Analyse
Læsetid: 10 min.

De store griner, og de små græder på årets politiske ’superlørdag’

Weekenden står i dansk politiks tegn. Fire partier holder stormøder, og særligt Dansk Folkepartis årsmøde har potentiale til at blive meget interessant. Lars Trier Mogensen gennemgår, hvad der er på spil
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil blive fejret som noget nær en frelser her i weekenden, når Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil blive fejret som noget nær en frelser her i weekenden, når Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
18. september 2021

På få år er magtbalancen skiftet i dansk politik, og styrkeforholdet mellem partierne er i mange tilfælde vendt op og ned. I denne weekend mødes fire partier til deres årlige politiske stormøder: Socialdemokratiet og De Konservative har god grund til at juble, mens De Radikale og Dansk Folkeparti virker næsten traumatiserede af nedtur.

Lørdag holder alle fire partier deres årlige møder.

 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

Problemet er stadig at politikere stræber efter den udøvende magt, på trods af at vores politiske system burde være designet til at de stræbte efter den lovgivende.
Det betyder at de fremmer politik der bringer dem til den udøvende magt, ikke politik der er til gavn for befolkningen.

Vores demokrati er dysfunktionelt.

// Jesper

John Andersen, Gert Romme, Rolf Andersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

"... de fremmer politik der bringer dem til den udøvende magt, ikke politik der er til gavn for befolkningen". Interessant synspunkt, Jesper Frimann Ljungberg. Jeg har aldrig tænkt over det på den måde. Det kan der måske være noget om. Skulle løsningen så være, at folketinget udpegede en regeringsleder, men regeringens medlemmer måtte ikke samtidig være medlemmer af folketinget?

@Søren Dam, du har fat noget rigtigt.

Det er noget rod, at man på én og samme tid kan være både lovgivende og regerende.

Regering og Parlament burde ikke kunne være sammenfaldende.

Gert Romme og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Søren Dahl .. undskyld.

Jesper Frimann Ljungberg

@Søren Dahl
"Jeg har aldrig tænkt over det på den måde. Det kan der måske være noget om. Skulle løsningen så være, at folketinget udpegede en regeringsleder, men regeringens medlemmer måtte ikke samtidig være medlemmer af folketinget?"

Den udøvende magt skal jo bare føre den lovgivende magt's lovgivning ud i livet, så at sige.

Men der skal også IMHO, være en pushback, fra den udøvende mod den lovgivende. En slags støddæmpning, en realisme, lane assistant... ligesom den dømmende magt burde sikre sig, at der ikke vedtages ulovlige love.

Man siger jo ingen over folketinget.. .og det er IMHO ikke rigtigt... i et demokrati, der er befolkningen over folketinget. Men det kan folketinget godt glemme i deres egen lille boble.

Nogle af de problemer vi har dag skyldes at vi ikke har magtet at udvikle vores demokrati, fordi man ikke har ville se på nogle af de grundlæggende problemer. Nogle af disse problemer er IMHO tekniske og kunne løses.

Jeg mener, at den nuværende konstruktion med en politisk minister, burde afskaffes. Jeg mener at man burde undersøge om en model hvor det ville være råd (tænk udenrigspolitisk nævn) bestående af repræsentanter fra folketinget, der bestemte politikken på et område, og så var det op til en gruppe af upolitiske embedsmænd (m/k) at føre politikken ud i livet. Politik der var bestemt ved lov. Og det hul der er mellem Love og det at drive landet, ville så være fyldt ud i samarbejde af et råd og en gruppe topembedsmænd.
Altså den magt der i dag ligger hos en minister ville blive splittet op i en politisk (lovgivende) og udførende del.

Det ville betyde at alle data, rapporter mv. fremlagt til disse råd ville være upolitiske, og hvis embedsværket ikke gjorde som de sage ville det kunne fyres.

Nogle af de problemer vi har skyldes også at kancellisprog er pokkers unøjagtigt, en af grundene til vi har skandale IT projekter, er at det er ekstremt svært at omforme lovgivning til noget, der entydigt kan implementeres.

Hvis nogen er i tvivl om hvor komplekst dette er... så kan man prøve at se på f.eks. Københavns Kommunes regelhieraki:

https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/17566494-22582911...

Her er al national lovgivning og bestemmelser isoleret i et lag, det øverste... hvilket bare viser at .. ja... det er simpelt hen noget rod.

Her kunne man måske overveje, at skrive lovgivning i et sprog, der var entydigt, f.eks. således at algoritmer til tildeling af ting som dagpenge, pensioner et skrevet i et entydigt, meget gerne maskinoversætbart sprog.

Det er så bare min mening...

// Jesper