Klima
Læsetid: 5 min.

Det er tabu i Danmark, men på dagsordenen i Holland: Bestanden af køer, grise og fjerkræ må ned for at sikre miljømål

Udspil fra de hollandske landbrugs- og finansministerier vil reducere bestanden af køer, grise og fjerkræ med over 30 procent for at nedbringe forureningen med kvælstof og klimagasser. Herhjemme indgår den slags ikke i de fortsatte landbrugsforhandlinger
I Holland har landbrugsministeriet og finansministeriet udarbejdet en plan for opkøb og lukning af en stor del af den hollandske husdyrproduktion for at få de presserende miljøproblemer under kontrol. Husdyrbestanden skal ifølge udspillet reduceres med over 30 procent.

I Holland har landbrugsministeriet og finansministeriet udarbejdet en plan for opkøb og lukning af en stor del af den hollandske husdyrproduktion for at få de presserende miljøproblemer under kontrol. Husdyrbestanden skal ifølge udspillet reduceres med over 30 procent.

Finn Frandsen

Indland
29. september 2021

Hvis der er én ting, regeringen ikke vil tale om i de igangværende forhandlinger om en klima- og kvælstofaftale for landbruget, så er det en tvungen begrænsning af husdyrproduktionen.

Det vil man til gengæld i Holland, hvor landbrugsministeriet og finansministeriet har udarbejdet en plan for opkøb og lukning af en stor del af den hollandske husdyrproduktion for at få de presserende miljøproblemer under kontrol. Husdyrbestanden skal ifølge udspillet reduceres med over 30 procent.

Det ministerielle forslag indgår nu i forhandlingerne om en ny koalitionsregering, der stadig pågår, seks måneder efter det hollandske parlamentsvalg.

Holland har på et lille areal en stor husdyrproduktion med næsten fire millioner køer, 12 millioner grise, 100 millioner kyllinger og 600.000 geder.

Til sammenligning er der i Danmark på næsten samme areal knap 1,5 millioner køer, 12,3 millioner grise, knap 15 millioner stykker fjerkræ og 147.000 får.

»Vi er et relativt lille land med masser af indbyggere, industri, transport og landbrug, og vi er ved at nå grænserne for, hvad naturen kan klare,« sagde for nylig Rudi Buis, talsmand for det hollandske landbrugsministerium, til The Guardian.

En domstol fastslog i 2019, at Holland ikke lever op til sine miljøforpligtelser efter EU-reglerne, og derfor er der ingen vej uden om dramatiske indgreb.

Sidste år indførtes en frivillig ordning om lukning af svinebedrifter, men kun 278 svineproducenter har sagt ja, og derfor påtænker man nu mere omfattende tvangsforanstaltninger.

To modeller

Det ministerielle udspil rummer en model fra det hollandske landbrugsministerium og en alternativ model fra finansministeriet.

I modellen fra landbrugsministeriet opkøber staten landmændenes ret til husdyrhold – primært malkekvægsbesætninger – samt staldbygninger i miljøfølsomme områder. Det skal ske ved almindelige opkøb suppleret med ekspropriationer i særligt udsatte og miljøbelastede områder. Ni milliarder euro – omkring 67 milliarder danske kroner – skal bruges på formålet.

»Man vil i denne model også opkøbe selve landbrugsjorden med henblik på, at landmanden efterfølgende kan leje den for en nedsat pris og fortsætte med mere ekstensiv, mindre miljøbelastende landbrugsdrift, hvis han vil,« fortæller Aaldrik Tiktak, seniorforsker i afdelingen for vand, landbrug og fødevarer i den hollandske miljøstyrelse, PBL.

Modellen suppleres med fortsat satsning i husdyrsektoren på tekniske foranstaltninger, der kan mindske udledningerne hos de landmænd, der fortsætter – for eksempel i form af støtte til stalde med mindre udslip af kvælstof og drivhusgasser. Dertil støtte til landmændene, hvis de vil bruge kræfter på for eksempel landskabs- og naturpleje.

Finansministeriets model satser mere ensidigt på køb og lukning af husdyrbesætninger – en reduktion på mindst 30 procent af husdyrbestanden er målet, som der også her afsættes omkring ni milliarder euro til.

Fra 2025 suppleres denne opkøbs- og nedlukningsindsats med en afgift på kvælstof- og måske metanudledning, der skal sikre, at de tilbageværende husdyrproducenter lever op til de nødvendige reduktionsmål for 2030.

»Man vil som noget helt nyt installere sensorer i staldene, så man kan måle udledningerne af kvælstof i form af ammoniak og drivhusgasser og på det grundlag afgiftsbelægge landmændene, som så selv kan vælge strategi til at gøre udledningerne mindre,« siger Aaldrik Tiktak.

Ulempen ved afgiftselementet er, at man ikke kan måle og dermed afgiftsbelægge udledninger, når dyrene er uden for staldene, på marken.

I finansministeriets model er de samlede omkostninger lavere for staten og højere for landmændene end i landbrugsministeriets model.

Stor miljøgevinst

Den hollandske miljøstyrelse har for regeringen analyseret miljøgevinsten ved de to modeller, og de giver nogenlunde samme reduktion af det hollandske landbrugs udledninger af kvælstof og drivhusgasser. For drivhusgasserne en reduktion svarende til næsten fem millioner ton CO2 i 2030.

Langt det meste af denne CO2-reduktion opnås ved den direkte reduktion af husdyrbestanden – omlægning til ekstensivt landbrug og tekniske foranstaltninger giver i den ene model omkring 1,5 millioner ton ud af de fem, i den anden model langt mindre.

Til sammenligning har den danske regering i det såkaldte implementeringsspor i sit landbrugsudspil peget på en reduktion på 1,6 millioner ton CO2 i 2030 via kendte virkemidler såsom udtagning af klimabelastende lavbundsjorde. Dertil fem millioner ton via det såkaldte udviklingsspor med blandt andet nye teknologier, der fortsat er under udvikling, og hvorom der råder betydelig usikkerhed om både tidsplan og effekt.

Folkelig opbakning, protest fra landbruget

I den hollandske befolkning er der flertal for vidtgående indgreb for at nedbringe landbrugets udledninger. En meningsmåling udført af opinionsinstituttet Kieskompas i april fortæller, at 54 procent af borgerne støtter en reduktion i antallet af husdyr i landbruget. 60 procent ønsker et egentligt forbud mod store industrilandbrug.

Samtidig går 72 procent af hollænderne ind for et skift i kosten væk fra animalske produkter og hen mod mere vegetarisk og vegansk kost. 63 procent støtter et forslag fra vegetarforeningen ProVeg om at halvere det globale indtag af animalsk protein i 2040.

De hollandske landbrugsorganisationer protesterer til gengæld mod de ministerielle planer. Hos organisationer for landbrug og gartnerier, LTO, kalder kommunikationschef Wytse Sonnema planen for »tyveri af land« og anbefaler i stedet en frivillig ordning.

Den mere radikale landbrugsorganisation Farmers Defence Force bebuder traktordemonstrationer, hvis planen forfølges.

Hvornår og i hvilken form og omfang, reduktionen i husdyrbestanden kan komme til at ske, afhænger af de langvarige og vanskelige forhandlinger om en ny hollandsk koalitionsregering. Partierne er ikke enige om landbrugsstrategien, men er presset til vidtgående tiltag, fordi andre aktiviteter i det hollandske samfund – blandt andet byggeri og anlæg og veje – ifølge EU’s habitatdirektiv ikke må gennemføres, medmindre deres miljøpåvirkning opvejes af miljøforbedringer i andre sektorer, i praksis i landbruget.

Ikke på bordet hos Wammen

I Danmark er de langvarige landbrugsforhandlinger inde i en slutfase med finansminister Nicolai Wammen (S) som den, der på skift indkalder partierne til drøftelser. Fokus er i første omgang på de overordnede reduktionsmål for landbrugets udledninger af kvælstof og drivhusgasser og de økonomiske rammer, efterfølgende på de virkemidler, der skal sikre målene.

Om de hollandske planer siger De Radikales landbrugs- og miljøordfører Zenia Stampe:

»Vi har ikke stillet et tilsvarende forslag, for vi opfatter det ikke som realistisk at komme igennem med det, men vi er meget klare i mælet om ambitionen: færre dyr, flere planter. Det er et af vores hovedmål i forhandlingerne.«

De Radikale foretrækker i første omgang at skabe incitamenter til omlægning mod et mere plantebaseret landbrug, siden efterfulgt af en bred CO2-afgift, der vil ramme husdyrproduktionen hårdest og dermed stimulere skiftet.

»At gå fra animalsk produktion til plantebaseret produktion er den sikreste vej til CO2-reduktion, og det kan godt være en smule frustrerende med et forhandlingsforløb, hvor man snakker om alt mulig andet. Vi går som katten om den varme grød – det svarer næsten til, hvis man i energiforhandlinger talte om at gøre kulkraftværker lidt mere grønne frem for at skifte til vedvarende energi,« siger Zenia Stampe.

Hos SF kalder landbrugsordfører Rasmus Nordqvist det hollandske udspil »superspændende«.

»Sådanne ambitiøse forslag lægger pres på os selv og rejser spørgsmålet, om vi tør være ambitiøse og nytænkende, som de er det.«

Fødevare- og landbrugsministeriet oplyser, at man ikke kommenterer på de igangværende forhandlinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

Det virker noget underligt , når regeringen godt vil forlænge forbuddet mod minkavl i Danmark af hensyn for sundheden - når de ikke vil reducerer husdyrholdet af hensyn til klimaet.
PS: er det værre at omkomme på grund af en smidte end pga klimakatastrofer?

Eva Schwanenflügel, Malcolm McGugan, Carsten Munk, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Harald Viuff, jens christian jacobsen, Thomas Helbo Hansen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Jacob O, Marianne Stockmarr, Asiya Andersen, Elisabeth From, Lise Lotte Rahbek og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Eftersom forbruget af animalske fødevarer er faldende, på flere af de markeder som både Dansk og Hollandsk landbrug eksporterer til, er der vel tale om rettidig omhu med at reducere antal dyr.

F.eks. har Kina en målsætning om en 50% reduktion af kødforbrrug https://www.theguardian.com/world/2021/mar/09/chinas-appetite-for-meat-f...

jens christian jacobsen

@Karinn Hansen
Det forarbejdede kødforbrug er steget siden 2018 i Holland.
https://www.wur.nl/en/Dossiers/file/Meat-consumption.htm
Hollænderne spiser i gennemsnit 77 kg kød om året pro pers. Danskerne spiser 52 kg kød.
Det er rigtig, at et stort flertal af hollændere går ind for begrænsninger af animalsk produktion i landbruget. Men samtidig fastholder 85% af de adspurgte, at maden er ens individuelle valg og at anbefalinger fra fagfolk og myndigheder kun skal følges, hvis det passer ind i ens livsstil. Nok typisk for de europæiske befolkninger: Vi synes ,der skal gøre noget for klimaet - but not in my backyard.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

I forhold til areal, er DK verdens suverænt største svineproducent, hvilket taler sit eget tydelige sprog om en produktion, der er blæst helt ud af proportion.

Det er ikke blot en klimaudfordring men medfører også massive problemer ifht vandmiljø, dyrevelfærd og folkesundhed.

Derfor forekommer en reduktion på 30 procent nærmest uambitiøs i en dansk kontekst.

Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Karsten Nielsen, Carsten Munk, erik pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Uanset at ideen om reduktion af dyr så fortæller tallene trods alt at Holland har langt flere dyr på mindre areal end vi har..

Mads Kjærgård

Kød skal være dyrere? Men det er jo de fattige, som i så fald skal leve af grøntsagsaffald! Mens de med penge mæsker sig i kød og lækker mad.
Det er lidt underligt, at læse de her kommentarer, fordi de synes alle, at forbigå
det faktum, at miljøtiltag og afgifter vil ramme hårdest i bunden af samfundet.
Lad gå at nogle ser frem til et "Ora et Labora," men vi er nogle, der synes, at tilværelsen
bør være mere end det. Men som det er nu, så ser de mest dystre science fiction forudsigelser at gå i opfyldelse. Men.....?

Vedr. artiklen Husdyrbestand må ned for at sikre miljømål

Din artikel behandler et vigtigt emne for at nå de klimamål i 2030, som Folketing og Regering har sat sig. Alligevel håber jeg, at du kan acceptere lidt kritik af din artikel.
Sammenligningen af Holland og Danmark synes logisk, men der er alligevel betydelige forskelle. Eksempelvis har Holland for mange år siden ødelagt sit grundvand med bl.a. husdyrgødning, så det ikke kan benyttes som drikkevand som i Danmark. Holland har derfor anlagt et system af pipelines til hele landets forsyning med renset drikkevand. Det er naturligvis en kostbar foranstaltning, som Danmark gerne skulle undgå. Derfor skal Danmarks husdyrbestand reduceres ikke alene for at opfylde klimamålene, men også for at beskytte vores grundvand.

Hvad angår de konkrete facts i din artikel, er der et par væsentlige punkter der generer mig.
1) Som den mindste anke taler du om køer og grise, som jeg opfatter lidt som babysprog, der ikke bør være Informations niveau. Af tallene for Danmark kan jeg se, at du mener kreaturer. Vi har faktisk under ½ million køer, dvs. malkekøer og ammekøer. Dine ”køer” omfatter også kalve, ungkreaturer (kvier), tyre og stude til slagtning. Man kan naturligvis ikke sammenfatte alle disse typer kreaturer under betegnelsen køer, og de belaster klimaet vidt forskelligt. Hvordan ved du, om betegnelsen køer i Holland omfatter de samme undertyper som i Danmark?
Betegnelsen grise går det endda med, men du går Dansk Landbrugs ærinde ved at bruge denne betegnelse for svin. Af markedsøkonomiske grunde har DL vedtaget, at det i Danmark skal hedde grise, men DL skal naturligvis ikke fungere som sprogskole. Grise eller svin er på samme måde et vidt begreb, som omfatter smågrise, fedesvin, søer og polte (=unge sogrise til fremtidige søer). I Danmark har man i stor udstrækning kun søer til produktion af 25-30 kg grise, som eksporteres til udlandet og altså ikke bliver til slagtesvin her. Søer med smågrise tæller naturligvis tungt i klimaregnskabet, og jeg er næsten sikker på, at svin i Holland har en helt anden sammensætning, så sammenligningen bliver urimelig.

2) Man har faktisk et accepteret begreb til sammenligning af forskellige typer kreaturer, svin, høns, kyllinger og sågar mink: Dyreenhed (DE). En dyreenhed er defineret som det antal dyr, der udskiller en bestemt mængde affaldsstoffer i form af gødning (fæces) og urin. Én dyreenhed er nemlig = 100 kg N i gødning og urin i løbet af et år. Med enheden DE har man altså mulighed for at sammenligne belastningen med kvælstofgødning hos forskellige husdyrtyper. F.eks. er en malkeko af tung race = 0,8 DE, hvorimod der naturligvis går mange kalve på en dyreenhed. Så vidt jeg husker skal der ca. 28 minktæver til at udgøre 1 DE.
Jeg ved godt, at det er endnu mere kompliceret, når man skal beregne udledte CO2-ækvivalenter fra drøvtyggere (”køer”), da de også opræber den mere potente klimagas metan.

Jeg håber, at du kan bruge mine bemærkninger, selv om jeg godt ved, at man ikke kan kræve samme stringens i en journalistisk artikel som i en videnskabelig artikel.

Med venlig hilsen

Otto Hansen
Langskovvej 14
8370 Hadsten