Klima
Læsetid: 7 min.

»Skamløst«: Regeringen vil finansiere ny klimabistand med udviklingspenge

I 2023 skal 30 procent af den danske udviklingsbistand gå til grønne formål i udviklingslandene. Samtidig skal store dele af udviklingsarbejdet målrettes irregulær migration. Men der bliver ikke tilført nye udviklingsmidler, og derfor er den klassiske udviklingsbistand i fare, mener kritikere
Modsat flere kritikere mener udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, at regeringen lever fuldt op til de internationale forventninger, når Danmark efter planen i 2023 bidrager med omkring syv milliarder kroner til den internationale klimafinansiering.

Modsat flere kritikere mener udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, at regeringen lever fuldt op til de internationale forventninger, når Danmark efter planen i 2023 bidrager med omkring syv milliarder kroner til den internationale klimafinansiering.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
2. september 2021

Regeringen har i sinde at omlægge store dele af den danske udviklingsbistand, så den fremover bliver prioriteret til grønne formål og irregulær migration. Det står klart, efter at regeringen mandag i forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsforslaget for 2022 fremlagde sine udviklingspolitiske prioriteter.

I 2023 skal 30 procent af udviklingsbistanden gå til klima, natur og miljø, mens også indsatsen i nærområder og arbejdet med migranter og nærområder opprioriteres markant. Men der afsættes ikke nye midler, og det vækker kritik hos blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke.

»Det er skamløst, at regeringen fortsat ikke vil afsætte nye midler til at hjælpe udviklingslandene med tilpasning og omstilling til klimakrisen,« siger Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke.

Han bakkes op af generalsekretær i Oxfam IBIS, Kristian Weise:

»Vi synes ikke, verdens problemer er blevet mindre, så derfor burde Danmark bruge flere penge på udviklingsbistanden, som man tidligere har gjort.«

Samlet set vokser Danmarks samlede udviklingsbistand med omkring 230 millioner kroner fra 2021 til 2022, så den samlede bistand ender på omkring 17,4 milliarder kroner. Men det skyldes ikke en øget prioritering af området. Det skyldes derimod en regulering i forhold til BNI, da Danmark har en målsætning om at afsætte 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand.

Nu skal 30 procent af de midler gå til grønne udviklingsinitiativer. Men det er unfair, mener Lars Koch.

På klimatopmødet COP15 i København i 2009 og igen i Parisaftalen lovede verdens rigeste lande nemlig at mobilisere klimastøtte på 100 milliarder dollar om året i »additionelle midler«. Ifølge Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke er Danmarks andel fem milliarder kroner.

Men i stedet for at afsætte nye midler til klimabistanden bruger regeringen den nuværende udviklingsbistand til at finansiere de nye prioriteter. Dermed løber regeringen fra de danske løfter, mener Lars Koch.

»Vi har påført det globale syd en klimakrise, og derfor er det vores ansvar. Det er derfor, vi lovede fem milliarder om året. Reelt tager vi så pengene fra andre ting, der skulle have hjulpet landene med deres økonomiske udvikling,« siger Lars Koch.

Omvendt mener udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, at regeringen lever fuldt op til de internationale forventninger, når Danmark efter planen i 2023 bidrager med omkring syv milliarder kroner til den internationale klimafinansiering.

»Den kamp, jeg allerhelst vil tage som udviklingsminister, er, at få andre lande til at betale samme niveau, som vi gør i Danmark. Det vil have indflydelse på verdenssamfundet. Vi er et lille land og en lille økonomi set i forhold til andre. Så en af vores vigtigste missioner er at tale den ansvarlighed ind i forhold til andre lande.«

Klassisk udviklingspolitik risikerer at blive nedprioriteret

Regeringen lægger i sit udspil op til, at mindst 60 procent af klimabistanden skal have fokus på klimatilpasning snarere end udledninger. Og det er helt rigtigt, forklarer Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet med ekspertise i udviklingspolitik. Problemet kan være, forklarer hun, at klimabistanden derudover også skal bruges på CO2-reduktioner, som ikke altid er udviklingsrelaterede.

»Det er godt, at regeringen vil prioritere en stor del af den grønne bistand til klimatilpasning. Men selve reduktionsdelen har jo i virkeligheden ikke meget med udvikling at gøre. Det hjælper kun meget indirekte til fattigdomsreduktionen.«

Derfor er hun bekymret for, at der bliver skåret ned på den langsigtede bistand til fordel for CO2-reduktioner.

Tidligere har den danske udviklingsbistand ligget på et højere niveau end de seneste år. Når der løbende skæres ned i udviklingsbistandens andel af BNI, og en større del af bistanden nu skal målrettes grønne initiativer, kan man næsten ikke undgå, at noget bliver nedprioriteret, lyder det fra Kristian Weise.

»Der er en risiko for, at nogle af de klassiske områder bliver nedprioriteret. Selvfølgelig kan man godt finde grønne projekter, der understøtter de klassiske indsatsområder. Men man kan godt frygte, at hvis 30 procent skal være inden for det grønne, så bliver der lavet nogle hurtige greb, der ikke kigger på blandt andet det langsigtede arbejde med bekæmpelse af ulighed og demokratiudvikling.«

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen er dog ikke enig i kritikken. Han mener, at Danmark netop fokuserer på det klassiske udviklingsarbejde ved at prioritere arbejdet med klimakrisen og det, han kalder fordrivelseskrisen:

»Jeg synes ikke, der er nogen modsætning mellem klimabistand og traditionel bistand. Når vi har fokus på de to største kriser, der rammer verden og udviklingslandene, altså klimakrisen og fordrivelseskrisen, så fokuserer vi jo i den grad også på det klassiske udviklingssamarbejde.«

Samtidig understreger han, at regeringen ikke har planer om at skære ned på de klassiske indsatser. Regeringen vil derimod sammentænke fattigdomsbekæmpelsen og klimabistanden.

»Vi lægger ikke op til, at der skal skæres ned på indsatsen for eksempelvis sundhed og uddannelse. Det er fortsat klare prioriteter for vores arbejde,« siger Flemming Møller Mortensen.

Fra langsigtet til kortsigtet udviklingspolitik

Samtidig med målet om mere klimabistand vil regeringen også prioritere flere midler til at modvirke irregulær migration. Derfor omlægges store dele af den danske udviklingsbistand til de fattigste og mest skrøbelige lande, samtidig med at en ny fond skal sætte fokus på et retfærdigt asylsystem.

Det nye fokus tyder ifølge Lars Koch på et skifte i udviklingspolitikken, hvor man ikke længere har et primært fokus på fattigdomsbekæmpelsen:

»Det ligner, at vi er på vej væk fra en langsigtet udviklingsbistand, der kan bekæmpe roden til migration, fattigdom og ulighed, og på vej mod kortsigtede interesser med det formål at reducere migrationspresset i Europa.«

De nye prioriteringer betyder samtidig, at flere af Danmarks igangværende udviklingssamarbejder skal omlægges. Og det bekymrer professor Anne Mette Kjær. Hun mener, at Danmark historisk er blevet rost for sit langsigtede udviklingsarbejde, der har taget det lange, seje træk, hvor man arbejder sammen med modtagerne i partnerskaber. Men med det nye fokus på migration risikerer Danmark at miste netop det lange perspektiv.

»Det ser jeg meget lidt af i de her prioriteringer. Det er foruroligende. Jeg er bange for, at vi smider barnet ud med badevandet, fordi vi mister mange af de enormt vigtige indsigter i udviklingsarbejdet, som vi har haft gennem særligt de bilaterale partnerskaber, der nu skal omlægges.«

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen er dog ikke enig i, at de nye prioriteter er kortsigtede. Han mener ikke, der er en modsætning mellem at hjælpe folk i krisesituationer og den langsigtede bistand:

»Vi er overhovedet ikke i gang med at afvikle den langsigtede udviklingspolitik. Jeg mener ikke, der er modsætninger indlejret i det her.«

»Eksempelvis forsøger vi jo nu at få hjælp ind til de mange internt fordrevne, der er i Afghanistan. Deres liv er virkelig truet, og derfor er det jo ikke et spørgsmål om, at vi ikke tænker langsigtet. Men nødhjælp er nødhjælp, og den kan være med til at sikre en håbefuld fremtid for folk. Det kan eksempelvis være gennem sundhedsindsatser og kvalitetsuddannelse,« siger Flemming Møller Mortensen.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist Sørensen bakker dog også op om kritikken. For hvis man kun vil gøre en indsats, der hvor det brænder lige nu, risikerer man, at nogle af de lande, der endnu ikke er i en krisesituation, kan blive det på sigt, fortæller hun:

»Det er klart, at prioriteringerne er rettet mod nærområderne, flygtninge- og migrantstrømme – det ligger regeringen ikke skjul på, og her er behovene også enorme. Men hvis vi kun fokuserer på dem, der er flygtninge i dag, så forhindrer vi ikke nye flygtningestrømme og migration.«

Politisk kamp om bistanden

Med fremlæggelsen af finansloven venter nu den politiske kamp om, hvordan midlerne skal fordeles. Og hos regeringens støtteparti De Radikale er der ikke mange rosende ord til regeringens udspil på udviklingsområdet.

»Vi er ærgerlige over, at udviklingsmidlerne stadig er et nulsumsspil. Jeg er glad for, at regeringen vil prioritere klimabistanden, men vi kan ikke med god ro i maven sige, at vi nu lever op til vores forpligtigelser om additionelle midler til klimabistanden,« siger udviklingsordfører Anne Sophie Callesen.

Hos oppositionen mener Katarina Ammitzbøll, udviklingsordfører for De Konservative, dog, at det er positivt, at der ikke skæres ned i udviklingsbistanden. Hun vil ikke afvise at afsætte flere midler på sigt, men dansk økonomi er stadig sat tilbage efter coronakrisen, og derfor skal bistanden ikke hæves nu.

»Så må vi tage diskussionen om flere midler om et år, når vi ved, hvordan dansk økonomi har det,« siger Katarina Ammitzbøll.

Hun er ligesom Anne Sophie Callesen meget glad for, at der er et eksplicit fokus på klimatilpasninger i det nye grønne fokus. Samtidig mener hun, at man med grønne løsninger også kan bekæmpe fattigdom, skabe fødevaresikkerhed og sikre vand og gode levevilkår. Derfor giver det god mening at sammentænke den klassiske bistand og det grønne, mener hun, og påpeger samtidig, at det også er vigtigt at prioritere rettigheder, jobskabelse og skrøbelighed, som er en del af den udviklingspolitiske strategi:

»Det er virkelig vigtigt, at vi får tænkt klimatilpasninger ind. Det nytter ikke noget, at vi bare arbejder med CO2-reduktioner i andre lande, og så tror vi, at det virker i Afrika. Den traditionelle bistand skal være grøn. Alt det, vi skal gøre nu, skal være grønt. Der er ingen vej udenom. « siger Katarina Ammitzbøll.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg håber virkelig, at støttepartierne holder stand mod den magt-arrogance, som denne mindretalsregering fører.

Danmark generer hvert år et brutto nationalprodukt på 2.300 milliarder danske kroner, så der er ganske store værdier, der kan omfordeles. Og når andre landes regeringer kan få omstillingen til at hænge sammen økonomisk, kan Danmark også.

I Danmark er det simpelt hen politikernes kompetencer, visioner og vilje der mangler. Og så bør man smide alle disse lobbyister ud af ministerierne, der efterhånden har fået både fast skrivebord og titler som specialrådgivere. Alle disse specialrådgivere der ikke er folkevalgte, må simpelt hen ud af de demokratiske beslutninger.

Gitte Loeyche, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen og Søren Lind anbefalede denne kommentar