Analyse
Læsetid: 6 min.

Tiden løber ud for Rasmus Prehns langstrakte samtalesaloner om landbrugets klimaaftale

Spørgsmålet synes at være, om blå blok selv forlader forhandlingerne eller bliver smidt ud af regeringen. Uenighederne om både klima og kvælstof virker uoverstigelige
Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) frygter, at blå bloks udspil kan forsinke en klimaaftale for landbruget.

Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) frygter, at blå bloks udspil kan forsinke en klimaaftale for landbruget.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Indland
15. september 2021

Når forhandlerne fra alle Folketingets partier onsdag eftermiddag møder op hos fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), kan det meget vel være sidste gang, ministeren lægger lokale til en sådan bred samtale om en klima- og kvælstofaftale for dansk landbrug.

Efter mere end 60 møder med partierne er afstanden mellem blå blok på den ene side og regeringen med dens støttepartier på den anden nu så stor, at det næppe giver mening at fortsætte bestræbelserne på at nå en bred aftale. Nogle må forlade lokalet for, at man kan komme videre, og oddsene er, at det bliver blå blok med Venstre i spidsen – enten fordi de selv siger tak for kaffe og afviser at forhandle ud fra regeringens udspil, eller fordi Rasmus Prehn beder dem gå, fordi de ikke viser kompromisvilje. Det kan ske torsdag.

Herefter er det sandsynligt, at fortsatte forhandlinger mellem regeringen og dens støttepartier rykker over til finansminister Nicolai Wammen (S), hvor støttepartiernes pris for at bære en aftale igennem vil stige, nu da der ikke skal tages hensyn til blå blok.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Helbo Hansen

En ensidig aftale vil være rigtig god, fordi den giver usikkerhed om fremtiden og dermed sænker lysten til at investere i "konventionelt" landbrug :) Det er win/win!

jens christian jacobsen

Ingen tvivl om at Venstre og resten af de borgerlige partier ønsker, at landbruget slipper så billigt som muligt i en grøn omstilling. Så er det af mindre betydning, hvor grønt landbruget bliver. Frivilligt og skatteyderbetalt. Det er mantraerne.
Til gengæld kan vi så glæde os over, at vi skatteydere i det mindste kommer til at betale for stadig højrere grader af teknologisk effektivitet i fx CO2-reduktioner:
For et par måneder siden blev det første fuldautomatiske pyrolyseanlæg med en kapacitet på 200 kW indviet i den østjyske by Brædstrup. Anlægget indfanger og lagrer CO2 og kan årligt behandle 600 tons landbrugsaffald. Anlægget er et foregangssanlæg for planer om et 10 gange større 2 MW anlæg senere i efteråret. Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet har vurderet, at landbruget med brug af denne teknologi kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent i forhold til den samlede udledning herfra, som officielt opgøres til 11 millioner tons CO2. Samtidigt kan der dannes klimaneutralt flybrændstof med teknologien, der potentielt kan række til alle fly, der tankes i Danmark.
Lidt sker der da...

Bred aftale er et must, men kan det ikke ske, så aftale med støttepartierne og KD. De konservative burde støtte op også. TLP ( traktorTroels) er en hård nyser, men hvor meget gavner det landbruget. Pape kunne træde i karakter.

Der skal meget, meget mere end en vattet og ligegyldig dansk landbrugsaftale til at gavne klimaet.

For det første skal en dansk landbrugsaftale omkring klima, miljø og diversitet virkelig gavne, så det kan ses. Desuden skal den løbende kontrolleres, og der skal være ganske solide straffe for dem, der ikke overholder aftalerne fuldstændigt. Og med disse enorme landbrugstilskud er det ganske simpelt nok af muligheder for at styre dette område.

Men - landbrugets produkter og landbrugets hjælpestoffer transporteres over meget lange afstande med unødvendig co2-uledning til følge, og dette må stoppes fuldstændigt.

- Altså landbrugets alle produkter bør kun kunne afsættes i nærområderne.

- Og landbrugets hjælpestoffer skal ikke komme fra fjerne lande i Amerika. Disse produkter bør landbruget selv producere, eller aftale med andre i nærområdet om fremstilling af disse.