Nøglevidne kom under pres i rigsretssagen mod Støjberg. Her er tre centrale pointer

Inger Støjbergs forsvarere afhørte mandag et af nøglevidnerne imod den forhenværende minister. På en række punkter fik de sat spørgsmålstegn ved forklaringerne fra afdelingschef Lykke Sørensen
Lykke Sørensen var afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, mens Inger Støjberg var minister. Det lykkedes Støjbergs forsvarere at sætte hende under pres under dagens afhøring.

Lykke Sørensen var afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, mens Inger Støjberg var minister. Det lykkedes Støjbergs forsvarere at sætte hende under pres under dagens afhøring.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
21. september 2021

Inger Støjberg smilede bredt, da mandagens afhøring af et af anklagernes nøglevidner i rigsretssagen imod den forhenværende minister var overstået. Også hendes forsvarere så tilfredse ud, da de ud på eftermiddagen kunne forlade retslokalet i Eigtveds Pakhus.

Og det kan ikke undre. For det lykkedes dem at trænge den afhørte embedsmand, forhenværende afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Lykke Sørensen, i defensiven.

Efter at anklagerne over halvanden dag havde gennemført en langsommelig, detaljeret afhøring af Lykke Sørensen, kom turen ud på dagen til advokat René Offersen. I en mere veloplagt og ikke mindst offensiv tone udspurgte han vidnet. Sidst på dagen blev han suppleret af sin forsvarerkollega, Nicolai Mallet, og sammen fik de sat en række markante spørgsmålstegn ved den forhenværende afdelingschefs forklaring.

Selv om de to forsvarere kun brugte nogle timer, kom de vidt omkring. Men her er tre af de vigtigste pointer fra deres afhøring.

1. Hvordan kunne hun se bort fra ministerens godkendelse?

Som det vil være læsere af Information bekendt, spiller et såkaldt ministernotat en helt central rolle for Inger Støjbergs forsvar. Hun godkendte notatet via sin ministersekretær i ministeriets elektroniske sagsbehandlingssystem den 9. februar 2016, dagen før hun udsendte sin meget omtalte pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen bebudede den daværende minister, at alle par på danske asylcentre, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles. Ingen måtte blive sammen.

En sådan praksis ville være ulovlig, og det havde embedsmændene gjort klart for Inger Støjberg. Men notatet, som hun altså godkendte dagen forinden, åbnede faktisk for, at der kunne være undtagelser til hovedreglen om at adskille asylparrene.

Lykke Sørensen har fuldstændig afvist, at notatet spillede nogen rolle i ministeriet. Som vi skal komme tilbage til, har hun blandt andet forklaret det med, at Inger Støjberg på et efterfølgende møde fastholdt et ønske om en undtagelsesfri praksis.

Men ikke desto mindre havde ministeren jo godkendt notatet, understregede René Offersen og argumenterede for, at en sådan godkendelse er betydningsfuld i et ministerium. Han læste op af en vejledning i brugen af ministeriets elektroniske sagsbehandlingssystem, F2.

Her fremgår det, at man i systemet »formelt godkender« indstillinger fra embedsværket. Og i det lys er det unægtelig underligt, at Lykke Sørensen ifølge sin forklaring antog, at notatet ikke skulle tillægges nogen betydning.

Hun havde også selv godkendt notatet, før det nåede op til departementschefen og til sidst ministeren. Men hun forklarede, at hun ikke efterfølgende fik besked om Inger Støjbergs godkendelse, fordi notatet oprindeligt var blevet lagt ind i systemet af en anden afdeling end hendes egen – og beskeder om godkendelser sendes i F2 automatisk tilbage til dem, der i første omgang har sat proceduren i gang.

Ikke desto mindre er det besynderligt, at Lykke Sørensen angiveligt ikke efterfølgende tjekkede op på, om ministeren havde godkendt indstillingen fra embedsværket – men i stedet blot så bort fra den. Hun kendte jo selv til notatet og havde endda godkendt det på dets vej op til ministeren. Og som ansvarlig for udlændingeafdelingen var hun vel at mærke den juridiske chef i huset og burde derfor være opmærksom på godkendelsen af et juridisk notat med afgørende betydning for sagsbehandlingen.

2. Hvorfor fik ombudsmanden ingen forklaring om notatet?

Det er et af sagens dunkle punkter, at Inger Støjberg ikke forud for afhøringerne i Instrukskommissionen selv har nævnt notatet, når hun har skullet forklare sig over for Folketinget i samråd eller svare på spørgsmål. Tværtimod var det ikke så lidt af en overraskelse, da hun i kommissionen kunne henvise til notatet, som hun pludselig omtalte som »helt, helt centralt«.

Men det er også mystisk, at ministeriets embedsværk ikke selv henviste til notatet noget sted. Særligt borede René Offersen i, hvorfor det ikke nævnte det i deres besvarelser til ombudsmanden, der gik ind i sagen den 21. marts 2016.

Ombudsmanden bad flere gange udtrykkeligt om at få tilsendt alle dokumenter, der kunne belyse ministeriets retlige overvejelser forud for adskillelserne af de unge asylpar – uanset om der var tale om mails, notater eller ufærdige udkast. Og alligevel skrev embedsmændene i ministeriet intet til ham om notatet.

Ombudsmanden modtog ganske vist notatet, da han fik tilsendt, hvad der svarede til en flyttekasse med dokumenter fra ministeret og Udlændingestyrelsen. Notatet var, kom det frem i Instrukskommissionen, således vedhæftet en intern mail mellem embedsmænd vedrørende en pressehenvendelse. Men der var hverken en henvisning til eller en omtale af dets indhold.

»Det er det eneste notat af juridisk karakter, der er på sagen,« sagde René Offersen.

Lykke Sørensen måtte flere gange forklare, at hun ikke havde haft til opgave at finde de dokumenter, som blev sendt til ombudsmanden. »Det gør en afdelingschef ikke,« understregede hun.

Men som advokaten påpegede, burde hun måske netop som afdelingschef have sikret, at ombudsmanden fik besked om så centralt et papir. Selv om hun måske ikke umiddelbart tillagde notatet nogen videre betydning, er det svært at forstå, hvis det slet ikke dukkede op i hendes erindring, når ombudsmanden efterspurgte papirer om de retlige overvejelser.

I stedet hed det i ministeriets svar, at de retlige overvejelser »hovedsageligt« havde været af mundtlig karakter, og at de derfor kun »i begrænset omfang« var afspejlet i sagens dokumenter.

»Det er jo objektivt forkert,« sagde René Offersen.

Han kunne også have sagt, at formuleringerne kunne tyde på, at embedsmændene netop var opmærksomme på notatet, siden de skrev den slags forbehold ind. Og at de sørgede for at holde oplysningerne om notatet tilbage uden samtidig at komme med en direkte usand forklaring over for ombudsmanden.

3. Hvad kan Lykke Sørensen egentlig huske fra centralt møde?

Den tidligere afdelingschef kom også under pres, da hun skulle forklare om baggrunden for en udtalelse, som har været meget omtalt i sagen – nemlig at hun på et såkaldt koncerndirektionsmøde for de øverste chefer i Inger Støjbergs ministerium den 10. februar 2016 skulle have sagt til sin minister, at uanset hvad hun sagde, så skulle danske myndigheder overholde danske regler og internationale forpligtelser.

Lykke Sørensen har tidligere under afhøringen i rigsretten været uklar i sine forklaring om, hvorfor hun følte det nødvendigt at komme med så stærk en udmelding over for Inger Støjberg. Det var hun også mandag, da advokat Nicolai Mallet udspurgte hende om forløbet af koncerndirektionsmødet.

Lykke Sørensen kunne ikke huske, hvorfor hun var kommet med den udtalelse. Hun kom endda i tvivl, sagde hun på et tidspunkt, om Inger Støjberg overhovedet havde sagt noget på chefmødet.

Men da Nicolai Mallet spurgte, om ikke hun ville kunne huske det, hvis ministeren havde modsagt hende, svarede hun: »Jeg kan huske, at ministeren sagde noget, men jeg kan ikke huske, hvad hun sagde.«

Det fik anklagerne til at læse op af afhøringsprotokollen fra Instrukskommissionen. For her havde Lykke Sørensen tydeligere forklaret, at Inger Støjberg ved mødet havde svært ved at acceptere en ordning med mulighed for undtagelser.

Den forklaring sagde Lykke Sørensen, at hun godt kunne vedstå sig. Men forinden havde hun sået så megen tvivl om sin egen hukommelse om det møde, at hendes forklaring på det punkt næppe vil kunne tillægges den helt store værdi.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Esmann

Meget kan man sige. Men hvorfor kommer Støjberg først med det notat i "6. Time". Var det fordi at hun godt viste at den var helt gal. Og hvorfor sende en pressemeddelse med oplysning om, at der ikke skal ske en individuel sagsbehandling. Kan godt være at Støjberg, at en pressemeddelse ikke kan støtte ret for borgerne. Men der er information om en retsstilling som borgeren skal kunne regne med. Alt andet er jo absurd. Jeg undrer mig stadig over hendes notat, som pludselig blev trukket op ad skuffen. Meget underligt. Men jeg mener ikke det hjælper Støjberg. Men jeg får den tanke, at der må være et afskyeligt arbejdsmiljø i Ministeriet.

Når man er ond mod andre, har man selv problemer. Det må være læren af alt dette. Hørte Debatten i går kl. 12.15 på P1. Det var tåkrummende. Med 3 undtagelser gik det ud på at vise hvor invandrerfjensk og racistisk man kunne være. Dr burde give medalje for den der kunne det mest modbydelige vås af. Hav en dejlig dag i "vidunderlige Danmark"

Carsten Wienholtz, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Kan godt være at Støjberg siger...... Øverst

den der kunne fyre...... Nederst

Svend Jespersen

Gert Romme, 21. september, 2021 – 13:53.

Jeg har en fornemmelse af, at du er meget tæt på sandheden om dette emne.

Men det medfører jo så også, at Inger Støjbergs modstandere må tildeles en rolle i dette spil. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at hun har arge modstandere i visse dele af pressen, nogle dele af det politiske etablissement, hos dele af embedsmandsstanden og på de sociale medier.

Jeg sætter min lid til det danske retsvæsen :-)