Analyse
Læsetid: 6 min.

Støjberg har ikke skiftet forklaring. Men det kunne se ud til, hun er ved at justere den

Første afhøring af Inger Støjberg i rigsretten giver et indtryk af, hvordan hendes forsvar er tilrettelagt. Og tilsyneladende lægger hun vægten lidt anderledes end i Instrukskommissionen
Det var mandag Inger Støjbergs tur til at tage plads i stolen foran rigsrettens 26 dommere i Eigtveds Pakhus i København. Og noget kunne tyde på, at hun er ved at justere sin hidtidige forklaring.

Det var mandag Inger Støjbergs tur til at tage plads i stolen foran rigsrettens 26 dommere i Eigtveds Pakhus i København. Og noget kunne tyde på, at hun er ved at justere sin hidtidige forklaring.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
14. september 2021

Endelig trådte hovedpersonen ind på scenen. Mandag morgen tog tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg plads i stolen foran rigsrettens 26 dommere, klar til at blive udspurgt af anklager Anne Birgitte Gammeljord.

Midt for på første række af tilhørerpladserne sad en ældre, gråhåret mand iført en T-shirt med en tegning af den tidligere ministers karakteristiske orange knold i nakken. »Danskerne støtter Støjberg,« lød teksten under tegningen.

Anklagerne tog fat helt fra sagens begyndelse, hvor den tidligere minister sad i en minibus på vej til lufthavnen efter et møde med Europa-Parlamentet i Bruxelles den 25. januar 2016. Hun læste en artikel i Berlingske om »barnebrude« på danske asylcentre og skrev så et opslag på Facebook om, at det omgående skulle stoppes.

Afhøringen nåede ikke længere end omkring to uger frem i tiden – nemlig til onsdag den 10. februar 2016, hvor ministeren udsendte sin omstridte pressemeddelelse om adskillelse af asylpar. Men alligevel fik såvel dommerne som tilhørerne en nogenlunde klar idé om, hvordan hendes forsvar er tilrettelagt.

Var med på undtagelser

Støjbergs forklaring fulgte i høj grad det spor, som hendes advokat, René Offersen, udlagde under sin forelæggelse i sidste uge. Det absolut vigtigste element i den forklaring handler om hendes godkendelse af et såkaldt ministernotat.

For at forstå betydningen af dette notat er det nødvendigt med en kort opsummering:

Da Inger Støjbergs ministerium den 10. februar 2016 udsendte hendes pressemeddelelse, stod der, at samtlige par skulle adskilles. Ingen måtte blive sammen.

Teksten var med andre ord undtagelsesfri. Men som ombudsmanden konstaterede et års tid senere, var en undtagelsesfri adskillelse ulovlig. Det var nødvendigt med individuel sagsbehandling, understregede han, for der kunne være par, som i kraft af konventionerne havde ret til at blive sammen.

Under afhøringerne i Instrukskommissionen anerkendte Inger Støjberg, at hun blev advaret af sine embedsmænd om problemerne ved en undtagelsesfri adskillelse. Og hun forklarede, at hun derfor var indstillet på, at der skulle åbnes for undtagelser – selv om hun havde ønsket det anderledes.

Som belæg for sin påstand fremhævede Inger Støjberg føromtalte ministernotat, som hun dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen havde godkendt via sin ministersekretær i Udlændinge- og Integrationsministeriets elektroniske sagsbehandlingssystem, F2. For notatet åbnede faktisk for at gøre undtagelser.

Måtte tro, det var lovligt

Selv om Inger Støjberg gentagne gange havde forklaret sig i folketingssamråd om sagen og stillet op til interview i medierne, havde hun aldrig tidligere nævnt dette notat. Og hendes ministerium nævnte det heller ikke i sin udførlige forklaring over for ombudsmanden, som hun godkendte. Men nu omtalte hun det som »helt, helt centralt«.

Den påstand blev bakket op i Instrukskommissionen af den forhenværende departementschef i ministeriet og af den afdelingschef, hvis afdeling havde det formelle ansvar for adskillelsen af asylparrene. Men den blev afvist af ministeriets topjurister, der hævdede, at notatet ikke spillede nogen som helst rolle, fordi Inger Støjberg efter sin godkendelse angiveligt skulle have insisteret på en undtagelsesfri praksis.

I rigsretten fastholdt den forhenværende minister, at notatet er helt afgørende for sagen. Og i lighed med advokat René Offersen fremhævede hun især ét aspekt ved notatet:

De par, som på grund af særlige omstændigheder ikke måtte adskilles, kunne godt få lov at bo på samme asylcenter. Men de måtte ikke indkvarteres på samme værelse.

Man kan altså argumentere for, at alle parrene på den ene eller den anden måde skulle adskilles – om end i undtagelsestilfældene kun på forskellige værelser inden for samme center.

Som Information tidligere har beskrevet, har det senere vist sig, at en sådan adskillelse på forskellige værelser inden for samme asylcenter heller ikke altid vil være lovlig. Men det var nu engang den model, Inger Støjberg blev præsenteret for af sine embedsmænd og derfor måtte tro var lovlig.

Både bekvemt og ubekvemt

Det bekvemme ved dette fokus er, at man kan argumentere for, at det ikke var forkert, når Inger Støjberg i flere sammenhænge i tiden omkring adskillelsen sagde, at samtlige par skulle adskilles. Det ubekvemme er til gengæld, at hun må udbygge sin tidligere forklaring.

I Instrukskommissionen fremhævede Inger Støjberg således ikke, at hun på grund af notatet måtte antage, alle par kunne adskilles på den ene eller anden måde. Der forklarede hun, at hendes udtalelser om at adskille asylpar gik på hovedreglen, og at hun ikke havde nævnt de hypotetiske muligheder for undtagelser.

I rigsretten lagde hun i højere grad vægt på, at alle kunne adskilles ifølge det notat, som hun havde godkendt. Som hun sagde: »Kunne de ikke adskilles på hvert sit center, ville det være sådan, at man måtte adskille på samme center.«

Man kan ikke sige, at hun dermed skifter forklaring. Men det kunne se ud til, at hun er ved at justere den. Det er der åbenlyse fordele ved. Men det vil også kunne rokke ved hendes troværdighed. Og man kunne få den mistanke, at hendes nye forsvarerhold har fået øjnene op for en omstændighed ved notatet, som hun nu retter ind efter i sin beskrivelse af hændelsesforløbet.

Sad ikke i skabet

Under sidste uges forelæggelse pegede advokat René Offersen netop på, at det meste af den i sagen så centrale pressemeddelelse kan forklares med notatet. I pressemeddelelsen stod der blandt andet: »Fremadrettet kan ingen mindreårige asylansøgere bo sammen med en ægtefælle eller samlever.« Og det passede jo fint sammen med notatet, forklarede han. For det indebar jo, at de par, der ikke kunne adskilles på hvert sit asylcenter, skulle bo på hvert sit værelse.

Advokaten måtte dog erkende, at den afsluttende passus i pressemeddelelsen ikke sad helt »i skabet«. For der stod: »Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.«

Under mandagens afhøring konstaterede anklager Anne Birgitte Gammeljord, at »det virker som en stramning i forhold til notatet«. Hvilket til gengæld må siges at være lidt af en underdrivelse, eftersom pressemeddelelsen med sin udelukkelse af undtagelsesmuligheder på det punkt står i direkte modsætning til notatet.

Den greb Inger Støjberg. Hun erkendte, at man »måske kan sige, at der var en lille stramning«. Og så faldt hun ellers tilbage på forklaringen om, at pressemeddelelsen beskrev en hovedregel og ikke de hypotetiske undtagelser. For der var ikke tale om et juridisk dokument, men et stykke politisk kommunikation.

Ikke den bedste analogi

For at forklare sin pointe forsøgte den forhenværende minister sig med en analogi, som hun også benyttede i Instrukskommissionen: Hvis en trafikminister skulle annoncere en generel regel om, at man fremover måtte køre 130 på motorvejen, ville vedkommende ikke skrive i en pressemeddelelse, at man omkring vejarbejde skulle køre langsommere.

Problemet med den analogi er dog, at pressemeddelelsen fra Inger Støjberg ikke blot annoncerede en generel hovedregel. Den udelukkede muligheden for undtagelser, også i tilfælde hvor der var børn. Hvilket ville svare til, at en trafikminister skrev i sin pressemeddelelse om den nye fartgrænse, at bilisterne ingen steder skulle køre langsommere end 130, heller ikke ved vejarbejde.

Inger Støjbergs eksempel med hastighedsgrænsen var som beskrevet ikke ny. Det var til gengæld hendes forklaring om, hvorfor hun personligt tilbage i 2016 var gået så stærkt i brechen for de unge piger, der var indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle.

Hun havde for nylig tænkt over, at det hang sammen med de udsendte danske soldater.

Noget af det, der kunne give hende søvnløse nætter som politiker, var beslutninger om at sende soldater af sted på internationale missioner med den mulige risiko, at de ikke vendte hjem. Og soldaterne var ikke kun udsendt for at bekæmpe terrorisme. De skulle også sørge for, at piger og kvinders forhold blev bedre.

Inger Støjberg havde selv siddet om natten i de danske soldaters lejr i Armadillo i 2009 og hørt dem fortælle, hvordan det gjorde en forskel for dem, at pigerne gik i skole, og der blev gravet brønde.

På den baggrund kunne hun slet ikke have, at hun i asylcentrene husede unge par, hvor pigerne ikke selv frit kunne vælge, hvilken mand de ville leve sammen med. Det var at svigte »alt det, vi havde sendt soldater af sted for,« som hun sagde.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

Tænk en minister, folkest tjener, - der kun har henkastet skuldertræk over for vores ombudsinstitution - foragt for vores folkestyre - narcissistisk træk - hvis sag koster statskassen op til 100 millioner kroner - tænk for helvede

Peter Beck-Lauritzen, Sonja Rosdahl, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Mads Greve Haaning, Gitte Loeyche, Jens Jørn Pedersen, Marianne Stockmarr, Steen Bahnsen, Ninna Maria Slott Andersen, Carsten Munk, erik pedersen, Katrine Damm, Inger Pedersen, Hans Larsen, David Breuer, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Freddie Vindberg, Lone Hansen, Karen Højland, Bjarne Tingkær, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Ja, Steen. Taber hun bør hun selv betale for sagen.

Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Gitte Loeyche, Marianne Stockmarr, Ninna Maria Slott Andersen, Steen K Petersen, erik pedersen, t. helleskov, Lone Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

DET ville sgu blive noget af en regning, Alvin !! ;-)

erik pedersen, Gitte Loeyche og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Og fri mig for at blive inkluderet i "danskernes" støtte til Støjberg.

Per Jakobsen, Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Sonja Rosdahl, Torben Bruhn Andersen, Rolf Andersen, John Andersen, Mads Greve Haaning, Christian Mondrup, Gitte Loeyche, Marianne Stockmarr, Steen Bahnsen, Karen Møller Grothe, Ninna Maria Slott Andersen, Ib Gram-Jensen, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, erik pedersen, Katrine Damm, Hans Larsen, David Breuer, Jacob Mathiasen, Alvin Jensen, Ib Christensen, Freddie Vindberg, Lone Hansen og Karen Højland anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

"Midt for på første række af tilhørerpladserne sad en ældre, gråhåret mand iført en T-shirt med en tegning af den tidligere ministers karakteristiske orange knold i nakken. »Danskerne støtter Støjberg,« lød teksten under tegningen."

Så længe det ikke er en af dommerne, der bærer denne beklædningsgenstand...

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Netop, Eva, og jeg vil glæde mig til at se hun betaler den. For øvrigt tror jeg kun det er nationalisterne der støtter hinde og de er kun 20-30% af befolkningen. Men de tror jo de er hele folket.

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne er det bekymrende, da IS og hendes forsvarer nu forsøger at tørre sagen af på embedsværket.
IS skulle hele tiden have sagt ,at der skulle Individuel behandling til ,men embedsværket gjorde noget andet - og det er ikke en ministers opgave at kontrollere embedsværket. Hun havde jo udformet et notat med underskrift af nogle embedsmænd - helt efter bogen efter folk fra universitetet (kilde P1) -Men hendes pressemeddelelse blev opfattet som en instruks, der skulle følges - og det blev den så ifølge embedsværket - trods advarsler herfra.

Hvordan kan ministeren og embedsværket helt have misforstået hinanden - Samt hvorfor fortalte IS ikke i alle de spørgsmål fra Folketinget , at hun havde det notat om Individuel behandling - Det er en stor gåde, når IS hele tiden stod fast på en Individuel behandling.

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Marianne Stockmarr, Ib Gram-Jensen, Inger Pedersen, Hans Larsen og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Hun ligner en olm tyr på billedet.

Rune Kjær Rasmussen

Jeg havde lige en dagdrøm. Jeg drømte, at størstedelen af alle mennesker beskæftigede sig med reelt visionære, empatiske projekter og mennesker, der arbejder for disse frem for diskriminerende, syndebuksretoriske, antivisionære og ødelæggende mennesker så som Inger Støjberg.

Det er paradoksalt at høre mennesker, der i så høj grad har ødelagt Danmark tale om, at andre gør netop dette. Nogle af disse menneskers ensidigt dæmoniserende, løgnagtige monologer om andre mennesker gør det alt for forståeligt, at der findes krig, opsplittelse og først og fremmest ubegrundet, men konstant fodret og opfundet, livsfrygt hos mange. Der er en form for ejerskabsfornemmelser overfor andre, der kommer til udtryk via diskrimination, som tydeligt viser, at de på ingen måde tør, eller kan, tage ansvar for sig selv. De er uintegrerbare i deres eget tunnelsyn, i færd med at grave grøfter, skyttegrave og uddele "rygmærker" til svage sjæle, der har brug for åndelige krykker, så de ikke for alvor rejser sig som sig selv, eller synes at de behøver. I et mere reelt civiliseret samfund ville disse hadprædikanter blive anset for at være irrelevante for en reel, dynamisk og interessant samfundsudvikling. Diskrimination af enhver art er bare et tydeligt svaghedstegn hos et menneske.

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Per Jakobsen, erik pedersen, Steen K Petersen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rune Rasmussen

Vel talt.

Det er desværre ikke kun personer som Støjberg, der fremmer diskrimination og undertrykkelse..

Hele det politiske liv er efterhånden indrettet sådan, at kun de, der 'markerer sig skarpt', er i vælgernes synsfelt.

Om det skyldes populisterne selv, eller om medierne også har en stor del af ansvaret..?
Begge dele, vil jeg tro.

Og så er der selvfølgelig de sociale medier, hvor det nærmest er blevet mere populært at være "på" end i den kedelige folketingssal.
Hér får pressen ofte sine nyheder fra.

Det korte af det lange er, at den politiker der evner at begå sig i medierne og på SOME har langt større gennemslagskraft end de, der ikke er så ekstroverte.

Du har helt ret i, at det kun er omkring en femtedel af vælgerne, der er hardcore udlændingeforskrækkede, men det er også de vælgere, der kan svinge fra den ene blok til den anden ved valg, og derfor har de større interesse for politikerne end andre vælgere.

Magten er agten i dansk politik.

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Per Jakobsen, erik pedersen, Rune Kjær Rasmussen, Steen K Petersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

@ Jørn Pedersen, 14. september, 2021 - 10:43

> Hun ligner en olm tyr på billedet.

Ja, det er et meget vellignende og vellykket fotografi...

Peter Beck-Lauritzen

Minder lidt om Mogens Glistrups demagogiske talestrømme, når de var værst! Eller embedsmand Fischer, i Tamil-sagen; " det husker jeg ikke!" Håber ikke IS får held af at løbe fra ansvaret i pressemeddelelsen, som IS , i bund og grund, var godt tilfreds med!

Andelen af psykopater er ca. 2 % af den almene befolkning.

Andelen af psykopater er væsentlig højere på chefgangene end i den almene befolkning.

Jeg tror seriøst, at andelen af psykopater i Folketinget er væsentlig højere end på chefgangene.