Klima
Læsetid: 5 min.

Det er tabu i Danmark, men på dagsordenen i Holland: Bestanden af køer, grise og fjerkræ må ned for at sikre miljømål

Udspil fra de hollandske landbrugs- og finansministerier vil reducere bestanden af køer, grise og fjerkræ med over 30 procent for at nedbringe forureningen med kvælstof og klimagasser. Herhjemme indgår den slags ikke i de fortsatte landbrugsforhandlinger
I Holland har landbrugsministeriet og finansministeriet udarbejdet en plan for opkøb og lukning af en stor del af den hollandske husdyrproduktion for at få de presserende miljøproblemer under kontrol. Husdyrbestanden skal ifølge udspillet reduceres med over 30 procent.

I Holland har landbrugsministeriet og finansministeriet udarbejdet en plan for opkøb og lukning af en stor del af den hollandske husdyrproduktion for at få de presserende miljøproblemer under kontrol. Husdyrbestanden skal ifølge udspillet reduceres med over 30 procent.

Finn Frandsen

Indland
29. september 2021

Hvis der er én ting, regeringen ikke vil tale om i de igangværende forhandlinger om en klima- og kvælstofaftale for landbruget, så er det en tvungen begrænsning af husdyrproduktionen.

Det vil man til gengæld i Holland, hvor landbrugsministeriet og finansministeriet har udarbejdet en plan for opkøb og lukning af en stor del af den hollandske husdyrproduktion for at få de presserende miljøproblemer under kontrol. Husdyrbestanden skal ifølge udspillet reduceres med over 30 procent.

Det ministerielle forslag indgår nu i forhandlingerne om en ny koalitionsregering, der stadig pågår, seks måneder efter det hollandske parlamentsvalg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

Det virker noget underligt , når regeringen godt vil forlænge forbuddet mod minkavl i Danmark af hensyn for sundheden - når de ikke vil reducerer husdyrholdet af hensyn til klimaet.
PS: er det værre at omkomme på grund af en smidte end pga klimakatastrofer?

Eva Schwanenflügel, Malcolm McGugan, Carsten Munk, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Harald Viuff, jens christian jacobsen, Thomas Helbo Hansen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Jacob Johansen, Marianne Stockmarr, Asiya Andersen, Gert Romme, Elisabeth From, Lise Lotte Rahbek og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Faktisk er det ganske mange år siden, at man i Holland besluttede, at enten skulle bønderne reducere deres gylle fra svin, eller "sælge" den til andre landmænd, der ikke havde for meget.

Og med "salg" af gylle menes, at svineavleren måtte betale andre for at modtage hans gylle.

Resultatet kom i 2 trin:
1. Gylle fra svin blev "solgt" til andre landmænd - både langt inde i Tyskland og helt til Polen.
2. Antallet af svin blev reduceret, for både "salg" og transport af gylle gav underskud.

Det er i hvert fald noget, der med fordel kan gøres i Danmark. Men desværre er der ikke politisk vilje til stede i det danske folketing.

I øvrigt har man også problemer med kvæg og mælk i Holland. Og derfor er Danmark blevet hjemsted for ganske mange hollandske kvægbønder.

Naja Abelsen, Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Susanne Kaspersen, jens christian jacobsen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Eftersom forbruget af animalske fødevarer er faldende, på flere af de markeder som både Dansk og Hollandsk landbrug eksporterer til, er der vel tale om rettidig omhu med at reducere antal dyr.

F.eks. har Kina en målsætning om en 50% reduktion af kødforbrrug https://www.theguardian.com/world/2021/mar/09/chinas-appetite-for-meat-f...

jens christian jacobsen

@Karinn Hansen
Det forarbejdede kødforbrug er steget siden 2018 i Holland.
https://www.wur.nl/en/Dossiers/file/Meat-consumption.htm
Hollænderne spiser i gennemsnit 77 kg kød om året pro pers. Danskerne spiser 52 kg kød.
Det er rigtig, at et stort flertal af hollændere går ind for begrænsninger af animalsk produktion i landbruget. Men samtidig fastholder 85% af de adspurgte, at maden er ens individuelle valg og at anbefalinger fra fagfolk og myndigheder kun skal følges, hvis det passer ind i ens livsstil. Nok typisk for de europæiske befolkninger: Vi synes ,der skal gøre noget for klimaet - but not in my backyard.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

I forhold til areal, er DK verdens suverænt største svineproducent, hvilket taler sit eget tydelige sprog om en produktion, der er blæst helt ud af proportion.

Det er ikke blot en klimaudfordring men medfører også massive problemer ifht vandmiljø, dyrevelfærd og folkesundhed.

Derfor forekommer en reduktion på 30 procent nærmest uambitiøs i en dansk kontekst.

Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Karsten Nielsen, Gert Romme, Carsten Munk, erik pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Uanset at ideen om reduktion af dyr så fortæller tallene trods alt at Holland har langt flere dyr på mindre areal end vi har..

Mads Kjærgård

Kød skal være dyrere? Men det er jo de fattige, som i så fald skal leve af grøntsagsaffald! Mens de med penge mæsker sig i kød og lækker mad.
Det er lidt underligt, at læse de her kommentarer, fordi de synes alle, at forbigå
det faktum, at miljøtiltag og afgifter vil ramme hårdest i bunden af samfundet.
Lad gå at nogle ser frem til et "Ora et Labora," men vi er nogle, der synes, at tilværelsen
bør være mere end det. Men som det er nu, så ser de mest dystre science fiction forudsigelser at gå i opfyldelse. Men.....?

Vedr. artiklen Husdyrbestand må ned for at sikre miljømål

Din artikel behandler et vigtigt emne for at nå de klimamål i 2030, som Folketing og Regering har sat sig. Alligevel håber jeg, at du kan acceptere lidt kritik af din artikel.
Sammenligningen af Holland og Danmark synes logisk, men der er alligevel betydelige forskelle. Eksempelvis har Holland for mange år siden ødelagt sit grundvand med bl.a. husdyrgødning, så det ikke kan benyttes som drikkevand som i Danmark. Holland har derfor anlagt et system af pipelines til hele landets forsyning med renset drikkevand. Det er naturligvis en kostbar foranstaltning, som Danmark gerne skulle undgå. Derfor skal Danmarks husdyrbestand reduceres ikke alene for at opfylde klimamålene, men også for at beskytte vores grundvand.

Hvad angår de konkrete facts i din artikel, er der et par væsentlige punkter der generer mig.
1) Som den mindste anke taler du om køer og grise, som jeg opfatter lidt som babysprog, der ikke bør være Informations niveau. Af tallene for Danmark kan jeg se, at du mener kreaturer. Vi har faktisk under ½ million køer, dvs. malkekøer og ammekøer. Dine ”køer” omfatter også kalve, ungkreaturer (kvier), tyre og stude til slagtning. Man kan naturligvis ikke sammenfatte alle disse typer kreaturer under betegnelsen køer, og de belaster klimaet vidt forskelligt. Hvordan ved du, om betegnelsen køer i Holland omfatter de samme undertyper som i Danmark?
Betegnelsen grise går det endda med, men du går Dansk Landbrugs ærinde ved at bruge denne betegnelse for svin. Af markedsøkonomiske grunde har DL vedtaget, at det i Danmark skal hedde grise, men DL skal naturligvis ikke fungere som sprogskole. Grise eller svin er på samme måde et vidt begreb, som omfatter smågrise, fedesvin, søer og polte (=unge sogrise til fremtidige søer). I Danmark har man i stor udstrækning kun søer til produktion af 25-30 kg grise, som eksporteres til udlandet og altså ikke bliver til slagtesvin her. Søer med smågrise tæller naturligvis tungt i klimaregnskabet, og jeg er næsten sikker på, at svin i Holland har en helt anden sammensætning, så sammenligningen bliver urimelig.

2) Man har faktisk et accepteret begreb til sammenligning af forskellige typer kreaturer, svin, høns, kyllinger og sågar mink: Dyreenhed (DE). En dyreenhed er defineret som det antal dyr, der udskiller en bestemt mængde affaldsstoffer i form af gødning (fæces) og urin. Én dyreenhed er nemlig = 100 kg N i gødning og urin i løbet af et år. Med enheden DE har man altså mulighed for at sammenligne belastningen med kvælstofgødning hos forskellige husdyrtyper. F.eks. er en malkeko af tung race = 0,8 DE, hvorimod der naturligvis går mange kalve på en dyreenhed. Så vidt jeg husker skal der ca. 28 minktæver til at udgøre 1 DE.
Jeg ved godt, at det er endnu mere kompliceret, når man skal beregne udledte CO2-ækvivalenter fra drøvtyggere (”køer”), da de også opræber den mere potente klimagas metan.

Jeg håber, at du kan bruge mine bemærkninger, selv om jeg godt ved, at man ikke kan kræve samme stringens i en journalistisk artikel som i en videnskabelig artikel.

Med venlig hilsen

Otto Hansen
Langskovvej 14
8370 Hadsten