Baggrund
Læsetid: 6 min.

Støjbergs særlige rådgiver fastholdt forklaring i Rigsretten

Mark Thorsen, som var ministerens særlige rådgiver, fastholdt i Rigsretten den forklaring, han også gav i Instrukskommissionen: Selv om Støjberg helst ville adskille alle unge asylpar, accepterede hun, at der ville være undtagelser
Mark Thorsen ankommer til rigsretssagen i Eigtveds Pakhus i København tirsdag den 21. september 2021.

Mark Thorsen ankommer til rigsretssagen i Eigtveds Pakhus i København tirsdag den 21. september 2021.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
22. september 2021

Anklagerne brugte fire timer og 40 minutter på at afhøre Inger Støjbergs særlige rådgiver, Mark Thorsen, om hans erindring om de afgørende dage i februar 2016, hvor Udlændingestyrelsen fik en ulovlig instruks om at adskille samtlige unge asylpar uden undtagelse.

Forsvarerne havde knap så mange spørgsmål og brugte kun ni minutter.

Men selv om anklagerne brugte langt det meste af Rigsrettens niende retsmøde på deres afhøring, kom der ikke noget frem, som Mark Thorsen ikke allerede havde fortalt i Instrukskommissionen.

Hans forklaring støtter kort fortalt Inger Støjbergs udlægning af forløbet og går ud på, at ministeren helst havde set samtlige unge asylpar, hvor den ene var under 18 år, adskilt. Men da hun af sit embedsværk fik at vide, at der var nødt til at være undtagelser fra denne hovedregel, accepterede hun det. I første omgang var der kun tale om en hypotetisk »kattelem«, men den voksede sig større og større, var hans forståelse.

Ifølge Mark Thorsen havde sagen været gennem tre faser. Først havde ministeren og han fået det indtryk, at der var ganske vide rammer for, hvad ministeren kunne gøre. I den forbindelse henviste han til en udtalelse fra den tidligere afdelingschef Lykke Sørensen. På vej hjem fra et møde med Europa Parlamentets borgerretskomité sad hun den 25. januar 2016 sammen med Inger Støjberg og Mark Thorsen i en minibus på vej til lufthavnen, da hun blev præsenteret for et facebookopslag, som Inger Støjberg netop havde skrevet: Ministeren ville omgående have sat en stopper for, at der var »barnebrude« indkvarteret på asylcentrene. Hertil sagde Lykke Sørensen så ifølge Mark Thorsens forklaring, at »det er dine centre, og du kan gøre, hvad du vil.«

Lykke Sørensen har under sin afhøring medgivet at have sagt noget i den retning, men hun har også understreget, at man ikke kan foretage sagsbehandling på tre minutter i en minibus. Og at hun i øvrigt troede, at der var tale om unge under 15 år, altså piger under den seksuelle lavalder.

Først politiske, så juridiske grunde til kattelem

Anden fase indtraf ifølge Mark Thorsen på et møde i begyndelsen af februar. Her ønskede den daværende departementschef, Uffe Toudal Pedersen, at der »af politiske grunde« skulle være en »kattelem« – som blev det ord, man brugte om en ordning med mulighed for undtagelser – altså par der ikke skulle adskilles. Det var Inger Støjberg ikke tilfreds med.

»Ministerens syn var rimeligt håndfast, at hun ønskede en adskillelse. Er det nødvendigt, spurgte hun,« erindrede Mark Thorsen og fortsatte:

»Jesper Gori (kontorchef i ministeriets udlændingeafdeling, red.) svarede, at man godt kunne lave en ordning uden undtagelser, men han var ikke meget sikker i sin sag.«

Efter mødet var det Mark Thorsens opfattelse, at en kattelem ikke var »klart defineret som en juridisk nødvendighed«.

Men det blev kattelemmen til gengæld i tredje fase en uges tid senere. På det tidspunkt havde embedsværket udarbejdet det meget omtalte ministernotat, som åbnede for undtagelser: Alle unge par skulle adskilles, men hvis der var par, som af særlige grunde ikke kunne adskilles, kunne de blive indkvarteret på samme asylcenter, men dog på hvert sit værelse.

Inger Støjberg godkendte notatet den 9. februar 2016, og senere samme dag havde hun et møde med Jesper Gori, Uffe Toudal Pedersen og Mark Thorsen, hvor notatet blev vendt.

Mark Thorsen fortalte, at Inger Støjberg spurgte, »om de nu er helt sikre på, at det er den endelige form, og jeg spørger, om det er det endelige svar. Og det giver Jesper Gori udtryk for, at ja, det er det.«

Mark Thorsen spurgte ifølge sin forklaring også ind til, om kattelemmen stadig mest var hypotetisk, eller om den også ville blive brugt i virkeligheden. »Jeg får det indtryk, at det er ret hypotetisk,« huskede han.

Ministernotatet er meget omstridt. Mens Inger Støjberg har kaldt det for »et omdrejningspunkt« for hele sagen, har det ifølge dele af embedsværket aldrig spillet nogen som helst rolle. Det var »dødt og borte«, som Jesper Gori tidligere har udtrykt det i Instrukskommissionen. Det var også først under kommissionens forberedelse af sagen, at notatet dukkede op. Trods ministergodkendelsen var notatet ikke udleveret til ombudsmanden eller har indgået i nogen af Inger Støjbergs samrådstaler om sagen i Folketinget.

Ikke begejstret for beskrivelse af kattelem i pressemeddelelse

Den allersidste del af det omtalte møde den 9. februar blev ifølge Mark Thorsen brugt på kort at tale om den pressemeddelelse, Inger Støjberg fik udsendt den følgende dag. På det tidspunkt cirkulerede to versioner af teksten rundt mellem embedsmændene. I den ene version var der ikke nogen mulighed for undtagelser, men det var der i den anden. Her havde Uffe Toudal og Jesper Gori sent på eftermiddagen forfattet en version, hvorefter de unge asylpar godt nok skulle adskilles, men med den tilføjelse, at ordningen skulle administreres efter »menneskelige hensyn«, altså med mulighed for undtagelse.

Mark Thorsen var ikke i tvivl om, hvilken version han – og Inger Støjberg – foretrak.

»Generelt var jeg ikke så begejstret for de udkast, hvor kattelemmen var skrevet så tydeligt ud. Jeg havde fået det indtryk, at det var meget hypotetisk, så hvis man skrev det her ud, så ville man spørge, hvem er det, som ikke skal adskilles,« forklarede han og tilføjede, at så ville »projektørlyset komme direkte over på, at nogle stadig kunne være sammen.«

Han ønskede i stedet »et kort budskab og et klart signal«.

»Det ville stille Inger Støjberg i en mærkelig kommunikativ situation, fordi hun måtte opfinde et eksempel, hvis hun blev spurgt,« fortsatte han.

Derudover mente han, at »husets version« gav det indtryk, at det var menneskelige hensyn, der kunne føre til, at et ungt asylpar ikke blev adskilt.

»Men ministeren ville jo adskille parrene af hensyn til de unge piger,« uddybede han.

Det var Støjbergs beslutning

Enden blev ifølge Mark Thorsen, at Uffe Toudal Pedersen næste dag på et hurtigt møde efter frokost gik med til, at pressemeddelelsen blev udsendt uden mulighed for undtagelser. Mark Thorsen kunne huske, at det var så kort et møde, at de stod op på ministerens kontor, mens de snakkede om departementschefens version med de menneskelige hensyn.

»Ministeren er ikke så begejstret, og det er jeg heller ikke selv. Jeg siger, at fokus vil komme kun på undtagelsen, ministeren siger noget af det samme. Uffe siger så lidt opgivende: Så tag det dog ud,« forklarede Mark Thorsen.

»Han siger også, at du skal bare være opmærksom på, at undtagelsen er der stadig. Jeg kan ikke huske hans præcise ordvalg, men han gør det klart, at ændring af pressemeddelelsen ikke er en ændring af ordningen,« tilføjede han.

På det tidspunkt sagde anklageren, advokat Anne Birgitte Gammeljord, at Inger Støjberg under sin afhøring havde forklaret, at hun selv havde taget det afsnit ud.

»Det er ministerens beslutning til syvende og sidst, at det afsnit ikke er med,« svarede Mark Thorsen.

»Det var en beslutning, ministeren traf,« borede anklageren.

»Ja,« lød svaret.

Pressemeddelelse svarede ikke til notat

Retsformanden, højesteretspræsident Thomas Rørdam, interesserede sig for, om man var opmærksom på, at man med den endelige formulering af pressemeddelelsen skrev noget, som ikke var i overensstemmelse med notatet. Ifølge notatet skulle par, der så at sige var »inden for kattelemmen«, nemlig indkvarteres på hvert sit værelse, men dog på samme asylcenter. I pressemeddelelsen stod der derimod, at indkvarteringen skulle foregå på hvert sit center.

Det kunne Mark Thorsen ikke lige redegøre for, for det havde han ingen erindring om. Han vidste ikke, hvorfor man havde anvendt den formulering, og han havde ikke været inde over den del, sagde han.

Så blev det forsvarerens tur, advokat René Offersen. Han interesserede sig kun for et møde, der blev holdt i marts, hvor fem konkrete sager, som Udlændingestyrelsen havde sendt til vurdering i ministeriet, blev »vendt«. Det var sager, hvor Udlændingestyrelsen mente, at der gjorde sig særlige hensyn gældende, så parrene ikke skulle adskilles.

Inden mødet havde ministersekretæren afhentet sagsakterne, heriblandt adskillige bilag med udtalelser fra psykologer og socialrådgivere. Dem havde Mark Thorsen læst op på, men han kunne i øvrigt ikke huske så meget fra mødet.

René Offersen ville bare høre, om ministeren på det møde havde givet udtryk for, at der slet ikke kunne ske adskillelse.

»Nej, det havde hun ikke,« svarede Mark Thorsen.

– Og det er du sikker på?

»Det er jeg fuldstændig sikker på.«

– Hvordan kan du være det?

»Fordi det ikke er ministeren, der foretager konkret sagsbehandling. Så det er jeg helt sikker på,« lød rådgiverens svar.

Rigsretten fortsætter på fredag med afhøring af tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det må da siges at være en ren tilståelse; der skulle ikke være "menneskelige hensyn".

Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Holger Nielsen, Michael Christensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Som det tidligere har fremgået af de mange års dækning af denne sag er det tydeligt at det i høj grad for IS og Venstreregeringen har handlet om at signalere handlekraft, både udadtil til vælgerne og indadtil til Dansk Folkeparti, hvis mandater de var så afhængige af.
Man får også indtrykket at det for IS også i høj grad har handlet om hendes egen fortælling. Fortællingen om den stærke jyde, den handlekraftige kvinde, om mennesket der kan og vil. At man så for at styrke den fortælling ofrer sandheden i samråd m.m det er så mindre betydningsfuldt i IS's optik, det er jo politik, så er der ingen regler der gælder, syntes devisen at være...
Det sørgelige er at der desværre er mange mange mennesker der abonnerer på denne falske fortælling, både i overført og nu også i bogstavligt forstand på Inger.dk..
En anden sørgelig tendens er også at dette kun er begyndelsen på den slags vrængbilleder. Så længe politik i stigende grad handler om personer og følelser og ikke synspunkter og argumenter baseret på redelighed og indsigt.

jørgen djørup, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar