Strejke
Læsetid: 4 min.

Nyt udspil fra SF: Der skal gøres op med den danske model på det offentlige arbejdsmarked

Det er helt galt, at mens de ansattes strejkekasser tømmes, sparer de offentlige arbejdsgivere penge under en konflikt, mener Pia Olsen Dyhr. På SF’s landsmøde i Kolding lægger hun op til at svække arbejdsgivernes magt
Det offentlige sparer penge på lønninger, når sygeplejerskerne strejker. Det gør den danske model, hvor arbejdsmarkedsparterne selv forhandler lønforhold, ugyldig, mener Pia Olsen Dyhr.

Det offentlige sparer penge på lønninger, når sygeplejerskerne strejker. Det gør den danske model, hvor arbejdsmarkedsparterne selv forhandler lønforhold, ugyldig, mener Pia Olsen Dyhr.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
11. september 2021

Når der er konflikt på det private arbejdsmarked, mister arbejdsgiverne penge, når de ansatte strejker. Helt anderledes er det med konflikter på det offentlige arbejdsmarked som eksempelvis lærerlockouten i 2013 og den nylige sygeplejerskekonflikt: Her har arbejdsgiverne en urimelig fordel, fordi de sparer penge til lønninger, når de ansatte strejker.

Og det skal der gøres op med, hvis det står til SF’s formand, Pia Olsen Dyhr. For den vidt berømmede danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til et resultat, fungerer ikke særlig godt for de offentligt ansatte, mener hun.

»Vi leger bare, at den danske model også fungerer på det offentlige arbejdsmarked. Men det er fup og fidus. De offentligt ansatte har jo ikke nogen reel mulighed for at presse arbejdsgiveren på økonomien, sådan som man har på det private arbejdsmarked. Her mister arbejdsgiveren produktion og dermed omsætning, når de ansatte nedlægger arbejdet,« siger hun.

De offentlige arbejdsgivere sparer tværtimod penge, når de ansatte strejker. Og det gør magtforholdet endnu mere skævt, mener SF-formanden.

»Arbejdsgiverne får en urimelig fordel, fordi de opsparer midler under en konflikt. Det så vi under lærerkonflikten og nu igen under sygeplejerskernes strejke. Det offentlige kører bare videre,« siger hun.

På SF’s landsmøde i weekenden vil Pia Olsen Dyhr derfor foreslå to ting. For det første skal de penge, som de offentlige arbejdsgivere sparer i manglende lønudbetaling, ikke bare føres tilbage til de offentlige kasser, men derimod blive inden for området. Og for det andet skal der nedsættes en arbejdsgruppe med arbejdsmarkedets parter og regeringen, der skal komme med anbefalinger til, hvordan den danske model kan forbedres – ifølge Pia Olsen Dyhr gerne med inspiration fra Sverige og Norge, hvor der er færre konflikter på det offentlige arbejdsmarked.

Penge til velfærd skal bruges til velfærd

Ifølge Pia Olsen Dyhr ryger de lønmidler, det offentlige sparer under en arbejdskonflikt, stort set tilbage i de offentlige kasser igen. Der kan være enkelte kommuner, der har ført sparede penge tilbage for eksempel i form af bedre normering i ældreplejen, men det er der ifølge hende ikke præcedens for.

»Generelt ryger pengene bare tilbage i kassen. Og her foreslår vi så, at de sparede beløb skal øremærkes til at forbedre forholdene inden for det pågældende område. Hvis sygeplejerskerne strejker, skal penge blive inden for sundhedsområdet, Hvis lærerne strejker, skal pengene bruges på skolerne. Kort sagt skal de penge, der er afsat til velfærd, også bruges til velfærd.«

Hun er ikke klar over, præcis hvor store beløb de offentlige arbejdsgivere har sparet under sygeplejerskekonflikten, der blev mødt af et regeringsindgreb i slutningen af august.

»Jeg har hørt tal på et par hundrede millioner kroner i sparet løn. Dertil kommer besparelser på grund af udsatte operationer, så det er svært at nævne et præcist beløb. Det vigtigste er, at pengene bliver inden for sektoren, og det skal staten og kommunerne træffe en beslutning om. Det er det, vi foreslår, fordi mange borgere har oplevet forringelser af deres velfærd under konflikten, og de skal kunne mærke, at de får noget tilbage.«

Behov for større armslængde

I forhold til SF’s andet forslag om en arbejdsgruppe, der skal inddrage erfaringerne fra de skandinaviske lande, understreger Pia Olsen Dyhr, at Danmark ikke bare 1:1 kan kopiere hverken den svenske eller norske model.

Som tidligere beskrevet i Information er den svenske model bygget sådan op, at et uafhængigt statsligt organ – Arbejdsgivarverket – først forhandler med politikerne om, hvor mange penge, der kan bruges, og dernæst med de ansattes organisationer. Desuden har de faglige organisationer mandat til at godkende et forhandlingsresultat uden først at skulle sende det til urafstemning blandt medlemmerne.

I Norge afgør det uafhængige råd Rikslønnsnemnda faglige tvister på det offentlige arbejdsmarked. Rådet er sammensat dels af regeringsudpegede medlemmer, dels af repræsentanter for de arbejdstagere og arbejdsgivere, der aktuelt er i konflikt. Rådets afgørelser er endelige og varer til den næste overenskomstfornyelse.

Manglende medlemsinddragelse er ikke nødvendigvis et element, som Pia Olsen Dyhr er begejstret for.

»Alligevel kan der godt være ting, der er værd at studere nærmere. Der er større armslængde mellem parterne. Det er der jo ikke i Danmark, hvor regeringen er arbejdsgiveren. Konflikter som sygeplejerskernes er svære at løse, fordi de ikke oplever, at deres forhandlingsmodpart kan komme dem i møde. Der sidder jo en finansminister i baghånden,« siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

»Derfor skal der et mere uvildigt led ind i processen. At sygeplejerskerne fortsat strejker rundt omkring, viser jo, at den danske model ikke fungerer på det offentlige arbejdsmarked.«

Danske Regioner oplyser, at man ikke har et centralt overblik over, hvor mange lønmidler der ikke har været udbetalt i den periode, hvor der har været strejket.

»Der har i forbindelse med strejken også været afholdt lønudgifter til strejkende sygeplejersker, der har deltaget i nødberedskaber. Vi forventer ikke, at strejken vil give besparelser samlet set, da regionerne ser ind i en stor opgave med at indhente meget udskudt behandling,« skriver presseafdelingen i en mail.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

William Mannicke

Sympatisk forslag. Men langt fra nok.
Nu må fagbevægelsen på banen med konstruktive forslag.

Faktisk synes jeg den sparede lønudgift skal direkte i strejkekassen, så kan politikere og det offentlige direkte kan mærke omkostningerne ved at lade en strejke køre.

Erik Tvedt, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Marie-Christine Poncelet, Steen K Petersen, Rikke Nielsen, Inger Pedersen, Jette Kjældgaard, Ruba Altawil, erene rusmann, Gert Romme, Peter Høivang, Alvin Jensen, Holger Nielsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

William Mannicke jeg er enig med dig, men jeg syntes også at regeringen og deres støttepartier skal tage skeen i den anden hånd, og forbedre arbejdsmiljøet, for det er ikke sygeplejersker og alle de andre plejere, alle nævnt ingen glemt, at de skal bruge næsten en halv arbejdsdag på, at udføre registrering og kontrol af arbejdet.. Jeg ved godt, at det skal registreres at fru. Hansen og hr. Petersen har fået den og den medicin, men det burde ikke at tage så lang tid. Jeg har ikke hørt nogen indenfor pleje området, der har nævnt et bogstav om, at de har god tid til deres arbejde. Nej de har så mange borgere/patienter, at der ikke er tid til at yde deres kerneopgaver. MF har været inde på det på et møde i Fredericia, men jeg vil hellere se resultater, end høre gyldne løfter, og SF kan som støtteparti være med til a presse regeringen i den retning. Det virker for mig, som om at SF "kun" vil børnene, det er også fint nok, men de "glemmer" patienter og ældre borgere, der efter hvad jeg har hørt/læst næsten går for lud og kold vand. Jeg har selv den indstilling, at jeg er ikke bange for at dø, men jeg er hunderæd for at komme på plejehjem, når man ser og hører, hvad de borgere bliver udsat for. Jeg tænker på den ældre dame i Århusområdet, og der er vistnok noget fra et andet plejehjem, men jeg kan ikke huske, hvor i landet det var. Men der er måske endnu flere vi ikke hører om.

erene rusmann, Gert Romme og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Kubilay Karahan

Datteren af Vaskekonen er absolut patetisk, SF bør tage sig sammen før det sammen med det opportunistiske og revisionistiske "Enhedslisten" smides ud i historiens skraldespand. Noget umage af opportunisme tåler kun sammenligning med US/NATO's intervention i Afghanistan mod Taliban i 2001 for at derefter levere magten tilbage til samme banditter. Bekend Jer til Jeres Ægte Ideologiske Rødder eller forsvind sammen med Taliban!!! Det er tid til benhård KLASSEKAMP.

Søren Kristensen

Kubilay Karahan, er der nogen du godt kan lide?

Mikkel Lambert, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Vi må nok til at blive voksne og ansvarlige til at indrømme at mange mærker "fup og fidus" på egen krop. Man bør nok ikke kalde det voldtagelse, som mit hoved tænkte. Men et eller andet sted føles dele af arbejsmarkedet som en pæl op i bagdelen. Endda hver eneste dag og igennem hele ens arbejdsliv. At DE kan være det bekendt, men det er rovdyrene flintrende lige glade med så længe pengene ruller og mennesker retter ind.

Erik Tvedt, Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Torben Skov, Niels Makholm, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jeg er overbevist om, at det må være tænkt ind i strukturreformen helt fra begyndelsen, at den også vil holde offentlige lønudgifter nede. Når jeg tænker på den nedrighed, hvormed Claus Hjort Frederiksens grågrønne betænkning var udtænkt, giver det også mening, at samme nidkærhed går igen i andre sammenhænge.

Når kommuner og regioner ikke har egne indtægter, giver det ikke mening at forhandle løn med dem. Det vil altid være et nulsumsspil. Hvis sygeplejerskerne skal have mere, må andre have mindre. Således er systemet nærmest indrettet til at splitte lønmodtagerne. At anerkende den danske model i den sammenhæng er et bedrag.

Erik Tvedt, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Søfting, Peter Høivang, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår da heller ikke fagbevægelser, alle, uigenkaldelig alle har siddet på hænderne i perioden med sygeplejerskernes strejke, ingen overhoved har bakket dem op. Derfor er jeg meget enig i at den danske model er et stort bedrag.

Erik Tvedt, Torben Skov, Rolf Andersen, Peter Høivang, Kim Houmøller, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kubilay Karahan

@Søren

Nej, jeg kan faktisk ikke lide nogen eller noget som helst. Jeg bestod Informations prøve om at være politiker med højest muligt top scoring. Mit problem er bare at jeg er et yderst asocialt menneske og orker ikke at finde mig i repræsentation sammen med mindst 3 øvrige i det såkaldte Folketing. Mon min stemme kunne tælle for mindst 4 i tilfælde af et gennembrud? Behøver jeg et CVR-nummer for at kunne komme ind Folketinget, fordi jeg går op i enkeltmands virksomhed, og eftersom at jeg ikke er velhavende, skal jeg så søge støtte hos nogle rige "reserve" onkler og tanter i Schweiz? På forhånd Tak for Jeres støtte & råd om at genopfinde mig som Folkets Helt a la de sexede Ny Borgerlige.

Det er beskæmmende, at vores nuværende regering ikke mener, at det skal være "lystbetonet" at gå på arbejde.

Tænk, jeg har mine +30 år på arbejdsmarkedet mest arbejdet som leder/chef/direktør, og jeg har fået masser af - ikke bare praktisk - men også teoretisk uddannelse/erfaring med arbejdssociologi. Og en af de små praktiske øvelser, man kan give medarbejderne er:

Når du står ved indgangsdøren til din arbejdsplads, så stop op, og overvej: "Har jeg mest lyst til at gå ind og på arbejde, eller mere lyst til at gå hjem igen".

Hvis man har mest lyst til at gå hjem igen, så er der i den grad noget man bør gøre noget ved - gerne i samarbejde med gode chefer/kolleger - eller finde et andet job.

Men nu har hverken Mette F. eller Peter Hummelgaard jo nogensinde haft et 'ærligt arbejde', men kun arbejdet i det politiske system ...

Erik Tvedt, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det er helt indlysende. - også for dværghøns og andre små hjerner,, at man ikke kan være forhandlingsmodpart ved 2-sidige forhandlinger, og samtidig være i stand til at ændre helt afgørende på forhandlingsgrundlaget til fordel for den ene part.

Dette burde også være indlysende for dansk fagbevægelse, men det er det altså ikke.

Egentlig tror jeg, at dansk fagbevægelse for tiden både er stivnet, er aldeles inkompetent og slet ikke har fulgt med de sidste 25 års udvikling på arbejdsmarkedet.

Og måske bør man nytænke hele det demokratiske apparat, der står bag arbejdstagere - eller i hvert fald burde gøre det. Men det skal i hvert fald ikke være hverken blå, gule, politiske eller religiøse fagforeninger, som man kender det andre lande.

Altså - arbejdstagerne må gå sammen og stifte nye faglige organisationer, - og gerne tværfaglige for at opnå størrelse og styrke. Og de bør absolut ikke være konfliktsky, men vise, hvem der egentlig har styrken på arbejdsmarkedet.

Disse nye faglige organiseringer bør selvklart holde sig inden for lovens rammer. Men hvis lovgivningen ikke passer til nutidens form for organisering, må det jo være lovgivernes problem.

Erik Tvedt, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar