Støjbergs advokater kræver krystalklar frifindelse. Her er fem af deres vigtigste pointer

Rigsretssagen mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg bør føre til en frifindelse »på krystalklare præmisser«. Sådan lød det tirsdag i rigsretten, da turen var kommet til, at advokat René Offersen skulle forelægge, hvad der ifølge forsvaret skal indgå i sagen.

René Offersen havde taget sin jakke af og stod op i slips og skjorteærmer i retslokalet i Eigtved Pakhus, mens han gennemførte, hvad der i perioder mindede mere om en procedure end en forelæggelse.

Han kom vidt omkring i sin omtale af, hvad der skete, da Inger Støjberg i begyndelsen af 2016 ville adskille asylpar, hvor den ene part var under 18 år.

Men her er fem af de vigtigste pointer fra ham og hans kollega i Inger Støjbergs forsvarsteam, Nicolai Mallet:

1. Støjberg havde godkendt undtagelser

Centralt for anklagernes sag mod Inger Støjberg er, at hun ifølge dem var blevet advaret af sine embedsmænd om, at en undtagelsesfri adskillelse af alle asylparrene ville være ulovlig. Men at hun alligevel ønskede en sådan praksis.

Da Inger Støjberg blev afhørt af Instrukskommissionen, forklarede hun, at hun skam lyttede til embedsmændenes advarsler. Selv om hun ikke var meget for det, gik hun derfor med på ikke at indføre en undtagelsesfri ordning.

Den forhenværende minister argumenterede i kommissionen med, at hun i sin tid havde godkendt et såkaldt ministernotat, der netop åbnede for undtagelser. Det kom som en overraskelse for de fleste, der havde fulgt sagen. For hun havde aldrig tidligere nævnt dette notat, som hun nu pludselig omtalte som »helt, helt centralt«.

Omvendt afviste flere embedsmænd over for Instrukskommissionen, at notatet skulle have spillet en rolle. Det var »dødt og borte«, forklarede en kontorchef.

Ikke overraskende ser det ud til, at notatet kommer til at spille en hovedrolle for Inger Støjbergs forsvar i rigsretten. Advokat René Offersen nævnte det som det første af forsvarets ti »nøglebilag«. Og særligt pegede han på en omstændighed, som ikke tidligere har været i fokus:

Ifølge notatet kunne de par, som på grund af særlige omstændigheder ikke kunne adskilles, godt få lov at bo på samme asylcenter. Men de måtte ikke indkvarteres på samme værelse. Og derfor var det ikke forkert, når Inger Støjberg i flere sammenhænge sagde, at alle asylparrene skulle adskilles.

Det har senere vist sig, at en sådan adskillelse på forskellige værelser på samme asylcenter heller ikke altid vil være lovlig. Men det ændrer ikke på, påpegede René Offersen, at embedsmændene dengang vurderede en sådan praksis som lovlig, og at Inger Støjberg derfor ikke kunne vide bedre.

2. Pressemeddelelsen var næsten korrekt

Efter sin gennemgang af ministernotatet gik René Offersen videre til et andet afgørende dokument i sagen: Pressemeddelelsen, som Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendte om eftermiddagen onsdag den 10. februar 2016 under overskriften »Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre«.

Da Ombudsmanden i sin tid undersøgte sagen, omtalte han pressemeddelelsen som en instruks, fordi den blev sendt over til Udlændingestyrelsen, der skulle stå for adskillelsen af parrene. Og fordi styrelsen oplyste til ham, at den samtidig fik at vide fra ministeriet, at den skulle administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen.

Denne instruks var ulovlig, konstaterede Ombudsmanden. Det skyldtes, at den var undtagelsesfri. Og i dag ved vi, at den var undtagelsesfri, fordi Inger Støjberg ikke ville tillade de forbehold, som hendes embedsmænd forsøgte at skrive ind i teksten.

Også Udlændinge- og Integrationsministeriet omtalte i sit svar til Ombudsmanden pressemeddelelsen som en instruks. Et svar, der vel at mærke blev godkendt af Inger Støjberg.

Ikke desto mindre har Inger Støjberg efterfølgende afvist, at pressemeddelelsen skulle have karakter af en instruks. I stedet var der tale om et stykke politisk kommunikation til offentligheden, der var skarpt skåret og derfor ikke kom ind på undtagelserne til reglen om at adskille asylparrene.

René Offersen beskrev pressemeddelelsen på nogenlunde samme vis. Og han gjorde meget ud af at forklare, at det er almindelig praksis i strategisk kommunikation ikke selv at pege på svaghederne ved et politisk initiativ. For så vil journalisterne straks kaste sig over »de sure rønnebær« og ikke viderebringe den vinkel, en minister måtte ønske.

Problemet for Inger Støjberg og hendes forsvarere er imidlertid, at ministeriet i pressemeddelelsen ikke blot undlod at nævne de mulige undtagelser til reglen om at adskille parrene. Teksten gik længere og udelukkede muligheden for undtagelser, idet der stod: »Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.«

René Offersen måtte erkende, at den passus »ikke sad i skabet«, som han sagde. Men mødet om pressemeddelelsen havde også været kaotisk. Det var kun indkaldt kort tid forinden, og de havde haft travlt med at få pressemeddelelsen offentliggjort, fordi der i de dage var politisk diskussion om de såkaldte »barnebrude«.

Men ellers mente han, at teksten var i fuld overensstemmelse med det ministernotat, Inger Støjberg havde godkendt. For når der blandt andet stod, at asylparrene ikke længere måtte »bo sammen«, så passede det jo med, at ingen af parrene ifølge notatet måtte blive boende på samme værelse.

Advokaten understregede, at Inger Støjberg vedkender sig ansvaret for teksten, men at hun »ingen lod og del« har i, at den blev sendt videre til Udlændingestyrelsen, som angiveligt opfattede den som en instruks.

3. Instrukskommissionen var helt galt på den

I modsætning til mange andre straffesager ligger der ikke politimæssig efterforskning forud for nedsættelsen af Rigsretten. Til gengæld er der beretningen fra Instrukskommissionen på mere end 5.000 tætskrevne sider.

»Hvis jeg var medlem af Rigsretten, ville jeg tro, at Instrukskommissionens arbejde var solidt funderet,« sagde René Offersen og kiggede et kort øjeblik op mod de 26 dommere.

»Men faktum er, at Instrukskommissionens vurdering af Inger Støjberg er alt andet end overbevisende,« fortsatte han og konstaterede: »Det er lettere at skrabe den juridiske glans af Instrukskommissionens beretning, end det er at skrælle en appelsin.«

Undervejs i sin forelæggelse kom René Offersen med flere verbale stikpiller til kommissionen, som ifølge ham havde fundet »ulovligheder stort set hvor som helst«.

Men det blev på et tidspunkt for meget for retsformanden, højesteretspræsident Thomas Rørdam, der afbrød René Offersens talestrøm.

»Der er ved at blive en åbnet en dør for noget, der er problematisk,« sagde Thomas Rørdam og pegede på, at kommissionens beretning kun kan bruges til, hvis et vidne kommer med en afvigende forklaring i forhold til, hvad vidnet tidligere har sagt til kommissionen. Underforstået at der ikke var nogen grund til at kommentere kommissionens bevisvurderinger.

Forinden havde René Offersen ellers delt et bilag ud, hvorefter han ville bruge noget af sin taletid på en »gennemgang af udvalgte fejl og mangler i Instrukskommissionens vurdering af Inger Støjberg«. Men efter retsformandens bemærkninger afstod han fra at gøre det.

4. Adskillelsen havde bred politisk opbakning

For René Offersen var det vigtigt at betone, at der i slutningen af januar 2016 havde været bred politisk enighed i Folketinget om, at ministeren måtte gøre noget ved den overraskende kendsgerning, at der rundt omkring på asylcentrene var et antal par indkvarteret, hvor kvinden var under 18 år.

Den daværende socialdemokratiske ordfører, Dan Jørgensen, havde eksempelvis indkaldt Inger Støjberg til et samråd, hvor han undrede sig over, at sådanne indkvarteringer overhovedet kunne foregå, uden at ministeren var blevet orienteret på et tidligere tidspunkt. René Offersen fremhævede, at Dan Jørgensen på samrådet roste ministerens indsats med at adskille parrene.

»Dét er der forbløffende mange, der ikke kan eller vil forstå, også i samfundets øverste luftlag,« sagde René Offersen.

Som eksempel henviste han til en nylig klumme i Politiken af avisens chefredaktør, der med vendinger som »det grimmeste og det grummeste« i beskrivelsen af Inger Støjbergs behandling af sagens »sande ofre« ifølge advokaten tydeligvis ønskede at udskamme den tidligere minister for hver eneste adskillelse af de unge asylpar – uden at forstå, at der var bred opbakning til ønsket om at adskille dem.

5. Ayaan Hirsi Ali var Støjbergs inspirationskilde

Sidste del af tirsdagens retsmøde drejede sig om et vidne, som Inger Støjberg vil have til at afgive forklaring for rigsretten. Det drejer sig om den somaliskfødte, islamkritiske debattør Ayaan Hirsi Ali, der i dag bor i USA, og det har anklagerne modsat sig. Derfor skulle parterne procedere, så Rigsretten kan afsige en kendelse om, hvorvidt hun må indgå som vidne i sagen.

»Ayaan Hirsi Alis forfatterskab og foredragsvirksomhed har været en konkret og betydningsfuld inspirationskilde for Inger Støjberg,« sagde advokat Nicolai Mallet, der sidst på dagen tog over fra René Offersen.

Det er forsvarernes forventning, at Ayaan Hirsi Ali kan bidrage med »helt centrale ting rundt om begrebet tvang«, fortsatte Nicolai Mallet. Han medgav, at debattøren selvfølgelig ikke havde været involveret i det konkrete sagsforløb. Men han mente, at hendes vidneudsagn til gengæld ville kunne underbygge, at Inger Støjberg havde forfulgt et sagligt formål, da hun ved at adskille parrene ville modgå tvangsægteskaber.

Fra anklagernes side afviste Anne Birgitte Gammeljord, at en afhøring af den hollandske debattør ville have nogen som helst relevans for en vurdering af de bevistemaer, som rigsretten skal tage stilling til.

»Med anmodningen vil forsvarerne bruge et almindeligt vidne til at underbygge Inger Støjbergs personlige holdninger,« sagde Anne Birgitte Gammeljord og tilføjede, at det stod forsvarerne frit for at udarbejde en materialesamling med relevant litteratur, hvis de har behov for at belyse emnet tvang i ægteskaber og parforhold.

Der ventes afklaring om, hvorvidt Ayaan Hirsi Ali kan møde i rigsretten, inden for et par uger.

En tidligere version af denne artikel fremgik det, at Ayaan Hirsi Ali bor i Holland. Det har hun gjort, men er siden flyttet til USA. Information beklager fejlen.