Fra nu af skal indvandrere og nytilkomne flygtninge med integrationsbehov møde op 37 timer om ugen på et jobcenter og deltage i aktivering, hvis de skal have ret til fuld kontanthjælp. I hvert fald hvis det står til regeringen, som tirsdag fremlagde sit længe ventede forslag om en såkaldt arbejdspligt, som skal få flere indvandrere i job – og særligt kvinder med ikkevestlig baggrund.
Det handler ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om at etablere en arbejdslogik i stedet for en forsørgelseslogik. At disse mennesker skal møde op og finde ud af, hvad det vil sige at gå på arbejde, og at ikkevestlige indvandrere skal vide, at i Danmark har både kvinder og mænd et liv uden for hjemmet.
Beskæftigelsesministeren taler meget om værdier og mindre om økonomiske incitamenter. Men sandheden er, at forslaget også er en pisk, som økonomisk skal straffe folk, der ikke møder op i systemet, i langt højere grad end det er tilfældet i dag. Det skal ifølge regeringen være sådan, at man ikke får ret til at modtage fuld offentlig forsørgelse, medmindre man lever op til arbejdspligten på 37 timer.
Med de komplekse problemstillinger, som denne gruppe står over for, er det imidlertid tvivlsomt, om alle i gruppen kan reagere på sådan et økonomisk incitament og imødekomme kravet. Det vil betyde, at nogen vil blive markant fattigere, end de er i dag. Derfor skal man også se det her forslag som endnu en forringelse af sikkerhedsnettet for ikkevestlige indvandrere.
Aktivering for aktivering
Regeringens forslag vil i første omgang omfatte omkring 20.000 personer i kontanthjælpssystemet. Og det gælder ikke kun for de borgere med integrationsbehov, som er erklæret jobparate. Det kommer også til at gælde for såkaldt aktivitetsparate, som er en term, man bruger for kontanthjælpsmodtagere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet og har andre problemstillinger, som gør, at de ikke bare kan tage et job.
Spørgsmålet er derfor også, om en arbejdspligt reelt løser gruppens problemer. Det gælder ikke mindst dårlige danskkundskaber, mangel på kvalifikationer samt fysisk og psykiske helbredsproblemer. Hvis regeringens arbejdspligt skal give positive resultater for sådan en kompleks gruppe og få flere i beskæftigelse, er det formentlig ikke nok at sende dem ud og samle cigaretskodder eller skrald op på stranden, som Peter Hummelgaard peger på som eksempel på nyttejob.
For det første viser forskning, at det er meget svært for kommunerne at finde tilstrækkeligt meningsfulde nyttejob, som ikke konkurrerer med andre virksomheder. Der er altså en reel risiko for, at kommunerne ikke kan finde på opgaver nok, og at nyttejobbene bliver en form for tidssluger.
Regeringen peger på, at nyttejobbene skal fylde mest i den 37 timers aktivering. Det betyder samtidig, at der ikke er mulighed for at adressere målgruppens andre udfordringer. For ud over danskundervisning er der for eksempel også brug for uddannelse, opkvalificering og andre indsatser, som skal hjælpe borgerne ud på arbejdsmarkedet.
Finansieringen til det nye forslag skal findes gennem besparelser af den nuværende beskæftigelsesindsats. Her er det værd at have med, at der også i dag er mål om virksomhedsrettede indsatser, nyttejobordninger, danskundervisning og andre opkvalificerende tiltag i jobcentrene. Indvandrere under lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan nemlig aktiviseres op til 37 timer om ugen, men bliver det sjældent, og de kan blive fratrukket i ydelse, hvis de ikke møder op. Tilføres der ikke nye penge, er det svært at se for sig, at kommunerne kan opskalere indsatsen på en værdifuld måde.
Det er derfor værd at holde nøje øje med, om arbejdspligten ender i aktivering for aktiveringens skyld. Bliver det sådan, lugter det af en straf, som betyder spildtid for en masse mennesker og gør en marginaliseret gruppe, herunder børn, mere marginaliseret, end den allerede er.
Ikke så enkelt
Når det er sagt, har regeringen fuldstændigt ret i, at der er et potentiale i at få flere indvandrere i beskæftigelse – og særligt at få kvinderne med. Flere interesseorganisationer og senest KL har kaldt på, at der er behov for langt mere tværfaglig og individuel hjælp og indsats, som når hele vejen rundt om borgeren, hvis man skal løfte beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere.
Det lyder langhåret og som flyvske buzzwords, men sandheden er nok den, at udfordringen ikke er så enkel, som regeringen vil gøre den til med sin arbejdspligt. Og det må regeringen også selv være klar over, når den samtidig har regnet ud, at den kun vil øge arbejdsudbuddet med 250 personer.
Hvad med at gå en hel anden vej . Nedlæg kommunernes/Hjort Frederiksens jobcentre og genopret socialkontoret i kommunerne. Genindfør de statslige arbejdsformidlinger eller overlad opgaven til fagforeningerne, der kender medlemmerne og arbejdsgiverne.
Men adskil socialpolitik fra beskæftigelsespolitik, det er en håbløs cocktail .
Arbejspligt=tvangsarbejde. Længere er den ikke.
Man kunne også lægge pligten hos Arbejdsformidlingen, under rubrikken jobgaranti til alle der vil. Hvis man ikke vil, må selvfølgelig klare sig selv. For jobgaranti lyder nu engang pænere end arbejdspligt, gør det ikke?
Må jeg stilfærdigt gøre opmærksom på, at arbejdspligten på de 37 timer i følge forslaget kun træder i kraft, hvis den pligtige ikke VIL leve op til de krav, der stilles for at vedkommende kan blive selvforsørget. Jeg er uenig i, at man ikke må 'blande' social- og økonomisk politik. Tingene hænger sammen, og det er kun fint og i overensstemmelse med helt selvfølgelige lighedsidealer, hvis indvandrerkvinder bruger de 37 timer til at slippe for mændenes overvågning. Det kan være et første skridt ud i friheden.
Man kan komme et stykke vej med tvang. Men det der i virkeligheden mangler er motivation. Og det er der især én årsag til, nemlig dèn at mennesker fra MENA-regionen kommer fra en kultur hvor loyaliteten er alt i forhold til familien og dernæst klanen. Staten er ingenting. Og den kultur har de også med i bagagen når de (ikke) skal integreres i vores samfund. For hvem vil arbejde for staten og betale halvdelen af sin arbejdsindsats i skat, hvis man ikke tror på den? Især ikke hvis man kan opretholde en rimelig levestandard uden, og have samme ret og adgang til sundhedsydelser mm. Noget som generelt set er nærmest ikke eksisterende i MENA landene.
Det er lidt som om øvelsen først og fremmest går ud på at lave om på visse indvandrerfamilier kultur og enhver der har bare lidt sociologisk indsigt ved at det kan man ikke bare lige. Hvem siger i øvrigt, at det er etisk ok og har enhver ikke ret til at forfølge sine egne drømme og forestillinger, så længe det ikke går ud over andre? Hvem er vi, der tager os ret til at lave om på andre folks kulturer, har vi ikke snart lært den lektie? Omvendt, skal vi selvfølgelig ikke betale indvandrerkvinder for at gå hjemme, men gør vi overhovedet allerede det?
Dvs vi får en lovpligtig mindsteløn i Danmark på 42 kr?
Er der nogen der betaler deres transportudgifter?
Hvordan i alverden skal de kunne koncentrere sig om at søge job eller lære sprog, hvis alle mentale kræfter er fokuseret på overlevelse?
Udgifterne i Danmark tager udgangspunkt i hvad gennemsnitindtægterne har råd til og de ligger langt over de offentlige ydelser.
Hvem gider ansætte folk med uklippet hår, slidt tøj, forkert hudfarve og gusten hud.
Hvad med for en gangs skyld, at bruge gulerod og ikke kun pisk på folk på overførselsindkomst.
Det kunne jo tænkes, at folk ville flokkes om muligheden for at arbejde, hvis de så fik udbetalt en normal løn eller tillæg som i gamle dage.
Ellers er det jo ren og skær konkurrenceforvridning, hvis man stjæler normalt lønnet arbejde, ved at indføre muligheden for at få det ydført af tvangsarbejdere.
Ps dem der er tilbage på kontanthjælp på nuværende tidspunkt er vist kun de syge og handicappede, som ikke har mulighed for at reagere hverken på pisk eller gulerod.
Samtidigt er de uønsket af arbejdsgiverne.
Resten er ifølge arbejdsgiverne mellem job, så de kun kan stjæle fra hinanden, uddannelserne eller importere.
Det er de hensynsløses paradis. Med tilbedelse af magt, grådighed og misundelse. Kristen my ass.
Sikke trist Danmark er blevet, især når forskningen har vist, at den gamle flexicuritymodel faktisk lavede kagen større.
Man "skal" ikke arbejde men - staten har heller ikke pligt til at forsørge arbejdsduelige hvis der er job at få. Det er helt ok at lade sig forsørge af, eksempelvis ægtefælle eller i øvrigt, hvem som helst.
Har man brug for offentlig forsørgelse har man pligt til at indordne sig under de vilkår lovgiver har bestemt skal gælde. Gør man ikke dét skal man ikke have en rød reje.
Spørgsmålet er reguleret i Grundlovens § 75.
Ja grundloven er et antikvireret værk og giver ingen beskyttelse mod overgreb.
Så hvis man ikke kan forsørge sig selv, tillader den også Catch 22 krav, som du kan kun få offentlig forsørgelse, hvis du kan forsørge dig selv.
Der er også kommet mærkelige vurderinger på hvad arbejdsduelig er. F.eks beskytter grundloven heller ikke folk med Alzheimers, at skulle arbejdsprøves for at udvikle deres arbejdsevne.
En sygdom som Alzheimers, som ender med døden og hvor flere hjernefunktioner løbende forsvinder anses ikke som åbenlyst formålsløs af flere kommuner. Det er udfra den verden man skal vurdere alle kravene nutildags.
Der er ikke særlig meget genkendelighed i nutidens lovgivning, der viser empati a la at det bør tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Der er mange, der gerne vil have et arbejde. Men af en eller anden grund kan man ikke tvinge arbejdsgivere til at give sig et.
Derfor er det også først når en arbejdsgiver har givet en et job og betaler for det, at man er selvforsørgende.
Ikke noget med hypotetisk henvisning til job at få, som de mystiske påståede 450 job fra et rengøringsfirma. Anmeldelser af dem antyder, at de har det svært med at betale folk for udført arbejde. Det er virkelig betryggende for ens tilværelse, så meget for grundlovens stk 1.
Så ja grundloven regulerer området. Men måske er det på tide at ændre den, da for meget magt er overladt til for tiden rygesløse lovgivere.
Jeg tror heller ikke, at dem der skrev grundloven havde fantasi nok til vores politikere og at de f.eks. ville sørge for omkring 500 særegne undtagelser af paragraf 72.
Det er på tide, at menneskerettighederne bliver en bærende del af grundloven, for at beskytte os bedre mod vore politikere.
Siden hvornår har 'aktivering' været et arbejde?
Det er ligesom mange helt har glemt forskellen på at tjene egne penge, og at blive udliciteret til tvangsarbejde fra Jobcenteret..
Man har ingen rettigheder som kuli i beskæftigelsessystemet, og individuelle hensyn bortfalder, når folk puttes i det evigt spinnende hamsterhjul.
Det er ligesom Finansministeriets og de neoliberalistiske fabler om 'arbejdsudbuddet', der er en fuldstændig fiktiv størrelse på et regneark, hvor man akkurat som med algoritmer indsætter sin egen bias.
Og det er så bekvemt, at almindelige mennesker tror, at arbejdsudbud betyder nye arbejdspladser, imens det i virkeligheden betyder forventet ledighed.
Sjovt nok har hverken Peter Hummelgaard eller Mette Frederiksen kunnet svare på, hvad disse nyttejobs skulle udgøre.
MF sagde fx :
"Man kan jo bare kigge ud ad vinduet for at opdage, at Danmark ikke altid er så pænt og redeligt. Der er masser at lave ".
Ligesom Peter Hummelgaard åbenbart mener, der slet ikke er nogen ansatte i kommunerne, der er beskæftiget med blandt andet at fjerne cigaretskodder fra strandene.
Ja, det skal nok blive stur, stur nummer at 'aktivere' tusindvis af kontanthjælpsmodtagere i nyttejob uden løn, pension, ferie eller dagpengeoptjening.
Især efter at spare en milliard på Jobcentrene, fordi Arne-pensionen.
Mette fup er åbenbart ikke kommet længere end sengepraktikken som hun var hovedansvarlig for.
Fri mig for Socialdemokraterne de aner åbenbart intet om virkeligheden for underklassen.
Kommunerne er heller ikke begejstrede for at gentage sagaen om nyttejob.
Det har de ligesom prøvet før, med yderst magre resultater i forhold til indsatsen.
I udspillet har regeringen lavet et eksempel på et ugeskema for en af de 20.000, der skal i nyttejob.
Heraf kan man se, at sprogundervisning fylder meget lidt.
Udover det skal de tvangsindskrevne transportere sig 5 gange ugentligt til nyttejobbet, og 3 gange ugentligt frem og tilbage fra sprogkursus.
Er der ingen i regeringen, der længere er klar over de høje priser i den offentlige transport??
Når ugen er omme, er hele ugens madbudget jo brugt op..!
Peter Hummelgaard taler om en ny form for "arbejdslogik".
Men hvor er arbejdet henne?
Ifølge regeringens egne tal vil det øge arbejdsudbuddet med 250 personer, når 20.000 indvandrere skal i nyttejob.
- Arbejdsudbuddet, ikke ansættelserne, vel at mærke.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommuner-tordner-mod-regeringens-nytte...
Det lugter af straf til en gruppe mennesker, der aldrig har kunnet forsvare sig.
Pisk til dem, der ligger ned i forvejen, fordi det tilfredsstiller de, der ser udlændinge og ledige som nassere.
Jeg har kigget ud ad vinduet og må give Hummelgaard ret, der er masser man kunne gøre og med lidt fantasi kunne man sikkert finde på meget mere. Tag nu fx de larmende gadefejemaskiner som polerer kørebanerne her i København, så der ikke kommer for meget støv op under de riges biler. De hylende monstre kommer bare slet ikke ind i krogene ved kantstenene og mellem bilerne, som det lod sig gøre dengang enhver ejendom havde en ansvarsbevidst vicevært med en fejekost. Man kunne også have en dame der laver æbleskiver til børnene i det store frikvarter i skolerne og der er sikkert mange andre ting man kan sætte folk til. Kun fantasien sætter grænser.
Ja Søren Kristensen, det har været dyrt for samfundet, at spare de her job væk.
Og det hjælper jo heller ikke dem, der er i stand til, at varetage disse job, at de er sparet væk og ingen gider betale for dem.
Alle mennesker er bare ikke egnet til at uddanne sig og det at tage de arbejdspladser fra dem, som de kunne klare, er som at tisse i bukserne.
Og det hjælper hverken på folks arbejddduelighed, selvtillid og respekt for samfundet, at blive fattiggjort endnu mere, ved at disse arbejdspladser laves om til tvangsarbejde.
Arbejde der tidligere gav en følelse af at høre til og en indtægt at leve af. Nu anses man kun som egnet til tvangsarbejder i resten af det ressourcestærke samfund.
Folk glemmer vist, at hvis loven skal overholdes, kommer den også til at gælde for de grisefarvede danskere.
Og som Eva S. beskriver er regeringen og arbejdsgiverne, da godt klar over at der ikke kommer flere i arbejde.
Men arbejdsgiverne får lov til at presse lønnen på lavtlønsarbejde endnu længere ned og regeringen får lov til at fiske stemmer hos de menneskeforagtende højrepopulistister.
Den danske model er død og borte, når lovgiverne er bon kammerater med arbejdsgiverne.
Eva Schwanenflügel :
Du har fuldstændig ret med den klare skelnen i mellem et rigtigt arbejde , og så den Kafkanske tvangsaktivering , som regeringen nærmest påstår, tilnærmelsesvis er det samme.
For det er den overhovedet ikke , som du så fint forklarer.
Og hvor er innovationen hos arbejdsgiverne ?
Det nytter da ikke noget , at de bare stiller sig op og skriger !
Nej de skal skabe nogle dejlige arbejdspladser med frivillige flextidsordninger, gratis frokost med de bedste råvarer, en god løn, en empatisk kommunikation medarbejderne i mellem, god tid til oplæring i et helt ustresset miljø, osv.
Hvad fanden venter i på DA og DI ?
Mange arbejdsgivere (ikke alle) er blevet sociale klienter, den forkælede type af slagsen, der som fugleunger åbner det forslugne gab, hvergang en minister flyver hen til dem.
Og det gør ministrene også i den grad.
For de mødes jo blandt andet gennem erhvervsklubberne, hvor det koster 20.000 pr næse at deltage i ministrenes oplæg, (som embedsværket forbereder..!)
De forventer, at enhver regering uddeler en passende mængde pisk til de ledige, så lønnen og overførslerne fortsat kan undgå at stige.
Det samme kan ikke siges om priserne; Danmark er ved at være et af de dyreste lande at leve i.
Arbejdsgiverne skriger også på arbejdskraft, fordi de så kan få gennemført politisk løntrykning eller bashing af én eller anden gruppe syndebukke.
Men de fortier, at der står 16.000 unge uden praktikplads, for dem gider arbejdsgiveren ikke at oplære, efter den behagelige, billige udenlandske arbejdskraft er blevet så populær.
De gider heller ikke ansætte seniorer, indvandrere, folk med anderledes kønsudtryk, handicappede, syge, fleksjobbere, etcetera.
De er sgu kræsne, de fugleunger.
Tvangsarbejde er forbudt men Menneskerettighedskonventionen tillader dog at staterne pålægger borgerne arbejdspligt, når det dækkes af begrebet; normale borgerpligter.
Grundlovens § 75 pålægger folketinget, at tilrettelægge samfundsordenen på en sådan måde, at alle arbejdsduelige, både indfødte men også indvandrere kan forsørge sig selv. Stk 2. i paragraffen indeholder dog krav om, at modtagere af offentlig hjælp skal underkaste sig de forpligtelser som loven påbyder.
Så, der er ikke så meget at diskutere - forsømmer folketinget at skabe forhold, der giver mulighed for beskæftigelse af alle arbejdsduelige borgere så hænger staten på forsørgelse.
Man "skal" således ikke arbejde men staten har heller ikke pligt til at forsørge arbejdsduelige hvis der er job at få.
Det er helt ok at lade sig forsørge af, eksempelvis ægtefælle eller i øvrigt, hvem som helst. Gør staten indgreb i denne ret så er der tale om - tvangsarbejde.
Mon ikke denne del af udspillet i virkeligheden er udlændingepolitik? En del af regeringens endlösung for muslimer, med håb om at skræmme dem til at rejse, og afskrække andre fra at komme til. Som beskæftigelsespolitisk tiltag er det i alt fald håbløst.
@Anders Lund
Motivet om at få dem til at "genflygte" ud af Danmark, ser jeg også som ét motiv. Men dette vil dog kun gælde nytilkomne og flygtninge. Med hensyn til statsborgere uanset etnisk herkomst, tror jeg motivet simpelthen er at man godt ved at den her gruppe af ledige (de "aktivitetsparate" som det officielt hedder) ikke har helbredet til at varetage et almindeligt fuldtidsjob, men hvis man presser dem nok... jamen, på et eller andet tidspunkt, bliver det for meget for dem... og de dræber enten sig selv, eller deres dårlige helbred sørger for at man aldrig skal tænke på at de når pensionsalderen. Og indtil da kan de bruges som gratis arbejdskraft af jobcentrene. Win-win for det danske "konsulent-industrielle kompleks."
Denne form for italesættelse, dette pres, dette syn på at dem der ikke kan tilføre monetær og material værdi til samfundet skal behandles værrere og værrere, fører til denne kultur:
https://www.altinget.dk/artikel/kort-her-er-de-kommuner-der-bruger-konsu...
https://www.altinget.dk/social/artikel/kommuner-hyrer-resultatloennede-k...
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/ankestyrelsen-har-afsluttet-...
Mon ikke vi skal forvente at den slags tolereret misbrug bare vil blive lovligt, eftersom at SD jo regner med at danskerne vil gå til stemmeurnerne næste med ondt i røven over at "indvandrerne får for meget" og "de ledige skal da ikke bare sidde på deres flade" og andre idiotiske myter hentet oppe fra den stjerne der sidder bag borgernes kønsorganer?
At borgerlige politikere + Socialdemokrater igen vil hyle op om at "det skal kunne betale sig at arbejde" - og at det altså åbenbart bedre kan "betale sig" at arbejde, hvis man tager penge fra nogen, der ikke har særlige mange af dem i forvejen - er vist blot et tegn på at de etablerede regeringspartier ved at fremtiden vil kræve mindre forbrug, mindre koncentration af velstand... og når både borgere og regering har denne... "frygt" for at nogen er nødt til få mindre i fremtiden, så skal det jo helst ikke være den vælgerdemografi, der er flest stemmer i. Og at give den demografi nogen at se ned på..., og fortælle den uønskede demografi at de bør være mere taknemmelige for overhovedet at få noget, det har virket perfekt før. Det vil virke perfekt igen. Og igen. Og igen. Velfærd i dag, er lig normeringer til vuggestuer og børnehaver, mindre skat på de midterste indtægter, bevarelse af gratis sundhed og højere uddannelse... men der skal ikke gøres noget mod de boligspekulanter og investorer, der gør det umuligt for studerende fra lavindkomstfamilier (som ikke kan foretage et forældrekøb) at bosætte sig i f.eks. København. Den gennemsnitlige dansker (altså alle dem som stemte på alle "det skal kunne betale sig at arbejde" partierne dengang dén kampagne kørte) ved ofte slet ikke noget om forholdene for, eller reglerne og lovgivningen om kontanthjælp, aktivering, løntilskud, fleksjob, 225-timers regel, formueloft, eller hvad "aktivitetsparat" betyder. Og er vist også komplet ligeglade, for at indrømme at noget skulle være galt, kunne jo betyde at de enten skal betale mere i skat eller at DE kunne risikere at miste lige præcis dén velfærdsydelse, der gør at de ikke kan købe den anden eller tredje iPad til lille Josefine, eller den planlagte ferie til Kreta.
Så om det er danskfødte, danske statsborgere ved navn Martin eller Muhammed, eller flygtningen ved navn Amina, så er syge ledige der kan arbejdes til en tidligere grav (uden nogensinde at få et reelt job, vel at mærke) en samfundsmæssig gevinst, hvis man er Socialdemokrat, eller borgerlig.
Applaus, Bjørn.
Vældigt godt skriv !
Tak for det, Eva. :-)
Jeg kan i øvrigt se at engelsksprogede aviser er begyndt at bringe denne nyhed under standardoverskriften: "Denmark wants migrants to work for benefits". Det er ufatteligt trist, at se hvor mangelfuldt alle de artikler der er skrevet indtil nu dækker historien - særligt at de ikke ved/ikke går i dybden med at kravet om "37 hours work", netop ikke er 37 timers lønnet, regulært arbejde (hvad også undrer læsere i visse avisers kommentarsektioner kan jeg se). Og også at de ikke skriver om netop det mest groteske, at kravet også gælder de aktiveringsparate (som de heller ikke beskriver eksistensen af).
Kan Informations journalister ikke venligst appellere lidt til deres internationale kollegaer, og/eller skrive nogle alternative/mere kontekst-forklarende udlægninger af denne historie? Eller blot tilbyde korrektioner på Twitter, fordi det er virkelig groft så mangelfuld den engelske version der er i omløb lige nu, er. Lige nu er det konservative og foragede kommentariat på The Daily Mail f.eks. vildt begejstrede for Danmark. De ville sikkert være lige så store røvhuller hvis det blev beskrevet at dette også rammer danske statsborgere som døjer med fysiske og/eller psykiske handicap, men det vil lidt mere...menneskelige læsere måske ikke være, hvis de kendte mere til kontekst, baggrund og de faktiske forhold for kontanthjælp- og aktiveringssystemet i DK?