikkens undergang og demokratiets undergang i et uroligt og helt ustabilt Tyskland. I dag har vi set lignende tendenser i USA med Donald Trump ved magten og især i hans bagland, som hylder Donald Trumps neoliberale politik og synet på den hvide amerikaner som værende overlegen og i en særlig position højt hævet over de andre etniske minoriteter? i USA.

Vi skal have denne udbudsøkonomi fjernet fra Jordens overflade for den er i den grad skadelig og kun skadelig for dansk økonomi og for andre nationers økonomi og velstand.

Hvad er det nu for udgifter som ikke er med i modellen ?

Bankernes ret til at stikke snablen i statskassen, når deres gældscirkus får skuden og banken til at kæntre, mia af tabte kroner.

Sort Økonomi og illegal handel uden om moms og alle de andre statsindtægter.

Forsvarsudgifter i mia kr. klassen som senest er set gået op i en sort Taliban røgsøjle 20 års indsats ødelagt af USA´s hovedkulds tilbagetrækning fra Afghanistan.

De utallige velfærdsordninger som finansierer middelklassen der hvor den godt kunne betale selv uden, at de arbejdsløse pensionisten og de lavtlønnede skal bidrage over deres skat. F.eks gratis psykologhjælp til unge ? Hvorfor skal unge som har to velstående forældre med friværdier for måske 8-10 mio.kr. og en solid indkomst på den anden side af 1 mio.kr. pr. år have alle os andre til at finansiere deres psykologiske bistand. Kan forældrene ikke selv betale af deres eget budget ?

Forældrekøb af ejerlejligheder- hvorfor skal det støttes af skatteyderne ?

Hvorfor skal velstående pensionister have ret til boligydelse betalt igen af borgere med langt færre midler til rådighed ?

Nej er ikke medtaget i Udbudsmodellen

og så bliver den økonomiske model altså ensidig og mere til skade end til gavn for os alle.

Vi glæder os til nye modeller, som indregner det sociale behov for velstand blandt de mange og ikke de få og til nye modeller, som indregner klimaeffekter og grøn omstilling. Så bliver den økonomiske model igen samfundsrelevant og interessant fremfor et sylespidst våben til at slå de svagest stillede i hovedet med og afvikle fællesskabet.

VH
KFK

Jens Ole Mortensen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

Prøv at sammenholde, at "folkemøde" er placeret i der aller aller yderste udkantsdanmark hvert år, med politikernes "erhvervs klub" møder.

Det burde fortælle danske borgere lidt om hvad de kan forvente af respekt fra politikerne.

Ordet korruption er faktisk ikke direkte forbundet med ulovligt.
Og hvem er det der afgør om noget skal være ulovligt?

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Trepartsforhandlinger... diskriminerende.

Kim Folke Knudsen

@Vi har den bedste Flexicurity model i Verden ?

Hvem giver sig til at sammenligne dagpengesatserne i flere europæiske lande nu ?

Jeg var lige inde og kigge på de tyske dagpenge: Arbeitslosengeld. fra Bundesagentur für Arbeit.

Enhver ville jo tænke de danske dagpenge må være langt højere end de tyske.

og der skal selvfølgelig ses på prisniveauerne i de to lande for at gøre en sammenligning meningsfuld.

Men i Tyskland svinger perioden fra 0,5 års Arbeitslosengeld til 1 års Arbeitslosengeld og helt op til 2 års Arbeitslosengeld.

Dagpengeperioden tager højde for alder jo højere alder og jo længere beskæftigelse med arbejdsløshedsforsikring jo længere periode for Arbeitslosengeld.

Indenfor en 30 måneders periode med beskæftigelse skal du have 12 måneders lønarbejde med betaling til Arbejdsløshedsforsikringen for at komme i betragtning til Arbeitslosengeld.

Mig bekendt er vores regler 1 års beskæftigelse med betaling til Arbejdsløshedsforsikringen.

Genoptjeningsprincippet i DE er bredere end i Danmark:

Deltagelse i frivillig militærtjeneste tæller med
Pasning af børn i op til 3 års alder tæller med
Perioder med Krankengeld ( sygeforsikring ) tæller med

De tyske Arbeitslosengeld beregnes ud fra de forrige 12 måneders løn og beregnes som lønudgiften netto efter fradrag for en række obligatoriske arbejdsmarkeds afgifter. Arbeitslosengeld udgør da 60% af den oprindelige lønindtægt netto for ikke forsørgere og 67% af den oprindelige lønindtægt for forsørgere.

Jeg har hørt fra min omgangskreds, at de tyske dagpenge faktisk var højere end den erstatning vedkommende ville få, hvis den blev beregnet i Danmark. Til gengæld er dagpenge perioden for de yngre medarbejdere kortere end de 2 år og genoptjeningsprincipperne indviklet ligesom i Danmark.

Link Bundesagentur für Arbeit
https://www.arbeitsagentur.de/finanzielle-hilfen/arbeitslosengeld-anspru...

Er der nogen her i debattråden som kender til forholdene for dagpenge i Norge, Sverige, Finland, Island og Nederlandene ?

VH
KFK

Jens Ole Mortensen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar
Jørgen Munksgaard

De fleste, der kommenterer i dette spor, vil tydeligt smide regnemodeller på lossepladsen.
For mig at se er synspunkterne rent politiske. Man kan ikke lide de resultater beregningerne giver og kalder modellerne "neoliberale", hvad det så end betyder.
At argumentere på denne måde er en sikker vej til at sætte sig udenfor indflydelse.
Ingen steder - hverken i det private eller det offentlige - gennemfører man beslutninger uden at der ligger beregner til grund. Man burde derfor være glad for at Nina Smith forsøger at raffinere modellerne.

- Jørgen

Regnemodellerne er rent politiske. Hvis du læser op på velfærdskommissionens historie, så var deres opgave oprindeligt at financiere Anders Fogh Rasmussens skattelettelser. Deres mandat var at sikre fremtidens velfærdssamfund (pga den voksende ældrebyrde) OG skabe besparelser på velfærdsområdet. Deres første beregninger blev forkastet, da de ikke financierede Foghs skattelettelser, da anbefalinger bestod af investeringer i velfærdssystemet, ikke besparelser. Jeg tror at jeg har links til debatten om deres første rapport et eller andet sted, hvis du virkelig er interesseret, men man valgte altså de anbefalinger, som financierede politiske valg, som primært handlede om at financiere Foghs vælgerflæsk: skattelettelser!!! Man valgte ikke de anbefalinger (regnemodeller) som gavnede Danmark, man valgte de beregninger som gavnede regeringen.

Jeg undre mig over at du mener at brugen af ordet "neo-liberalisme" til at afvise argumenter. Neo-liberalisme er ikke et skældsord. Det er en økonomisk teori, der hen af vejen blev financieret af amerikansk erhversliv, som ændrede teorien til en politisk ideologi. Kort sagt er formålet at få samfundet til at støtte og beskytte erhvervslivet (og her mener jeg naturligvis erhvervslivets stinkende rige ledere, ikke arbejderen). Oprindeligt var neo-liberalismen en videreudvikling af laissez faire capitalism, som handlede om at staten ikke skulle regulerer erhvervslivet. Altså de frie markedskræfter og den slags. Og laissez faire capitalism var en reaktion på embedded liberalism, som i kølvandet på 2.verdenskrig var økonomernes bud på at forhindre den fattigdom og ulighed, som gjorde nationalsocialismen mulig, ved at regulerer erhvervslivet. Du ved, nationalsocialisme, ideen om at det første man tænke på om morgenen er hvordan man tjener staten… host-host.. At give arbejderne rettigheder og den slags er dårlig buisness, så neo-liberalismens formål er at skabe billig arbejdskraft.

Der findes en gennem-researchet (og absurd kedelig) youtube-kanal om neo-liberalismens oprindelse og udvikling, som er værd at se, hvis man ikke forstår hvad ordet neo-liberalisme betyder.

https://www.youtube.com/watch?v=myH3gg5o0t0&list=PLATIVW2S3zKMbVlnAHAPR0...

Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

det er da ikke at man regner på tingene der kritiseres, men snarere at man vælger facit først og så tilpasser beregningerne så de viser det ønskede, og det er det samme Nina Smith gør, det facit hun vælger er så bare lidt mere betændt, og det er der da ingen grund til at være glad for,
i øvrigt sætter man sig vel altid uden for indflydelse når man argumenterer imod magthavernes agenda, helt uafhængigt af om man er mere fornuftig eller har en sundere agenda end dem, hvilket det sådan set er svært at undgå at være/have.

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

På den ene side er der på mange områder brug for Mette Frederiksens klassiske socialdemokratisme, på den anden side kan den også komme til at står i vejen for mere gennemgribende og derfor mere ægte reformer og lige nu, når det kommer til arbejdsmarkedspolitikken, lader der som ofte ofte ofte før ikke til at være noget nyt under solen. Arbejdsudbud, hvor mange gange har vi ikke hørt den sang før.

Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider