Danmark i krig
Læsetid: 4 min.

Regeringen vil have en uvildig undersøgelse af den danske krigsdeltagelse i Afghanistan

Står det til udenrigsminister Jeppe Kofod, skal uvildige eksperter undersøge den 20 år lange danske krigsdeltagelse i Afghanistan. Han vil nu drøfte med Folketingets partier, hvad udredningen skal indeholde, og hvordan den skal tilrettelægges
Udenrigsminster Jeppe Kofod (S) mener, at vi »skylder hinanden« at få undersøgt Danmarks 20 år i Afghanistan.

Udenrigsminster Jeppe Kofod (S) mener, at vi »skylder hinanden« at få undersøgt Danmarks 20 år i Afghanistan.

Søren Bidstrup

Indland
24. september 2021

Hvis ikke vi lærer af historien, er vi dømt til at gentage fortidens fejl. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som derfor vil igangsætte en uvildig, historisk udredning af 20 års dansk krigsdeltagelse i Afghanistan.

»Vi skal se på alle led af vores 20 år, både den militære og civile ende. Og jeg vil gerne drøfte med Folketingets partier, hvordan vi konkret tilrettelægger det arbejde, men jeg synes, vi skylder hinanden at få det undersøgt,« siger han.

Lige nu er en tværministeriel gruppe i gang med at evaluere regeringens evakueringsindsats i Afghanistan. Men for Jeppe Kofod er det altså vigtigt at få undersøgt den samlede indsats i landet i en ny, selvstændig undersøgelse.

– Hvad ligger der for dig i en historisk uvildig analyse?

»Der ligger for mig i det – men jeg vil gerne drøfte det med partierne – at der er uafhængige forskere og andre eksperter, som kan være med til at slå ned på, hvad der er for læringspunkter i vores militære indsats, men også beslutningerne fra skiftende regeringer og et flertal i Folketinget.«

SF bakker fuldt ud op om en undersøgelse af hele Afghanistan-krigen, siger partiets udenrigsordfører Karsten Hønge:

»Krigen i Afghanistan var dybt tragisk. Derfor fortjener den at blive endevendt på alle leder og kanter. En seriøs, demokratisk debat kan ikke blive ved med at hænge i dyndet omkring, hvorvidt NATO’s musketered blev aktiveret. For det var ikke den, der sendte danske soldater i forreste frontlinje. Det var beslutninger i den danske regering og i Folketinget.«

Seriøs diskussion

Karsten Hønge forklarer, at det er vigtigt, at undersøgelsen er uvildig, og at den får mandat til at granske hele krigens forløb, ikke kun beslutningsprocessen. I 2015 nedsatte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen en historisk krigsudredning, efter at regeringen havde nedlagt den daværende Irak- og Afghanistankommission. Krigsudredningen blev offentliggjort i 2019, men beskæftigede sig kun med forløbet op til den danske krigsdeltagelse, ikke det efterfølgende forløb.

»Det, synes jeg, at en undersøgelse bør undersøge og kortlægge, så vi kan få en seriøs diskussion om hele indsatsen,« siger Karsten Hønge.

Hos De Radikale er der også fuld støtte til regeringens tanker om en undersøgelse af krigen, siger udenrigsordfører Martin Lidegaard:

»Det er en rigtig god idé, og det vil vi bakke varmt op om.«

Martin Lidegaard mener, at forløbet om de undersøgelser, der har været, er »rodede og uskønne«, blandt andet med lukningen af Irak- og Afghanistankommissionen. Derfor er der brug for en ny undersøgelse. Den skal bare pege fremad, forklarer Martin Lidegaard:

»Der er to ting, der er vigtige for os: Den ene er, at det er en uvildig undersøgelse med eksperter ombord, som kan give deres bedste mening om, hvad vi kan lære af det her. Den anden er, at det rummer en fremadrettet dimension. Det er afgørende, at en undersøgelse kan bruges til afsæt for en ny, udenrigspolitisk strategi, hvor vi tilretter vores politik til den multipolare verdensorden og til den overordnede erfaring, at vi ikke med militære midler kan pådutte andre mennesker stabile demokratier og strukturer. De seneste 20 års strategi har i vidt omfang været baseret på den tro,« siger Martin Lidegaard.

Enhedslisten støtter helhjertet en undersøgelse af Afghanistan-krigen, siger partiets udenrigsordfører Eva Flyvholm:

»Jeg talte med udenrigsministeren om sådan en undersøgelse allerede før sommerferien. Det er allervigtigst, at vi får set på krigens skyggesider – alle de ting, der forsvandt da Irak- og Afghanistankommissionen blev nedlagt og erstattet af den historiske udredning.«

»Det er helt, helt centralt, at vi får undersøgt alle de menneskeretlige og de folkeretlige aspekter og den rolle, som krigens love og regler har spillet i forhold til den danske indsats, i forhold til tortur, i forhold til fangeforsvindinger, til de civile dræbte og i forhold til de uhellige alliancer, som USA, Storbritannien og Danmark har haft med lokale krigsherrer. Krigen har været ekstremt hård for den afghanske befolkning, og vi skylder dem at få det hele lagt åbent frem,« siger Eva Flyvholm.

»Det er vigtigt for at forstå, hvordan Taleban kunne vinde frem. Hvis du har fået udslettet hele din familie ved et droneangreb, så bliver al snak om demokrati hul.«

Det afgørende er ifølge udenrigsministeren at blive klogere på, hvorfor Afghanistan er endt, hvor landet er i dag med Taleban tilbage ved magten.

»Den måde, vi forlod landet på, var ikke den måde, vi skulle forlade landet. Så hvordan kan det være, at vi endte der? Hvad kan vi tage med fremadrettet, når vi skal engagere os ude i verden? For mig er det ikke spørgsmålet, om vi skal engagere os – men hvordan vi skal engagere os i fremtiden,« siger Jeppe Kofod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske kan uvildige også undersøge Danmarks udspionering af en række svenske politikere, som Danmark åbenbart foretog på vegne af USA.

I går oplyste den svenske forsvarsminister, at har ville have et flertal i rigsdagen til at godkende et militær samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige.

Men da han, trods adskillige alvorlige henvendelser, ikke få nogen oplysning af Danmark om denne spionage direkte på politiske personer og på det svenske forsvar og svensk militærindustri, sagde et flertal i forsvarsudvalget selvfølgelig nej tak.

Hvis man får de rigtige forklaringer, er man dog villige til at ændre sin beslutning.

jens christian jacobsen

'Vi skal se på alle led af vores 20 år'
'...at få undersøgt den samlede indsats'
'..læringspunkter i vores militære indsat'
'Krigen i Afghanistan var dybt tragisk. Derfor fortjener den at blive endevendt på alle leder og kanter.'
Osv osv...
Den, der vil undersøge ALT, undersøger intet. Det er demagogi og bullshit fra udenrigsministeren. En syltekrukke ligesom forrige 'rapport.
Jeg håber inderligt, at de forskere, som regeringen giver denne opgave, er sig deres ry og rygte bevidst og nægter at myndighedsbetjene (læs: legitimere) på et så løst grundlag.

Hanne Utoft, Jacob Nielsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Gert Romme
Svenskerne har forlængst accepteret danskernes 'forklaring' på spionage på vegne af USA. Al snik-snak om hvad forsvarsudvalget siger og ikke siger, er ren svensk indenrigspolitik. Selvfølgelig vil Sverige indgå i et militært samarbejde med andre Østersø-lande om at holde russerne ude. Det har de efterlyst mange gange de seneste 10 år!

@ Jens Christian Jacobsen,

Måske er du bedre informeret, end jeg er, der er på et par tusind kilometers afstand. Og især hvis udtrykket; "for længst accepteret", blot gælder nogle få timer.

Jeg så svensk tv-avis over "nettet" dagen i forvejen, altså onsdag, og der havde forsvarsminister Peter Hultqvist netop underskrevet aftalen. Men Sverige er på en måde ligesom et demokrati, hvor alt omkring forsvaret af Sverige, - herunder forsvarsaftaler, også skal godkendes af riksdagens försvarsutskott, før de er gældende.

Og netop i riksdagens försvarsutskott har den svenske mindretalsregering problemer med at få accept fra i hvert fald 2 partier - herunder M og KD. på grund af Danmarks spionage.

Svaret fra Danmark "imponerade inte på utskottsledamöterna".

- " Det här räcker inte till," udtalte Mikael Oscarsson fra KD.

- "Jag delar inte den uppfattningen utan den här processen måste få fortsätta. Vi har kallat in försvarsministern flera gånger till försvarsutskottet utan att få något besked kring det som han sa han skulle leverera i våras. Och vi har fortfarande inte fått de här beskeden, säger försvarsutskottet ordförande Pål Jonson (M) som säger att utskottet kommer kalla ministern igen ifall alla svar uteblir.

Men hvis du virkelig mener at vide, at disse udtalelser kan betegnes som en accept af forsvarssamarbejdet med Danmark og Norge, så har du jo nok ret. Men fakta indtil nu er altså, at forsvarsminister Peter Hultqvist har underskrevet en bindende aftale, der faktisk først er bindende, når han får flertal for den. - Og indtil nu krævet dette en svar fra Danmark omkring denne spionagesag.

jens christian jacobsen

@Gert Romme
Du citerer fra svenske partier, der ikke er i regeringen. Altså svensk indenrigspolitisk fnidder. Socialdemokraterne har de facto accepteret de danske 'forklaringer.'
Kilde: Faz og svt.se

"»Den måde, vi forlod landet på, var ikke den måde, vi skulle forlade landet. Så hvordan kan det være, at vi endte der? Hvad kan vi tage med fremadrettet, når vi skal engagere os ude i verden? For mig er det ikke spørgsmålet, om vi skal engagere os – men hvordan vi skal engagere os i fremtiden,« siger Jeppe Kofod."

Ja, vi kan jo f.eks. iagttage international ret og følge FN-pagten - hvormed krigsindsatser vil være den absolutte undtagelse. Det kunne nok også være givtigt for os at inddrage de fredsforskere, som gerne stiller deres store ekspertise og rådgivning til rådighed - fremfor at ignorere dem og propagandere om nødvendige interventioner, hvis grundlag typisk er skabt på falske trusselsbilleder. I tilfældet Afghanistan kunne den gæve Jeppe på Bjerget måske også inddrage det faktum at Taleban rent faktisk tilbød at udlevere bin Laden, hvis der forelå beviser for dennes ansvar for 9/11, men at vore allierede, UK og USA, hverken havde eller ønskede at anvende bevisbyrde - hvilket fik katastrofale konsekvenser.

@ Jens Christian Jacobsen,

Når du har sagt alt i denne sag, og intet er udeladt, så står resultatet alene tilbage.

Og resultatet er, at Sverige fungerer som en slags demokrati. Og i Sverige indbefatter demokratiske beslutninger altså her, at 66,6% af Forsvarsudvalget (riksdagens försvarsutskott) godkender alle afgørelser, og det har de endnu ikke gjort.

Altså kan forsvarsminister Peter Hultqvist´s godkendelse af aftalen stadig kun anses som en hensigtserklæring.

jens christian jacobsen

@ Gert Romme
Vi får se. Jeg er 110% overbevist om at den svenske regering allerede har godkendt den danske forklaring.
Og så lige et par syrlige betragtninger om baggrunden for denne aflytningssag. Danskerne er selvfølgelig dybt pinlige. De tillader og udfører amerikansk spionage mod Sverige og mod Tyskland, fordi danskerne 'sidder på' kabler på havbunden hvorfra der kan tappes informationer. Og det gør det lille USA-venlige land beredvilligt - og sikkert stadigvæk.
Hvis spionage mod venner er pinlig, er svenskerne mindst ligeså pinlige som danskere: https://www.sakerhetspolisen.se/en/swedish-security-service/counter-espi...
Jeg ved godt, at du mener, at Sverige er Guds gave til menneskeheden. Mange af mine danske og udenlandske venner har det på samme måde, men det er et land som mange andre, med fejl og mangler, løgne og fortielser. Og så selvfølgelig en masse herlige ting, der altid gør Sverige besøg værd.

@ Jens Christian Jacobsen,

Formentlig har du ret i, at den svenske regering, har godkendt aftalen. Men det er faktisk slet ikke det, sagen drejer sig om, for hverken en flertalsregering eller en fagminister kan beslutte og forpligte parlamentet. Og det kan Peter Hultqvist, der er en meget dygtig fagminister, selvfølgelig heller ikke.

Som bekendt har man i Sverige en rækker faglige styrelser, såkaldte "utskott", der skal godkende specifikke fagpolitiske tiltag, før de har gyldighed.

En fagministers opgave er at fremsætte forslag til beslutning "utskottet", - altså at skabe visionerne og derefter stille færdige beslutninger frem til styrelsens godkendelse.

Der holdes regelmæssige møder mellem fagministre og deres respektive utskott", sådan et ministeren også opnår forståelse for, hvad disse uttskott forventer af ministeren på forskellige områder.

I øvrigt er Sveriges regering for tiden er uden statsminister. Men samtidig er det en mindretalsregering , der faktisk blev etableret af 3 borgherlige partier fra den såkaldte alliance. Disse 3 partier, der sammen med det 4. havde solidt flertal, kunne ikke blive enige om selv at danne regering, da det 4. borgerlige parti, Moderaterne, havde holdt hemmelige møder med Sverigesdemokraternes formand.

Derfor kan den socialdemokratiske regering kun handle indenfor rammerne af, hvad de 3 borgerlige partier beslutter. Dette var den klare aftale mellem dem og regeringen