Interview
Læsetid: 8 min.

Ove Kaj Pedersen: Mette Frederiksen har fremlagt sin udgave af konkurrencestaten

Regeringens nye reformudspil omfavner neoliberale styringsværktøjer og placerer de private virksomheder og ikke fagforeningerne i centrum for det politiske projekt. Rendyrket konkurrencestatstænkning, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen

Professor emiritus Ove Kaj Pedersen har ikke oplevet, at tidligere regeringer har anvendt arbejdspligtbegrebet i et omfang og en så klar tone, som den nuværende har gør det i sit reformudspil ’Danmark kan mere I’.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
13. september 2021

Regeringens reformudspil, der skal gøre Danmark »rigere, grønnere og dygtigere«, dyrker og fremmer logikken bag konkurrencestaten mere end nogen andre tidligere reformer.

Det siger manden, der introducerede begrebet i Danmark, Ove Kaj Pedersen.

Fra indførsel af arbejdspligt på 37 timer for arbejdsløse med »integrationsbehov«, til uddannelser i samspil med erhvervslivet, ny erhvervspolitik og en målrettet mobilisering af al tilgængelig arbejdskraft og kompetencer, så Danmark kan blive til en ledende grøn nation.

»Det er en fortsættelse af de sidste 40 års reformpolitik,« siger Ove Kaj Pedersen.

»Reformudspillet er også et nybrud i den forstand, at det går dybere og mere detaljeret til værks end tidligere reformer, men ved at følge den samme strategi og grundlæggende tænkning. Derfor kan man sige – og det er virkelig ikke, fordi jeg synes, at begrebet om konkurrencestaten skal gentages igen og igen – at det her er konkurrencestaten 2.0,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det der er sket i politik i de senere år er at højre og venstre er smeltet sammen de tidligere forskelle er forsvundet for at sikre den nødvendige politik.
Det betyder at vi ikke kan se forskel på de tidligere positioner som højre og venstre.
Det har banet vejen for populister som i dag er dem der styrer vores land.
Der lyves over en bred kam og løgnen gælder alt fra klimaet til krigen i Afghanistan.
Ingen bliver stillet til ansvar nogen steder for krigspolitikken som har kostet milliarder og slået tæt på 1 million mennesker ihjel - plus sendt millioner af mennesker på flugt.
Vi er overladt med et samfund hvor det kun er de simpleste forbrydelser der bliver straffet.. altså den som underklassen begår -
Når det gælder bankdirektører og advokater findes der ikke en strafferamme når det gælder hvidvask og bedrageri.
Det er blandt andet derfor at mange mennesker tyr til partier på højrefløjen og Trump i USA er et godt eksempel.
Der er håb om forandring men det kræver mobilisering og der er ingen tid at spilde.
Vi kan ikke vente på politikere som nøler og tror at den teknologiske udvikling vil redde os fra at ødelægge vore planet - vi kunne ligeså godt sætte vores lid til voodoo eller anden mystik .

Mikael Velschow-Rasmussen, Steen K Petersen, Karsten Nielsen, Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis I vil lave om på tingenes tilstand - som den b.a. beskrives her bliver I nød til ikke bare at stemme, men også blive aktiv i et parti.
Og til jer der er ved at miste troen på el er der kommet en modbevægelse i partiet. Den kaldes Græsrodsnetværket og er åben for alle medlæmmer af partiet.
Som andre skiver hjælper det aldrig bare at trække sig fra politik.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tja Olav Hessellund. Jeg er egentlig ligeglad med hvad de registrerer det som.

Som jeg forstår det, er en blank stemme det samme som accept af flertallets afgørelse. En "det må I bestemme" tilkendegivelse. Og det kan jeg ikke rigtig se for mig.

Jan Fritsbøger

"sikre den nødvendige politik." jeg får kvalme, den politik som føres er den forkerte og ikke det mindste nødvendig, problemet er faktisk at man absolut ikke vil føre den nødvendige politik, fordi man er bange for den grådige egoistiske og totalt egennyttige vælger,
men forandringen skal derfor komme nedefra, vi kan ikke vælge forandringens politikere, dertil er der lige nu for mange som ikke vil forandring, så de vil ikke kunne få flertal/magt til at forandre,
lige nu kan forandring kun opnås ved, at vi hver især vælger ikke at deltage i ræset imod flere penge og flere besiddelser og heller ikke gider forsørge den besiddende klasse,
men vælger at leve et bæredygtigt liv uden overforbrug og latterlig prestige, men vi skal selvfølgelig stadig stemme men bare ikke egennyttigt,
vi skal stemme for bæredygtigheden, imod pengemagten og deres vækst-galskab, for efterhånden som flere vil ændringer, vil politikere som vil det få større chancer for indflydelse, det er ikke umuligt at bruge demokratiet, den dag da et flertal indser at verden skal ændres kan det bruges.

Inge Lehmann, Torben Skov, Steen K Petersen, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Min analyse er at den solidaritet Ove Kaj Pedersen mener at konkurrencestaten ville være garant for er udeblevet. Den har tvært imod fremmet grådighed og egoisme hvilket er helt i overensstemmelse med neoliberalismens menneskesyn og ånd

Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvordan kan en 0-timers kontrakt være en kontrakt - er der ikke retningslinjer for den slags?

Jan Fritsbøger

Torben om man stemmer blankt eller bliver væk har akkurat samme effekt, nemlig at man støtter det stik modsatte af hvad man bedst kan acceptere, og så er det da inderligt ligegyldigt om nogen ser det som en accept af resultatet, man accepterer da ikke hverken mere eller mindre når man blot udebliver, og faktisk er der kun den lille forskel at man ved at stemme blankt tilkendegiver at der ikke er nogen på stemmesedlen man vil støtte/man finder egnet, udebliver man kan man være ligeglad med samfundet eller bare for doven.
og du er jo under alle omstændigheder medansvarlig for det samfund du lever i alene med din adfærd.

Det eneste, der duer, er at være politisk aktiv. Fravalget af politisk engagement er baggrunden for socialdemokratiets ryk mod højre og det stadigt engagerede private erhvervslivs overtagelse af magten i samfundet.
Det har baggrund i den neoliberalisme, Jens Christian Jacobsen ikke helt forstår: at staten skal arbejde for markedets suveræne frihed, herunder efterligne markedets mekanismer til at fastsætte løn og værdi, selvom det reelt i nationaløkonomi er meningsløst - ligesom NPM, hvis hærgen i den offentlige sektor har undergravet selve formålet med offentlig virksomhed: at tingene udføres så optimalt og udtømmende som muligt, ikke ud fra profithensyn.

Der er vel ingen lovmæssighed, der knytter politisk aktivisme fast til magtpartiernes valghandlinger?
Man kan ikke vinde over dem ved at spille på deres baner under deres regler!

Sider