Analyse
Læsetid: 7 min.

Nøglevidne i rigsretssagen leverede skyts til både anklagere og Støjbergs forsvarere

Afdelingschef Lykke Sørensen afviste i rigsretten en central del af Inger Støjbergs forklaring. Alligevel leverede hun måske ikke helt det, anklagerne kunne ønske sig
Onsdag blev forhenværende afdelingschef Lykke Sørensen afhørt i rigsretten, og hun forklarede, at det hurtigt stod klart for hende, at en undtagelsesfri praksis ville være ulovlig

Onsdag blev forhenværende afdelingschef Lykke Sørensen afhørt i rigsretten, og hun forklarede, at det hurtigt stod klart for hende, at en undtagelsesfri praksis ville være ulovlig

Indland
16. september 2021

Hun må betragtes som et af de absolutte nøglevidner for anklagerne i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Da den tidligere afdelingschef i Udlændinge- og integrationsministeriet Lykke Sørensen blev afhørt onsdag, kom hun også med en forklaring, der modsiger forklaringen fra hendes forhenværende minister. Men afdelingschefens vidneudsagn kan samtidig vise sig at gavne Inger Støjberg på et vigtigt punkt.

Juristen Lykke Sørensen var chef for ministeriets udlændingeafdeling, der tog sig af juraen i huset. Da Inger Støjberg i begyndelsen af 2016 ville adskille asylpar, hvor den ene part var under 18, stod det hurtigt klart for Lykke Sørensen og hendes folk, at en undtagelsesfri praksis ville være ulovlig. Der kunne være par, som på grund af internationale konventioner ikke ville kunne adskilles. En individuel sagsbehandling var derfor nødvendig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for det referat/analyse.

Mht. Lykke Sørensen så har hun vel også sin egen karrierer at tage hensyn til. Hendes ikke gøre noget selv om hun fandt, at IS handlinger ikke var korrekte, kan få konsekvenser for hende - ja hun kan måske miste sit nye politidirektør job i Rigspolitiet.

Det virker som om at Udlændinge- og integrationsministeriet har være fuldstændig dysfunktionelt. De vidste ikke hvad de selv lavede, heller ikke depatementschefen levede op til sit ledelsesansvar men overlod aben til sine underordnede.

Søren Kristensen

Inden der uddeles stjerner, så lad os lige opsummere. Vi har den her helt nede på jorden kone af en minister, som har forfulgt sit politiske mandat hårdnakket og uden smålig hensyn til diverse paragraffer og underparagraffer, i en lov hun for øvrigt grundlæggende ikke er enig i. Den tilgang har hun høstet stor anerkendelse for både i og udenfor egne rækker, mens politiske modstandere og en højpandet presse har forsøgt at knalde hende på teknikaliteterne - da hun jo har lov til, som alle andre her i landet, at mene hvad hun vil om bl.a. barnebrude - i hvert fald så længe hun overholder lovene, dvs. udlændingeloven og ministeransvarlighedsloven. Når sagen så spidser til og hele koblet af bidske bladsmørere, socialdemokrater og halalhippier fra den yderste venstrefløj tror de har fået skovlen under "støjsenderen", disker hun gudhjælpemig op med et krøllet (min antagelse, da sagen jo ikke vises på tv) notat som ingen kender til, men som ikke desto mindre rent juridisk udgør et bevis for at hun ikke fuldstændig og endegyldigt har tilsidesat loven, hvorefter hun er så godt som frifundet - i hvert fald i forhold til de alvorligste anklager, som formentlig hos mange har fremskrevet malende billeder af den fotogene orangehårede nordjyde iført blå fangedragt og knap så høje hæle. Det billede bliver der sandsynligvis alligevel ikke noget af, dels fordi fangedragter vist nok er afskaffet i de danske fængsler og nok så meget takket være dette famøse og meget sent tilvejebragte notat, som hvis der var tale om et filmmanuskript ville være en sand MacGuffin. Så nu må vi nok se frem til at gassen er gået af ballonen og det hele, på et eller andet tidspunkt, lander med noget så kedsommeligt som en næse til ex. ministeren og en fuck-finger til pressen. Sagen er med andre ord gået fra spektakulær til træls, takket være en skide McGuffin og nu var det ellers lige så spændende.