Reform
Læsetid: 6 min.

De nyuddannede bærer nærmest hele byrden i regeringens nye reform

Det er en forringelse af dagpengesats og -periode for nyuddannede, der driver det øgede arbejdsudbud i regeringens nye reform. Et »generationstyveri«, lyder kritikken fra dele af fagbevægelsen, mens andre mener, at de unge har fået rigeligt. Ifølge eksperter er det usikkert, om effekten overhovedet er så stor, som regeringen regner med
Trods lang modstand fra ministrene selv, lægges der op til nedsatte satser til unge studerende som her på Københavns Universitet.

Trods lang modstand fra ministrene selv, lægges der op til nedsatte satser til unge studerende som her på Københavns Universitet.

Jakob Dall

Indland
8. september 2021

Økonomien er i vækst, beskæftigelsen er historisk høj, og virksomhederne skriger på arbejdskraft. Danmark er ude på den anden side af coronakrisen, og tirsdag leverede regeringen sit første større bud på en reform, der skal gøre Danmark »rigere, grønnere og dygtigere«.

Udspillet indeholder ændringer af dagpengesystemet, investeringer i uddannelse og omlægning af en række afgifter, som samlet forventes at øge arbejdsudbuddet med 10.400 i 2025. Og det er nærmest udelukkende de nyuddannede, der skal levere den ekstra beskæftigelse.

Omkring 80 procent af forøgelsen i arbejdsudbuddet skal ifølge regeringen sikres ved, at dimittenders dagpengesats bliver reduceret med omkring 4.000 kroner, og deres dagpengeperiode halveres fra to til ét år. Imens får nyledige, der tidligere har været i arbejde, et markant tillæg på op til 5.000 kroner i de første tre måneder af deres dagpengeperiode.

»Når vi kan se, at unge nyuddannede fylder mere og mere i vores dagpengesystem, så er det almindelig sund fornuft at sige til folk, der lige har uddannet sig: ’skynd jer ud på arbejdsmarkedet.’ Vi må i hvert fald ikke indrette et system, der ikke understøtter det bedst muligt,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

»Det er klart, at det her udspil trækker i retning af, at de nyuddannede betaler prisen for forbedrede vilkår for de ikkenyuddannede,« konstaterer Anders Bruun Jonassen, der forsker i dagpenge hos Rockwool Fonden.

Ud over ændringerne i dagpengesystemet vil regeringen blandt andet afskaffe den gensidige forsørgerpligt, øge beskatningen på aktiegevinster og årligt afsætte 4,5 milliarder kroner til forskning på arbejdspladserne, et grønt råderum og uddannelse.

Reformen er ikke ulighedsskabende, målt på gini-koefficienten. Men for politisk leder for Enhedslisten, Mai Villadsen, er der tale om et udspil, »der spiller generationer ud mod hinanden«.

»De unge arbejdsløse er nogle af de mest udsatte på vores arbejdsmarked, fordi de ikke har været fuldtidsbeskæftigede før.« 

De 10.400, som den nye reform vil øge arbejdsudbuddet med, kompenserer nogenlunde for den negative effekt, som Arne-reformen havde på den strukturelle beskæftigelse.

Dermed lever regeringen op til ambitionen i forståelsespapiret om, at »initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«.

Man kan således argumentere for en generationsmæssig slagside, mener Michael Svarer, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

»Hvis det er dimittenderne, der leverer størstedelen, så er det dem, der kommer til at mærke en reduktion i deres vilkår. Og hvis det er det, som skal kompensere for Arne-reformen, så er der tydeligvis en omfordeling på tværs af generationer,« siger han.

Splittelse i fagbevægelsen

I fagbevægelsen er man uenig om, hvorvidt de unge nyuddannede betaler en for høj pris med den nye reform. På den ene side står akademikernes fagforeninger. På den anden side de faglærtes.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, mener, at udspillet er »under al kritik«, mens Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, tweeter, at det »ligner generationstyveri!«.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation kalder formand Lizette Risgaard derimod udspillet »ambitiøst, effektivt og retfærdigt«.

Også hos HK er der begejstring for udspillet, til trods for at formand Kim Simonsen dagen inden, det blev præsenteret, skrev i et debatindlæg på A4 Arbejdsmarked, at Folketingets partier ikke måtte sige ja til en forringelse af dimittendsatsen. Men ifølge ham er »handlen blevet noget bedre, end vi regnede med«.

Han ser ikke noget problem i, at det langt hen ad vejen er de unge nyuddannede, der skal betale prisen for reformen. 

»Jeg synes, der er blevet uddannet alt for mange akademikere de seneste år på bekostning af andre uddannelser. Det har fået udgifterne til SU og studier til at stige eksplosivt. De unge har ikke lidt nød,« siger Kim Simonsen.

Også i den yngre del af fagbevægelsen er der opbakning at finde til de forringede dimittendsatser. I Dansk Metal Ungdom forventer formand Carl Emil Lind nemlig ikke, at det vil ramme hans medlemmer.

»Jeg synes, det er helt fair, at unge universitetsstuderende, der ikke har været så længe på arbejdsmarkedet, må stille sig bagest i køen, så dem, der har bidraget på arbejdsmarkedet i flere år, kan få et stærkere sikkerhedsnet,« siger han.

Nyuddannede ender under fattigdomsgrænsen

Når regeringen tirsdag foreslog at skære i dimittenders dagpengesats, skyldes det ifølge Mette Frederiksen, at hun ikke finder det rimeligt, at »unge kan gå direkte fra SU og markant op i ydelse fra det ene øjeblik til det andet,« med henvisning til den højere dimittendsats.

Men den sammenligning holder ikke, mener Ann Lehmann Erichsen, som er uafhængig forbrugerøkonom.

»Det er helt hul i hovedet at stå og sige, at man får et højere beløb mellem hænderne på dimittendsats end på SU. Det gør man ikke, for betingelserne er forskellige,« siger hun.

Hun påpeger, at nyuddannede ikke længere kan have hverken studiejob eller tage studielån, samtidig med at en lang række rabatter stopper med studielivet. Dermed vil budgettet for mange nyuddannede være lavere, end da de var studerende.

Ann Lehmann Erichsen peger på, at unge ifølge Rockwool Fondens minimumsbudgetter skal have mellem 9.500 og 10.100 kroner efter skat hver måned. Men med den nye sats ender nyuddannede på under 8.000 kroner efter skat. Det er også under den relative fattigdomsgrænse, der er defineret af Danmarks Statistik, og som er på 10.300 kroner efter skat for enlige uden børn.

Ann Lehmann Erichsen frygter, at reformudspillet vil sende flere nyuddannede ud i relativ fattigdom.

»Det hænger ikke sammen,« siger hun.

Regeringens kovending

Den markante forringelse af dagpengerettighederne for dimittender er en større kovending fra regeringen. Særligt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har flere gange afvist, at satserne skulle sættes ned.

»Jeg tror på, at vi kan hjælpe dimittenderne mere intelligent end ved at sænke dagpengesatsen,« sagde han i februar 2020.

Da regeringen på pressemødet blev spurgt ind til kursændringen i forhold til dimittendernes dagpenge, forklarede Mette Frederiksen, at »når virkeligheden flytter sig, så evner vi også at flytte os«.

»Lige nu står vi med en buldrende økonomi, meget høj beskæftigelse, den største vækst i 15 år, og et erhvervsliv, som har behov for mere arbejdskraft.« 

Ifølge Michael Svarer bør man dog adskille »strukturelle økonomiske reformer« fra konjunkturpolitik.

»Hvis det var et argument, så skulle vi jo sænke ydelsesperiodens længde, når det går godt, og hæve den, når det går skidt. Så ville det være konsistent. Men regeringen foreslår en permanent kortere periode og sats. Så konjunkturargumentet er ikke særligt godt,« siger han.

Michael Svarer understreger dog, at det kan være et godt tidspunkt at foretage den strukturelle ændring under en højkonjunktur, hvis det er det, man ønsker, da dimittenderne på den lave ydelse så rent faktisk har nogle job, de kan søge.

Usikre effekter

Ifølge Anders Bruun Jonassen fra Rockwool Fonden er der i regeringens udspil indlagt »høje forventninger« til, hvad det vil betyde for beskæftigelsen at forringe dagpengesats og -periode for dimittender. Der er i alt tale om forøgelse af arbejdsudbuddet på 8.850 personer.

Til sammenligning vurderede dagpengekommissionen i 2015, at en halvering af dagpengeperioden for alle øgede den strukturelle beskæftigelse med 6.100, fortæller Anders Bruun Jonassen.

»Der er tale om en markant effekt, man har forventninger om. Tiden må vise, om tallet er sat for højt,« siger han.

I 2019 konkluderede Rockwool Fonden, at de beskæftigelsesmæssige effekter af dagpengereformen fra 2010, som halverede dagpengeperioden, var usikre og formentlig lavere end hidtil antaget. Men om det samme gør sig gældende, når det handler om dimittendsatserne, er ifølge Anders Bruun Jonassen svært at vurdere, da der mangler forskning på området.

I 2017 sænkede man også dagpengesatsen for nyuddannede, men Anders Bruun Jonassen kender ikke til nogen studier, som undersøger effekten af det.

»Derfor kigger Finansministeriets model på nogle generelle sammenhænge og er ikke nødvendigvis særlig velegnede til at forudsige effekter for dimittender,« siger han.

Michael Svarer kender selv kun til et enkelt universitetsspeciale fra 2019, der har undersøgt den sænkede dagpengesats for nyuddannede fra 2017, og som fandt en positiv effekt på beskæftigelsen. 

»Man har ikke rigtigt noget erfaringsgrundlag eller international litteratur, fordi vi er det eneste sted i verden, der har noget, der hedder dimittendsatsen,« siger Michael Svarer.

På tirsdagens pressemøde mente Mette Frederiksen dog, at beregningerne, der ligger til grund for forøgelsen af arbejdsudbuddet, er til at stole på.

»Jeg tror ikke, der er nogen som helst tvivl om, at selvfølgelig er der en sammenhæng mellem, hvilket ydelsesniveau der er, og hvor hurtigt i hvert fald dele af vores arbejdsmarked kommer i beskæftigelse. Det gælder ikke for alle, men det gælder for nogen,« sagde hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Tja, hvis vi vil presse nyuddannede ud i lavtlønsjobs for enhver pris, er dette utvivlsomt en god idé. Hvis vi vil forgifte deres CV'er, så de får utrolig svært ved at få job som er relevante for de fag som de har uddannet sig til er det utvivlsomt også en god idé. Her kunne man selvfølgelig indvende at virksomheder ikke BURDE rynke på næsen af nyuddannede med mellemlange eller lange uddannelser, som har haft lavtlønsjobs efter endt uddannelse. Men det gør virksomhederne. Så det ender nok igen, igen med at de som har netværk, bagland og penge kan klare sig igennem, mens de mindre priviligerede nyuddannede får markant sværere ved at omsætte deres diplomer til meget andet end samfundsmæssigt virkelig dyre væg-dekorationer.

Sylvester Petersen, Ninna Maria Slott Andersen, Bjørn Pedersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Rasmus Kristiansen, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Magnus Fischer, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Søren Cramer Nielsen, Niels Clausen, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Kim Houmøller, Inger Pedersen, Steen Bahnsen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Peter Kronborg, Eva Schwanenflügel og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar

Peter Kronborg
Troels Ken Pedersen, præcis der sker. Hvis nyuddannet skal i lavtlønsjobs, kan jeg frygte, at deres viden inden for deres uddannelse, langsomt vil gå tabt, og at de i værste fald bliver hængende i lavtlønsjobs, Der er IKKE noget galt med lavtlønsjobs, men det er tåbeligt at en nyuddannet akademiker, efter 4- 5 års studie, og mange SU kroner, skal stå og lægge tøj sammen i H&M eller ligende. Det vil også skærpe kampen om disse jobs.

Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Rasmus Kristiansen, John Andersen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Søren Cramer Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Inger Pedersen, Rolf Andersen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Må jeg i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at de mellemlange videregående uddannelser er rettet mod bestemte professioner (lærer, sygeplejerske osv) Her kan de studerende naturligvis forvente, at der er arbejde i professionen, der står parat efter endt uddannelse. Jeg har i øvrig aldrig mødt en pædagog eller lærer, der havde svært ved at få arbejde, FORDI vedkommende havde arbejdet som lagerarbejder eller som butiksansat under uddannelsen. Tværtimod.
De lange videregående uddannelser er derimod generalistuddannelser, der ikke uddanner til specifikke professioner, men til jobtyper. Den nyuddannede jurist forventer derfor ikke at få arbejde i drømmejobbet som advokatfuldmægtig i en af byens store advokatfirmaer, men må nogen gange gå vejen over et arbejde som jurist i en socialforvaltning. Eller som frivillig i gadejuristen. Også disse jobs kvalificerer til drømmejobbet.
Mette Fs lavlønsjob er 'tilbud' til studerende fra populære humanist- eller socialvidenskabelige uddannelser. De har vidst fra dag 1 på uddannelsen, at det ville blive svært at få drømmejobbet efter endt uddannelse. Men så er det jo godt, at mange af disse studerende netop kommer fra privilligerede lag i befolkningen, hvorfra de kan skælde ud over det uretfærdige i at 'samfundet' ikke har drømmejobbet klar på det internationale forlag eller som journalist på Inf. eller på TV2. Men det er ikke disse grupper færdiguddannede, der nogensinde vil tage et lavtlønsjob.
Så jo. Det bliver spændende at se, hvormange akademikere der reelt kommer til at arbejde i Mette Fs lavtlønsjob.
Mon ikke bare de får fingeren ud lidt tidligere end ellers?

Regeringen æder et stupidt Venstre-forslag om lavere dimittentsats, men bruger dog ikke pengene til "den grønne omstilling", sådan som Fars Dreng (aka Jacob Dressman) foreslår.
Således fortsætter linien der blev lagt med Kåre Dybvads bog om de lærdes tyranni....der ligger i forlængelse af Foghs kamp mod smagsdommere, der opdaterede Rindalismen.
Det hele sker med afsæt i en stupid kamp mod oplysning, dannelse og indsigt.
SD havde en gang en formand, Anker Jørgensen, der både var stolt af sine rødder som lavtlønnet, men også var et uhyre musisk menneske, der livet igennem søgte viden, kunst og havde respekt for de, der udøvede dette.

Poul Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Rasmus Kristiansen, Colin Bradley, Torben Bruhn Andersen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Inger Pedersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen har også argumenteret med, at det er urimeligt at man oplever et stort 'løn-løft', når man kommer fra SU til dagpenge.

Jeg er akademiker, min kone er akademiker og min datter er akademiker .. og vi har da alle sammen suppleret vores SU-lån med arbejde som sygehjælper, taxa-chauffør, hjemmehjælper. SU-lånene er betalt tilbage (med renter og renters rente).

Men Mette: Når man er færdiguddannet og i en periode er arbejdsløs, og dermed på dagpenge, har man altså IKKE lov til at arbejde ved siden af dagpengene. Så derfor er din sammenligning med størrelsen af SU og dagpenge altså 'helt ude i hegnet'.

Marianne Jespersen, Halfdan Illum, Ninna Maria Slott Andersen, Poul Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Søren Cramer Nielsen, Jan Damskier, Peter Kronborg, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Anders Reinholdt og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

“...og tirsdag leverede regeringen sit første større bud på en reform, der skal gøre Danmark »rigere, grønnere og dygtigere«... Citat slut.

Interessant at bemærke rækkefølgen i de 3 “ambitioner”: At blive RIGERE kommer først (og der tænkes nok ikke på mental, forståelsesbaseret rigdom)! Så er meget sagt om regeringens syn på tilværelsen og tidens ellers indlysende påtrængende fordringer...vor herre bevare os (for vi kan ikke selv)!

Flemming Berger, Poul Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Rasmus Kristiansen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Generationstyveri - Man vil igen belønne de ældre med en pose penge for at blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket netop - tænker jeg - rammer dem der har en videregående uddannelse og vil ind på arbejdsmarkedet.

De vil øge arbejdsudbudet med 10400 personer i 2025. Hele tiden drejer det sig om at øge udbudet af arbejdskraft, for når det buldrer der ud af skal der som altid stå nogle udenfor - dem der betaler prisen - for at holde lønningerne nede. Det er i virkeligheden det alt dette drejer sig om. Systemet er ikke beregnet til at der skal være fuld beskæftigelse og man åh så gerne vil have alle i job. Bullshit.

Man skal ikke have lyst til at gå på arbejdet. Det er der vist allerede mange der ikke har på grund af et opskruet arbejdstempo og et elendigt arbejdsmiljø ( spørg bare sygeplejeskerne).

Der er lagt op til et os og dem, men det er da nogle underlige kamplinier regeringen trækker.

Og igen skal de der holdes ude bruges som prygelknarbe. De er forstås dovne og forkælede.

En tredjedel af Arnes pension skal financierers af indsatser for de unge uden uddannelse under 30 år, hvoraf mange er sårbare unge som lever på fattigdomsydelser. Måske det ville være passende at de selvfede og velbjergede selv kom til lommerne - de højst betalte her i landet. Men det taler vi ikke om.

Og hvor finder man en bolig der er til at betale med de ydelser. Jeg spår at vi vil se en del unge som er nød til at flytte tilbage og bo med deres forældre. Samme trend som er set i bl.a. USA.

Rigere for men for hvem?

Kim Houmøller, Ninna Maria Slott Andersen, Anders Reinholdt, Poul Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Ruth Sørensen, Jan Boisen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Sylvester Petersen, Søren Cramer Nielsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

En nedsættelse af dagpengeretten til et år er yderst betænkelig. Hvad er bevæggrundene for dette? Man har alt andet lige flere muligheder for at opkvalificere sig i forhold til arbejdsmarkedet i A-kasse regi - f.eks ved at tage enkeltfag som kan supplere uddannelsen. Der er flere muligheder. Men det er måske ikke det første man vil gøre, og pludselig er det for sent. Det er som om man ønsker at dumpe dem som ikke får job inden indenfor et år efter endt uddannelse. Hvad er planerne for disse mennesker?

Marianne Jespersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Søren Cramer Nielsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Pia Nielsen
Hvad er 'disse menneskers' planer?

Et eksempel fra det virkelige verden. Min datter har afsluttet sin uddannelse som biokemiker august i år. Jeg ved ikke hvor gode job mulighederne er inde for hendes fag. Hun har levet af SU, fordi hendes studiebolig på 35 kvm kun kostede 2.500 kr + forbrug. Hun havde et madbudget på ca. 800 - 900 kr pr mdr. Da hun ikke længere er berettiget til sin studiebolig, har hun været "heldig" og fundet en ungdomsbolig på 35 kvm 7.300 kr + forbrug. Da hun underskrev lejekontrakten på den nye bolig, havde hun budgetterede at der var råd til at blivende boende, hvis hun i en periode skulle leve af den daværende dagpenge sats 10.300 kr - Nu er satsen under 8.000 kr. Det er iøvrigt et problem mht. billige boliger i hovedestads området - men det er en snak.

Marianne Jespersen, Kim Houmøller, Anders Reinholdt, Poul Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Søren Cramer Nielsen, Steen Bahnsen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

jens christian jacobsen

Jeg påpeger blot hvor kort tidshorisonten er i forhold til den uddannelse de har brugt tid, energi og penge på.
'

Steffen Gliese, Inge Lehmann og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Vi hører hotelejere der tuder over manglende arbejdskraft. Indenfor den branche skal du mange steder konkurrere med polakker og rumænere der er her i begrænset tid for at tjene penge. Ingen kan nemlig leve op til de arbejdskrav der bliver stillet uden på sigt at blive syge. Her arbejder du over i timevis uden løn. (Ja jeg kender faktisk en som har læst og forsøgte sig i branchen.) Dertil kommer at meget er på deltid som er umulig at leve af. Men for tiden er man glad for at trække denne betændte branche frem i lyset og slå de ledige oven i hovedet med deres hyl. Kunne det tænkes at det var arbejdet og de forhold man udsættes for der er noget galt med?

Marianne Jespersen, Ninna Maria Slott Andersen, Poul Erik Pedersen, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen, Jan Boisen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Sylvester Petersen, Søren Cramer Nielsen, Steen Bahnsen og Peter Kronborg anbefalede denne kommentar

jens christian jacobsen

Og må jeg tilføje - som også samfundet har investeret rigtig mange penge i.

Marianne Jespersen, Ninna Maria Slott Andersen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Alle disse nye forslag sætter kæmpe store spørgsmålstegn ved regeringens intelligens, fordi skades virkningerne på sigt er større end fortjenesterne.

Det er en ommer !

Kim Houmøller, Poul Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Søren Cramer Nielsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Meget drastisk og hårdt slag. Dog er det mig bekendt ikke dårligt at have et arbejde i Netto eller natrengøring på sit cv ligegyldigt hvad du er uddannet til.

Thomas Andersen

Maj Villadsen skriber »De unge arbejdsløse er nogle af de mest udsatte på vores arbejdsmarked, fordi de ikke har været fuldtidsbeskæftigede før.« Hun er da helt blank, de unge arbejdsløse har da sjældent haft bedre vilkår for at finde et arbejde. Og der er da mange andre grupper som er laaangt mere udsatte - f.eks. de ældre arbejdsløse.

Nikolai Frederik S. G.

@Jens Peter Hansen

Det er vist lidt tid siden, at du blev uddannet akademiker. Relevant arbejdserfaring er alfa og omega, dernæst at du er relativt "frisk fra ovnen". Et år i Netto skader helt sikkert dine chancer.

//Jakob

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Poul Erik Pedersen, Ebbe Overbye, Anders Reinholdt og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Så derfor, Pia Nielsen, skal samfundet 'have planer' med dimittenderne? Et politolog har krav på sit drømmejob i Udenrigsministeriet? Og etnologen kan forlange jobgaranti hos lokalråd og borgergrupper?

Kim Folke Knudsen

@Dagpenge og Kontanthjælp

Jeg synes ikke det er rimeligt, at forsikrede skal leve for 9.500 kr. før skat.

Leveomkostningerne kan enhver ved selvsyn se er steget siden den forrige dimittend forringelse af dagpengene i år 2011. Det er nærmest umuligt at spare op i det her land og bankerne tager sig rigeligt betalt i gebyrer og negative renter, som gør sit til at udhule borgernes opsparing. Tilbage er de samme bankers trang til at få alle borgerne gældsat til langt over øret og skorstenen med afdragsfrie lån forbrugs lån og lignende i en uendelighed. Fattig fine det er vi ender som eller rigtige fattige, når gælden igen skal indfries.

Jeg tvivler stærkt på, at restauranter og lignende vil ansætte en ung etnolog vel vidende, at vedkommende nok ikke bliver på restauranten i årevis og hvis vedkommende gjorde det, så var der et misforhold mellem uddannelsesomkostningerne og det job, som det endte med, at blive den varige beskæftigelse.

Politikerne har selv haft travlt med at få alle ind på videregående uddannelser og nu rammer det dem i nakken, at det er andre kvalifikationer, som pt. efterspørges i de COVID19 ramte brancher, der har travlt med at booste omsætningen, inden de skal betale statsstøtte tilbage.

Om alle omstændigheder- vi skal ikke have flere lave dagpengesatser for de er med til at udhule hele arbejdsløshedsforsikringen. Derfor siger jeg nej til den lave dimittend sats og nej til afkortning af dimittendernes dagpengeperiode.

Det er helt på Månen med forslaget om den højere dagpengesats i de første 3 måneder. For det gavner jo kun de ressourcestærke ledige, som har midlertidig behov for dagpenge mellem to job skift. Pengene skulle gå til at forlænge dagpenge perioden og hjælpe de modtagere, som er i fare for at falde helt ud af dagpenge systemet. Hvis Fagbevægelsen påstår, at deres medlemmer må gå fra hus og hjem, fordi de i 3 måneder ikke får mere end knap 20.000 kr. før skat, så vil jeg påstå, at de medlemmer har sat sig i en for dyr økonomi. Normalt ville banken kunne hjælpe med en løsning indenfor en 3 måneders horisont.

Endnu mere håbløs er Regeringens lovprisning af arbejdet overfor kontanthjælpsmodtagerne, som nu skal aktiveres 37 timer om ugen. Ja men formålet med kontanthjælp er en midlertidig støtte indtil, det kan afklares, kan du arbejde eller kan du ikke arbejde. Der er alt for mange borgere i kontanthjælpssystemet som har andre personlige problemer som gør at de ikke er i stand til at arbejde. Det skal der tages professionelt og hjælpsomt hånd om, hvor borgernes behov sættes i centrum.

Hvis du ikke har nogen arbejdsevne tilbage, så skal du ikke fastholdes i fattigdom på lave aktiveringsydelser men tilbydes revalidering eller førtidspension med mulighed for skånejob.

En 37 timers aktivering vil kun udmatte gruppen af udsatte borgere, 37 timer der i stedet kunne være brugt til aktiv jobsøgning uddannelse og til et rigtigt job. En 37 timers aktivering kan hurtigt blive til en bowlingkugle, der skubber andre lavtlønnede grupper ud af arbejdsmarkedet, da deres arbejde overtages af kontanthjælpsmodtagerne til en timeløn langt under overenskomsterne.

Det er blevet en nærmest religiøs besættelse for S, at lovprise arbejdet og alle dets lykkesagligheder i en uendelighed. Fint men hvad gør S overfor de arbejdsgivere som udnytter de ansatte eller som holder arbejdsplads med dårlig trivsel, mobning, dårligt arbejdsmiljø og lignende. Ikke ret meget i min optik.

Nu må Enhedslisten og SF træde i karakter, vil I ende jeres dage som skvatdragoner der lægger stemmer til endnu en pind i ligkisten til Arbejdsløshedsforsikringen og til endnu mere jagt på borgerne nederst på indkomststigen ?.

eller vil i stå vagt om de holdninger som i har.

I må gøre som VPK i Sverige. Sæt regeringen stolen for døren, hvis de bliver ved med at lade udbudsøkonomien og de kunstige regneark med kunstige ikke reelle job, der avler fattigdom og sociale nedskæringer styre hele butikken.

VH
KFK

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Steen Bahnsen, Kim Houmøller, Flemming Berger og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu blev jeg senest færdig i 2018. Nogle af mine medstuderende arbejdede faktisk i Fakta. Andre sjovt nok nok som studentermedhjælpere i meget relevante jobs. De bliver jo slået op på nettet. Men at det skulle skade at have arbejdet uden for sit område er nyt for mig. Hvis dette virkeligt er sandt så burde der jo nærmest advares mod disse farlige jobs.

Uanset hvad der ellers menes eller ideer med hensyn til programmer, politik eller uddannelse. HOLD FINGRENE FRA DAGPENGE OG PENSION. Det er grundværdier og sikkerhedsnet for de svage - de stærke skal nok klare sig, og slet ikke noget der løst kan skues på. Det er en forsikring i vores samfund vi alle sammen betaler til.

Disse rettigheder burde lovmæssig og principielt bindes til folketingets løn og ydelser. Hvis et politisk parti reducerer dagpenge, reduceres folketingets gage og andre ydelser!

Hvis man vil have de unge nyuddannede hurtigt i arbejde, må man være lidt mere kreativ, gå nye veje og måske også trække på viden fra de unge selv. Kom så op af starthullerne.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Der er en ting, som regeringen glemmer og det er, at mange af de studerende med mellemlange og lange uddannelser har arbejdet samtidigt med, at de fik SU. De har ofte arbejdet med netop disse jobs, som regeringen mener, at unge færdiguddannede bør tage, ved manglende job efter studieafslutning.

Med disse jobs har de samtidigt med et studie bidraget til samfundet. De har betalt skat og de har bidraget i j nyttige jobs, som mange netop ikke vil have. Det er ganske enkelt forkert af regeringen at sænke dimittendsatsen. Under studiet har de været en nyttig samfundsgruppe. Hvorfor skal de straffes.

Samtidigt vil regeringen beholde de ældre på arbejdsmarkedet. De kan muligvis øge arbejdsudbuddet, hvis ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, men det drejer sig mest om dem, der har har et job og ikke dem, der mangler et job.

Jeg læste en artikel i en af aviserne,ø om en mand på 61, som i 1 år havde søgt diverse stillinger. Han havde været leder. Mange over over 50 kan ikke få jobs. Unge ledere, især i det private erhvervsliv, vil gerne bygge en ungdommelig organisation op, læste jeg om den samme 61 årige.

Selv har jeg syntes, at de grupper, som jeg har været en del af eller leder for, har været bedst, hvis der netop var en bred aldersfordeling og nogenlunde lige mange kvinder og mænd. Jeg har altid prøvet at have diversitet i mine grupper. De unge har kraften og de ældre har erfaringen.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

»De unge arbejdsløse er nogle af de mest udsatte på vores arbejdsmarked, fordi de ikke har været fuldtidsbeskæftigede før.«

Derfor bør arbejdsgivere netop give arbejde til de nyuddannede således, at de kan komme igang.

En typisk annonce for et arkitektjob kunne se sådan ud.

"En ung arkitekt med lang erfaring søges". Man vil gerne betale mindst og få mest.

Hos BIG/Bjarke Ingels står unge fra mange lande oven i købet i kø for at arbejde gratis. De vil gerne have BIG's navn på CVet. Det er ikke kun BIG, som har gratis arbejdskraft i praktikanterne. Det giver ganske enkelt bedre mulighed i videre forløb at kunne skrive BIG, end et navn fra et rengøringsfirma på ens CV.. Her er der ingen tvivl om, at firmaer der har færdiguddannede ledige unge gratis, på den måde får inddirekte statsstøtte. Så har de desuden ikke færdiguddannede som arbejder gratis.

Det er også meget almindeligt, at arkitekttegnestuer ansætter ledige arkitekter i løntilskud. Disse arkitekter får så fuld løn, men hvis de ikke få længere tid uden støtte, så er de lige vidt, fordi de ikke har oparbejdet arbejdstid til næste ledighedsperiode. Mange firmaer i det private erhvervsliv misbruger ordningen og ansætter arkitekter og smider dem så ud efter det halve år, hvor støtteordningen stopper, for igen at søge nye ledige. Mange kan både være dygtige og erfarne.
Ordningen efterlader enkelte, som bider sig fast diverse steder. Men det er dyrt for samfundet. Samfundet betaler. Selvfølgelig kan personen forsørge sig selv og familien i et halvt år. Jeg har aldrig misbrugt ordningen, jeg synes det er uanstændigt. Jeg vil heller projektansatte og selv betale hele lønnen, hvis ikke der er råd til en fast ansættelse, for så så kan de ansatte bruge perioden aktivt og timerne bliver talt.

BIG og andre tjener penge på, at unge danskere arbejder gratis.

Det er klart, at hans tegnestue tjener penge. Men nu skal han til at tage sig sammen. Hans arkitektur er blevet for alt for ligegyldig. Han har det måske for bekvemt og skal ikke konkurrere med nogen.

Marianne Jespersen, Kim Folke Knudsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.
Rettelse
men hvis de ikke får

Kim Folke Knudsen

@Dagpenge og kontanthjælp2

Udbudsøkonomien må vel principielt kunne føre til at vi kan få en negativ arbejdsløshed. Eksempel jeg fjerner dagpenge jeg fjerner kontanthjælp og vupti så er arbejdsudbuddet steget med XX personer eksempelvis +100.000

Det er en forrykt model, hvis eneste logik er, at jo mere du ødelægger de sociale ordninger i samfundet og omfordeler fra fattig til rig jo mere stiger beskæftigelsen ! altså regnearkets beskæftigelse og ikke den reelle beskæftigelse.

Men ødelæggende er modellen ligeså fordi den skaber lavtlønsarbejdspladser, hvor du er nød til at have to job måske 60-70 timers arbejdsuge, som slider de ansatte ned til grunden. Så forsvinder behovet sjovt nok for Folkepension, for de pågældende personer er døde forinden.

De såkaldte borgerlige partier har forladt al tankegang om hjælp til værdigt trængende og Socialdemokratiet med i slæbesporet med en lidt lavere fart på nedsablingen af egen Velfærdsstat. De danske såkaldte borgerlige partier ligner mere og mere en afstumpet kynisk udgave af et udbudsøkonomisk regneark, som hører hjemme i Brasilien eller Donald Trumps USA.

De rige er ligeglade for deres formuer og indtægter er så høje, at efterløn, dagpenge, folkepension med videre er dem komplet ligegyldig. Deres indtægter og formuer rækker rigeligt til selvpensionering og polstring i alderdommen.

Bemærker at dimittend satsen i S forslag nu nedsættes til 1 års varighed udover at satsen forringes til en fattigdomsydelse, husk det er en forsikringsordning, som de unge betaler til men med statslig medfinansiering.

Socialdemokrater overvej venligst hvad en 1 årig dagpenge sats kan føre til, for det kommer ikke til at vare længe inden Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige med flere stiller forslag om at dagpengeperioden reduceres til 1 år for alle borgere uanset alder.

VH
KFK