Klimapolitik
Læsetid: 4 min.

»Uacceptabelt«: Regeringen opfylder ikke Danmarks 2025-mål med sit nye klimaprogram

Med sit nye klimaprogram har regeringen leveret den første konkrete køreplan for Danmarks klimaindsats. Men klimaplanen leverer ikke svar på, hvordan regeringen vil nå det mest akutte klimamål – det i 2025. Snart kan det være for sent, lyder kritikken fra eksperter og støttepartier
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) fremlagde onsdag regeringens Klimaprogram 2021 på et pressemøde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) fremlagde onsdag regeringens Klimaprogram 2021 på et pressemøde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Indland
30. september 2021

Efter to års klimakamp præsenterede regeringen onsdag en køreplan for, hvordan Danmark skal nå det famøse mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Planen er med klimaminister Dan Jørgensens (S) ord udtryk for »et grønt gearskift«; at regeringen nu træder speederen »helt i bund«.

Detaljeret beskriver det 200 sider lange klimaprogram, hvilke indsatser der skal drive Danmarks omstilling frem mod 2030 og 2050. Ifølge regeringen skal alle klimapolitiske beslutninger frem mod 70-procentsmålet være truffet senest i 2025, for »vi kan og skal i mål«, hedder det i planen.

Men regeringen forsømmer i sit klimaprogram at levere på det mest akutte mål, som ligger blot fire år ude i fremtiden: Nemlig målet om, at Danmark i 2025 skal have mindsket udledningerne med 50-54 procent. Det vurderer eksperter.

»Vi savner, at der bliver leveret på 2025-målet,« siger professor Peter Møllgaard, formand for regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet.

»Klimaprogrammet tager ikke stilling til, hvordan vi når det mål. Og det er vigtigt, for hvis vi når 2025-målet, øger det sandsynligheden for, at vi også kan nå 2030-målet,« siger han.

2025-målet blev besluttet tidligere på året efter hårde forhandlinger mellem regeringen og dens støttepartier. Niveauet blev aftalt efter anbefaling fra Klimarådet, som vurderer, at 50-54 procent giver den billigste og mest effektive sti til det store 70-procentsmål i 2030.

På nuværende tidspunkt er målet endnu ikke opfyldt. Danmark forventes i 2025 at have reduceret CO2-udslippet med 47,2 procent sammenlignet med 1990. Medregner man regeringens landbrugsudspil, som endnu ikke er vedtaget, bliver tallet 48,7 procent.

For at efterleve 2025-målet mangler der derfor ifølge regeringens egne tal mellem 1,0 og 4,1 million ton CO2-reduktion. Det skal ses i lyset af, hvor kort tid der er til 2025, mener Claus Ekman, direktør i organisationen Rådet for Grøn Omstilling.

På blot fire år skal regeringen og Folketinget både nå at indkalde til forhandlinger og lave aftaler om de klimatiltag, der skal gennemføres. Den aftalte politik skal så implementeres i samfundet og nå at få en reel og målbar CO2-effekt inden 2025.

»Vi har jo virkelig travlt, hvis vi skal nå 2025-målet, så det ville være interessant at vide, hvad der kommer nu og her, som kan føre til opfyldelse af 2025-målet,« siger Peter Møllgaard, der undrer sig over, at 2025-målet fylder så lidt.

Ifølge Claus Ekman leverer regeringens klimaprogram »helt tydeligt« ikke svar på, hvordan opgaven med 2025-målet skal løses.

»Der er et hul i forhold til 2025-målet. Og når vi ser, hvordan regeringen gang på gang har skudt ting til hjørne – både landbrugsudspil og CO2-afgifter – så er jeg bekymret for 2025-målet,« siger han.

»Fugle på taget«

Læser man regeringens køreplan frem mod 2025, er der planlagt 24 klimapolitiske initiativer over de næste år. Problemet er bare, siger Claus Ekman, at de fleste af dem hører til kategorien ’tekniske potentialer’ og først viser en reduktionseffekt på længere sigt.

I 2021 ønsker regeringen eksempelvis at sætte gang i »fangst og transport af CO2 i Danmark«, »udvikling af brint og grønne brændstoffer«, »grøn omstilling af landbrug« og »en grøn gasstrategi«. I 2022 er der tale om indsatser som grøn omstilling af tung vejtransport og flytrafik, klimavenlige valg i hverdagen, grøn energisektor og et »grønt industriudspil«. Og i 2023 drejer det sig blandt andet om at »genbesøge eksisterende klimamål«, diskutere »fremtidens kollektive trafik« og »bæredygtige brændstoffer i vejtransporten og søfarten«.

Det er sådan set fornuftige indsatser, mener Claus Ekman. Men meget af det virker for sent og er noget, hvor Klimarådet har behæftet effekten med moderat eller høj risiko.

»Det er ting, som først spiller ind i slutningen af 2020’erne, og derfor er der grund til stor bekymring om opnåelse af 2025-målet,« siger han.

Professor i miljøpolitik og -økonomi Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet mener også, at der mest er tale om »fugle på taget«, som ikke kan forventes at bringe Danmark i mål på den korte bane, altså i 2025.

– Kan det overhovedet lade sig gøre at lave noget, som vil få en reel og målbar klimaeffekt før 2025?

»Det er et godt spørgsmål. Vi venter stadig på den grønne skattereform og den grønne ekspertgruppe,« siger han og henviser til den regeringsnedsatte ekspertgruppe, som inden årets udgang skal præsentere forskellige scenarier for beskatning af CO2.

»Vi ved, at folk reagerer ret hurtigt, når der sker afgiftsjusteringer. Så det kunne godt levere nogle procenter. Omvendt er det uheldigt, at regeringen for nylig har foreslået at reducere elafgiften, for det kan trække i modsat retning,« siger Mikael Skou Andersen.

»En smule trættende«

Peder Hvelplund, klimaordfører for Enhedslisten, finder det »fuldstændigt uacceptabelt«, at regeringen ikke lever op til 2025-målet i sit klimaprogram. Han vil nu afkræve Dan Jørgensen svar på, hvordan regeringen vil nå målet.

»Det er en smule trættende, at hver gang regeringen fremlægger en handleplan, så minder den i stedet mere om en forhalingsplan. Vi har en klar aftale om et 2025-mål, og det skal regeringen naturligvis levere på,« siger han.

– Der er kun fire år til 2025, så hvordan vil Enhedslisten selv nå målet?

»Det ultimativt hurtigste redskab vil være en høj, ensartet CO2-afgift. Og så er der nogle initiativer i de landbrugsforhandlinger, vi sidder i nu. Større udtagning af lavbundsjorder, mere økologisk areal og større kvælstofreduktioner kan bidrage på den korte bane,« siger Peder Hvelplund.

Med det nye klimaprogram mener SF-klimaordfører Signe Munk, at »regeringen totalt misser muligheden for at give bud på, hvordan vi når 2025-målet«.

»Men det er jo ikke en opgave, de kan komme uden om. Der skal leveres nye klimatiltag,« lyder hendes kritik:

»I SF ser vi flere veje. Vi har foreslået et kulstop i Danmark, at bruge flere grønne afgifter og en klar plan for, at CO2-fangst kan sættes i værk, alt sammen med virkning i 2025,« siger Signe Munk.

Det har inden for avisens deadline ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen på spørgsmålet om 2025-klimamålet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I forhold til den aktuelle klima-landbrugs-knude bør regeringen se at få stoppet de årlige 2%-nedskæringer i myndighedsbetjening på klima- og miljøområdet. Ikke mindst når der sætter så stor lid til tekniske og innovative løsninger. Siden 2009 er der forsvundet over 30% af disse midler, og det kan i den grad mærkes på de institutter som er tiltænkt en hovedrolle i dette. Det er højaktuelt og det er dybt paradoksalt og problematisk at regeringen ikke kan finde plads til at fjerne disse nedskæringer på årets finanslov. Er der nogle støttepartier der er vågne? Nogle opsøgende journalister der vil følge op?

https://www.information.dk/debat/2021/04/168-unge-forskere-faelles-opraa...

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/781/index.htm

Rune Stilling, Ejvind Larsen, Morten Balling, Karsten Nielsen, Palle Bendsen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Sabine Behrmann, erik pedersen, søren ploug, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Hans Larsen, Vibeke Olsen, Anna Olsen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

"Men regeringen forsømmer i sit klimaprogram at levere på det mest akutte mål, som ligger blot fire år ude i fremtiden: Nemlig målet om, at Danmark i 2025 skal have mindsket udledningerne med 50-54 procent."

Jamen klimaministeren har da løsningen: I 2025 skal der ligge en PLAN for, hvordan man engang ad åre...
Hvad er problemet?
(ironi kan forekomme)

Jeg mindes for år tilbage, da en socialchef - såvidt jeg husker i Silkeborg kommune - skulle forsvare pasningsgatantien:

Næh nej... Pasningsgarantien var skam ikke en garanti for at kunne få sit barn passet! Det var en garanti for, at man kunne få at vide, HVORNÅR barnet kunne blive passet...

Ejvind Larsen, Lars Knudsen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Rene Madsen, erik pedersen, Arne Albatros Olsen, søren ploug, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Hans Larsen, Jan Fritsbøger, Vibeke Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dan Jørgensen klimaplan:

"Nu sætter vi turbo på udviklingen ... der kommer en plan i 2025"

Hvem var det lige, som kom med "en god plan i morgen" - og hvad blev der af den plan ?

Ejvind Larsen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Sabine Behrmann, Holger Nielsen, erik pedersen, Arne Albatros Olsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Al den varme luft omkring i snakken omkring de nødvendige tiltag er faktisk med til at øge CO2 indholdet i atmosfæren betragteligt.

Ejvind Larsen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Holger Nielsen, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Ynkeligt at se den socialdemokratiske klimaminister citeret for luftfrikadeller og varm luft, totalt useriøst i forhold over for det mest truede problem på vores civilisation! Uforskammet frækt og ansvarsforflygtende. Hvad er det for typer, der leder vores land ?

Ejvind Larsen, søren ploug, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Holger Nielsen, Hans Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

50% reduktion i udledning af i 2025?

Hvor meget har Danmark fået sat udslippet ned i den tid de har siddet i regering?
Hvor meget er der sket de sidste 2år, andet end snak?
Om 3 måneder skriver vi år 2022,

Det eneste Dan hr ret i, er at vi har helveds travlt med at få rettet klimaet op, men fine oplæg, aftaler hjælper ikke.
Vi når det aldrig med de politikere vi har i dag og kapitalen ville ikke betale for ikke at svine mere, samtidig udvikler klimaet sig med accelererende fart hver dag. så det virker håbløst.

Ejvind Larsen, søren ploug, Inger Pedersen, Inge Lehmann og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Det er virkelig op ad bakke med de politikere og det erhvervsliv vi har.

Problemet er at de tilbeder skrædderne i kejserens nye klæder.

Politikernes spidskompetence er at snakke for deres syge moster og rage penge til sig og tro, at deres tro er ligeværdig med håndgribelige fakta. Derfor er de inkompetente, når det kommer til alt andet end, at være poltiker.

Det gør, at de ikke har forstået alvoren og hvor akut det er, samt jo længere vi venter, desto mere radikalt og omvæltende skal vi gå til værks.

Det samme gælder faktisk, den fjerde statsmagt, som er i lommen på politikerne, ved udsigt til spindoktorjob og jobsikkerhed i forhold til ejerne. Herre gud der kommer alibiartikler af og til, men ellers et området karakteriseret af ureflekterende interviews og mikrofonholderartikler.

Uden ægte oplysning er demokratiet sat ud af kraft og betyder, at politikerne som sædvanlig kan slippe afsted med en sludder for en sladder, og kan kalde den ægte nødvendige politik for urealistisk.

Det betyder også, at mange almindelige danskere heller ikke har fattet hvor akut problemet er.

Man må dog indrømme, at politikerne har igangsat et ægte initiativ til at nedsætte CO2-udledning. Nemlig nedlukningen af det CO2-storproducerende minkerhverv.

Ejvind Larsen, Lars Knudsen, søren ploug, Palle Bendsen, Morten Balling og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

@Inge Lehmann

Mink er en dråbe i havet i denne sammenhæng, men ellers er vi enige.

@ Bo Mortensen
29. september, 2021 - 20:03

Det er lidt mærkeligt, for denne regering er (som alle andre) ellers ikke meget for modvækst.

Hvor galt vil det egentlig gå i Danmark, hvis den nuværende klimaindsats - stort set kun i ord og ikke i handling - fortsætter.
Kan vi ikke få et lidt mere klart billede af, hvad det er, vi er oppe imod?

@Arne Thomsen

Klimaet er "bare" et symptom på en nedslidt planet. Dét er vi ikke rigtigt nået til at tale om endnu, men et realistisk bud er, at hvis vi fortsætter som nu, så vil menneskeheden om ca. 20-30 år nå det man kalder "afgrunden".

I praksis vil det betyde at vi "løber tør" for mange ting, men det som primært er bekymrende er fødevarer. Når truget er tomt, osv. Dette vil også ramme danskerne yderst alvorligt. Vi er så flettet ind i det globale system at en global fødevaremangel også vil slå hårdt igennem i Danmark, selvom vi er et "landbrugsland".

Hvad det reelt vil betyde er der mange bud på, men historisk medfører hungersnød kollaps af civilisationer og dermed et samfund hvor jungleloven for alvor tager over. Det vil starte ala det man ser i UK i øjeblikket. Tomme hylder i butikkerne, og tankstationer uden benzin eller diesel, kombineret med mennesker som bliver sure og voldelige, fordi de ikke kan leve som de plejer.

Nogle forestiller sig at vi kan bygge mure rundt om Danmark eller rundt om EU, men det troede Trump også, og det er naivt. Til det kommende (næste) klimatopmøde i Glasgow er en af de ting der skal tales om, hvad konsekvenserne af klimaet kan blive, så det er værd at holde øje med. Vores reelle problem er ikke kun klimaet. Problemet er at vi ikke lever bæredygtigt, og resultatet af det kan nødvendigvis kun være at vi kommer til at mangle ressourcer til at holde alle i live. Du kan overveje, hvordan en Verden, hvor vi alvorligt mangler energi, mad, vand mm. vil se ud. Du kan også gøre som de fleste og tænke på noget andet. Hatten af for at du overhovedet tør stille spørgsmålet.

søren ploug, Vibeke Olsen, Flemming Berger, Rune Stilling, Inge Lehmann, Inger Pedersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@Morten Balling.
Når jeg efterlyser "et lidt mere klart billede af, hvad det er, vi er oppe imod", så er det fordi, jeg tror, det vækker aktivitet.
Jeg gætter, at politikerne ikke rigtig tror på, at vi vælgere er med på de nødvendige tiltag.
Men hvis vi fik nogle mere klare billeder af den lokale situation om 20 - 40 - 60 år, hvis vi fortsat stort set er passive, så tror jeg, vi ville vågne.
Hvordan bliver vejret her?
Hvor meget land mister vi i Danmark?
Hvad sker der ellers?

søren ploug, Jørgen Munksgaard, Rune Stilling og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@Arne Thomsen

Rom Klubben beregnede for 50 år siden hvad der egentlig skete dengang, og hvorfor vi skulle ændre adfærd. Det har vi ikke gjort siden. Tværtimod. Rom Klubben opstillede forskellige model scenarier. Det som indtil videre passer bedst med virkeligheden er "selvfølgelig) det scenarie, hvor vi bare fortsatte. Iflg. det scenarie når vi afgrunden omkring 2040, og så forsvinder 2/3 af Jordens befolkning derefter frem mod 2100. Det er værd at bemærke at selv pandemier sjældent har fået befolkningstallet til at falde. Sidste gang det for alvor skete var under den Sorte Død.

Det er et vaskeægte dommedags scenarie. Ikke desto mindre er det konsekvensen af manglende handling. Her er det værd at huske på at selv Rom Klubben gjorde tydeligt opmærksom på at nåede vi først til afgrunden, så var prognoserne meget usikre, og at 1/3 ville overleve, forudsætter at man ikke ryger så meget i totterne på hinanden at man begynder at bruge atomvåben. I så fald går det meget hurtigere.

https://www.vice.com/en/article/z3xw3x/new-research-vindicates-1972-mit-...

https://medium.com/the-bad-influence/were-on-track-for-the-global-collap...

søren ploug, Inge Lehmann og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling:
Jeg syne stadig fremtidsbilledet er alt for uklart og for vagt til at et flertal kan tage aktiv stilling.
Det må da være muligt at give et mere præcist billede af, hvad vi danskere kan forvente.
I dag tror jeg ikke, vi almindelige danskere kender til andet end mere end plus 2 graders C,. samt højere havvandstand, men ikke hvor meget.
Det lyder jo i sig selv ikke voldsomt alarmerende.
Lad os dog få kendsgerningerne på bordet i en form, så vi kan forstå dem!

Niels-Simon Larsen

Jeg tillader mig at genfremsætte mit indlæg fra Jørgen Steens artikel i går. Vi skal over i et andet spor nu:

Jeg er ret begejstret for de senere tråde, og I, der skriver, ved hvad jeg hentyder til. De tilskynder mig at skrive om det, jeg mest har på hjerte, og jeg begynder i yderkanten:
“På en legeplads er der en gynge og en karrusel, og en mor er der med sit barn. Barnet er på gyngen, som er defekt, og moren er bange for, at der sker en ulykke, så hun råber hele tiden, at barnet skal passe på”.
Lidt senere kommer en anden mor med sit barn, der også sætter sig på gyngen men i steder for at advare barnet går hun hen og ‘lokker’ barnet over til karrusellen.

Klimabevægelsen gør det første og maler fanden på væggen. Miljøbevægelsen gjorde og gør det andet og viste nogle alternativer, der desværre tiltrak alt for få.

Klimabevægelsen viser ingen alternative levemåder. Den er en panikbevægelse: “Pas nu på”!

Grundproblemet er, at det nye liv ikke er attraktivt nok. Flertallet kan godt se, at der skal nye planteboller på suppen, men de smager ikke af nok. Desuden handler det om mere end at gå over til planteføde.
Her kan jeg mærke, at der skal springes ud i det, så det gør jeg:

Vi skal vælge mellem Gud og klimaet (naturen). En fadergud har vi haft med os i 5000 år i Mellemøsten, i Dk i 1000 år. Vi er nu ved afgrunden - sammen med Gud. Derfor må vi fralægge os dyrkelsen af Gud.
Spørgsmålet er, hvad vi så skal have af åndeligt indhold? Her er mit forslag: Det åndelige. Ånd.
Det afføder så et nyt spørgsmål om, hvad ånd er, og da det skal ikke være for svært at svare på, påstår jeg, at vi alle er i besiddelse af ånd og altid har været det. Jeg vi heller ikke frakende dyr og planter ånd. Det oprindeligt fælles er ikke religion, men ånd. En shamans opgave var at holde stammen sund og rask, ellers var han/hun en dårlig shaman.
Vi har brug for ånden i naturen, som HC Ørsted fandt ud af. Biskop Mynster ville have ham til at bøje sig under dogmerne, men det ville han ikke. Så brød Mynster deres gamle venskab.
For ikke at gentage den indledende historie, skal vi til at opfinde ‘karrusellen af ånd’. Jeg slutter foreløbig her, og ser hvad det bringer af respons.

Jeg er bange for, at det kun er klimanørder, der kan følge med i raseriet over "Regeringen opfylder ikke Danmarks 2025-mål med sit nye klimaprogram"

Jeg er enig i det skrevne, men det står mig efterhånden meget uklart, hvad det konkrete alternativ til regeringens teknologistrategi er.

Det mest konkrete jeg hører er en høj ensartet CO2-afgift. Men kunne nogen (der har tid) ikke forklare konsekvenserne af en sådan? F.eks. for landbruget, som nok bliver hårdest ramt. Og hvad sker der med Aalborg Portland, hvis de ikke kompenseres (opfinder de CO2-fangst på rekordtid eller går de nedenom og hjem)?

Og så snyder Danmark i øvrigt på vægten så det driver. Den vægtigste grund til, at vi er nået "så langt" allerede med reduktioner er, at vi fyrer med biomasse. Jvf.

" Det, der betyder noget i klimaregnskabet, er det fremtidige genoptag af CO2 og den tid, der går mellem afbrænding og fremtidig optag. For eksempel: Ved afbrænding af træflis kan der gå op til 200 år, før ny biomasse er vokset op i dets sted og har optaget den CO2, der blev frigjort ved afbrændingen.

Hvis vi regnede den CO2 med, der hvert år afgives fra afbrænding af træ til el og varme i Danmark, ville Danmarks samlede CO2-udledning stige med knap 20 procent!"

Så 70%-målet er jo allerede en illusion blot på den baggrund.

PS. Jeg er ikke tilhænger af teknologi- og den fortsatte ligegladhed med vores materielle forbrug. Men hvis vi skal gøre op med denne, så er vi nødt til helt klart at kunne redegøre for, hvad alternativet er. Og når jeg hører klimafolk tale om det store potentiale i plantebaserede fødevarer, så tror jeg bare ikke rigtig, at de har regnet på forskellen i eksportindtægter, hvis man sammenligner salg af 15 millioner slagtesvin plus smågrise med salg af hvedeprotein og plantebøffer.

PPS. Der skulle have stået "teknologistrategien"

Arne hvor udpenslet vil du have det.

Skal stormfloder og stigende vandstand, der tager store løbende bider af Danmark nævnes med dato og årstal? Og at de få danskere der måske tilsidst er tilovers bliver klimaflygtninge, undskyld økonomiske flygtninge?

Skal danskerne have udpenslet, at det betyder vi mister det indre af København, dvs Nationalmuseet, Glyptoteket, Tivoli, Christiansborg osv.? F.eks. som en løbende båndsøjfe før tv-avisen hver dag.

Skal danskerne have at vide nøjagtigt hvornår og hvor mange jordskred Bane Danmark skal kæmpe med?

Skal danskerne helt minutiøst have forklaret hvad længerevarende tørkeperioder afbrudt af stærkregn betyder for bl.a. det danske landbrug, inklusive skovbrug samt deres kældre?

Har danskerne misset nyhederne om problemer med varmestress, skovbrande og insektangreb af store dele af skovene i f.eks. USA, Canada, Tyskland og Australien. Selv regnskove brænder nu.
Skovene som er en vigtig del af at binde CO2 er døende i de nævnte lande, det er ikke kun fældning, der er et problem.

Skal vi have udpenslet, hvad der sker med vores erhvervsliv og os selv, som er afhængig af en global verden, når de andre lande meget hyppigere! skal bruge kræfter på infrastrukturødelæggende oversvømmelser, tørker og storme.
Tænk Tyskland og Kina her til sommer, tænk mudderskred, der begraver huse med mennesker i, samt ødelægger infrastruktur.
Hvor tit tror du alle landende inklusive Danmark har råd til en ny storebæltsbro hvert 10ende år og samtidig mangle infrastrukturen i denne periode?

Har danskerne heller ikke opdaget de tornadoer, der har været i både Danmark, Tyskland og Østeuropa her til sommer og de skader de anretter? I Kiel syd for grænsen, i den her uge, endte folk på spadseretur på sygehuset, efter de blev slynget rundt som kluddedukker.

Tror danskerne, at forsikringerne ikke stiger rigtig meget i pris, når der hele tiden skal rettes op på skader?

Skal danskerne virkelig have konsekvenserne forklaret med en hegnspæl, som hvad betyder øgning af konflikter, tænk Syrien hvor en længerevarende tørkeperiode udløste krigen, derfor folkevandringer og derfor også sammenbrud af nabolandet Libanon.

Tænk USA hvor flygtningebørn, tvangsadskilt af deres familie fik drikkevand fra et toilet under internering.

Tænk flygtninge ved grænsehegnene i Europa, der bliver bestjålet og tortureret af grænsevogterne her og nu.
Dvs danskerne skal have udpenslet, at ressourcemangel fører til ydmygelse, tortur, vold og generel nedvurdering af menneskeværd? De kan ikke selv lægge 2 og 2 sammen når de læser det i nyhederne?

Har danskere ikke set hvordan de rige gemmer sig i egne ghettoer, med eget politi beskyttet af købte politikere, presse og købt lovgivning?
Har danskerne ikke set hvordan ikkeformuende bliver behandlet i resten af verden også her i Europa?
Har danskerne ikke opdaget den forråelse i sproget og nedvurdering af bestemte befolkningsgrupper vores politikere står for.
Sammen med øgningen af overvågningen fra staten er banen kridtet.........

Alt det ville man også kunne forstå ud fra Morten Ballings indlæg og ved at følge nyheder. Dvs at hvis man som dansker følger nyhederne og kan lægge 2 og 2 sammen og ikke kun lagde vægt på mikrofonholderartiklerne og interviews, ville man også vide det.

De få gange konsekvenserne er blevet mere udpenslet, blev det kaldt ekstremistisk, fundamentalistisk og en urealistisk skræmmekampagne og klassikeren så kan man ikke få folk til at gøre noget ved det.

Så hvad siger det egentlig om flertallet af danskerne, at de ikke reagerer? Når turen med flyveren sydpå stadigt er det vigtigste under coronapandemien.

Jeg er siden nullerne blevet mere og mere panisk, da jeg kan lægge 2 og 2 sammen og forstår hvilke lidelser, det afstedkommer for os mennesker.
Især er jeg blevet panisk pga politikere, der hele tiden saboterede en hvilken som helst ansats til en omstilling af samfundet og forstod, at jo længere vi ventede desto mere radikalt ville man skulle gå til værks senere.

Politikere, der ansatte Lomborg, til at lave bestillingsarbejde! Politikere der ansattes Lomborg for at så tvivl i befolkningen og dermed forhale indsatsen, lige efter tobaksindustriens drejebog.

For at parafrasere Brian Mikkelsen, da han kaldte akademikere, det tætteste på folkeforæddere man kunne komme, uden at være det, så er vores politikere endnu tættere på end de førhen nævnte akademikere.

søren ploug, Vibeke Olsen, Flemming Berger, Inger Pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Rune Stilling spørger, hvad alternativet til regeringens teknologistrategi er. Hertil må jeg svare, at der mig bekendt ikke findes nogen, og det er det, der er problemet.
Problemet er ikke, at vi har vand i kælderen, men hvordan vi får det op, og især hvorfor der i det hele taget er det problem. Det sidste har noget med tænkning at gøre, så det må vi hellere tage os af.

Inge Lehmanns fyldige ‘udpensling’ bør være dokumentation nok også for regeringen. Jeg nøjes med at sige, at isen smelter og håber det løber MF’erne koldt ned ad ryggen.

Hvad er det egentlig, vi vil have Dan Jørgensen til, og når det er lykkedes, hvad har det så ført frem til?
Det er to vigtige spørgsmål, og vi skal lige huske på det gamle ord: Pas på, hvad du ønsker, for du får det måske.
Fortsat fremgang bliver en ulykke for os, men hvis vi ikke mere vil have fremgang, så må vi definere en attraktiv stagnation eller tilbagegang. Det at plage Dan om en grøn is, kan vi ikke mere tillade os. Det er barnagtigt og ansvarsløst.
Desværre er der ikke ret mange, der kan finde ud af andet, og derfor vælter det ind med grønne is, langt flere end vi kan konsumere og til stor skade for Jorden.

Så kan man sige, at det ikke betyder alverden, hvad vi gør, men en sådan påstand kan let vendes om til, at det betyder meget, hvad vi gør. Dermed kunne vi bevare initiativet og ansvarligheden, og intet er så vigtigt som det.

Forslag til tiltag at sænke forbruget af CO2, til danskere og politikere, der i første omgang ikke kræver særlig meget.

En meget hurtig og nem løsning til at sænke CO2 udledningen, både for elbiler og icebiler, er at sænke hastigheden på motorvejen til 100 km i timen, istedet for som nu, at øge den.

Lovgivningen skal garantere, at den flis og de træspåner, der produceres ved almindelig skovbrug, som bruges som biomasse og derved ikke danner methan ved forrådnelse, kun må være dansk.

Ligeledes bør man indprente danskerne mottoet reduce, repair and recycle.
Danskerne skal spørge sig som det første, har jeg overhovedet brug for det. Alt hvad der ikke skal produceres er CO2 sparet. Alt hvad der kan repareres er ressourcer sparet. Alt hvad man ikke selv kan bruge, kan gives til andre, der har brug for det, er igen ressourcer sparet, osv.

Reparation kræver til dels, at producenterne får kniven foran struben. For at planned obsolence ikke kan betale sig, må garantien på produkter øges. DVS danske politikere skal støtte de lande og forbrugerorganisationer, der arbejder for det, istedet for at modarbejde dem.

Dvs, man skal køre den bil man har nu til den falder fra hinanden og så købe en elbil, hvis man ikke kan klare sig på andre måder.

Derfor skal man også nemmere kunne leje en bil istedet for at købe en, når behovet er der. Det kan ikke være rigtigt, man skal have et kreditkort for at leje en bil.

Hjemkundskab bør være et fag, der udbydes i alle årene i skolen, gymnasiet og faguddannelserne. Lær børn, at lave lækre grøntsagsretter. Det giver som bonus mad til børn fra ikke ressourcestærke hjem og sundere børn, der lærer bedre. Samt de er bedre forberedt på fremtiden.

Lidt radikalt men flyrejser er nød til at blive rationeret, det er der, vi er nået til. Fysisk nemt, men politisk svært.

Ligeledes kan politikerne stoppe med hele tiden, at forringe ulandsbistanden og udsætte projekterne for jojofinansiering, især de projekter der hjælper kvinder med at styre deres ejen fertilitet og dermed sænke befolkningstalket. De virker, men FN skal hele tiden gå tiggergang.
Så så meget for, at DF og co vil hjælpe i nærområdet.

Mere politisk komplicerede tiltag er faktisk nødvendigt, for at forhindre diktatorer og firmaer, at føre og gemme formuerne i skattelylande. De penge skal bruges til, at landende disse penge føres væk fra, kan bruges til omstilling og bare almindelig funktion. Der føres faktisk flere penge ud af Afrika, end hvad de får af ulandsstøtte og penge sendt fra familiemedlemmer.
Hvis landende i Afrika ikke skal danne grundlag for folkevandringer pga klimaforandringer og skal kunne tilpasse sig må tyveriet af ressourcerne stoppe. Det kræver ægte vilje af politikerne, for at finansverdenen virkelig bliver reguleret og kontrolleret.

Et meget stort og labyrintisk område, der kræver oprydning og strømlining er faktisk, den danske lovgivning. Lovgivning der gør omstillingen til grøn energi mere kompliceret eller forhindrer den.
F.eks burde det være tilladt for kommunerne, at opstille ladestandere i byerne og sætte solceller på kommunale bygninger. I stedet for det absurde, at det bedre kan betale sig, at stille solceller op på marker osv.

Men de fleste tiltag strander på, det største problem vi har: vores politikere og hovedparten af danskerne har ikke fattet problemets omfang.

Det burde f.eks. ikke være muligt for en avis som politikken, at fremstille sig åh så klimabevidst og så reklamere og fokusere så meget på, hvornår danskerne igen kan flyve på ferie, fordi Coronabegrænsningen var så frygteligt.

Så det kræver en tilgang med organisering, som arbejderbevægelsen præsterede i de første år af dem, der ved hvor alvorligt det er. Dvs. finde sammen, til at lave landsdækkende propaganda som når hr. og fru Danmark og som overdøver de sidste mange års propaganda fra fossilindustrien.

Hvad nytter det, hvad lille Danmark med stor BNP gør? Eksemplets magt virker og hvis vi ikke kan hvordan skal fattigere lande så kunne?

Et er sikkert, hvis vi ikke får taget os sammen, lander vi i det scenarie som Morten Balling beskriver.

Niels-Simon Larsen

Der er også mange gode ideer i Folkeavisen https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2021/08/Folkeavisen-2021-...

Jeg synes nu ikke, det er gode ideer, vi har manglet gennem årene. Det er grøn filosofi. Grøn tænkning om vores styreform. Jeg kan ikke se et grønt samfund for mig med et monarki, folkekirke, militær, banksystemet, uligheder…

@Niels-Simon Larsen:
Jeg forstår ikke din bekymring?

EL har jo opstillet de røde linjer, så de vil naturligvis vælte regeringen, fordi den ikke opfylder målet/målene, ikke sandt???

@Morten Balling:
Du tager fejl - EL laver bare en god klasseanalyse og så er alle problemer løst, lige fra mangel på fosfor til daglige toiletbesøg med medicinudledning. ;)

Niels-Simon Larsen

Martin Sommer: Jeg kender godt EL’s både røde og grønne linjer, og som jeg selvfølgelig går ind for.
Jeg interesserer mig ikke for, om EL vælter regeringen. Det er meget vigtigere, med hvilken opbakning, den kan gøre det, for den skal være solid - ellers bliver det et selvmål.
Min kritik af EL går mere på, at EL af taktiske grunde ikke lever tilstrækkeligt op til sine egne linjer. Der er ingen stemmer i at kritisere monarkiet, kirken eller militæret eller fare frem mod kørselsfradraget. Man har det i principprogrammet, og der lever det sit eget stille liv.

Tjah, Niels-Simon Larsen - de røde og grønne linjer er vist blevet til usynlige linjer :)

Og med de samme, som roterer på tinge fra EL efter deres "effektive" rotationsprincip, som sikrer dem de "fede ben", så har du helt ret i, at EL ikke lever tilstrækkeligt op til sine egne linjer.

Tjek i øvrigt inde på solidaritet.dk:
https://solidaritet.dk/debat-regeringen-har-for-laengst-overtraadt-enhed...